2019 - et godt haveår

Et tilbageblik på 2019 i vores hjemlige have fortæller mig det var et godt haveår med rigtig mange resultater. Når jeg løber gennem alle billederne kan jeg se at stort set alle måneder, undtagen de mest vinterlige, har budt på anlæg af der ene eller anden art, og det føles meget tilfredsstillende.

I januar skete der nu ikke så meget, men til gengæld kom årets eneste lille snedrys her.

Februar bød på årets første blomstring i vintergæk og erantis,

og ikke mindst i den nye troldnød med de røde blomster.

I marts myldrer det frem med påskeklokker, påskeliljer og primula, mens jeg fylder krukkerne med hornvioler og blodribsen tiltrækker alle overlevende bier og humlebier. Det ligner forår.

   Men marts er også måneden, hvor jeg fjerner et ordentligt stykke græsplæne og får omkring 50 nye planter i jorden, så der kan man sige at både foråret og jeg kommer ud af starthullerne.

Der går nogle dage med at få alle disse planter ordentligt på plads, men ved månedens slutning ser det store bed sådan ud. Her er flere stedsegrønne buske, en etagekornel, bregner og dagliljer, vortemælk og hønsebær, hasselurt og vinterglans. Et skyggebed.

Man skal lige trække vejret ovenpå sådan et projekt, men allerede i april er trængslerne glemt og jeg får lavet endnu et hul i plænen omkring 3 små bærmispler.

Det er et rigtigt solbed med margeritter, knopurt, løvehale og solbrud. Masser af salvie og bjergmynte, og over det hele svæver skabiosens sartgule blomster. Ikke alene et solbed, men nok så meget en stor buffet for alverdens insekter.

I juni ser det allerede sådan ud.

Maj er som vanlig den måned, hvor alting eksploderer, men det starter lidt vanskelligt med  kolde nætter og frostsvedne skud. Det er dog ikke værre end det retter sig sidenhen. Men maj byder også på styrtregn og torden mens frugttræer, pæoner, anemoner og flere af de nye planter blomstrer i vores have. 

   Der er ikke brug for nye nye anlægsarbejder i maj, for jeg har rigeligt at gøre med blot at følge med.

I juni fik vi sat et højt dyrehegn op i bunden af haven - ud mod marken, hvor rådyrene græsser mens de holder vores have under skarpt opsyn. Det viste sig sidenhen at det stadig ikke er nok til at holde dyrene helt ude af haven, for de kan springe over hækken ind til naboen, men så må vi lade hækken vokse i år. - Og bedre er det trods alt blevet.

Juni er også den måned hvor farvebælgen og valmuerne blomstrer for første gang, og Skt. Hans aften er varm, stille og med en helt utrolig flot solnedgang.

Juli bringer mindelser om forrige års tørke. Vi vander alle vores nyplantninger, så det løber op på vandregningen. Men juli er også den måned vi får bygget en pergola som skal give tiltrængt skygge til stuen i den varme tid, og det er bare dejligt at se den rejse sig i løbet af et par dage.

 Vi nyder også den blomstrende have og alt det der klarer sig godt.

I august kan jeg anlægge et langt bed under den nye pergola. Her på nordsiden af hegnet planter jeg skyggetålende stauder og klatrehortensier skal sørge for en god skyggeeffekt, når de engang kommer op i højden og dækker pergolaen. Her bliver også lagt masser af løg.

I august er orange den mest dominerende farve blandt blomsterne, og i år blomstrede leopardliljen, som jeg har drevet frem fra frø.

I slutningen af måneden lukkes fasankyllinger ud af deres bure i skoven og render forvildet rundt overalt.

September tager så småt fat på høstfarverne, og jeg køber ind til endnu et bed med paradisæbler og buske.

I oktober graver jeg videre og tilføjer flere planter mellem de nye beboere herover,

og troldnødden klæder sig i fine gyldne blade, mens vi lægger påskeliljeløg blandet pæonerne.

I november udvider jeg det lange skyggebed som blev anlagt i marts så det når hen til æbletræet. Det er så langt komposten rækker i år.

Her i december gælder det julepyntning med gran og lys, og så er året gået.

- Og dog. Jeg fik da også lige vendt komposten før året løber ud. Ikke det mest festlige billede at slutte med, men måske det allervigtigste. Kompost er havens sorte guld og grundlaget for meget af det arbejde vi skal videre med i det nye år.

Rigtig godt nytår!

Kugleskør

I august 2016 tog jeg dette billede af vores kommende hus og have. John står på terrassen sammen med de tidligere ejere, for vi fik naturligvis en lille rundvisning inden vi tog den endelige beslutning. I oktober flyttede vi ind efter en større renovering af huset.

   Som man kan se var haven blot en stor græsplæne med enkelte frugttræer og ved terrassen en høj buksbom.

I 2017 var noget af det første jeg foretog mig at skære toppen af den kegleformede buksbom, og snart derefter begyndte jeg at plante andre stedsegrønne rundt omkring den. Her er foreløbig Thuja og laurbærbuske.

I 2018 var buksbommen blevet så tæt i toppen at solsorten kunne lande elegant som på et grønt tæppe og nede i de lave grene tror jeg nok gærdesmutten havde sin rede. 

   Jeg elsker denne faste grønne buksbom-kugle som pynter året rundt. I en have hvor det meste er meget småt og nyplantet er det dejligt med en stor bamset busk lige udenfor vinduerne, og så kom jeg jo lige til at anlægge et staudebed på havesiden af de stedsegrønne. Selvom 2018 var et frygteligt tørt år er der allerede ved at komme form på bedet. 

   

I 2019 har vi bare nydt både buske og stauder som her i januar hvor der kom et fint drys sne.

I foråret fik vi lagt et godt lag kompost ud -

- og midt på sommeren struttede det hele af bare velvære. Den store grønne staude i forgunden er en farvebælg, som kopierer buksbomens runde facon. Jeg synes det fungerer godt sammen.

Nyklippet buksbom i august. Her går den runde form igen i pæonbedet i baggrunden og det giver en vis sammenhæng. Huset med terrasser er helt utroligt firkantet, og det vil jeg gerne bløde op på med de grønne kugler og runde former.

Når blomstringen aftager i efteråret træder pileurten i karakter med sine brogede blade -

- og den står med kobberfarvede blade langt hen imod jul.

Her i december hvor vi endnu ikke har haft sne står farvebælgen med sorte blade mod den grønne græsplæne og den evigt grønne buksbom - det er også smukt.

  

Jeg har efterhånden mange buksbom i haven, og mange andre stedsegrønne som skal give struktur og liv med grønne farver hele året. De fleste buksbom er meget små og langsomtvoksende, men der er 4 af de rundbladede buksbom på vej fra stiklinger, og de bliver forhåbentlig engang lige så store og markante som denne dejlige kugle ved terrassen.
   Kald mig bare kugleskør!