En smule sne

+

Utroligt som det pynter med det hvide drys. En dejlig grafisk virkning.

Håb forude

Det er mørkt og koldt og ikke mindst vådt og vi er halvvejs gennem vinteren. Men med det milde efterår er der dog stadig lidt at se på i det runde bed. Stedsegrønne småbuske, vinterstandere af asters og høstanemoner med deres vattotter i frøstanden og de fine lodne lammeører lyser op i selv det værste regnvejr.

Haveplanlægning

Her i den mørke tid mens jeg overvejer en plan for min nye kolonihave, kan det være meget godt at kigge tilbage på tidligere forsøg på haveplanlægning. Her kommer jeg til at tænke på et stort rundt staudebed som jeg tegnede til min vens have.
   Opgaven var at få mest mulig blomstring i længst mulig tid ( i en lille have præget af græs og sommerblomster), og for egen regning ville jeg også gerne have at der var noget at se på om vinteren. Arealet var græsplæne før vi gik i gang.

Vi gravede ud om efteråret og plantede stauder, stedsegrønne buske, græsser og masser af løg. Vinteren gik alt for langsomt, mens vi ventede på at se resultatet af anstrengelserne næste forår.
   På billedet kan man se hvordan maj måned tog sig ud i det nyplantede bed. Alting er meget småt det første år, og et par kasser billige hornvioler pepper helhedsindtrykket op.

På dette billede er vi nået hen i juli og glatbladet persille og basilikum plantet ud i grupper giver tyngde blandt de små stauder.
Allerede her den første sommer ligner det et blomsterbed.

Dette billede er fra oktober samme år. Persillen er gemt væk i fryseren og nogle chrysanthemum fundet andetsteds i haven giver farve blandt et par spinkle asters.
   Her det første år fylder buskene ikke meget, men de vil siden give bedet struktur - også om vinteren.





I de første par år udviklede bedet sig en del. De flotte solbrud forsvandt sammen med nogle frostskadede Hebe-buske, nogle tulipaner blev borte og nye kom til (blandt andet dejlige vibeæg), staudesalvierne trivedes flot og er efterhånden næsten blevet yndlingsstauden, da den blomstrer 2-3 gange hen over sommeren. Asters og løvefod er der kommet meget mere af og chrysanthemum er mere eller mindre udkonkurreret, mens en palmelilje markerer centrum i bedet sommer og vinter.
   Der sker mange ting som man ikke selv har magt over, og nye ideer kommer til. Et bed som dette er aldrig helt i balance uden konstant indblanding og justering. Det er netop det der er så spændende.
   Som at male et billede, der arbejder videre på egen hånd efter man har lagt penslen fra sig.

Her er bedet 2 år efter anlæggelsen. Tre billeder fra maj, juni og oktober.

Bedet er fyldt op og her er ingen bare pletter. Ukrudt er overhovedet ikke et problem, hvis man da lige ser bort fra en krybende fredløs, som har bunddækket det meste af bedet.

 Lige nu hvor jeg sidder og bøvler med en haveplan, som helst skal indeholde alt det jeg gerne vil i min nye have, er det faktisk godt at blive mindet om alt det der enten mislykkes eller bare bliver anderledes end man havde tænkt det. For er man ikke alligevel altid glad for resultatet?

Det vigtigste i min nye haveplan er de store linier; hvor skal bedene, hækkene, træerne, havegangene og bygningerne være.

   Planterne skal nok selv fortælle mig hvor de vil stå, hvor de trives og breder sig. Et nyt sted med ny jord og nye lys og skyggeforhold kan ikke nødvendigvis planlægges i detaljer fra starten, og jeg glæder mig til at se mine og havens ideer i fællesskab udfolde sig i kolonihaven de kommende år.

   Rigtig godt nyt år!

Godt nytår!