Det gamle færgested

På Jungshoved i Sydsjælland, hvor jeg bor, ligger der et et gammelt færgested med nogle meget smukke omgivelser. Begavet med gamle egetræer fra fortiden har nutidens ejere plantet mange flere ege og ikke mindst masser af Rhododendron i skovbrynet langs landevejen.

Vi kører derud i maj måned for at følge med i blomstringen, og her til aften var der gevinst.

Den snørklede vej leder på smukkeste vis gennem skoven og forbi de mange grupper af røde og violette Rhododendron, og her i skumringen lyste det friske græs og de mange blomster op og gav en egen stemning.

Færgestedet benyttedes i attenhundredetallet af rejsende mellem København og Kalvehave, som blev roet ind til land, da vanddybden var for lav til færgen. H.C. Andersen har skam også sejlet denne vej, når han skulle på besøg i Præstø. Han blev naturligvis hentet i en vogn fra Nysø gods, som kunne bringe digteren de godt 10 km videre over land, mens andre passagerer måtte trave afsted ad landevejene.
   I et avis læserbrev fra 1866 som lokalarkivet er i besiddelse af, klagede læseren over en meget mangelfuld skiltning på Jungshoved. Han havde nok erfaret at turen kunne blive meget lang på de vildsomme veje.

Vi har svært nok ved at finde rundt her i nabolaget, og vi kan ikke engang klage over utilstrækkelig skiltning... Men smukt er her!

Gamle kendinge - og nye

Det blev en lørdag eftermiddag med sol i kolonihaven, og også hæderlige temperaturer uden på nogen måde at være prangende. Det blev nogle timer med mange små opgaver, og efterfølgende kan man ikke rigtig sige hvad vi fik gjort, men vi blev enige om, at man godt kunne se vi havde været der.

Bedet med overvintrende grøngødningsplanter er begyndt at blomstre. Masser af honningurt - og én bi - suppleret med blodkløver. Er det ikke en skøn rød farve den kløver har?

Her er havens mørkeste hjørne, hvor vi plantede nye buske i efteråret. For nylig kom der også et lille paradisæbletræ til, for vi trænger til lidt flimrende skygge foran sydvinduet. Det er en Professor Sprenger med orange æbler der bliver siddende til langt hen på vinteren. Så er der lidt for fuglene, når havesæsonen er slut.

Den gule kornel gør sig godt i skyggen sammen med bregnerne der er så flotte lige nu, og bøgepurret er ved at tage form.

Geranium Phaeum er så fin når de mørke blomster fanger solen

- og det er det gule staudebed også. Her er tilført nye dagliljer og tyndet ud i løvefødderne. Begge forårsvorterod står i blomst nu.

En god gammel kending som endnu ikke har skuffet er den japanske løn. Orange i udspring og så følger denne skønne limegule farve. Den bliver jeg aldrig træt af, for den byder på nye farver flere gange i årets løb, hvilket er dejligt i en lille have.

Lad det øse - lad det pøse

 Ja, sådan så det ud hos os en stor del af dagen i går. Styrtregn, plaskregn, silregn og drypregn med tordenrumlen i baggrunden, selvom ingen af de vejrtjenester jeg havde kigget på mente vi skulle have regn overhovedet.
   Og jeg brokker mig slet ikke, for her fik vi jo nok rettet lidt op på vandbalancen. Små 40 mm på et døgn kan vi godt være tilfredse med.

Små floder rendte ned gennem haven

- og græsset stod under vand i en kort periode indtil vandet sank ned til de tørstige rødder.

Top på vandtønden

- og haven strutter af frodige planter

- i friske grønne nuancer.

I dette bed er pileurten med de forfrosne blade ved at vokse fra problemet og viser sine fine tegninger. Det er en frøplante af Painters Palet.

Farvebælgen er i rigtig god form

- og pæonerne springer ud efter regnen.

I pæonbedet har jeg gravet georginer ned i alle mellemrum. Så får vi to blomstringer i sommerens løb.

Havens nyeste bed med alle de bittesmå frøplanter overlevede også styrtregnen

Hip hip hurra! - for regn og grøde. Dette må være enhver haveejers våde drøm.

Singing in the rain

Vi har fået 13 mm regn på Bededag og alle planter sang og jublede mod himlen. Jeg jublede også lidt rundt med kameraet, for er der noget dejligere end regndråber på blade og blomster...

Rødbøgen er allermest rød lige nu.

Papirbarklønnen er sprunget ud

- og de fine porcelænsblomster.

Krydderurterne citrontimian og gul merian.

Hakonegræs, det vil jeg gerne have meget mere af!

Bonderoserne springer nok lige om lidt.

Alunrod i en lysende rød farveskala.

Men der er jo også problemer i det lille paradis.

   Adskillige planter bliver ødelagt af rådyr, og denne hind har holdt til på græsmarken og kigget ind i vores have hele dagen. Det føles ildevarslende, og jeg tør næsten ikke lægge mig til at sove efterhånden, for hvad kan der ikke nå at ske på en enkelt nat?

For et par dage siden kunne jeg konstatere at ærtecypressen var knækket på midten, formentlig af en fejende buk. Nu har den fået forbinding på. Den sibiriske valmue bliver bidt i stykker , men af hvem?

Det værste er de to nye troldnød som står helt tæt på huset. Næsten alle blade er blevet ædt, og det er da for galt, når der er så meget andet grønt dyrene kan gå amok i på både markerne og i skoven.

Farvebælgen herunder har jeg netop fået fordi den ikke tiltaler rådyr, og det ser ud som det passer. Nu begynder blomsterknopperne at vise blå farver, og jeg er meget spændt på at se den i blomst for første gang.

Men er der én der bare er blå, så er det den gode gamle knopurt, som er så dejlig nem at have med at gøre. Det er en af de virkelig trofaste.

Hen imod aften tågede landskabet ud i damp fra jorden, men ellers har vi haft flotte solnedgange her på det sidste. Denne er et par dage gammel.

Om at skynde sig langsomt

I den forgangne weekend havde vi ikke andre planer end at komme videre med køkkenhaven i kolonien, og det var dejligt at koncentrere sig om denne ene opgave. Vi tog hjemmefra med traileren fuld af hasselkæppe, kaffevand på termoen og lidt mundgodt til pauserne, for vi havde planer om at holde mange gode pauser.

Alle hasselgrenene blev brugt på to store stativer, ét til ærter og ét til bønner. Ved ærtestativet fik vi sået to slags høje ærter og fik pakket hele stativet ind i sort tyl med det samme. Duerne har en evne til at finde ærtespirerne lige når de stikker hovedet op af jorden, og denne gang vil jeg gerne have dem i fred.

   Vi har købt bønner som skulle blive 2,5 m høje og danne 25 cm lange gule bælge, så bønnestativet er så højt som grenene tillader, men bønnerne venter vi med at så til nattefrosten er helt afblæst.

   

John fik sået tre af bedene til med blomsterfrø. Her er masser af morgenfruer, stolte kavalerer, kornblomster, tagetes, fingerbøl og frøkenhat, og sammen med et bed med grøngødning domineret af honningurt fra sidste år, kan det jo kun blive et dejligt syn, hvis det hele arter sig.
   Jeg fik også gravet de sidste bede med champignonsmuld igennem og sået lidt salat og hestebønner, så nu er vi altså igang omsider.

Her på det sidste er der også kommet nye faste "beboere" til kolonihaven, f.eks. to nye hortensier, da jeg omsider har opgivet de gamle, som stod i haven da jeg overtog. De gamle planter var af den besværlige slags med blomster på sidste års skud, og der var altid en frostnat eller andet som ødelagde knopperne.

De to nye er en egebladet hortensia, som jeg synes er så smuk i løvet at det næsten er lige meget om den blomstrer, den anden er en syrenhortensia.

Med hele to dage til rådighed nåede vi meget andet end køkkenhaven, endda uden at skynde os, så nu er græsset trimmet og havegangene luget, nye stauder plantet og vandet. Det er en ren fornøjelse!

Det ser ud som om jeg omsider får held med storkonval, som trives i græsset i modsætning til dem som blev sat i staudebedet. Jeg holder så meget af plantens elegante vækst. Billedet er taget inden John trimmede græsset, og den står der endnu.

Det hele strutter af optimisme, og hækken er så flot lige nu, hvor vi endnu ikke er begyndt at klippe den.

Rabarberen har leveret de første fine stilke til en god kage,

og i det mørke hjørne bag huset er der gang i den gulbladede kornel, bøgepur, bregner og et par nye laurbær. Jødekirsebærrene har jeg ikke set endnu, men hvis de virkelig er så invasive som jeg har hørt, må de jo vise sig på et tidspunkt. De skal slås med masser af skvalderkål, så de skal være kampklar.

Søndagens afsluttende kaffetår i den sidste solstråle på sydsiden af haven. Vi drog hjem med asparges, rabarber og tulipaner fra et par gode arbejdsdage i ro og mag.