En god sæson

I år skulle det være! Det var udgangspunktet da vi i april efter en meget våd vinter endelig kunne komme i jorden igen. Kolonihaven skulle have en rådyrsikker køkkenhave.

Hele april måned gik med at fjerne det gamle lave espallier rundt om køkkenhaven og sætte høje stolper op til et nyt bestående af rionet i ca. 1,80 meters højde. Samtidig skulle to af åbningerne ind til urterne sløjfes og de to sidste have en låge, så hele køkkenhaven kunne lukkes af når vi ikke var der. Det betød en voldsom beskæring af æbletræer og brombær som voksede på det gamle hegn, men mon ikke de vokser til igen?
   I maj var vi klar til at så og plante.

I år har haven været inddelt i 8 afsnit adskilt af nogle trædestier og et par pallerammer fyldt med squash og tomater. I felterne havde vi ærter, bønner, majs, rødbeder, ruccola, selleri og kål.

Ærterne var det første vi kunne høste. De var gode så længe de varede - siden blev der sået blomsterfrø.
I bedet ved siden af blev majsene først plantet ud i juni, og inden da havde vi hestebønner der.

 

Spinat og rødbeder blev en skuffelse. Det er ellers afgrøder vi tidligere har haft held med, men måske var der bare for mange snegle i år. Bønnerne var også længe om at komme i gang, og der måtte sås i flere omgange før de fik kræfter til at løbe fra sneglene, men da de først var i gang gik det strygende. Vi har spist bønne-tomat-salat i hele eftersommeren hver eneste dag, og det smagte bare dejligt!

Ruccola og radisser har vi haft glæde af det meste af sæsonen - det er åbenbart ikke det første en sulten snegl sætter tænderne i. De røde grønkål har stået flot hele sommeren, og de skal bruges i vores vinterkost. Hverken sommerfuglelarver eller snegle har gjort 'kål' på dem:-)

Knoldselleri afprøver vi for første gang, og de skal have en del opmærksomhed. Vi har gødet flere gange og vandet mange gange, og nu har vi også spist den første og største, som måske ikke ligefrem var stor, men til gengæld gav megen god smag til en rigtig efterårssuppe.

Meget er altså faldet heldigt ud i år og køkkenhaven og grønsagerne har givet glæde og smagfulde oplevelser fra juni til nu.

Brombær blev der ikke noget af, men til næste år binder vi dem op i så stor højde at rådyrene ikke kan nå dem. Æbletræerne gav faktisk æbler på trods af den voldsomme beskæring (eller måske netop derfor?) og til næste år får de også en ny etage i højden.

Her i oktober står den på oprydning i køkkenhaven, og nu er der sået honningurt i alle de tomme felter.

Vi har høstet frø af de sommerblomster som stod rundt i kanten, de sidste tomater ligger til modning i vindueskarmen derhjemme, og de sidste bønner ligger i fryseren. Tilbage står blot kål og selleri, og på hegnet hænger druerne som ikke når at modne i år.

Vi har virkeligt været glade for hele sommerens og efterårets gode måltider med egne grønsager, og ikke et øjeblik fortrudt det store arbejde med indhegningen i foråret. Nu er det blevet efterår for alvor, og snart er der stille i kolonihaven, men vi synes det har været en god sæson.

Efterårsferie

Jeg har jo ferie året rundt, men efterårsferien her midt i oktober er på en måde indarbejdet i min rygrad, så den stadig virker som en dejlig pause i hverdagen. I år har vejret været fint med både skarp sol, blæst og stille gråvejr, og det har været vejr til at gå og nusse i haven.

Jeg rydder lidt op i det visne som lægger sig på kryds og tværs, luger lidt græstotter og flytter på nogle primula som vokser i tætte tuer. Småting man bare kan hygge sig med og samtidig følge udviklingen i høstfarverne. 

Sidste år anlagde jeg jo et nyt bed som jeg kalder græsbedet, men der er sådan set græsser i de fleste af havens bede - altså ikke bare ukrudtsgræs, men også græs jeg har valgt at plante:-) I det mest solbeskinnede hjørne af haven er græs blevet et sikkert hit, når det gælder om at finde noget der kan trives, og her er den gamle bænk ved at være omgivet af smukke græsser.

Oktober er jo et højdepunkt for græs, men der er jo også små fine bær på den vingede benved, hvis man ser godt efter

- og solsikken blomstrer helt overdådigt endnu, mens de gule æbler på Golden Henry drysser ned i blæsten. 

Sidste år plantede vi en Sorbus Dodong på terrassen, og den har fine røde farver, mens den anden røn i solbedet går mere i de gule farver. Om det skyldes forskellighed i voksested eller blot variation indenfor arten ved jeg ikke, men det er netop så dejligt med denne variation.

En rigtig skøn høstplante er den røde troldnød hvis blade antager alle farver før de falder. Det er godt den står lige udenfor vinduet, hvor jeg rigtig kan nyde den både i blomst - og blad.

I kolonihaven er det stadig paradisæblerne der stråler, men den gamle benved har også mange frugter på vej og Cotoneaster serverer røde bær for solsorten. I denne have skal vi snart have ryddet køkkenhaven, og i løbet af vinteren vil jeg renovere begge staudebede. Jeg har købt en del planter som står og venter på at komme i jorden - men endnu er det jo ferie:-)

Kongelys har fundet vej til kolonien for et par år siden og får lov at stå næsten hvor den vil. En kæmpeplante var tidligere ved at løfte hele hegnet omkring køkkenhaven, og blev skåret ned, men tænk den er i gang med at blomstre med nye skud helt nede i ankelhøjde. En utrolig vækstkraft!

Skønt med en lille ferie her midt i efteråret!

Radisser eller ej

Kolonihaven har jeg ikke fortalt så meget om på bloggen i år, så nu skal den have lidt opmærksomhed.

Det handler mest om køkkenhaven, som vi fik indhegnet i foråret. I år har vi haft afgrøderne i fred for rådyr, men til gengæld har sneglene været slemme. I starten af sæsonen var der mange dræbersnegle og nu er det voldsneglene der huserer, men det er trods alt bedre end rådyr!

Vi har hentet en sådan portion mad hjem en til to gange om ugen her i eftersommeren (vi kom jo lidt sent i gang:-) og det er rigeligt til os. Af squash har der været enormt mange, og vi har nok foræret de første 50 væk til venner og familie, naboer, forbipasserende og sågar skraldemanden, som jeg nu er perlevenner med. Bønner og majs er så fine, og tomaterne har også givet godt, og smager dejligt.

Radisser sår jeg hvert år, og høster også nogle i starten af sommeren, men så glemmer jeg dem som regel, og til sidst står de der og blomstrer over det hele. Nu har jeg fundet ud af at høste frø-skulperne, som de fine kokke bruger i deres pincet-mad, og de er faktisk meget anvendelige og smager mildt og frisk af radise. Det er posen nede i venstre hjørne på billedet ovenfor.
   Jeg bruger dem rundhåndet i salater, og har også syltet et par glas pickles, hvor de indgår sammen med alle de andre grønsager, så nu vil jeg høste nogle frø senere, så jeg kan lave samme nummer næste år. Jeg tror man får meget mere mad ud af dem på denne måde.

Her står radisser og rucola og blomstrer i baggrunden, mens spændingen nu samler sig om knold-sellerierne som står og putter sig bagved løvemund. De har fået masser af gødning og vand, men er stadig ret små.

Den røde grønkål har klaret sig flot uden larver, men nu er voldsneglene begyndt at hærge. Til vinter bliver der sikkert mad nok til os, når sneglene er gået i hi.

Bønnerne er vi særligt glade for. Vi har både busk- og klatrebønner og de klarer sig godt. Sneglene spiser bladene, og vi tager bønnerne, men jeg måtte dog så i flere omgange før de kom i vejret.

De sidste par måneder har vi vandet en gang om ugen, og det har været helt nødvendigt. Jeg er begyndt at så honningurt der hvor vi tidligere havde ærter og hestebønner.
   På hegnet bagved skulle der have været brombær, men de står på ydersiden af hegnet, så dem har rådyrene gnavet helt ned. Til næste år håber jeg de kommer stærkt tilbage når vi forhåbentlig er blevet af med de besværlige gæster.

Rundt omkring i haven er det kun de høje vækster der klarer sig mod rådyrene, men jeg har dog høstet de røde pigeon-æbler som vi er ved at espaliere opad det nye køkkenhavehegn, og John har samlet hvad der var af blåbær. 

Visse stauder kan man have i fred, og der er ingen der æder hverken løvehale, tusindstråle, gyldenris eller høstanemone, så dem har vi nydt i løbet af sommeren.

For tiden er det paradisæbletræet der kaster glans over haven, og i det skønne milde september-sommer-vejr i weekenden nød vi livet i kolonien med kaffe, kage og besøg af min far. Flere haver har skiftet ejer i år og de nye er folk som interesserer sig for deres have, så i næste weekend starter vi projekt rådyr-hegn op når der er fælles arbejdsdag.

Sommerdage

Der er dog både sol og sommer ind imellem byger og blæst, og i går var vi på tur til et ganske særligt naturområde på Møn i flot vejr. Det er et sted bag klinten på den østlige side af øen, hvor de høje kridt-bakker giver grobund for en enestående flora, og vi plejer gerne at være her i starten af juni, hvor alle orkideerne blomstrer, men juli er altså heller ikke noget dårligt valg, hvis man vil se masser af blomster og sommerfugle.

Her er vi lige begyndt på opstigningen, og i det fjerne kan man se Klinteskoven på kanten af Østersøen.

Sommerfuglen køllesværmer har et indviklet livsforløb, som starter med en lille larve på timian, der siden bliver slæbt ned i en myretue af en ganske bestemt myreart, for dernæst at leve af myrelarver mens myrerne får sukkervand til gengæld. Næste forår kravler sommerfuglen op af myretuen for at finde en mage og starte næste generation.

Der er 135 m til den højeste bakketop, men vi blev i ca. 100 meters højde, hvor der var rigeligt at se på og en storslået udsigt mod syd og vest.

Merian, vild gulerod og rødkløver er en flot sammenplantning.
   Bakkerne afgræsses af kvæg og geder for at holde dem åbne for den vilde flora, og de små tjørn bliver også gnavet af dyrene. Jeg synes det er et skønt sted!

Hjemme i kolonihaven kunne man også opleve varmt sommervejr for et par dage siden, og det er sveddryppende arbejde at holde ukrudtet nede. Sidst fik jeg has på det halve af køkkenhaven mens John tog havegangene, og selvom det var henad aften var det stadig meget varmt.

I køkkenhaven gror alting godt undtagen bønnerne, som sneglene æder. Nu har jeg sået for anden gang. Ærter, kål, selleri, majs og sommerblomster klarer sig vældig fint, og vi er ved at drukne i squash - som man altid er:-)
   Takshækkene i staudebedene er blevet klippet ind og ned og det pynter. Jeg tænker de skal have en sjov facon når de bliver lidt større. Sommerfuglebusken blomstrede uden sommerfugle, men mon ikke de er kommet frem nu.

Da solen gik ned efter en lang dag satte solsorten sig til rette og gav os en skøn aftensang. Det var en god afslutning på en rigtig sommerdag.