Ja, normalt siger man at djævelen ligger i detaljen, men jeg vil slet ikke gå så vidt som at sammenligne november med denne slibrige personage - så galt står det ikke til! Men det er jo et meget begrænset udsyn man har i disse sene efterårsdage, så det bliver ligesom naturligt at fokusere på detaljerne. Skyerne hænger ned om ørerne på os og de drypper da også ind imellem.
Profilerne af hyld og hassel herover giver et meget godt indtryk af novembers gråskala, men der er dog rakler på vores tyrkiske hassel, så måske er det et tegn på nødder næste år.
Ikke alt er gråt. Viburnum Mariesii har stadig kønne blade til overs og paradisæblerne er en kilde til stadig glæde i mørket.
Ikke alt er gråt. Viburnum Mariesii har stadig kønne blade til overs og paradisæblerne er en kilde til stadig glæde i mørket.
Vi har efterhånden en god samling vinterbelysning i form af lyskæder i forskellige længder. De er ikke alle monteret, men i det forhenværende tomat-højbed er tipi'en nu klædt ud som juletræ med en god gammel juletræskæde på. Det hygger på terrassen, og de gule thuja-grene jeg hentede hos genboen lyser også op når det elektriske lys ikke er tændt.
Når det kommer til blomstring er der ikke meget tilbage, selvom julerosen skyder frem med hvide knopper, men morgenfruen er jo enestående langtidsholdbar. Solbrud står med sorte vinterstandere og pynter på sin egen diskrete facon.
Novemberskoven kan stadig give fine oplevelser, som her hvor vi gik en lille tur langs en slynget å. Så smuk kan den sorte skov tage sig ud med vandets reflekterende lys og spejlinger.
En måned til jul og vi nærmer os advent med stormskridt. Der er nok at glæde sig til og nok at lave den næste måned også. December skal nok blive hyggelig som den plejer, men der trækker vi nok endnu mere indendørs og nøjes med at opleve haven fra den lune stue.