Så er vi tilbage i normal-tid, eller vintertid, og havemøblerne sat væk mens mørket sænker sig over den nordlige halvkugle. De fleste planter går ind i hviletiden, men vi har haft et flot langt efterår uden frost, og oktober har virkelig brilleret med smukke farver.
September lignede mest af alt en sommermåned, hvilket bliver mere og mere almindeligt, men oktober har givet os alle efterårets indtryk uden på nogen måde at afskrække med kulde. Regn og blæst har vi haft, men mest af alt fine dage og megen sol.
Papirbarklønnen er stadig ikke kommet op over hækken - den er da virkelig langsomtvoksende!
Papirbarklønnen er stadig ikke kommet op over hækken - den er da virkelig langsomtvoksende!
På den store terrasse har jeg fulgt den gule tretorns forberedelser til vinter. Den har beholdt bladene længere end sidste år, men nu er det ved at være slut. De sidste gyldne blade pynter, og den stribede Hakone græs jeg satte ved foden af det nye træ har fået godt fat i løbet af sæsonen. De to vækster klæder hinanden med deres gule indtryk sommeren igennem, og lyser op i skyggen af huset.
En søjle-taks i en krukke har fået selskab af engelsød-bregnen, som også er vintergrøn, og sidste Hosta på skyggehylden har stået flot hele måneden.
I de regnfulde dage har jeg nydt udsigten over haven fra stuens største vindue. Her er der fuld knald på høstfarverne på både Viburnum Mariesii (bag den tyrkiske hassel til venstre) og den lille røn (Dodong) i baggrunden, mens forgrunden gløder af troldnød, benved og Hosta.
Den gule troldnød smed sine blade på et par dage, men paradisæbletræet Henry, lyser stadig gult med de mange æbler i pæonbedet i baggrunden. Den er mere langtidsholdbar og har stadig grønne blade.
Morgensolen kommer ind fra højre gennem disen og skinner på fuglehuset, hvor alle spurvene er i fuld gang med morgenmaden. Fuglene i haven er altid en kilde til underholdning, og oktobers mange store fugletræk af grågæs og canadagæs giver indtryk til både øje og øre.
Jeg tror de snakker sammen og diskuterer ruten undervejs, og ind imellem splitter de lange kiler op i flere grupper, når der opstår uenighed om kursen. Man kan næsten forstå hvad de råber til hinanden deroppe - "jeg sagde jo vi skulle til venstre ved den store eg!"
Jeg tror de snakker sammen og diskuterer ruten undervejs, og ind imellem splitter de lange kiler op i flere grupper, når der opstår uenighed om kursen. Man kan næsten forstå hvad de råber til hinanden deroppe - "jeg sagde jo vi skulle til venstre ved den store eg!"
Sidste år voksede Dodong i et rasende tempo til alle sider, i år er det gået mere adstadigt og jeg tror den har brugt tiden på at etablere sig under jorden. Farverne har til gengæld været rigtig flotte her i oktober.
Den nye Asters nåede også at få vist sin dybe lilla farve, men det er godt nok sent den springer ud, og hvis vi havde fået bare et par enkelte frostnætter var det måske slet ikke blevet til noget. Artiskokken har stået i blomst en lille måned og er nu i gang med hele to blomster, mens den første er færdig. Gad vide om man skal fjerne den visne blomst...?
I den anden ende af dette bed står elefantgræsset og lyser i solen. Det giver liv og bevægelse og jeg nyder det både fra afstand og helt tæt på, hvor man kan studere de fine detaljer. Græs er jo en fantastisk opfindelse!
Her i slutningen af oktober har vi haft besøg af agerhønsene igen. Jeg var ellers helt bange for de allesammen var blevet skudt da jagttiden satte ind, for vi har ikke set dem længe. De er både pyntelige at se på og giver en vis forvirret hønse-hygge i haven.
Skovturen er blevet en helt anden oplevelse og det begynder at føles mere luftigt blandt træerne, hvor man vader i visne blade. Det er svampetid nu og en enkelt træstub kan virkelig lægge krop til en god koloni.
I vores lokale skov står disse to kæmper og læner sig opad hinanden. Det er en eg og en bøg som forhåbentlig får lov at stå mange år endnu. For få år siden var der planer om at fælde dem, men det rejste et folkekrav om bevarelse, og heldigvis vandt folket denne lille kamp!
I skrivende stund er spisekastanjen så småt begyndt at få gule blade, og når den først begynder, går der ikke mange dage før alle bladene falder, men kirsebærtræet lige udenfor vinduet er også i gang med sin finale. Altid et flot syn!
Roen er faldet over os og haven, og vi kan gå ind i den mørke tid med en ret god samvittighed. Nu bliver det spændende at hilse på alle de stedsegrønne planter som har puttet sig mellem stauderne i sommer. Håber haven stadig er se-værdig i de lange vintermåneder!
Roen er faldet over os og haven, og vi kan gå ind i den mørke tid med en ret god samvittighed. Nu bliver det spændende at hilse på alle de stedsegrønne planter som har puttet sig mellem stauderne i sommer. Håber haven stadig er se-værdig i de lange vintermåneder!