Regn eller ej

Solnedgangen tirsdag aften startede så flot med dette klare lys på marken et stykke væk.

Efterhånden som mørket faldt på blev skydækket tættere

- indtil det lå som en sort dyne og lovede længe ventet regn.

I dag har det regnet lidt, meget lidt desværre. 1/2 mm foreløbig, og det er var faktisk kun nok til at gøre mig våd mens jeg arrangerede et vandingssystem til frugttræerne i kolonihaven.

De espallierede æble- og pæretræer står så yderligt placeret, at det nærmest er umuligt at vande dem, men nu har jeg gravet nogle spande ned omkring rødderne, som kan holde vandet på plads, mens det siver ned i jorden.

   Spandene er almindelige murerspande som jeg har savet bunden ud af (det gav nogle udmærkede underskåle) og fjernet ca. en fjerdedel af siden på.

Det kniber efterhånden at holde liv i alle planter, og jeg vander med slangen mens jeg håber på noget ordentligt nedbør. Der er så mange nye planter som trænger.

Her under æbletræet har jeg plantet kodrivere fra skoven.

Og æbletræet blomstrer allerede sammen med pæretræet og bærmisplerne.

Kirsebærtræet, som faktisk ser lidt sølle ud her i tørken, har en meget spredt blomstring i år, mens der stadig er gang i de hvide påskeliljer underneden og pæonerne står flot.

Der er heldigvis planter som stort set klarer sig selv. Denne skovranke har fundet sig et godt klatrestativ i en selvsået hyld og ser så fin ud med sine små blomster.

Forglemmigej har bittesmå blomster, men mange af dem. Her under resterne af den gamle blodribs gør den et godt indtryk.

I skrivende stund regner det igen. For-glem-mig-ej regn!

Nyttehave nyt

I år blomstrer de espallierede pæretræer, så der er mulighed for at vi kan få lov at smage en pære eller to senere på sæsonen. Det er en nyhed i vores nyttehave.

Det nye paradisæbletræ er lige på spring med masser af blomster. Træet blev plantet sidste efterår.

Ribsbuskene blomstrer på fuld kraft. Det er ikke nyt for det har de gjort hvert år, men det er sjovt at de er så langt fremme i forhold til de nye ribsbuske i haven derhjemme. De er nemlig ikke sprunget ud endnu, og jeg tænker det har at gøre med både med alderen og med læforholdene i de to haver.

Den gulbladede kornel er i gang med sin anden sæson, men i år er der også blomsterknopper.

Intet nyt i asparges - og dog! Aspargessæsonen er startet og det er altid godt nyt. Den første fede asparges guffede vi i os på stående fod med himmelvendte øjne. Saftig, frisk og ærte-sød i smagen...

Og som noget nyt kommer her en lille foto-gennemgang af en dejlig kolonihave på Nokken i Københavns Islands Brygge kvarter. Nokken er en meget stemningsfuld haveforening, hvor noget af min familie har hus og have. Vi mødtes til en kop (corona)kaffe med behørig afstand ved et laaangt havebord - og det var naturligvis rigtig hyggeligt.

Det er dog ikke familien men derimod haven jeg vil vise billeder af. Der er mange krukkeplanter og samlinger af alle mulige sjove ting arrangeret rundt omkring i haven, f.eks. glaskugler ophængt i et træ med fine tulipaner og Hosta i store murerbaljer nedenunder.

Guldnælden med de brogede blade danner bunddække på en effektiv måde og blomstrer lige nu meget frisk og forårsagtigt.

Her en stor samling forsteninger samlet over en del år. Nu er de med til at holde parasollen på plads tænker jeg.

Både køkkenhave og stauder dyrkes i højbede og indrammer havens centrale græsplæne, men alt er flankeret af potter for her smides intet ud. Det er i ordets bedste betydning en samlerhave, for her samles på alt.

Bagved sneglehuse og krukker står hvidløg flot i højbedet, andre steder i haven dyrkes både jordskokker og rabarber i store beholdere. Alt kan lade sig gøre hvis man kan se mulighederne.

Her er gode sammensætninger som f.eks. den gule forårsvortemælk i staudebedet med en gulbroget benved i skellet til naboen bagved.

- Og her på terrassen hvor en flot lilla judaspenge stikker op foran potterne med hornvioler.

Ja, med sådan et frisk pust af familiesamvær og haveinspiration kan man godt være tilfreds med weekendens forløb!

Klart vejr

- og snart klar have. Ja, i hvert fald arbejdes der på sagen her hvor jeg går og nyder vores stadig meget nye have folde sig ud i et flot, men tørt, forår. Det tørre vejr er ikke overraskende for vore breddegrader, og april er vist årets tørreste måned, men når man har mange nyplantninger giver det alligevel lidt bange anelser.
   I dette forår har vi plantet mange Skt. Hansurt, kulsukker, lammeøre og knopurter som bunddække i forskellige bede, og de skal jo lige sparkes igang.

Violerne klarer sig heldigvis helt på egen hånd. De har et yderst solidt rodnet og får lov til at stå i fred overalt.

I bedene vander jeg grundigt om aftenen og spreder dernæst kompost, græsafklip eller champignonmuld, som jorddække. Det burde hjælpe i det øverste jordlag, hvor mange af de nyplantede buske og stauder har deres rodnet.

Champignonmulden lugter i nogle dage, men det er jo guf for jorden, og mens jeg ligger på knæ og fordeler det under planterne får jeg også fjernet en del ukrudt.

Vi har stadig fine påske- og pinseliljer og glæder os over en lang forårssæson. Klatrehortensierne står med masser af blomsterknopper

- og det gør frugttræerne også. Kirsebærtræet bliver nok det første der springer.

Da jeg fik mine flettede kræmmerhuse til mejsekugler fulgte der også denne kuglerunde sag med. Den har kun et lillebitte hul i siden og jeg kunne ikke finde ud af noget at bruge den til. Men nu har den hængt med fåreuld i her mens fuglene har bygget rede, og det har de været glade for. Det er sjovt at se de små sumpmejser f.eks. når de piller redemateriale ud af beholderen. Der skal arbejdes!

En murerbalje fuld af alle de mindste tulipanløg er blevet til en vældig farvelade af friske kulører.

Nå, jeg må videre med mit jorddække-projekt!

Påske med og uden

... uden påskefrokost, men med blomstrende tulipaner og vortemælk.

... uden påskevandretur og samling af dejlige chokoladeæg, men med alle de nye påskeliljer i haven.

... uden familiebesøg, men med hornvioler i fuld udfoldelse.

... uden huset fuldt af påskepynt, duft af madlavning, aktivitet og sene aftentimer med hyggesnak, men med mange knopper i vibeæg.

Ja, sådan så vores påske ud i år, og sådan tænker jeg mange andre også har indrettet sig. Vi lider jo ikke nød rent fysisk, men nu viser det sig efterhånden hvor afhængige vi er af menneskeligt samvær, og her på anden måned begynder det nok at påvirke os. Hvor længe skal det vare?

Min gamle far, som ikke har hverken computer eller Internet, fik vi dog set et par gange i påskedagene, hvor vi dels kørte en lang tur i bilen ud i det blå, dels hyggede os med kaffe og påskeæg i den friske luft - behørigt pakket ind i overtøj og tæpper.

I Udby præstegårdshave gik vi en lille tur og så på hele forårsblomstringen. Det var en kold men flot dag. Vi holdt os ellers inde i bilen det meste af turen, og fik set fine udsigter over vandet, en havørn i svæv, lysegrønne hække, store mængder ramsløg, spirende korn og rapsmarker i begyndende gult.

Men al denne manglende sociale kontakt skal jo udmøntes på én eller anden måde, og vi haveejere ved nok hvor vi skal rette energien hen - havearbejde er aldrig forgæves!
   Her i haven kan man jo altid rydde op i krukkerne og fjerne vinterdække, gøde jorden og sprede kompost, plante og vande, udbedre skaderne fra fasanernes støvbadning og udvide et bed...

 
Det blev det yderste bed i haven denne gang, og det startede med at kanterne trængte til at trimmes, men med udvidelsen blev der plads til at dele de største stauder - knopurt og kæmpemargerit - og flytte lidt om på salvie og solbrud. Og så skulle der vandes!

Der er stadig fugtighed i jorden her på den lerede jord, men de øverste 10 cm er tørre nu og påsken gav ingen regn hos os.

I kolonihaven fik vi en dejlig lun aprildag med afslapning i solen, kaffe og blødt brød, men også noget fra hånden. Vi fik endelig taget hul på køkkenhaven med lugning og oprydning.

John kæmper sig igennem et bed med kløver som startede som vinterdække. Der er virkelig gode rødder på kløver.

Jeg var også med...

Godt og vel en fjerdedel gennemgravet og hele kanten rundt håndluget.

De store baljer med tulipaner flyttede vi op som flankering af lågen og min far tog sin "æresrunde" omkring den runde køkkenhave, for at se hvad der var sket siden sidste besøg. Sådan en sti med lys stenmelsbelægning er faktisk ideel for dårligt seende.

Ja, det var den påske, som nok går over i historien ligesom alt det andet mærkelige der sker nu om dage. Håber I har nydt de gratis glæder som haven og naturen kan byde på.

Her er én af vores faste gæster som nød sit påskebad i et helt kvarter, og dernæst en ordentlig omgang fjerpleje. Vandet var faktisk ret snavset ovenpå denne tour de force udi hygiejne, så de statslige anvisninger er ikke helt prellet af på skovduen.