Det var den vinter!

Det flotte vejr lokker mig ud i haven, hvor man heldigvis næsten kan glemme verdens vildskab og galskab, og John kommer med så længe golfbanen står under vand:) 

   Vi har fået flyttet fuglehuset et par meter - og væk fra den bunke af skaller af fuglefrø der efterhånden havde samlet sig. Nu må fasanen og duerne rydde op i de gamle frøskaller, mens spurve og andre småfugle begynder på en ny bunke lidt tættere på huset. I går havde vi besøg af et par dompapper, som altid pynter. Hannen ville desværre ikke sidde stille, men hunnen fik sig et solbad i fuglehuset, hvor hun sad længe og funderede over verdenssituationen - eller hvad hun nu kunne finde på.

Og her hvor der for kort tid siden stod 20 cm vand fik vi spredt en dejlig masse champignon-muld i det nye bed under æbletræet og i solbedet. Det krævede lige lidt oprydning og lugning, og et par buske og stauder blev flyttet undervejs, men det var bare hyggeligt arbejde, og den gode muld pynter altid.

Det føles godt at stå i solen og mærke hvordan den varmer på ryggen, mens trækfuglene så småt begynder rejsen nordpå, og nu er lærken kommet!

Småt men godt

Snart siger kalenderen forår og her i haven har de små Primula længe stået og trippet. De hører, som navnet siger, til de første forårsblomster, men har haft det lidt svært i det meget våde vejr her på det sidste.

Jeg var i haven i går og startede på oprydning i bedene, for nu er der små nye spirer nedenunder de gamle visne blade og blomster, så både Sankthansurt og Montbretia blev ryddet af vejen. Jeg lægger nok lidt granris på de sidstnævnte, for der trues med nattefrost den næste ugestid.

   Solen skinnede og det satte gang i Primulablomsterne.

De små påskeliljer, Tete-a-tete, er sandelig også på trapperne nu,

og den røde troldnød gløder ligefrem i solen.

Der er en del at ordne lige nu, men man skal jo lige i gang igen, så med et par timer ad gangen får jeg nok ordnet det værste inden foråret sætter ind for alvor.

Så gik Nora...

 ... hen over hovedet på os, og nu sidder vi bare og venter på Noah!
Stormen Nora mærkede vi ikke meget til, men vandet er steget lidt voldsomt i haven og måske får vi brug for at stige ombord i en ark, hvis dette varer ved.

Haven så nemlig sådan ud i morges, efter vi i dagevis har kunnet hælde 30 mm vand ud af regnmåleren hver dag. Det må jo være vand fra marken vi har fået ind, for der står 20 cm blankt vand på et meget stort areal, og så meget regn kan der vel ikke falde på vores lille matrikel?

Jeg tænker vi har taget vandet fra hele denne græsstrækning op ad bakken, og det er lidt vel meget at forlange af os.

Det var så her jeg mærkede at gummestøvlerne ikke var helt tætte:)

Nu går vi bare og tænker på hvor længe der går før alt dette vand er sivet ned i en i forvejen mættet jord, og hvad med den regn der kommer de næste dage? Hvor længe kan væksterne i havens 'tørreste' bed tåle at stå i vand? 

Ja, det kan bare tiden vise.

Tur, natur og arkitektur

Sidste år i oktober var vi afsted på tur i Jylland, og jeg har skrevet om 'sort sol' og den dejlige park ved Gråsten Slot, men der var andre oplevelser som gjorde indtryk på mig i de dage.

Vores første indtryk kom på Koldinghus som vi ikke havde besøgt før, så det var virkelig en stor oplevelse. Slottet er jo genopført efter at være brændt ned næsten til grunden i starten af 1800-tallet, og det tog næsten 200 år at lægge planer og dernæst genopbygge slottet. Jeg kan godt lide at man tydeligt kan se hvor det nye er føjet til det gamle både udvendigt og indvendigt.

Der er så mange fine detaljer rundt omkring. Nu bare disse murstens-kugler der lå på gulvet ved toiletterne i kælderen - sådan et par stykker kunne jeg da meget nemt passe ind i min have:)
   Men den 'store' arkitektur var nok det der imponerede mig allermest.

Kæmpestore trækonstruktioner rejser sig fra gulvet - som høje træer - og løber helt op til loftet hvor de folder sig ud i smukke 'trækroner' og bærer loft og tag. Etagerne er kun røde gangbroer der løber som gallerier langs væggene, så man kan få lov at kigge på det store rum både oppefra og nedefra.

Lyset er smukt som i en nyudsprungen skov, og de gamle tunge mure fra 1200-årene får næsten en humoristisk kommentar fra de lette, lyse, nye konstruktioner.

Og apropos lyset, så er der virkelig gjort noget ud af belysningen, som også føjer sig helt organisk ind i de gamle og nye rum, som her i et fint auditorium,

eller her i den store riddersal. Bare smukt!

Jeg forstår godt at genopbygningen har modtaget Europa Nostra Prisen i 1993.

Naturen har helt klart været et forbillede for arkitekterne på Koldinghus, men den 'rigtige' natur gav også dejlige oplevelser i det fine oktobervejr. Ved Dollerup Bakker syd for Viborg gik vi først gennem en rigtig troldeskov af knudrede egetræer, som havde fået lov at gøre som de ville i en lang ådal, der mundede ud i Hald Sø. Det var troldestien vi gik ad, naturligvis.

En rigtig god og vild oplevelse af dansk natur på heden!

   Egetræerne fortsatte i bakkerne med udsigt til Hald Sø, da vi med madkurven drog ud i lyset bagefter. Lyngen var godt nok færdig, men landskabet så fint alligevel, og jeg holder jo meget af de gamle ener, som altid giver en vis vægt og betydning til ethvert landskab.

Danmark er et lille land, så det er rent utroligt hvor meget man kan nå at se på ganske få dage. Jeg tror vi var afsted i 3-4 dage, og da dette på en måde også var vores sommerferie, er det dejligt at have fået så mange forskellige og varierede oplevelser med hjem!

Ikke bare børn...

 ... elsker gentagelser. Det gør voksne også! I hvert fald er det en fornøjelse hvert år at følge de allerførste forårstegn i haven, og vintergæk er en herlig start på året her i haven. Den bringer smilet frem og driver gæk med os i det skiftende februar-vejr, hvor den i skrap kulde falder sammen, for så at rejse sig igen i mildvejret. I år er der ingen kulde - endnu - så den står rank og selvsikker i små buketter rundt omkring og glæder mig meget.

Erantis følger i hælene på vintergækken, og nu er der vel ingen der ikke sætter pris på den knaldgule farve? I denne tid er alle farver mere end velkomne.

Det kniber vældigt med tørvejr til havearbejde, og jorden er så våd og klistret at jeg slet ikke kan grave i den, så omplantning må udskydes på ubestemt tid, men lidt oprydning kan stadig lade sig gøre.
   Jeg tusser rundt med en saks og prøver at fjerne nogle af de visne græsser og stauder uden at træde på alt for mange påskeliljer, som ligger lige i jordoverfladen og venter på det bliver deres tur. De vintergrønne vortemælk får også en barbering, så de kan starte forfra med friske skud i år. De breder sig kraftigt, både ved såning og udløbere, så de føler sig godt hjemme i vores lerede jord. I potten med to forskellige vortemælk skal der dog ikke klippes i år, for de er jo plantet i efteråret,

men i havens bede kan der godt ryddes lidt op.

De stedsegrønne er dominerende nu, og kirsebærlaurbær langs terrassen er ved at komme i form som en bølget skulptur siden jeg begyndte at klippe i dem for et par år siden. Dengang var det en høj hæk, som ikke gav mulighed for kig ud i haven - men dengang var der heller ikke meget have at se på:)

Troldnød i gult har blomstret stort set hele januar, og den røde er også ved at komme med. Når de fanger en solstråle bringer de smilet frem ligesom vintergæk og erantis.

Ja, gentagelsens glæde er ikke kun for børn, men også for barnlige sjæle!