Det ruller!

Her i min ende af landet har vi også mærket vejrskiftet fra knastør kulde til våd vår på en uge. En forskel på 20 grader i temperaturen er dog også et ordentligt skridt, når man efterhånden har vænnet sig til det grågrumsede Gajol-vejr de seneste år.

Sidste weekend var fjorden islagt og vi rullede afsted på tur med min gamle far. I flere graders frost og vindstille kan man godt nyde en kort stund på kanten af afgrunden ved Faxe kalkbrud, når blot der er kaffe i koppen og fastelavnsboller til.

Rim og frosttåge var så flot ovenpå sneen,

og vi kæmpede en daglig kamp for at holde fuglebadet flydende. 

Så kom der en mildning med mere sne,

og mulvarpens havearbejde blev skjult for en kort stund,

men det var en stakket frist.

Jeg måtte ud med skovlen og fjerne det værste, selvom jeg godt ved det også er en stakket frist!

Endelig ser man vintergækker i knop, og med dette vejr skal det ikke vare længe før de står i fuldt flor. De andre forårsløg stikker også næserne frem og det er ikke lykkedes muldvarpen at vende det hele på hovedet - heldigvis!

Den gule troldnød har blomstret gennem hele vinteren, mens den røde først nu er ved at vågne op.

Det er en sjov blomst, men meget dekorativ når man går tæt på og ser hvordan de lange kronblade ruller sig ud som bittesmå serpentiner.

Der er stadig frost i jorden, men fuglene synger og snart vil jeg også rulle mig ud af termotøj og tørklæder, rulle ærmerne op og gå i gang i haven igen! 

Hækkeløb

Når vejret er tørt og uden sne fortsætter vi med det jeg nok vil kalde verdens langsomste hækkeløb i kolonihaven. Vi kravler nærmest afsted på begge sider af hækken, mens vi klipper og river lange vedbenranker ud,

men vi er da på vej med en kraftig reducering af tykkelsen nu.

Oppe fra stigen ses det tydeligt hvordan vi får en langt smallere hæk, og vi kan endda ane vandhanen (der hænger en klud på den) igen.

Den pilebladede pære får bedre mulighed for at brede sig henover hækken nu hvor den endelig er nået op i en passende højde. Det ville være dejligt at kunne gå under det lille træ fremfor at få grenene i øjnene.

Resten af haven får love at være i fred i sin vinterdvale.

- Og dog. Helt i fred er den ikke. Et rådyr har slået sig ned her i vinterens kulde, og den har gang i sin egen beskæring rundt omkring i havens bede og buskadser. Kolonihaverne ligger midt i byen, men rådyr er åbenbart også ved at blive byboere ligesom ræve har været det i mange år. 

Den sætter spor overalt,

har pelset den ellers så pæne Hebe ganske alvorligt, 

og har indrettet sig en god soveplads hvor sneen er skrabet væk i læ af hækken.

Det er et spørgsmål hvor mange tulipaner vi får lov at plukke - selv - her til foråret, og hvor mange køkkenurter man kan avle, når man skal dele herlighederne med et eller flere rådyr. Vi er endelig blevet fri for rådyr i den hjemlige have, og så flytter de ind i kolonien i stedet!

Nå, men tilbage til hækken, som jeg åbenbart selv må klare. Den er endnu ikke på rådyr-menuen.

Jeg ved slet ikke om man kan se forskel på billederne, for på trods af sneen var det en grå dag i går,

men jeg kan da se at bunkerne vokser. Midt på eftermiddagen kom sneen væltende ned fra oven og så kunne jeg godt pakke sammen og drage hjem i varmen.

Som sagt et meget langsommeligt hækkeløb som startede tilbage i januar, men nu mangler der bare 5 m i det fjerneste hjørne, så vi kommer i mål før foråret rigtig melder sig.

Valentins Dag

 

Jeg har aldrig fejret Valentins Dag, som siges at være de elskendes helligdag, men det er nok bare fordi den slags ikke rigtig var opfundet da jeg var ung og romantiske forbindelser stod højt på dagsordenen.

I dag vil jeg alligevel drysse lidt romantik på bloggen, og minde os allesammen om hvor dejligt det kan være at fejre en hyggelig stund med et stor buket blomster på bordet. Blomster i sig selv er jo en påmindelse om forplantning og grøde og summen af insekter og sommer og farver og forførende dufte.

Jeg vil mene man sagtens kan blive lidt romantisk stemt blot ved at samle sig en en buket i haven eller naturen, og jeg nyder at lave buketter - om det så også bare er for min egen skyld. Her er billeder af buketter jeg har hygget mig med gennem årene og årstiderne.

Døvnælder som lægges i krans på en dyb tallerken og dernæst holdes fast under vand af en stor sten rejser sig op i løbet af ganske kort tid og står så flot. Enkelt og nemt.

 

Således opmuntret kan vi atter vende opmærksomheden mod de frosne omgivelser.

Vi fryser med anstand

- men flot er det! Vejret er bare smukt og det indre af fjorden er islagt.  

Ikke alene islagt, men dekoreret med et rundhåndet drys af diamanter.

Vi drog ud i kulden for at beundre isen og sneen og solskinnet under en isblå himmel. Her er vi kørt til den anden side af fjorden for at betragte isranden,

og John ligner jo også en rigtig polarforsker her - én af min barndoms helte.

En travetur i skoven blev det også til, men faktisk var der ikke meget skov tilbage. Jeg skal da lige love for der skoves, og jeg håber virkelig ikke det hele bliver til juletræsplantninger, som der ellers er rigeligt af.

Der bygges flotte brændestabler, men der var dog også nogle fine skov-detaljer rundt omkring.

Solen ramte denne gren med gult lav og skovbunden var fuld af dyrespor.

- Og nu vi er ved dyr vil jeg lige vise hvordan vores lokale vinterbadere pænt dels om den smule flydende vand de kan finde i fuglebadet.