torsdag den 31. marts 2022

Nedbør - af en slags

I går kom der endelig noget nedbør, og det kom som sne, men jeg er nu glad alligevel. Meteorologerne er nok kede af at tørkerekorden for marts måned blev ødelagt, men jeg synes måneden slutter af på bedste vis!





Det væltede ned i timevis med store vat-totter af snefnug, som til sidst lagde sig til rette, selvom det ret beset ikke var frostvejr - men tæt på.



I dette forandrede landskab var der god søgning til fuglefrø og mejsekugler,


og henover himlen kæmpede canadagæs med sneen i lange bølgende kiler.


I dag er vi vågnet til høj sol, sne på græsset og 5 mm i regnmåleren! Det er mere nedbør end hele marts ellers har budt på , så det er meget bedre end jeg havde turdet håbe.




mandag den 28. marts 2022

Rekorder

Vejret slår rekorder her i marts, og måneden er endda ikke slut endnu. Jeg kunne sagtens leve uden rekorder, men i det mindste giver det meteorlogerne lidt at snakke om, og de er vældig entusiastiske, når talen falder på rekorden i soltimer - og nu også rekordtørken. Jeg får bare bange anelser... 



Heldigvis havde vi en helt lokal rekord i februar, hvor det meste af haven stod under vand et par dage i træk, men effekten holder nok ikke evigt, og i marts har vi fået 1/2 mm regn. Det var dengang Saharas sand fyldte atmosfæren, så den halve millimeter vand var lige nok til at klistre sandet fast til samtlige vinduer... 



Selvfølgelig bød man solen velkommen i marts og trods kolde nætter har der været meget behagelige dage med 10-15 grader under den klare blå himmel, men jeg er nu glad for variation og ser frem til et par gode dage med rigtig forårsregn. Det kan godt have lange udsigter, for nu kommer kulden igen - dog med mindre sol.



I marts har jeg som sædvanlig, skiftet til hornvioler i krukker og potter, og alle krukker har fået lidt ny jord og gødning. Så er det på plads til en nye sæson!


Lige for tiden er der friske farver på de første påskeliljer, 




og min sandten om ikke også Sorbus Dodong har tænkt sig at blomstre i år - i hver fald hvis frosten ikke bliver for skrap.




På sin vis er alt jo som det plejer når sommertiden er indført. Det er nu nerverne bliver sat på prøve når de kolde nætter vender tilbage:)


onsdag den 23. marts 2022

Et par gode dage

Det føles som rigtigt forår når man kan sidde på en bænk og drikke årets første kaffetår i haven, og sådan har det været de sidste par dage. Vinden lagde sig og termometret sneg sig op over 10 grader - så dejligt!
   Jeg har bare nusset rundt og ordnet alting og ingenting, og her er et par billeder af det der gror derude.






Jeg fandt endda 4 ud af de 5 kejserkroner jeg lagde i efteråret, på trods af muldvarpens store arbejde med at kulegrave netop dette bed, hvor den rædsomme lugt af de nye løg skulle have holdt den væk:) Gad vide om den overhovedet har en lugtesans?



Salvien som har stået flot gennem vinteren med sine filtede blade fik et knæk i frosten. Nu er det værste klippet væk og så må vi se om der kan komme lidt blomster ud af resten. Ellers nøjes vi med bladene.


Denne Viburnum er blevet helt pæn efter rådyrene kom ud af haven, og nu glæder jeg mig til de duftende blomster springer ud.



søndag den 20. marts 2022

Lidt har også ret

Solen har fået gang i kirsebærkornellen og lige nu er den på toppen. Den ser ikke ud til at have taget skade af nattefrosten, og det glæder mig. 



Det er i kolonihaven kirsebærkornellen står, og den har en kammerat med røde grene også. Nu begynder knopperne at springe og ligner små gul-grønne prikker i det skarpe lys.


Vi har været beskæftiget bag huset, og har været ude i et par hjørner af haven hvor vi aldrig har være før. Vi har klippet tujaerne ind så det er nemmere at komme forbi, og så er der tyndet ud i visne humleranker, gamle syrener og døde hyldetræer. Det er vores bidrag til den senere beskæring af de høje tuja, når træmanden kommer engang i april.




Det blev en pæn bunke.



Der ser ret fint ud i kolonien efter vinteren, men jeg er bekymret for den egebladede Hortensia, som rådyret har haft fat i. Den har spist alle de endestillede knopper, så jeg tænker ikke den får nogen blomster i år. Håber bare de smukke blade stadig vil springe ud!





onsdag den 16. marts 2022

Nostalgi II

For et stykke tid siden skrev jeg lidt om kolonihavens begyndelse i 2015, hvor vi startede med at anlægge den runde køkkenhave. I dag er det råt, koldt og fugtigt derude og dagen egner sig til indendørs sysler, så jeg vil kigge på den anden halvdel af kolonihaven, den del nærmest huset, hvor vi egentlig stadig arbejder hen imod et resultat.


Midt på sommeren -15 havde vi allerede lavet et højbed med al den overskydende jord fra køkkenhaven. Her det første år var bedet fuldt af majs, tomater og solsikker.


2 år senere i -17 fik vi lavet en rigtig kant som kunne holde jorden på plads, og nu er det blevet til asparges- og blåbærbed.



I foråret -21 satte vi net over hele bedet for at få både asparges, blåbær og tulipaner i fred for rådyr og solsorte. Nettet har virket og er ikke besværligt at rulle op, og det har siddet som det skal hele vinteren uden problemer.


Men så er der jo også arealet rundt om huset, hvor vi nok har lagt allerflest timer i årenes løb. Ved overtagelsen af haven så der ud som på billederne herunder. Gamle cotoneaster-hække omkring en lille fliseterrasse, en stenhøj med bregner ved gavlen af huset og en masse vildtvoksende stauder og buske i græsset foran terrassen.



I september -15 havde vi fjernet det meste af cotoneaster-hækken og var begyndt at hugge os ind på gamle bregner, ukrudt og selvsåede buske i stenhøjen.

Efteråret gik med at sikre tærrænspringet med brædder og - atter engang - flytte, rense og nivellere en mængde jord.





Resten af dette første år gik med at anlægge to staudebede, men i årene der fulgte er der da også sket en masse andet her. I 2017 renoverede vi huset udvendigt og byggede et nyt skur der hvor bregnerne stod tidligere - ved gavlen. Siden fik vi flisegang og græsplæne, et langt trin/bænk langs huset og sidste år kronede vi værket med en genbrugs-kinesisk-japansk portal mellem staudebedene. 









Det er utroligt som vi har gravet og rodet med denne have i snart mange år, men nu er vi sådan set også meget tilfredse med hele anlægget, som er blevet overskueligt og nemt at vedligeholde. Der er sket ændringer i planerne undervejs, men den overordnede plan har vi fulgt, og nu har vi egentlig bare tilbage at få de sidste par meter bagved huset bragt i orden. Her venter et vildnis af tuja, humle, syrener og hyld på beskæring og bortskaffelse, men der er truffet aftale med en rigtig 'træmand', som kommer og tager det værste med maskinkraft. 


Det er i denne del af haven vi opholder os når vi holder pause, så det er dejligt den lille plæne fungerer godt som terrasse, hvor vi kan flytte havemøblerne rundt som det passer os. Her er god plads, og vi sidder med udsigt til staudebedene, aspargesbedet - og det lille hus, som også er blevet hyggeligt. 
   Herfra kan vi nemt se hvem der kommer ind af lågen i den ene eller anden ende af haven, og her har vi nydt mange gode timer med venner og familie. Jeg kunne ikke ønske mig meget mere af en lille kolonihave!