Oh hvilken morgenstund

Vintertiden er indført i nat, og så kan man måske godt tillade sig at vågne lidt tidligt en søndag morgen. Jeg var oppe og lave kaffe ved 7-tiden og havde denne fine udsigt ud af køkkenvinduet.

Men andre oplevelser ventede på havesiden af det nye hus vi er flyttet til i dette efterår.

For lige foran stuevinduet stod dette rådyr og fik sig lidt græs på morgenkvisten...

... mens et af dens kid forlystede sig med de røde æbler længere nede i haven.

Hinden har to kid, som er ved at være store og ser ud til at kunne klare sig gennem en vinter.

Nede bag et lavt hegn ligger komposten med masser af æbler vi har samlet på græsplænen, og her fandt to af dyrene hurtigt en nem og overdådig morgenbuffet.  

Man føler sig lidt beæret af sådan et fint besøg, og tænker samtidig på hvordan den fremtidige haveudvikling skal forme sig med hensyn til plantning af nye træer og buske. 

   Ingen roser uden torne!

Gråt og vådt

Oktober. Og så blev det da efterår med ganske årstidssvarende temperaturer og nedbørsmængder.

I det tågede vejr er der dog også plads til blåt på paletten. Disse asters, som jeg længe har ventet på, fylder kolonihaven med et utroligt blåt skær og falder straks i øjnene. En fantastisk farveplet iblandt de falmede og gulnede nuancer. Det er da en flot afslutning på det det blå staudebed!

I det samme bed er blyrod ved at takke af med smukke røde blade, mens timian står frodig i sine forskellige grønne farver. Et virkelig godt bunddække - begge to. 

Og ellers er det de gyldne blade som begynder at dominere, mens John har fundet vinterjakken frem.

Det lakker mod enden af en fin sæson og den pilebladede pære står med små stenhårde frugter, som ikke indbyder til fortæring, men nok pynter.

   De sidste tomater er nu plukket, og de har været en god, driftsikker og smagfuld oplevelse, selvom de stort set har klaret sig selv uden megen opmærksomhed. Det er naboen der har forsynet os med disse planter, som han selv har sået af frugter fra sidste år, så ingen ved hvad de hedder.

De røde rævehaler pranger stadig, men de hvide ser lidt forpjuskede ud og falder til højre og venstre med de lange, hængende blomsterstande.

Georginerne leverer stadig buketter til at glæde sig over i de mørke aftener. Og nu hvor jeg har lagt mine shorts på hylden, er det rart stadig at kunne fylde vaserne med blomster og maverne med gulerødder og rødbeder fra kolonihaven, når man kryber i ly i sin vinterbolig.