Et lille lys i mørket

Nu hvor næsten hele nabolaget har fået illumineret deres haver og huse med julelys i alle stilarter, fik vi endelig taget os sammen til at få monteret vores få og små bidrag. Ikke på grund af gruppepresset (næsten ikke i hvert fald) men fordi man simpelthen trænger til disse små lys-prikker i det skumle grå-våde vejr, hvor alle strukturer flyder ud og gør én natteblind hele døgnet rundt.

John havde det store overblik over de indviklede ledninger, og kun én af de billige batteridrevne kunne genbruges fra sidste år. Den blev - med kolde hænder - monteret på et primitivt stativ af hegnstråd, som jeg tidligere har konstrueret, og for at skjule den lidt, bankede vi den ned midt i rosmarinen, hvor den nu faktisk står og stråler.

Vi havde været i skoven for at hente naturmaterialer til krukkerne og det kastede jeg mig over i mellemtiden. Mos er godt som bunddække under de gode gamle grise, og visne grene med sjove svampe lyser lidt op.

Under mosset her ligger alle de tiloversblevne tulipanløg som vi håber at kunne nyde til foråret.

Gran har vi heldigvis adgang til, og selvom stauder og græsser stadig tager sig godt ud, vil grangrenene give lidt mere grønt at kigge på de nærmeste måneder.

I krukkerne på hylden har jeg plantet nogle små stedsegrønne buske og pakket de øvrige med gran. Nogle mosgroede grene liver også lidt op.

Grunden til der blev plads til nye planter i nogle af krukkerne skal findes her, hvor jeg for en uge siden foretog årets sidste udvidelse af et bed. Her har jeg plantet Hosta fra krukkerne (usynlige på denne årstid) sammen med buksbom og løvefod, og dette er naturligvis kun begyndelsen på enden af dette bed, som skal brede sig hele vejen rundt om æbletræet.

Nu er komposten brugt op, og derfor må jeg vente til den nye kompost bliver omsat, før jeg kan udvide flere bede. Altså, vinterpause!

Det virkelige juleindslag er naturligvis juletræet som atter blev "skruet" ned i parasolfoden. Her kører vi videre med en god gammel lyskæde som er ganske driftssikker med strøm fra el-nettet.

Jeg fandt de knudrede grene fra æble-beskæringen frem og anbragte dem omkring den blanke fod.

Det virker meget hyggeligt altsammen og så er vi da også kommet igang med JUL i vores have.

November

Egentlig kunne vi have haft både storm og sne her i starten af november, men i stedet varierer vejret indenfor et spillerum på 10 grader og nedbøren har blot været våd - og til at leve med. Med andre ord: det kunne have været meget værre. I vores nordiske nabolande er der sne og helt nordligt alvorlig kulde.

Jeg glæder mig over hver eneste dag med hæderligt vejr og mulighed for udendørs arbejde.

November giver så mange fine indtryk med sit milde vejrlig og dejlige glimt af sol.

- Og de disede morgener hvor tiden næsten står stille.

- Og de mange fugle som nu har glæde af vinterfoderet.

Her er det spættefar som gerne vil have hele kræmmerhuset med fedtkugler for sig selv.

Og jeg overanstrenger mig slet ikke i haven, men får stille og roligt bund i kompostbunken mens der tilføres enkelte planter til de nye bede. 

Nu hvor der er gravet ud til ikke mindre end 6 bede i den store græsplæne er det jo blot et spørgsmål om udvidelser i takt med at planterne kommer til.

   Det kan selvfølgelig være nye planter som indkøbes, men en stor del af bunddækket skal simpelthen bestå af planter som deles. Det er hvad jeg kalder økonomisk havebrug, og det står slet ikke i modsætning til økologisk havebrug, hvis nogen skulle være i tvivl:)

Denne lille hysterisk lysegrønne Cypres kom til forleden, hvor den faldt i armene på mig i et supermarked. Jeg skulle bare have en liter mælk med hjem, men det endte med en større udvidelse i kanten af bedet og en lille kornel fandt så også plads her.

Dette lange bed med udgangspunkt ved den lille terrasse blev så småt påbegyndt sidste efterår, 

men det meste er faktisk puttet i jorden så sent som i marts måned i år.

Jeg er helt overrasket over hvor etableret bedet allerede ser ud,

men det er selvfølgelig dejligt.

Nu bliver det spændende at se hvordan pergolabedet kommer til at virke. Dette lange smalle skyggebed er først kommet til for et par måneder siden, og her er lagt en hel del løg mellem bregner og stauder. Foreløbig ser det ud som om klatrehortensierne er kommet godt igang, og lige nu står de med flotte gule blade.

Her fra det fjerneste hjørne af haven kan man se hvordan det så ud sidste efterår da vi netop var begyndt at plante de første træer og buske.

- Og her er haven som den ser ud i dag. 5 af vores nye bede kan ses på dette billede.

Jeg har planer om at disse bede med tiden skal blive mere sammenhængende, og nogle af dem udvikler sig sikkert til ret vildtvoksende buskadser, hvor bunddækket måske skygges væk, men det er også i orden. Vi skal jo gerne blive gamle i vores have, og så skal der ikke være så meget vedligehold.

Blå time

Lørdag regnede væk mens søndag overraskede positivt med lunt og stille vejr. Jeg tog en lille oprydningsrunde i kolonihaven om eftermiddagen. Benveden står så flot stadigvæk med de mange festlige frugter.

Sidst på dagen tog vi en tur til Roneklint få kilometer herfra. Tidligere landbrugsarealer er de seneste år lagt ud til naturområder med græsning af kvæg og heste, og vi mødte denne lille bamse og dens mor ved vejen. Ja-ja, det er skotsk højlandskvæg.

Solnedgangen var allerede godt igang ved 16-tiden. Både luft og vand var helt stille og klart, men det varme rødlige lys forsvandt hurtigt og gav plads til den tidlige aftens blå time.

På hjemvejen begyndte mosekonen at brygge, og landskabet føltes næsten vægtløst.

I dag kom regnen tilbage, men den stille blå time ved Roneklint den husker vi.

Mulm

Oktober satte en flot slutspurt ind med kolde klare dage, svag vind og stjernenætter, men nu er vi tilbage i mulmet igen, og atter engang regnvejr i weekenden. Men lad mig lige fastholde de gode dage i ugens løb, hvor vi skulle knibe øjnene sammen i den skarpe sol.

Vi gravede Georginerne op og høstede en hel spandfuld brugbare blomster inden nattefrosten,

og fik et par flotte buketter til stuen. Årets sidste.

Nu er påskeliljerne endelig kommet i jorden her hvor Georginerne stod, så nu er her tilføjet endnu et højdepunkt i dette lille bed. Her vokser også bonderoser, silkepæoner og storkenæb, mens frugttræer sørger for fin blomstring i højden.

I år kommer vi nok ikke til at opleve de flotte høstfarver som kirsebærtræet leverede sidste år ved denne tid, men så trøster jeg mig ved de gule paradisæbler. Dette bed har allerede været en stor succes her det første år, og har til fulde opfyldt mine forventninger med farver på både blomster og løv.

Et par frostkolde morgener blev det til inden oktober lukkede og slukkede.

Og udenfor haven, i det lånte landskab, kan vi stadig glæde os over det store gamle egetræ, som kaster glans over det sene efterår med sine sidste blade.

Man må hente de gyldne øjeblikke hvor man kan.