Varme sommerdage

Det har virkelig været en varm sidste weekend i maj og vi sluttede af søndag aften med en ordentlig vanding i køkkenhaven. Både krudt og ukrudt fik en overrisling i aftenstunden, og så håber jeg bare der bliver tid til at fjerne noget af ukrudtet i løbet af dagen i dag.

De fleste frø er spiret med lidt forskellig succés og nu venter jeg bare på pastinakkerne. Kartoflerne vokser rigtig hurtigt og skal nok have en ny hypning, hvis jeg kan nå det.

Purløg står i knop og kaster fine skygger på stenmelsgangen. Der vil snart blive gode buketter at plukke her.

Men ellers er det jo ikke festligt at vise billeder af bar jord med småspirer, så jeg tager en lille runde blandt stauder og buske.

Dejlige Geranier

... og selvsåede Akelejer

... og Hostaerne kommer igen trods manglende opmærksomhed fra min side.

Takshækken lagde ud med helt lysegule skud tidligere på måneden, men er ved at få sin normale grønne farve på årets tilvækst.

Astilbe i smuk aftenbelysning

Rigtig god ny uge!

Ingen tid

Hver eneste weekend i maj og juni er kalenderen fyldt med gæster, fester, udflugter, fornøjelser og arbejdsprojekter. Det kniber med tid til at følge med i egen have, og ikke mindst at holde kontakten til havebloggene. Men engang imellem ræser jeg igennem en hel del dejlige blogindlæg fra den nordiske blogliste og glæder mig over alt det spændende I andre viser frem og beretter om.

Jeg fik presset en hel del lugning ind i programmet i mandags i kolonihaven, men fik først taget billeder da vi var klar til at tage hjem. I det sene eftermiddagslys fik haven sit eget liv og jeg tog en runde med kameraet.

Nu blomstrer Porcelænsblomsterne i det rosa staudebed, mens de gamle Hortensiaer nok springer blomsterne over i år. De har fået frost i knopperne, og jeg har klippet dem helt ned, men der kommer friske skud fra bunden. De andre stauder fordobler højden på en uge.

Der er lagt an til blomster i Løvehalen og Tusindstrålen som blev plantet sidste år.

 

En tur rundt om den runde køkkenhave starter her med en buksbomkugle i god vækst. Bagved en Hosta som har fundet sig til rette. Jeg priser mig lykkelig over vi fik lagt stenmel i gangene i vinters. Man suser lige igennem med skuffejernet.

Den fine Japanske Ahorn bringer lys ind i skyggesiden af haven. En god investering!

Tornefri Brombær har masser af blomsterknopper.

Her står jeg! - siger Rabarberen vist.

Brogetbladet Klokkebusk står godt i solsiden af haven. Jeg fik to styks af min genbo i Haveforeningen sidste år. De gratis glæder skal man også tage med.

Solcypres fra Johns forrige have klarer sig i ukrudtet.

Det går småt med den Pilebladede Pære, men den står også lidt klemt. Håber den vil tage på i højden og komme op over hækken på et tidspunkt.

I luksusbedet er der mange blomster på Blåbærbuskene og Aspargeserne fistrer i vejret.

Turen ender ved en faldefærdig havelåge, hvor planterne gror helt vildt i et hjørne vi ikke har gjort noget ved endnu. En fin kombination er denne selvsåede Akeleje sammen med Knopurt - ja, og skvalderkål naturligvis.

John arbejdede videre med skuret mens jeg lugede. Man kan ikke se den store forskel fra sidst, men der en sket noget. Nu er konstruktionen skruet fast i huset og fundamentet, og der er hentet materialer hos en genbo, som har en masse træ vi kan købe. Det er dejligt nemt at kunne hente det vi mangler lige udenfor havelågen. 

Jeg tror det nye skur vil pynte på huset.

Kolonihavestatus

I det fine vejr i weekenden tog John for alvor hul på byggeriet af et nyt skur i kolonihaven. Det eksisterende skur på bagsiden af huset er ved at styrte sammen, døren er svær at åbne, og så blokerer skuret for et af vinduerne i huset, så der er mange grunde til at bygge et nyt op ad gavlen på huset.

Vi har jo gravet hjørnefundamenter ned, så nu gælder det konstruktion af træ-skellettet. 

I dag kom de to sider op at stå, og jeg kan allerede se det færdige skur for mig.

Det er skønt at komme igang. 

   Træet har ligget et årstid og ventet, og dette er det første skridt på vejen til at få renoveret hele huset. Jeg glæder mig til at kunne gå bagom kolonihavehuset hele vejen rundt, og på bagsiden vil der også blive plads til en kompostbeholder. Jeg tænker husets sundhedstilstand vil kunne forbedres en del.

Mens John byggede gik jeg igang i haven, hvor køkkenhaven nu er tilsået og -plantet. I denne omgang fik jeg pastinakker, gulerødder, rødbeder, radisser, porrer, squash og bladbeder i jorden. I midten af haven, hvor hestebønnerne er godt på vej, såede jeg forskellige sommerblomster i mellemrummene. Nu mangler jeg bare buskbønnerne.

Skønt at få luget det hele ved samme lejlighed!

Staudebedene ved terrassen stod dernæst for tur. De er groet godt til i græs og andet skidt, så det var en hel fornøjelse at luge her.

Sådan så det ud i går, og navnlig det gule bed var slemt. En vortemælk jeg købte sidste år har spredt sig helt vildt med rodskud, som næsten er værre end skvalderkål. I dag har jeg begrænset den en del, men regner med den skal erstattes af den flotte gule forårsvortemælk, som bliver på sin plads og bare bliver kønnere med årene. 

Her er de to bede efter min kærlige behandling:

Ja, det har været et par aktive dage i kolonihaven med flere gode resultater. Og tænk bare, det foregik i fint vejr uden overtøj for første gang i år. Alletiders weekend!

Udflugt til Vejlø

Engang imellem er det dejligt at komme væk fra det hjemlige ukrudt og se noget andet, og det fik vi lejlighed til i lørdags, hvor vi var på studietur med mit arbejde - blandt andet til Vejlø præstegårdshave syd for Næstved. På gårdspladsen blev vi mødt af dette gamle ægte kastanietræ, som gavmildt strør spisekastanier hvert efterår.

Ægte kastanie er et af de træer der står øverst på min ønskeseddel til vores nye have. Nu om dage kan man få sorter som bærer efter få år. Kastanier som vel at mærke har en størrelse man kan arbejde med. Og så synes jeg træerne har en meget smuk bark og statelig bygning.

En fin gammel frugthave med Gråstener og forrest Vejløæbletræer ser lidt lodden ud netop nu, for de mange løg skal have lov til at visne ned inden græsset bliver slået omkring starten af juni. I øvrigt ligger der er fasanhøne på æg under et træ, og hende kan man jo ikke forstyrre.

   Haven holdes på et ret ekstensivt niveau og har været forsømt i mange år, men er forsøgt reddet de seneste 20 år af den nuværende præst og navnlig hendes mand, Niels Jørgen Poulsen, som også har skrevet en bog om haven. Den er især kendt for sit tæppe af Dorothealiljer i marts måned. Der er åbent for besøgende året rundt, når blot man holder sig væk fra den private have lige foran præstegården.

Haven er meget stor og har været endnu større. På et tidspunkt vist helt oppe på 11 tdr. land, nu om dage ca. 4 tdr.

   For et par hundrede år siden hed præsten Sørensen, og han kunne finde på at aflyse gudstjenesten, for at stævne alle folk i Vejlø til havearbejde med efterfølgende dans og brændevin på loen. På den måde fik han gravet kanaler på kryds og tværs i det våde, lavtliggende terræn og skabt mange øer forbundet med broer.

Pinseliljeøen, som er på toppen lige nu

 De flotte gamle træer er en af attraktionerne naturligvis. Her en Hestekastanie som spejler sig i vandet rundt om øen Langeland. I baggrunden stikker det hvide tæppe af rigtig gammeldags pinseliljer op på - man fristes til at sige - Pinseøen.

Her er den anden ende af "Langeland" hvor et gammelt asketræ med tre stammer står med fødderne i vand. De tre stammer symboliserer de nordiske lande og træet kaldes Skandinavien. Hele anlægget er jo skabt da romatikken var på sit højeste. Desværre er den ene stamme nu død, og man kan så bare diskutere hvilket land, der har måttet lade livet.

Flere af de gamle kanaler er groet til og en del af øerne er blevet landfaste, men man har forsøgt at bevare idéen om Æbleøen ved at plante Paradisæbletræer. De fine træer med masser af røde knopper slås lidt afmægtigt med havens store udstrækning og dimensionerne på gamle kæmpetræer, men er dog et forsøg på at bringe de oprindelige tanker tilbage til stedet.

Tæpper af Tusindstråle breder sig under træerne på "æbleøen".

Der er mange fine kig ind i og ud af haven, henover vand og land mellem nyudsprungne bøge og birke, men også en lille ø - Kaninøen - bevokset med store takstræer. Kaninerne var beregnet på kødavl i sin tid, men er nok stukket af for længst. I det hele taget var mange af øerne tiltænkt bestemte afgrøder, som præsten kunne have nytte af.

Vejløhavens karaktertræer er disse tre på stribe. Længst væk Danmarks trediestørste Platan (næsten 6 meter i omkreds), dernæst en Hestekastanie og en Ask.

Det kan være vanskelligt at bringe idéer hjem fra så store forhold, men i hvert fald havde præsten i første halvdel af attenhundredetallet en tanke om at dele haven op i forskellige afdelinger (her øer) med forskellige funktioner, bevoksninger og højdepunkter på året. 

   Det er jo en velkendt fremgangsmåde i dag også, selvom vi må nøjes med hække og andre afskærmninger under normaldanske haveforhold. Brugen af vand i haven er jo også noget mange benytter sig af. I Vejlø var det en nødvendighed at dræne for overhovedet at kunne dyrke jorden.

   Det flade landskab omkring Vejlø præstegård minder jo om mange haver, og her fik vi demonstreret hvordan det flade land også kan have charme og byde på afveksling og overraskelser. Brugen af formklippet stedsegrønt omkring huset er endnu en idé jeg selv har tumlet med, så alt i alt fik jeg god inspiration med hjem.

Spændende fortsættelse

Som jeg skrev i går, er det ikke nemt at fange fugle med kameraet. I hvert fald ikke i flugten.
   Men her til morgen lå jeg på lur i køkkenvinduet, mens naboenes kat lå på lur på skraldespanden. Jeg fik fanget et par billeder af sortmejserne i rødbøgen, mens katten måtte konstatere at der er længere til sortmejsernes hjem nu hvor vi har flyttet den ene skraldebøtte. Den fik ikke fanget noget!

Katten: Her ligger jeg!

Sortmejsen: Store skrummel. Kan du ikke høre mine unger skriger på mad?

Katten: Jeg er parat, hvis du kommer herhen!

Mejserne: Så sidder vi her begge to.

Katten: Hov, der smuttede en ind!

Mejsen: Godt gået partner! Vi snyder ham hver gang. Min tur?

Selvom kampen kan synes ulige, som David mod Goliat, er to små kloge fugle altså i stand til at beregne kattens reaktionstid og foretage utallige flyveture lige forbi næsen på ham dagen lang. Det bliver straks værre når ungerne forlader redekassen, for de lander måske lige i gabet på ham. 

   Jeg håber de fleste klarer at flytte hjemmefra!