Hvad skal man stille op med en haveblog, når man ikke kan finde noget positivt at berette fra haven, og når det meste af ens fritid går med at vande. Faktisk er der hverken tid til at læse eller skrive blogindlæg, og når lysten så også forsvinder, må man jo prøve at finde noget andet at glæde sig over.
Mens bønderne høster hvede og raps, mejetærskere og natur går op i røg, skovbrynets bøge bliver brune og smider bladene, dyr og planter lider af tørst og vi andre kun har lyst til at opholde os foran det åbne køleskab, kan jeg konstatere at vandingsudstyr og elektriske vifter er udsolgt fra butikkerne.
Og haven passer sin dødsproces selv, kun afbrudt af mine spage forsøg på at forhale den endnu en dag, og endnu en dag, og... Kolonihaven byder egentlig kun på overbevisende mængder af bær, men de er faktisk gode!
Kartoflerne kom aldrig i blomst, til gengæld var de næsten kogt inden de kom op af jorden, og årets løghøst har givet en ny slags perleløg, som er omtrent dobbelt så store som sætteløgene var. Bregnerne er visnet helt ned, høstanemoner og prydbuske er på vej i samme retning, mens jeg stadig forsøger at holde liv i Astilber, Hosta og buksbom.
En lang klagesang!
Men så er det jeg holder livsmodet oppe ved at pusle med kolonihavehuset, som jeg efterhånden kalder "kaffestuen". Den har været længe undervejs og har allerede stået model til mangen en god kaffetår, men nu står den endelig og ser ud som jeg allerede for 3,5 år siden så den for mig. Det er en stor fornøjelse midt i elendigheden.
I januar så husets indre ret afpillet ud:
En uges ferie i februar var tid nok til at få sat profilbrædder op på væggene:
Marts er slet ikke værd at nævne i denne forbindelse, den stod jo på snerydning tidligt og silde.
Først hen i april blev det lunt nok til at male hele huset hvidt indvendigt - - - og kaffe skulle vi jo stadig have.
I maj begyndte sommeren. Vi fik lagt gulv og startede så småt på indretningen med nogle hjemmebyggede løsninger...
... som fortsatte i juni med Johns konstruktion af 3 bænke hele vejen rundt langs væggene.
Juli er gået med opsætning af den lange hylde under taget - bemærk lige mit kitsch'ede ophæng i gardinsnore - og maling og polstring af bænkene. Madrasserne er i første omgang pakket ind i hundetæpper, og både min far og John ser ud til at slappe godt af i møblementet.
Men så fandt jeg det helt rigtige tulipanmønstrede møbelstof, som nu er banket fast med papsøm hele vejen rundt i kanten af madrasserne på hver af de 3 bænke. Flere hundrede søm kan jeg betro jer.
Nu er der bare dømt ren hygge i denne lille-bitte men dog ret rummelige kaffestue. Om aftenen når huset er kølet lidt af efter dagens hede, er det tid til at slænge sig i tulipanerne, tænde et par fyrfadslys og en solcelle-lampe, åbne et dejligt gammelt haveblad, som man havde glemt alt om, snuppe en småkage og selvfølgelig brygge en god kop kaffe.
Det er da en trøst i denne mærkværdige sommer!