fredag den 31. marts 2023

Rejse-mejse-gilde

Det spirer og grønnes i langsomt tempo derude. Først med de udsprungne knopper er som regel Professor Sprenger - et lille paradisæbletræ som nu skyder nye blade mellem resterne af sidste års æbler, men to forskellige Viburnum er også godt på vej sammen med hyld og syren, røn og blærenød, kornel og spirea.
 


Påsken er ved at være over os og nu skal det igen blive koldt, men til gengæld mere klart i vejret ovenpå nogle grå, våde og milde dage. Jeg må sige jeg holder mest af det milde, og er lidt bekymret for de små nye blade hvis vi virkelig får nattefrost igen.

I lang tid har jeg tænkt på hvor vi kunne sætte nye fuglekasser op og da jeg endelig fandt et par steder, var der ikke langt fra tanke til handling. Vi satte en lille serieproduktion i gang og fik endnu engang brugt nogle brædder der var tilbage fra byggeri, så nu er der tre nye solide mejsekasser sat op på vores terrasser.




Man burde jo sætte et ZIMMER FREI - skilt op, men kun for mejser! De nye kasser har mindre huller hvor skovspurve ikke burde kunne mase sig ind, så i går holdt vi et lille rejse-mejse-gilde ind imellem bygerne. 



Jeg har endnu et sted hvor et par kasser kunne sidde midt i en klatrehortensie, men nu må vi se om vi får lavet flere i år. De nye kasser skal lige dampe af efter træbehandlingen, så kommer der måske gang i bolig-søgningen igen. Påsken plejer jo at være en god tid for den slags.

I går fik vi sandelig også besøg af en vinduespudser, så nu kan man faktisk tage billeder ud af vinduerne uden at få fugleklatter og andet skidt med på billedet. Lyset blev så fint henad eftermiddagen da der slap et blegt solskin igennem skyerne, og haven så helt forårsagtig ud.



I vindueskarmen står alle vores potter med tagetes og løvemund, som indtil videre er hvad der er plads til. Jeg tror de fleste sommerblomster bliver sået ud på stedet, når vi får lidt varme.



Både haven og jeg er parat til forårslune dage i april!


tirsdag den 28. marts 2023

Snemand Frost og Frøken Tø

Snemand Frost og frøken Tø
gik en tur ved Søndersø,
fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed.


Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Man da frøken Tø var varm
smeltede hans højre arm!


Da han kyssed hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind.
Da han kyssed hendes mund
blev han væk i samme stund!

På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels frøken Tø.
Snemand Frost er smeltet op.
Hun må ha ham i en kop!








Ja, det er lige nu vinter og sommer kæmper om sejren på vores breddegrader, og frost og tø skifter hurtigere end man kan nå at følge med til.
   Den ene dag er løfterig og fuld af farver, den næste frossen og bleg som den stakkels snemand, eller som en lille sortmejse der måtte gå forgæves efter en bolig her hos os. Mejsekasserne er optaget af skovspurve, så vi må lave nogle nye kasser med endnu mindre huller i til de små forfrosne sortmejser.
   Håber dog det bliver frøken Tø der går af med sejren, som i Halfdan Rasmussens børnerim!




torsdag den 23. marts 2023

Hurra for godt naboskab!

Ja, jeg er helt lykkelig for tiden, for det viser sig at vores naboer i kolonihaven har været forbi med en motorsav og fældet en hel række høje træer i deres egen have - træer som stod langs sydsiden af vores have og strakte deres grene langt ind over vores hoveder.


Nu tror jeg faktisk på vi kan få lidt gavn af køkkenhaven igen, for nu der komme mere lys ind til os. Selvfølgelig har vi stadig rådyrene at slås med, men naboerne mod syd har i hvert fald gjort et stort stykke arbejde for at skabe lidt bedre vækstbetingelser hos os, og det eneste virkelig store træ i deres have er nu et meget smukt valnøddetræ, som det ville være synd at fælde. I øvrigt får vi de dejligste nødder forærende hvert efterår, og det skal man også tage med:-)



Til venstre er det naboens valnøddetræ, til højre vores eget blommetræ midt i køkkenhaven.
   Blommetræet er jo også vokset til dobbelt størrelse i de år vi har haft haven, og jeg tror det må væk nu, for det vil også gøre en forskel. I øvrigt er det ikke et særlig sundt træ, og vi har en masse blommer der spirer i køkkenhaven hvert år. Selv i det meget grågrumsede vejr synes jeg man kan fornemme at det lysner over kolonien.

En anden lys-giver lige nu er kirsebærkornellen der ihærdigt forsøger at fordrive gråvejret med sine gule blomster. Jeg har stammet den op i år, og nu hvor der kommer mere lys fra naboen vil den nok rette sig op og begynde at skyde nye grene mod syd.



Vi var i kolonihaven for at plante en del stedsegrønne stauder og buske jeg har haft i baljerne derhjemme hele vinteren, og så fik John ryddet op i det absolut sidste rode-hjørne bagerst i haven, så alt i alt kan det være vi nu ser frem mod en lysende fremtid i Haveforeningen Fremtiden.




Godt naboskab er også en fin idé i planteverdenen, og jeg glæder mig hver gang over dette lykkelige par, som giver et pift af farver i selv den mørkeste tid.


Hjemme igen er der også gang i glade par, som deler hus og familieliv. Her et skovspurvepar som indretter deres bo for sæsonen.





Se det var et rigtigt eventyr med en lykkelig slutning!


onsdag den 22. marts 2023

Traner på vej

Ja, det er faktisk godt på vej derude i havens bede, og nu har vi også set den første lille gruppe traner på vej nordover mod den grå himmel, så det er altså forår!
   I denne tid mærker man ellers ikke meget til den øgede dagslængde, for de grå skyer, finregn og tåge præger dagene, så forårsjævndøgn gik ret ret upåagtet hen, men det er hvad jeg vil kalde rigtigt 'grødevejr', og det skal vi også igennem hvert forår.




Trods de dæmpede farver kan man godt fornemme hvordan planterne strækker sig og sender prøvende skud i vejret. Dagliljerne er altid blandt de første med deres lysegrønne totter.
   Kigger man nærmere efter er løgplanterne kommet langt med deres blomsterknopper, og måske en en solskinsdag vil få dem til at springe. Her er lidt af det jeg foreløbig kan få øje på i pergolabedet som er vores primære forårsbed.




Krokus holder sig klogeligt lukkede i det fugtige vejr, mens vintergækkerne strækker sig i vejret her lige inden de er færdige.



I solbedet plantede jeg sidste år mange primula. I dette bed er der ingen løg, så de er alene om at sætte farver på i det tidlige forår, og jeg glæder mig til de tager på i vægt, men de er da godt på vej!


I sidste års nye bed under æbletræet er det ikke gået så godt med bunddækket af læbeløs. Her huserer mus og muldvarper som laver gange og huller allevegne, men påskeliljerne jeg satte sidste efterår er alle kommet op. Man kan måske lige ane dem bagved dette års nye projekt:-)


Pæonbedet er fuldt af påskeliljer og de første spirer af kejserkroner er også kommet til syne, og på terrasserne har jeg gennemgået alle de store baljer og tilført ny jord og hornvioler. Ingefær er flyttet ind i nogle krukker mens vi venter på sommerblomsterne, for de fylder så godt og laver ingen ravage her.





Jeg fik ikke fat i så mange hornvioler i år, så de må gerne vokse hurtigt til. Til gengæld har jeg for første gang købt gule hyazinter som jeg håber vil blomstre omkring påske i kurven foran køkkenvinduet.


Det har været et knoklearbejde at tømme alle de store baljer, og nu er de stedsegrønne vækster og stauderne flyttet til kolonihaven, hvor de kan forsøge at fylde hullerne efter rådyrene, som stadig er i gang med beskæring her. Men mere om det en anden gang...

Da jeg zoomede ind på det store pæretræ fik jeg spurvehøgen med i billedet på den nederste gren. Den sad nok så stille i tågen og ventede på småfuglene, men den skal der også være plads til.



fredag den 17. marts 2023

Nu må det da være forår

I hvert fald er jeg endelig færdig med det store hul i haven, så nu er det slut med vinter-projektet og tid til mere vårlige sysler, og så er det slut med nattefrosten - for nu. Alt i alt gode tegn synes jeg.

Men først skal I lige se hvordan det gik med det store hul, som jeg har gået og arbejdet med på det sidste. Først skulle den øverste etage sikres ved hjælp af nogle ruller bedkanter og dernæst satte jeg terrassebrædder på den nederste kant, for at gøre den lidt mere behagelig at sidde på. 





De seneste dage er gået med at fylde op med grus og lægge en kant af fliser ud mod græsset, og ind imellem fik jeg faktisk også oplevet mit hul med vand i bunden efter flere regnvejrsdage.
   Jeg betragter nu dette projekt som færdigt, og næste gang jeg viser jer noget herfra er når vi enten sidder omkring bålfadet og hygger os, eller når vi går i gang med at plante og så sommerblomster i hele det nye bed.





Ja, og apropos sommerblomster er det netop hvad vi gik i gang med i dag. Masser af små potter fyldt med såjord, og et drys af 2 forskellige tagetes - citrontagetes og Linné tagetes - samt 2 slags løvemund i forskellige højder og rødlige farver.



Hele den lange vindueskarm er nu fyldt med alle disse dejlige sommerblomster, og jeg glæder mig til at se hvad de kan blive til.


Endelig fik jeg også købt nogle små forkølede hornvioler, som skal plantes ud i baljerne på terrassen. Jeg har ikke set ret mange hornvioler i butikkerne i år, og dem jeg fandt i dag var heller ikke prangende, men i det mindste billige. De må prøve at vokse sig store og fine inden sommerblomsterne kommer frem, for nu trænger jeg til lidt farve rundt om huset.