Årets første

 TULIPAN buket, vel at mærke fra egen have! Er der noget bedre? 

De knitrende friske stilke og blade mellem hænderne, og så denne farveeksplosion efter blot et par timer inde i varmen. Ren lykke!

- Om at miste overblikket...

Ja, det er lige præcis i disse dage jeg mister overblikket. Nu kan jeg ikke mere følge med i alt det der grønnes og springer om ørerne på mig - og jeg elsker det! Det kan være meget godt at have overblik, styr på og - tilsyneladende - kontrol over de nære omgivelser, men der er nu ikke noget bedre end at blive blæst bagover af den grønne eksplosion, som hvert år overvælder én. I løbet af et par dage ændrer alting sig fra en brun og overskuelig virkelighed til en helt grøn verden!

Se nu blot hvordan skoven ser ud på en søndagstur!

De sidste par uger har vi arbejdet i kolonihaven. John fældede det gamle blommetræ i køkkenhaven, og et par dage senere lagde jeg kartofler i alle bedene. 

Vi lod det nederste af stammen stå, for måske kan der skabes en lille krone i toppen, hvis træet bliver ved at vokse videre...

Efter naboen fjernede en mængde træer der skyggede i vore have, kunne det godt betale sig at gøre noget selv, så nu får køkkenhaven lys i år!

Krydderbedet rundt om blommen var helt vildtvoksende: en vissen rosmarin og en guds velsignelse af merian og timian væltede rundt mellem hinanden og ud over alle bredder, så jeg fik gravet op og flyttet rundt, så man igen kan se lavendel-hækken i kanten. Der skal vist laves nye stiklinger af lavendel i år...

Tulipanerne gror og har knopper inde i teltet, men ellers var det hele meget bart endnu, og meget overskueligt.

Nu har jeg ikke lige været i kolonihaven de sidste par dage, men den hjemlige have er i hvert fald sprunget ud og den ser således ud efter en uge med sol og lidt regn. Vinterviburnum blomstrer, og næsten alle buske og træer er sprunget ud i friske grønne og røde nuancer.

Tyrkisk hassel

Viburnum mariesii

Blærespirea og jasmin

Paradisæblet Freja

Rød hassel

og Sorbus dodong.

Nogle af de mere eksotiske træer, som spisekastanje, papirbarkløn og tretorn, venter lidt endnu, men i maj kommer de, og det er bare én stor fornøjelse!

Nu står de gule kejserkroner i fuld blomst og pinseliljerne er på vej mens fasanerne danner par som alle de andre fugle. Her er fruen gået til tops mens han holder vagt nedenfor fuglehuset

Det rykker

Nu har jeg kigget længe nok på det store nye bed i haven, som er skabt af al den jord jeg gravede op i vinters, så jeg er begyndt at drysse frø ud på jorden. I fredags havde vi fået regn dagen før og ventede regn om natten, så det var et helt ideelt tidspunkt at så på, og i denne uge bliver vejret lunt og solrigt. Jeg havde jo allerede revet jordoverfladen så det var bare at starte fra en ende af.

Nogle af de frø jeg sår er et par år gamle, og så er der et helt glas med birkes jeg har hentet på krydderi-hylden i Supermarkedet. Det er jo opiumsvalmuer, men om de er spiredygtige ved jeg ikke, så jeg inddelte området i nogle afdelinger ved at trække riven i cirkelslag, og så sår jeg kun én eller to slags frø i hvert område så jeg kan følge med i om det spirer. Foreløbig har jeg sået fennikel, valmuer, Linné tagetes, honningurt og morgenfrue. Tilbage har jeg stolte kavalerer i rød-gule farver og alle de små spirer af løvemund og citrontagetes.

I baggrunden står 50 nye påskeliljer og blomstrer så flot lige nu. Jeg er glad for den sarte lysegule farve som står godt til havens gamle påskeliljer der kommer op langs hegnet ud mod marken.

De rigtigt gule påskeliljer finder man i pæonbedet, hvor også de store kejserkroner er lige på nippet til at springe, og her kommer der også snart hvide påskeliljer.

Mere varieret er det her under pergolaen, hvor vibeæg blander sig i koret med sine ternede blomster.

I går startede dagen grå og trist - tænk på majestætens fødselsdag! - men det blev et herligt forårsvejr efter middag og jeg fik ordnet en større opgave, jeg har spekuleret meget på, nemlig beplantning af den lille jordvold rundt om bålstedet.

Nu er der sat Geranier langs hele kanten. Jeg tror det er Rose Clair, i hvert fald en lyserød robust plante som oprindelig kommer fra kolonihaven, og som breder sig udad stille og roligt med et stort rodnet, men ikke selv-sår. Jeg hentede alle planterne i pæonbedet, hvor de også danner kant.

Det gælder om at få jorden dækket inden græsset stikker igennem fra neden, og dette var det foreløbigt bedste jeg kunne finde på efter at have vendt og drejet alle mulige forskellige planter. Måske ender det med at jeg køber Soløje, som er en stedsegrøn halvbusk, der ynder tørre voksesteder. Jeg har læst om den i engelske havebøger, hvor den er meget populær og går under navnet Rock Rose. I Danmark har vi en enkelt vildtvoksende art.

Det blev en herlig havedag i går med kaffe på bænken i solen, og jeg fik også spredt lidt kompost rundt omkring. Som et lille kuriosum kan jeg fortælle at den nyeste mejsekasse nu har fået sin første beboer. Kassen sidder lige udenfor vinduet og John opdagede pludselig en lille én der kom farende ud af hullet.  

Det var en humlebi! Nå, men de skal jo også have et sted at bo, og de er så glade for lungeurten, som står flot lige nu.

Det nølende forår

Nu hvor vi nærmer os midten af foråret, kan man stadig sagtens følge med i den botaniske udvikling, for den går så langsomt at selv den sløveste hjerne kan nå at opfatte de små fremskridt. I påskens solskin kom der dog adskillige sommerfugle, bier og humlebier frem, og det var jo dejligt at opleve liv i luften igen. Her er det nældens takvinge på primula.

Det kniber med pladsen indenfor, så alle tagetes er priklet op og flyttet ud i drivbænken, selvom der nok kun er 5 grader om natten. Foreløbig klarer de sig, men der skal varme til hvis de også skal vokse.

Inde i vindueskarmen har jeg priklet 20 potter af løvemund ud, men det er kun indholdet af en enkelt så-potte, så der bliver jo slet ikke plads til at gøre ligeså med de øvrige mange mange potter... 

Foråret skaber flaskehalse, og når man ikke har et drivhus er det hvert år et problem, men lidt varme ville sandelig hjælpe på situationen.

Til gengæld er der altid noget at foretage sig udendørs i haven. Her er der altid noget der trænger til en hjælpende hånd, og gerne noget der skulle være gjort for længe siden.
   Det er lykkedes mig at få gravet en af havetrapperne ud af græsset og rettet op på trinene, og hele det store nye bed er revet igennem så det bedre kunne modtage den regn vi fik. John har fabrikeret endnu en mejsekasse som nu hænger i klatrehortensien. Det hjælper altsammen.

Da det regnede i går stod farverne så fint frem på baggrund af den sorte jord og det mørke vejr, så jeg fik lidt billeder i kassen.

Eneste nyhed er påskeliljerne ovenfor som nu springer ud, og så er perlehyazinterne også godt på vej.

Et par dompapper har besøgt os regelmæssigt her på det sidste, så måske er de ved at slå sig ned i nabolaget. De gav sig god tid på foderbrættet og hannen sørgede for at skræmme alle gråspurvene væk imens.

Somme tider kommer foråret med et brag, og andre gange lister det sig stille og roligt ind på os. Måske er det slet ikke så tosset med et langsomt forår?