En lysende dag

For et par dage siden havde vi en helt vidunderlig stille og solrig dag, som virkelig gjorde november ære.
   Jeg gik en lang tur i den nærliggende skov bevæbnet med fotografiapparatet og forsøgte at fange de gule blade i toppen af både egetræer, bøgetræer, navr og birk, mens fjorden lå spejlblank med hvide svaner og store træk af gæs. Jeg havde skoven for mig selv og nød stilheden i det klare vejr, og her er en stribe billeder fra en dejlig tur.

Sådan en dag er værd at huske når november viser sig fra sin normale grå og lyssvage side.

Lad falde hvad ej kan stå

November er her og nu går det hastigt med de faldende blade. Man kunne også sige at haven falder af på den nu hvor året går på hæld. Uanset er der stadig fine farver oppe og navnlig nede, og med et vejr der skifter mellem stille tågedage, frisk blæst fra vest og solrige stunder kan jeg stadig finde motiver i haven.
   Kirsebærtræet gør et stort nummer ud af sin exit og stråler i mange farver mens bladene drysser ned.

Vinden har gjort sit til at fremskynde bladfaldet, og de sidste pærer plumper ned fra højden, men kan stadig spises. Til gengæld må det være på tide at få pelargonien ind i værkstedet, når den ligefrem blæser ned og smadrer potten.

Bladene på papirbarkløn og blærespirea har stadig fat med det yderste af neglene, og de sidste Georginer holder ved. Vi har ikke haft nattefrost endnu. 

Trods blæst og lidt regn er det stadig et fredeligt efterår, og der har været mange stille dage, hvor man mærker roen sænke sig over os og den stadigt mere luftige have.

Morgenmaden er vældig populær i gråspurvekredse

og tusindvis af gæs raster på markerne bag haven i denne tid. 

I det yderste hjørne af haven - her hvor vi lader ukrudtet stå - har jeg sat en benved. Den lille busk gør hvad den kan for at markere udstrækningen af vores domæne.

Sikke farver på en flot dag!

 

En god sæson

I år skulle det være! Det var udgangspunktet da vi i april efter en meget våd vinter endelig kunne komme i jorden igen. Kolonihaven skulle have en rådyrsikker køkkenhave.

Hele april måned gik med at fjerne det gamle lave espallier rundt om køkkenhaven og sætte høje stolper op til et nyt bestående af rionet i ca. 1,80 meters højde. Samtidig skulle to af åbningerne ind til urterne sløjfes og de to sidste have en låge, så hele køkkenhaven kunne lukkes af når vi ikke var der. Det betød en voldsom beskæring af æbletræer og brombær som voksede på det gamle hegn, men mon ikke de vokser til igen?
   I maj var vi klar til at så og plante.

I år har haven været inddelt i 8 afsnit adskilt af nogle trædestier og et par pallerammer fyldt med squash og tomater. I felterne havde vi ærter, bønner, majs, rødbeder, ruccola, selleri og kål.

Ærterne var det første vi kunne høste. De var gode så længe de varede - siden blev der sået blomsterfrø.
I bedet ved siden af blev majsene først plantet ud i juni, og inden da havde vi hestebønner der.

 

Spinat og rødbeder blev en skuffelse. Det er ellers afgrøder vi tidligere har haft held med, men måske var der bare for mange snegle i år. Bønnerne var også længe om at komme i gang, og der måtte sås i flere omgange før de fik kræfter til at løbe fra sneglene, men da de først var i gang gik det strygende. Vi har spist bønne-tomat-salat i hele eftersommeren hver eneste dag, og det smagte bare dejligt!

Ruccola og radisser har vi haft glæde af det meste af sæsonen - det er åbenbart ikke det første en sulten snegl sætter tænderne i. De røde grønkål har stået flot hele sommeren, og de skal bruges i vores vinterkost. Hverken sommerfuglelarver eller snegle har gjort 'kål' på dem:-)

Knoldselleri afprøver vi for første gang, og de skal have en del opmærksomhed. Vi har gødet flere gange og vandet mange gange, og nu har vi også spist den første og største, som måske ikke ligefrem var stor, men til gengæld gav megen god smag til en rigtig efterårssuppe.

Meget er altså faldet heldigt ud i år og køkkenhaven og grønsagerne har givet glæde og smagfulde oplevelser fra juni til nu.

Brombær blev der ikke noget af, men til næste år binder vi dem op i så stor højde at rådyrene ikke kan nå dem. Æbletræerne gav faktisk æbler på trods af den voldsomme beskæring (eller måske netop derfor?) og til næste år får de også en ny etage i højden.

Her i oktober står den på oprydning i køkkenhaven, og nu er der sået honningurt i alle de tomme felter.

Vi har høstet frø af de sommerblomster som stod rundt i kanten, de sidste tomater ligger til modning i vindueskarmen derhjemme, og de sidste bønner ligger i fryseren. Tilbage står blot kål og selleri, og på hegnet hænger druerne som ikke når at modne i år.

Vi har virkeligt været glade for hele sommerens og efterårets gode måltider med egne grønsager, og ikke et øjeblik fortrudt det store arbejde med indhegningen i foråret. Nu er det blevet efterår for alvor, og snart er der stille i kolonihaven, men vi synes det har været en god sæson.

Langsomt skrider...

 ... efteråret fremad. Ingen store storme eller oversvømmelser, ingen frostnætter eller styrtregn - og havemøblerne står stadig i haven og indbyder til hvil. Foreløbig et fuldstændig udramatisk efterår, hvor farverne alene råder og udvikler sig fra dag til dag. Bladene på benved, troldnød og røn er ved at være historie, men så står kirsebær, papirbarkløn, hassel og kastanje parat til at tage over. I skovbrynene er enkelte bøge blevet kobberfarvede, egene gulner, mens navr lyser varmt gul med mellemrum.
   En lang og flot oktober - også i haven!

Dagene begynder ofte tåget, men lyset har stadig magt og fremkalder farverne opad formiddagen.

Æblerne og kastanjerne er høstet og de sidste pærer dumper ned fra stor højde i det fugtige græs.

Enkelte blomster er i gang endnu. Geranium, staudesolsikke, høstanemone og høststenbræk giver ikke op så let, og lyser op her og der blandt visne blade og nedfaldsfrugt.

Bær og blade stråler i fine farver når solen har magt, og koldt har det ikke været endnu, så man kan sagtens tro på klimaprognoserne, hvilket jo ikke er godt, men i det mindste får vi en mild overgang til den mere farveløse tid - og vintertid er det snart.

Henover himlen trækker store flokke af fugle mod syd, og vi har haft flere hundrede traner forbi her hvor vi bor. Gæssene flyver tilsyneladende frem og tilbage efter de gunstige forhold, og forleden blev det sidste hø kørt hjem, mens 12 røde glenter i luftakrobatik afsøgte marken for mus. Et flot syn!

Det er den tid hvor vi bjerger det sidste fra kolonihaven og spiser dejlig suppe fyldt med egne grønsager, men også tid for oprydning, status og forberedelse til vinteren. Tænk, der er bare 2 måneder til jul, og nu flokkes havens fugle om fuglehuset og alle de gode frø, kerner og fedtkugler igen. Fasanen rydder pænt op på græsset når gråspurvene har smidt det halve af maden ud på jorden.