De 3,2 tons - dagens akkord

Det er dagen derpå. Dagen efter vi modtog 3,2 t stenmel i en stor flot bunke og dernæst kørte det hele ind på havens gange. Cirka 80 m er der fra fortorvet ind ad stien til kolonihaven med hver eneste børfuld, så vi har fået nogle kilometer i benene og nogle tons i armene.

Mandag var faktisk perfekt til formålet; 10 grader, vindstille, gråt og mildt. Ikke for varmt og ikke for koldt. Kl. 12 kom vognmanden med gruset og kl. 17 var vi færdige - helt færdige! Det er jo stadig tidligt på sæsonen og formen er ikke den bedste, så i dag kan vi godt mærke gårsdagens aktivitet.

Starten er gået!

Vi klør på...

...og på.

Den første halvdel af arbejdet gik som en røg. Vi flintrede rundt og skovlede, nivellerede, stampede og flyttede sten til køkkenhavens kant og så videre. Bunken svandt hurtigt og jeg begyndte at blive bange for der ikke var stenmel nok. Men omkring halvvejs indså vi at der var nok - mere end nok!

   Formentlig har vi fået rigeligt efter devisen: "Gør det noget der er lidt over frue?"

   Den sidste del af dagen gik nemlig med at luge endnu et par havegange, for at få plads til resten af gruset. Nu har vi et mindre depot liggende langs hækken, og det skal der nok blive brug for henad vejen.

Vi nærmer os målet...

... og der er tid til at kigge op og vurdere resultatet.

Det pynter og lysner, og fremfor alt skulle dette sveddryppende projekt gerne gøre lugearbejdet til en leg fremover. 

   Det er allerede en fornøjelse at gå på. Stenmel "sætter sig" hurtigt - som vognmanden sagde: "et dødt materiale" - og bliver meget fast, hvilket også vil sige vi nu er fri for at slæbe rundt på tykke lag af fedtet lerjord under sko og støvler. - En stor lettelse på alle måder. 

Jeg bad John om at se træt ud på det sidste billede, og det faldt ham slet ikke svært.

Sådan!

Så kom vi i mål med ukrudtsbekæmpelsen rundt om køkkenhaven, og hvis ikke det lige var fordi der varsles sne torsdag nat, så burde man lægge et godt lag stenmel på den runde havegang lige nu.

I går var vi nået hertil, og som man kan se er der tale om væg-til-væg ukrudt. Men jorden er blød så det slipper let. I dag fortsatte jeg under endnu vådere og mere klistrede forhold og nu er vi så i mål med denne ende af haven. Pyh-ha!

Hvor er det skønt med sol i februar - og små sole i græsset. Ny energi!

FØR og EFTER

En god eftermiddag i kolonihaven hvor årets lugearbejde tog sin start.
   Det er jo snart et halvt år siden vi fik lavet noget fornuftigt her, så alle havegangene er groet til i græs. I efteråret måtte vi sande at der ikke var tid til at fjerne ukrudtet, så vi gik over til at holde græsset nede med trimmeren, men nu skal der altså ske noget inden alle linjer i haven udviskes.
   Nu skal der ryddes inden vi lægger et ordentligt lag stenmel på.

Et par FØR billeder:

Vejret er gråt og blæsende men med milde vinde og jorden ret bekvem at arbejde med, så vi fik ordnet halvdelen af havegangen rundt om køkkenhaven og skåret kanter også.

Hertil i dag:

Og hvem ved? Hvis vejret ikke bliver alt for vådt fortsætter vi nok en af dagene.

Solskin

Hele to dage med det flotteste solskin - og sneen svinder langsomt bort. Men i kolonihaven står busk og urt dog stadig delvis i skjul.

Her er det en blåbærbusk med fede knopper. Den lover godt for sommerens høst.

Og her er det Skønhedsøje Moonbeam med masser af frø, som forhåbentlig vil øge bestanden af denne fine staude fra én til mange -

- ligesom høstanemonen er parat til smide sin frøuld.

Under sneen er de små erantis og vintergækker godt på vej, og smelter sig vej op i lyset.

Dejligt solen kan sparke gang i de slunkne livsånder!

Lolland lukket

Vi drog afsted på tur til Lolland i går. Mest for at besøge frilandsmuseet i Maribo, hvor der var annonceret pilefletterdag i anledning af vinterferien. Ikke at vi har ferie, men en fridag på Lolland med nye indtryk kunne vi godt bruge.

Og så var der lukket på grund af fugleinfluenza...?

   Jeg havde glædet mig til at flette, men en besked ved lågen fortalte at dette arrangement var flyttet til et andet museum - en anden dag i ugen. Møgirriterende! Og hvad er lige problemet med fugleinfluenzaen? Det forstår jeg ganske enkelt ikke, så hvis nogen kan forklare mig den sammenhæng bliver jeg glad.

Museet ligger ellers smukt ved Søndersø og vi tog en tur rundt på det overskuelige område, da vi nu alligevel var der. Pilehegn i forskellige udgaver fik vi set.

Og smukke buksbomhaver med hortensia og roser var der også mellem bygningerne...

... rigtig fint med sne på.

En fugtig kulde drev os videre til Fuglsang Kunstmuseum, hvor vi fortabte os i klassisk dansk malerkunst og en udmærket lille café - og det var i grunden ikke så galt.

Hjemme igen på det sydlige Sjælland oplyste vejrudsigten, at det havde været flot solskin i resten af landet. På Frilandsmuseets hjemmeside kunne vi forstå, de netop havde lagt deres fjerkræ i graven p.g.a. influenza - både gæs og høns, så måske handler aflysning af vinterferieaktiviteterne om at personalet er i sorg. Det er i hvert fald det nærmeste jeg er kommet en forklaring.

Vi vender tilbage når Lolland åbner igen engang. I går var det nærmest kun bageren der holdt åbent, og der købte vi "kanelsnurrer", så helt tomhændede kom vi ikke hjem.

Frilandskunst?

Den hvide verden

I forgårs gik vi tur i dette grøn/brune landskab, som ser ud til at være godt på vej ind i foråret.

Men i går morges begyndte det endelig at sne. Vi har nydt varmen indendørs, mens sne og blæst har suset omkring huset. Jeg var blot ude for at fodre fuglene og tage et par billeder.

Sne på grisene -

- og på trappen

- og på havestolene. Helt pynteligt!

Udsigten været noget uskarp på grund af snefald og fygning. Det er jo nyt i forhold til den seneste lange tid, hvor tågen har hængt helt nede om ørerne på os. Under alle omstændigheder lyser det lidt op med alt det hvide.

Indendørs nyder vi hvide blomster, for der er vintergækker i snapseglasset og udsprungne kirsebærgrene i krukken. - Bare dejligt!

Jeg eksperimenterede lidt med vintergækkerne på et spejl, for så kan man jo også se blomsterne nedefra. Det er da smart - selvom jeg har tyvstjålet idéen.

Spejle kan jo give de mest fantastiske effekter og betragtedes som magiske i gamle dage.

En af mine venner satte spejle op i træerne i haven for at kaste dagslys ind i mørke rum.

Og to spejle sat sammen med et stykke isolerbånd og sat i vinkel fordobler en lille krussedulle eller blomst til et helt flot mønster. 

God vinterdag!

Frisk snefygning og ferieminder

Mens sneen hvirvler rundt derude dykker jeg ned i sidste omgang feriebilleder fra Irland.

Den sidste del af rejsen bragte os langs med sydkysten til Waterford, som de praler meget med er grundlagt af vikinger, og op igennem Wicklow Mountains, som er et stort rekreativt område for Dublin - og måske Irlands kendteste National Park - og tilbage til hovedstaden igen.

   På vejen besøgte vi Mahon Falls, hvor vi kunne nyde denne flotte udsigt oppe fra bjerget og nedover den flade frugtbare kystslette. Til den anden side var naturligvis vandfaldet, som gemte sig helt inderst i dalen.

Ikke noget stort og prangende vandfald, men et flot område med en helt forfriskende blæst i højden. Alting har en overkommelig størrelse i Irland og man kan nå at se flere steder på en dag uden at blive helt udmattet.

Vild flora langs kysten.

Dunmore East syd for Waterford.

I Wicklow Mountains har en af Irlands mange nationalpoeter, Thomas Moore, digtet smukt ved et sammenrend af to floder, og man kunne bare ønske sig at hans digt kunne inspirere til lidt mere fredelig sameksistens alt i alt.

Ved Sallygap endnu et rislende vandløb, madpakker og flot udsigt til endnu en af Irlands dejlige grønne dale. Fint besøg af en stor flot møgbille, som også kunne lide æggesandwich.

Vi slog os ned lidt syd for Dublin i Bray, hvorfra der var togforbindelse ind til byen langs kysten. Dublin springer jeg lige over, selvom de også har smukke parker, for i Bray fandt vi Kilruddery House med en smuk gammel park lige ved siden af hotellet.

Fantastiske staudebede...

...  buksbom-parterre med roser og lavendler, og et helt utrolig flot orangeri i tilknytning til huset.

I en vinkel med læ denne dejlige blomsterhave med mere buksbom. Man går nærmest inde i bedene da gangene er så smalle at man kun kan knibe sig igennem, men det virker rigtig godt.

I parken er der også et stort område med hækomkransede plæner med specielle træer, rhodondendron budskadser og vide udsyn til nærliggende bjerge...

... som her, hvor Sugarloaf Mountain stikker næsen frem mellem de gamle træer.

Og netop træer er jo så skønne når de har fået lov til at udvikle sig i alle retninger igennem utalte år.

Her lader jeg Irland ligge for denne gang. Jeg håber at komme tilbage en dag og se alt det øvrige, for man har jo kun lige skrabet i overfladen med en uges rundrejse.