Vinter sysler

Egentlig er vinteren velegnet til anlægsarbejde, for her midt i den mørke tid er der jo ikke så meget vedligehold, og så har man tid til at grave og flytte om. Men nu ser det ud som om vi kan skyde en hvid pind efter den slags en rum tid fremover. Foreløbig er der varslet vinterkulde i de næste 3 uger.

Jeg havde tænkt mig at flytte rundt på krydderurterne da vi var i kolonihaven i går, men spaden sprang lige tilbage i hovedet på mig da jeg forsøgte at få den i den bare jord i midten af køkkenhaven, så vi fik blot luget lidt græs i havegangen.

Genboen havde beskåret sin Magnolia hvilket gav et ordentligt bundt grene med hjem til drivning.

For en uge siden hentede vi tang i store sække på stranden ved Roneklint. Her kan man køre næsten ned til vandet, så det er nemt at slæbe sækkene op i bilen.

Det gamle fyr på Roneklint var brændt ned til grunden i juleferien, og det var helt forfærdeligt at se på. I ruinen lå smeltet glas fra ruderne, så det må have været et ordentligt bål. 

   På billedet til højre kan man se hvordan det plejer at se ud. Vi håber det bliver genopført selvom det ikke mere fungerer som fyr. De senere år har det rummet en lille udstilling om fyret og skansens historie, og en planche med det fugleliv man kan forvente at se på stedet. Og apropos! Hvor skal svalerne nu bygge deres reder til foråret?

Nå, men tilbage til kolonien, hvor vi fik dækket asparges-bedet med en god tang-dyne.

Vintersysler går i et helt andet tempo end sommerens knokleri. Heldigvis!

Noget at glæde sig til

Vintergækker og krokus har allerede stukket næserne op over jorden ligesom nogle af Narcis'erne, men jeg glæder mig til at se dem springe ud sammen med alle de andre forårs bebudere.

 

I skiftet mellem forår og sommer kommer guldregnens lange yndefulde ærteblomster

- men måske må vi undvære syrenernes blomstring efter en kraftig beskæring i efteråret. Foryngelsen var nødvendig da en stor del af buskene var helt visne.

Som eneste frugttræ skuffede den pilebladede pære sidste forår med en meget beskeden blomstring, og i år glæder jeg til at se de fine blomster i store klaser igen.

Stauderne er altid noget at glæde sig til. Jeg er blevet meget glad for løvehalen, som jeg synes er ret statelig, selvom dens farver passer ind i næsten alle kombinationer. Og så skal det siges at jeg vistnok har placeret den helt forkert i min fede skyggede lerjord. I et engelsk haveprogram anbefaledes den på en tør og solrig strandgrund(!) - og alligevel har den fundet sig til rette på et par år. 

Geranierne er så dejligt nemme og samtidigt så formfuldendte at jeg slet ikke kunne undvære dem. En absolut yndlings-familie i plantesammenhæng.

En af naboerne i kolonihaven laver stiklinger selv, og hos ham har jeg fået 2 af disse klokkebuske som sætter præg på haven med deres brogede blade også når de ikke blomstrer.

Jeg glæder mig naturligvis også til at få gang i køkkenhaven med alle de dejlige spiselige planter. Denne rosakrone-ært så fantastisk ud inden den gik over til at lave ærtebælge, så der var dobbelt op på fornøjelserne.

Ved husets gavl har vi fået fjernet kaprifolien, som godt kan finde på at kravle ind i huset gennem revner og sprækker, mens klematissen leverer hvert år - nogle år oven i købet to gange i løbet af sommeren.

Krydderurter hører også til mine yndlinge. De er taknemmelige at arbejde med og i år vil jeg prøve at samle nogle af dem sammen i midten af køkkenhaven rundt om blommetræet. Her har det været svært at få sommerblomster til at gro, så jeg håber urterne med deres nøjsomme levevis kan få fodfæste sammen med det mere indhalende frugttræ.

Jo, der er nok at glæde sig til på sådan en regnfuld januardag, og jeg havde behov for at kaste nogle farver ind i mørket. 

   Jeg glæder mig selvfølgelig også til at nå i mål med anlægsarbejdet i kolonihaven, hvor navnlig terrassen kunne være rar at få færdig, men også en god kompostplads længe har stået på ønskelisten. I det hele taget bliver det dejligt at følge havens videre udvikling med mindre justeringer undervejs.

Dyreliv i haven

Jeg spoler lige tilbage til marts 2018, for vi nyder jo mest det vilde liv i haven i de kolde måneder. I hvert fald er det der vi ser alle fuglene på foderbrættet og får lejlighed til at tage nogle billeder gennem ruden.

I den snedækkede marts var der myldretid på alle mejsekugler, mens fuglehuset tømtes på rekordtid.

I påsken (april!) kom der lige et lille efterslæb af sne, og solsorten havde stadig travlt med at samle smulerne op inden de dækkedes af sne. Her har den fået selskab af rødhalsen, som heller ikke kan finde ud af at spise på fedtkuglerne.

Da sneen endelig forsvinder får vi besøg af pindsvinet, som også rydder op på jorden sammen med en flok bogfinker

- endda fint besøg af et par stillits'er. De var kun på kort besøg og gav mig ikke mange fotochancer.

Fasaner har vi året rundt. Om vinteren er det mest kokkene vi ser og her i det tidlige forår må de dele haven med et rådyr, som besøgte os dagligt da den havde fundet ud af komposten var en god mulighed for føde.

Her er den sidste sne ved at forsvinde og rådyrene er helt kåde i den lette fygning

- men de kan også slappe af.

Sortmejsen kom igen og lagde beslag på sin kasse efter en periode hvor gråspurve forgæves forsøgte at mase sig ind igennem hullet.

Spurvehøgen bragede ind i vinduet og måtte sunde sig lidt før den lettede med en spurv i kløerne. Det gav en fin mulighed for at skyde nogle billeder.

I den lange varme sommer er det fuglebadet der trækker, men af og til går det galt når en fugl flyver ind i ruden. Denne rødstjert var ikke nem at vække op igen, og jeg tvivler på den har overlevet trods min omsorg. Der har været et rødstjert-par i haven i sommers og det er sjovt at se dem sidde i kanten af haven på udkig efter insekter, som de fanger i græsset.

Så er den værste hede overstået og nyudsatte fasaner lægger vejen gennem haven i store flokke.

Se det var sidste år. De næste billeder er fra dette splinternye år hvor æblerne går i de sultne solsorte.

De røde æbler er helt klart de foretrukne, men nu må de snart klare sig med de sidste gule, for det er ved at være slut med egen høst.

En virkelig god julegave var disse pæne pileflettede kræmmerhuse, som er rigtig fine til mejsekugler. Der gik lige en dags tid før mejserne fandt ud af det nye system

- men spætten er glad for at sidde ordentligt med støtte til halen.

Som altid glæder vi os over det rige fugleliv og i denne tid er fuglebadet også populært. Når isen er fjernet og badet fyldt op har vi op til 10 spurve i ad gangen, og det er lige før vi skal til at sætte kulørte elastikker på (som i svømmehallen) for at få styr på trafikken. Det har jeg desværre ikke fået fotograferet endnu.