Hele farvecirklen rundt

Maj er nok årets travleste måned, både for os tobenede og ikke mindst for alle planter. Det er altid så spændende at se hvordan de kommer fra start og også i år har vi holdt vejret, når der blev lovet nattefrost og når regnen udeblev, men vores værste forventninger kom heldigvis ikke til at passe, og maj i år har været flot.

Glansnummeret i maj er bøgens udspring, så der måtte jeg ud af haven for at få det store lysegrønne sus! En udflugt til Gisselfeldt blev en stor oplevelse, også for min gamle far der hentede ny energi i den herlige gamle skov, og kunne føle sig helt ung ved siden af skovens kæmper.

I maj har vi spændt fulgt med udviklingen af de første blomster på Sorbus Dodong, som vi plantede for 2 år siden i vores egen have, så der har vi været forbi mange gange i månedens løb:)

Allerede i marts og april så det lovende ud - og vi er ikke blevet skuffede i maj.

Blomsterne er store som blomkålshoveder, og i blæsten ser det helt vanvittigt ud når de svinger sig frem og tilbage. 

Her i haven har vi valgt roserne fra, men det betyder jo ikke at vi ikke har rosen-familien repræsenteret. Røn er et fint familiemedlem og så er der alle de andre frugttræer, som vi dels overtog med haven, dels selv har plantet. Dette år har blomstringen været ret overvældende!

Til sidst var det slut med de fantastiske frugttræer og så blev haven dekoreret med et fint hvidt drys som en smukt punktum, men allerede her er Virburnum Maresii ved at springe ud med sine hvide blomster.

Nede på jorden er der også små hvide skønheder som skumblomst og skovmærke blandt de lysegrønne blade på bregner og Hosta.

Når bregnerne ruller sig ud er det som om der sidder små perler for enden af hvert lille skud - mageløst!

Andre stauder er mere kulørte og primula er ret frisk i denne gule version med røde striber, mens vortemælken ser ud som om der er ild i blomsterne - og nellikerod er simpelthen safrangul.

Rigtig røde er bonderoserne som står sammen med geranier og silkepæoner under kirsebærtræet, og da vi ikke har ret meget der er så rødt, er det fint de står for sig selv midt i alle de grønne blade.

I den kølige ende af farvespekteret har vi tidligtblomstrende krydderurter som citrontimian og purløg, og her blandt urterne står den tidlige geranium malviflorum og passer så fint med sin lyslilla farve.

Geranium Phaeum er også markant med sine meget mørke blomster 

- og helt ovre i den blå ende af skalaen er der selvfølgelig forglemmigej, kærmindesøster og knopurt.

Maj har bragt alle disse dejlige farver ind i vores have og vores liv igen efter et halvt år i grå og brune nuancer, og det er som sædvanlig et helt mirakel. At dette mirakel gentages hvert forår gør ikke oplevelsen mindre. Jeg er glad for alle farver, men oplevelsen af den grønne eksplosion hvert år i maj er nu alligevel det vigtigste af alt - og tænk hvor mange grønne farver der er!

Der er stadig en god uge tilbage af maj, hvor den kan finde på endnu mere skønt og grønt inden det bliver sommer. Tak for MAJ - og for mig!

Knokle-liv i kolonien

Det tager sin tid at få styr på kolonihaven hvert forår, men nu kan vi da se det går den rigtige vej. Vi har brugt mange timer på at få ryddet op bagved huset efter den store 'tuja-dag', hvor der blev skåret ned og hugget flis. Selve arbejdet med de store maskiner foregik fra naboens have, men en hel del er jo drysset ned på vores side af hegnet og vi finder stadig løse grene der hænger i tujaerne og lange grene som ikke kom med fra starten, så her skal vi nok blive ved at beskære fremover. 

På selve dagen så det ud som på billedet ovenfor, og i går fik vi gennemgået bunkerne af brædder og stolper, som lå under flis og grene, og fik flyttet stablerne af fliser tilbage så det nu ikke fylder mere end det kan stå bag huset. Det er måske ikke alverden - tænker du - men faktisk betyder det vi nu kan passere kælderskakten uden at hænge fast i grene og humle, så jeg synes det var en hel sejr!

Den store beskæring har ikke alene givet lys i haven, men også en hel meter mere have i denne ende, og når flisbunken forsvinder bliver her helt hæderlige adgangsforhold:)

Det største arbejde hvert forår er jo køkkenhaven. Nu er vi ved fælles hjælp igennem 3/4 af bedene, og de fleste frø er kommet i jorden, så også her er vi på rette vej.

I år har vi bygget ærtestativer af trådhegn, og jeg ved virkelig ikke hvorfor vi ikke har tænkt på det noget før, for det var virkelig en lettelse af arbejdet! For det første fylder det ingenting i sig selv, og for det andet var det rigtig nemt at passe ind i de runde former, så nu er første hold ærter i jorden og dækket med tyl mod duerne.

Ja, sådan går dagene hurtigt med det ene og andet der kræver handling, og imens står mælkebøtterne i fuldt flor haven rundt og de andre kolonister begynder at dukke op i deres haver, så vi føler os ikke helt alene i verden mere.
   Desværre er rådyrene ikke flyttet ud af kolonien - endnu - og jeg opdager hver gang nye planter de sætter til livs. Det seneste er Geranier, og hvis det fortsætter får vi en blomsterfattig have i år, for de plejer at være det mest driftsikre vi har. Foreløbig forsøger jeg at forkæle de stedsegrønne buske som har været under angreb hele vinteren...

Man må bide tænderne sammen og fortsætte arbejdet i håb om en bedring af tilstandene, og glæde sig over de planter som ikke står på rådyr-menuen, og som stadig klarer sig på trods af tørke.

Tempo!

Nu kan det godt blive svært at følge med livet der udfoldes i haven, for nu er vi ude over det punkt, hvor man lægger mærke til hver enkelt plante, og ved præcis hvornår den begynder at skyde, blomstre og visne, for der er så meget forskelligt i gang på samme tid. Det kan godt være vi har tørke, men frodigheden kan jeg ikke klage over, og bortset fra enkelte svage punkter i bedene er der allerede her i maj trængsel overalt.

Ikke siden smertensåret 2018 har vi haft så flot blomstring i frugttræerne, og i mellemtiden er vores træer naturligvis også vokset i størrelse og giver derfor indtryk af en vældig overflod. Jeg skal ikke kunne sige om græsset er fuldt af æble- eller pæresne, men det drysser så fint fra oven.

Jeg er tilfreds med at jeg flyttede kæmpestenbræk over i solbedet til den pink paradisæble, Freja, sidste år. Her passer farven bedre og de store blade skal nok snart få fyldt pladsen ud.

Væksten på Professor Sprenger herover er dejlig udbredt, i modsætning til til den anden prydæble vi har plantet, Golden Henry, som stræber opad i en slank form. Dejligt at have variationen i en mindre have!

Med hensyn til tempoet i haven er det ikke bare planterne der har travlt. Muldvarpen har åbenbart territorial-krav, som man ikke sådan bare lige sidder overhørig. I modsætning til i vinters hvor den gravede hele den øvre del af plænen igennem, er den nu nået frem til at bruge det gamle pælehul fra fuglehuset til at skubbe al sin jord op igennem. Det er formentlig det eneste sted den kan komme igennem den tørre jordoverflade for tiden, så hver gang vi vender ryggen til skyder den en ny jordbunke op. Nu hvor vi ser hvor megen glæde fuglene har af at støvbade i den tørre muldvarpe-jord er vi nået frem til at lade stå til og nyde synet af fasaner og gråspurve der saligt støver rundt midt i græsplænen. Kampen var også for ulige:)

Nej her er ingen tid at spilde, og når frugttræerne er drysset af står Viburnum Mariesii parat til at tage over. Dejligt at have dette at se frem til!

I efteråret kom denne røde hassel i jorden sammen med bispehuer og bronzeblad. Det var den nye beplantning der blev plads til efter en stor blodribs, og jeg har jo glædet mig til at se hvordan de nye planter klarede sig her det første år. 
   De røde blade på haslen er i hvert fald lige så flotte som jeg havde forstillet mig, når man ser dem i modlys, og bispehuerne har blomstret udmærket allerede og er nu i gang med at dække jorden under haslen med deres rødsprængte blade. De to klæder hinanden godt.

Bronzebladene spurter nærmest op af jorden og har i løbet af en uge sat blomsterknopper, så der skal man næsten sidde ved siden af for at kunne følge med.

I kolonihaven skrider det fremad med køkkenhaven, mens tulipaner og andre forårsløg er ved at være færdige. I årets sidste tulipanbuket tog jeg alle de flotte Queen of Night med, så det var en slutning med manér!

Nu er det bare om at komme hurtigt videre til det næste og det næste og...