Visse planter er så nemme at jeg har en tendens til at overse dem. Det er dem der kan selv og vil selv uanset hvad der sker med vejr og vind. I vores have har en tidligere ejer engang for længe siden gravet bonderoser ned langs sydsiden af huset, helt inde under tagudhænget, og de kommer trofast fra deres roelignende rødder hvert år.
De får ingen opmærksomhed fra min side. Lige pludselig er de der med masser af enorme blomsterhoveder som lægger sig tungt hen over græsset, og jeg laver et par vældige buketter, som drysser af i løbet af få dage. De er så røde, at de faktisk er svære at fotografere, men begynder ret hurtigt at blegne til forskellige nuancer af pink.
Inde i skyggen af naboens hus ligger der stadig et par friske blomster, som i morges glimtede af regndråber. Vi fik hele 5 mm, og det var nok månedens nedbør...
Jordbærplanterne på reolen har dog fået lidt opmærksomhed i form af frisk jord og naturligvis vanding, men ellers klarer de såmænd også det hele selv. Snart vil vi kunne plukke en håndfuld bær til den daglige himmerigsmundfuld.
Og så er jeg helt glad for hornviolerne, som bare har blomstret og blomstret hele måneden i et par krukker. Sikken en frodighed der er kommet ud af en bakke på 10 planter!
Det har været en besynderlig maj med sol og sommerligt vejr, men uden regn. Så er det dejligt at nogle planter bare gør det de plejer at gøre, nemlig vokse og blomstre, uden problemer eller indgriben af nogen art.