Vi er ved at være trætte af den kolde vind som suser lige ind fra Østersøen, men den allerværste nattefrost skal man ind i landet for at finde, så vi burde ikke klage. Og der er da også meget at glædes over.
I bedet på skråningen herover plantede jeg en farvebælg sidste år. Ja, det var faktisk den der satte mig igang med overhovedet at grave ud til et bed, og den stod da også meget pænt uden at vokse væsentligt i den lange, tørre sommer. Så nu er jeg jo lidt spændt på om den stadig lever - og det gør den! Her helt til højre i billedet nedenunder er en flot lilla spire på vej. Jeg har faktisk talt 4 skud, hvilket allerede gør den til en succés i mine øjne.
Da først jeg var kommet igang med at lave bede blev der også tid til et pæonbed sidste efterår, og her fik vi samlet hvad haven indeholdt af bonderoser og silkepæoner. Siden kom der også et dejligt lille paradisæbletræ til, en Viburnum og en lille Cypres, og det står altsammen godt.
Trods kulden er der virkelig gang i bonderoserne, som har klaret flytningen fantastisk. Også Geranierne i kanten ser ud til at være levedygtige. Dem har jeg fået ved deling af nogle store planter i kolonihaven, så dette bed er en billig fornøjelse.
Og her er jeg så småt begyndt på et bed rundt om de 3 bærmispelbuske, men føj hvor er det svært at grave i dette fjerne hjørne af haven. Græstørven er tyk og fjedrende, og under jorden ligger tykke rødder fra naboens gamle æbletræer. Dette lille stykke gravearbejde gav anledning til et meget langt hvil på sofaen bagefter...
Hernede vil vi sætte stauder som salvie, margerit, knopurt, løvehale og valmue, altså robuste planter med små blomster som kan danne en mild overgang fra haven til markerne bagved. Når jeg har samlet flere kræfter skal den tredie busk inddrages i bedet.
Men jeg kan jo heller ikke undgå at bemærke sneen. Ja, det er altså ikke noget stort problem med de par centimeter vi får ind imellem, det er mere det at det føles som om det er den forkerte årstid til den slags pjat.
Vi vil meget hellere se Ribes busken i fuld eftermiddagssol med lyden af brummende humlebier, som det heldigvis også sker på de gode dage.