Myggevejr

Søndag havde vejrudsigten lovet gråt men lunt vejr, og jeg tænkte det var en god dag at få lidt fra hånden, men denne fine himmel mødte mig fra morgenstunden, og opad dagen blev det mere og mere solrigt.

Jeg ville gerne have styr på solbedet, hvor steffensurt og knopurt sammen med en utrolig masse jomfru-i-det-grønne (de ses som hvide pletter til højre i bedet) havde indtaget store områder, så jeg tog fat med greben og begyndte at grave op. 

   Steffensurt har et stort rodnet af helt hvide, sprøde rødder, og da de samtidig sætter masser af frø, er de ikke nemme at styre. Jeg har dem i skyggebedet, hvor de gør hvad der passer dem, men her i solbedet skal der være plads til andre planter.

Et par sveddryppende timer senere, så det lidt mere overskueligt ud, og jeg havde fået sået første hold valmue-frø fra Høneballehaven i stadig nærkamp med en horde af blodtørstige myg. Jeg holder lidt frø tilbage til næste år, så jeg kan supplere op, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg går stadig og venter på artiskokken skal springe ud, men måske kan den slet ikke nå det i år. 

De røde bladbeder er ved at være de sidste der er tilbage nu. Resten er fjernet for at give plads til flerårige planter. 

I den anden ende af solbedet står elefantgræsset så flot og vifter i vinden. Alle vores store græsser overlevede den stærke blæst i weekenden og det er jeg godt tilfreds med. 

Haven er stadig fuld af blomster, og flere af stauderne er i gang med anden blomstring.

På terrassen har jeg tilplantet de sidste 3 bøtter med planter som allerede var i haven. I den højeste står en ene, som jeg havde plantet alt for tæt på et træ. Den giver noget vintergrønt samtidig med dens blå-grønne farve giver lidt kontrast til ligusterhækken. I den næsthøjeste står et skønsomt udvalg af stauder, blandt andet en vortemælk, som også er vintergrøn.

I den lave balje har jeg lavet et lille eksperiment. Jeg har klippet topskud af vedben og sat dem som stiklinger i håbet om at måske bare én vil udvikle sig til en busk-vedben. Jeg har jo læst på LISBETHS HAVEBLOG, hvor glad hun er for sine busk-vedben, og set de fine billeder fra haven i Æbeltoft, og så tænkte jeg - gad vide om jeg selv kan lave dem, hvis jeg bare bruger topskud?

Vedben har jo to vækstformer: den ungdommelige nederste del, der klatrer og har de karakteristiske 'trekantede' blade, og den ældre - øverste - del med stive grene og blomstring. Bladene er også anderledes på de blomstrende grene. Jeg vender tilbage med resultatet af eksperimentet engang - om nogle år:)

Det fine vejr i weekenden gav anledning til en foto-runde.

Den skæve tretorn på terrassen ser så smuk ud i modlys, og farven giver flot kontrast til hylden med sin oprette stive vækst og tætte krone. Hyldetræer får hurtigt et ældgammelt udseende som jeg holder meget af.

Andre gode farver er ved at indfinde sig på den vingede benved, som spejler sig i fuglebadet.

I skyggebedet er der ved at komme facon på planterne, som fylder deres plads godt ud. Viburnum Mariesii har en flot vækstform, kæmpestenbræk har fået fat og de forskellige stedsegrønne buske er kommet godt med. Nu er dette bed 2-3 år gammelt.

Når det kommer til farver er solbedet det mest iøjnefaldende lige nu. Knald-orange æbler på Professor Sprenger (paradisæble) og pink Skt. Hansurt suppleres af orange blomster på potentilbuske og blomstrende tæppepileurt nedenunder. En farvekombination jeg er kommet til at sætte pris på -

- men dette bed er også begavet med et mylder af forskellige farver på bladværket.

I den mere afdæmpede ende af skalaen er disse to højt elskede planter. Kærmindesøster 'Jack Frost' og laurbær, som er igang med endnu en blomstring for fuld kraft.

Det er dejligt vi har fået sådan et flot efterår når nu foråret var koldt og regnfuldt. En fin sæson er det trods alt blevet til.

Ruskomsnusk

Det er ikke rigtig havevejr i dag. Masser af blæst og grå skyer dækker himlen. For et par dage siden havde vi også gråt vejr med finregn, og da var vi et smut i kolonihaven. 

I det gule staudebed er der tilført nogle nye planter i år; 2 solhatte, som sneglene ikke gider æde, giver lidt gult og jeg håber de 2 planter vil blive store og flotte med tiden. Bagerst til venstre står en ny perikon-busk med røde blade. Den får orange-gule blomster til næste år.

Vi var nødt til at vande da de blev sat.

Nogle Hosta blev også flyttet herhen. De har haft en svær tilværelse i det høje græs hidtil.

Det andet staudebed, som jeg kalder det rosa, er blevet tilført en potte-Hortensia som trængte til at komme ud af potten. Ellers er der ikke sket det helt store i dette år.

Køkkenhaven synger på sidste vers. Vi høster nogle meget små majs og meget store brombær, og nyder synet af de store blomster på porrerne. Dem får vi ellers ikke megen glæde af...

En stikling af blærespirea med flotte røde blade er kommet i jorden, og snart får den også et bur at vokse i. Rådyrene vender jo nok tilbage til vinter.

Så vidt jeg husker har vi ikke haft bregner så sent på året førhen. De er som regel visnet midt på sommeren - sikkert af mangel på væde. I år har de holdt ud til september og det er jo et fremskridt.

   Herunder har en bregne lagt sine flotte blade i en fin vifte ud på græsset.

Regn

Ja, så fik vi endelig regn! Hele 15 mm på en enkelt dag, og der følger måske mere i morgen, hvis vi er heldige. Selv på dette sene tidspunkt af sæsonen kan jeg næsten se hvordan havens planter ranker ryggen, og viser sig fra deres bedste side.

Hyldebærrene er helt modne nu og jeg nyder synet af dem med regndråber på.

Tomaterne modnes langsomt, men de smager fantastisk!

Der var et par kæmper der segnede i regnvejret: de to sidste store Amarant'er lagde sig ned så lange de var ovenpå bispehuer og alt hvad der ellers stod i vejen, men skaderne var heldigvis begrænsede. Nu er de havnet på komposten, hvor de sikkert vil smide tusindvis af frø, der spirer næste år. Sådan går det jo:)

Hortensiaen var særlig glad for regnen. I dag skinnede solen og kastede glans over den forfriskede have.

Elefantgræsset stod fint med sine røde toppe og alle farver skinnede, som var de vasket i et eller andet mirakuløst vaskemiddel.

Inden regnen startede gik jeg faktisk rundt med haveslangen og vandede bedene i håb om det kunne provokere de grå skyer til at afgive vand - og det lykkedes altså! 15 mm er jo ikke alverden, men det er da en god begyndelse på efteråret.

   - Og apropos efterår, så er der begyndt at dukke gule og rødlige blade op rundt omkring i haven og omgivelserne. Den gule tretorn har jo hele tiden været gulgrøn, og vokser som man kan se helt skævt - nærmest nedad. Håber den vil rette sig efterhånden, så vi kan få glæde af den midt på terrassen.

Benved er på vej med sine flotte høstfarver, og bregnerne bliver stille og roligt brune.

Desværre er dette æbletræ vistnok midt i en langsom dødsproces. Det har set vissent ud meget længe og taber barken ned ad stammen, så jeg er begyndt at overveje om jeg skal bruge træet som klatrestativ for et par klematis til næste år.

De rigtige høstfarver er kun lige begyndt, for det har jo været sommer indtil nu, og jeg går stadig og venter på at en ny Asters og artiskok vil springe ud med blå blomster.

Mens efteråret sniger sig ind på haven, er vi kommet i mål med vores skjulere til murerbaljerne, og har brugt hver en stump træ der ellers lå og fyldte op rundt omkring. 7 bøtter blev det til, og jeg mangler stadig at finde planter til de sidste 3.

Det allersidste genbrugs-job i denne omgang blev denne lange mærkelig kasse, som stod inderst i et skur. Den er af samme kvalitet som vinkasser, altså ganske tyndt træ, men med et nyt (gammelt) bræt på bagsiden kom den op at hænge med nogle små improviserede "dåse-planter". 

Nu kan vi godt køre afsted til genbrugspladsen med det allersidste skrammel!

Små og store fornøjelser

Denne fine, lidt lodne, Viburnum Carlesii Aurora har fået mod til at sætte enkelte duftende blomster efter jeg fjernede en stor gren fra kirsebærtræet. Nu får den lys og tager på i vægt fra dag til dag, hvilket er en fornøjelse!  

I solbedet har Skt. Hansurterne i år fået væde nok til at levere en forrygende blomstring.

Det er en stor fornøjelse at se bierne gå fra det ene blomsterhoved til det næste uden at bruge vingerne og der er et utroligt liv omkring denne overdådige buffet med mad til alle.

Tænk hvilken forskel på bare nogle få måneder...

Her er jeg i en del af solbedet, som blev startet i år, og her er da virkelig sket noget på kort tid.

De fleste bladbeder, som jeg brugte som 'start-hjælp' er nu fjernet, og der er gang i alle stauder, selvom de har det lidt tørt for tiden. Prøv bare at se hvor fint salvien har dækket jorden siden foråret da jeg satte 3 små potter lægesalvie. De har ikke blomstret i år, men jeg forventer et flot, blåt flor i juni -22. Jeg regner også med kæmpestenbræk vil få ordentligt fat i vinterens løb, så den kan overtage resten af jorddækningen.

Dette er også et nyt område som jeg tog i brug dette år for enden af skyggebedet. Her er stadig brug for bladbedernes fylde og skygge, selvom de største er fjernet. Der er dog liv i flere stedsegrønne vækster nedenunder de store blade, blandt andet buske, bregner og alunrod, som sikkert vil dække jorden til næste år.

Her er et billede fra juni, og lidt er der da sket henover sommeren.

Til sidst et par nytilkomne fra denne sommer. Nøkketunge (Ligularia przewalskii) fra Høneballehaven har sat en enkelt top af fine gule blomster i skyggebedet,

og den gule klematis er nået helt til tops på pergolaen, hvor den forhåbentlig selv kan klare resten af klatrearbejdet uden min hjælp. 

Store og små fornøjelser er der sådan set nok af her i septembers sommervejr.