Se det summer af sol over engen

Det er da svært at have noget imod en sådan blomsterpragt som disse dejlige skvalderkål, selvom jeg godt nok har skudt dem igennem et hul i hækken ind til naboen. Jeg nyder synet og kan samtidig glæde mig over det ikke er mit problem. På min side er der stadig fuld gang i hjulkronerne og nu er Jomfru-i-det-grønne også kommet igang. Mine skvalderkål er afblomstret...

Det er dog ikke kun bier der summer af aktivitet i haven. Efter en lille sjat regn (6 mm) tager ukrudtet fat og navnlig under fuglenettet er den gal. John brugte et par timer på at befri de endnu meget små kålplanter fra en velsignelse af padderok osv.

Et par kålsommerfugle gav den også gas i haven mens nettet var taget af. Jeg holdt øje med dem når jeg kunne og de fik vist mestendels afleveret deres æg på tallerkensmækkerne, men helt sikker kan man ikke være. Sommerfugle er jo også dejlige, men et stort kuld larver er mine kål vist ikke i stand til at klare lige nu.

Noget andet er at nettet faktisk virker mod fuglene. Både kål og ærter sætter nye blade for tredie gang, og det ender vel med vi kan spise ærter i november måned.

Jeg sukker stadig efter regn, men det er vist Jylland der får det meste.

Tænk de har fået 50 mm visse steder...

De mystiske mynter med store lådne blade har vist sig at være sølvsalvie og de blomstrer lyserødt lige nu. Flot plante som fylder godt i landskabet. Her ved havegangen giver de en skøn mynte-duft hver gang jeg går forbi.

Og på den anden side af køkkenhaven er der meget godt gang i astilbe og hosta. Jeg har lige plantet adskillige høstanemoner ud her, så det er snart en broget forsamling af kraftige stauder, der skal tage kampen op med græsset. 

Næste indslag bliver bregnerne, som står på stenhøjen ved siden af huset. Jeg har netop lige akkurat fået hul på den ene ende af dette arrangement, og forudser en hulens masse arbejde med at grave igennem store sten, plastik, rødder og skvalderkål, før jeg kan redde dem ud og få dem plantet i skyggesiden af haven.

Hokaido græskar på vej 

- og her kommer jeg!

Jeg myrdede med koldt blod 21 store dræbersnegle forleden aften, men vinbjergsneglene bliver pænt flyttet hen til komposten i skyggen. Der skal være plads til sådan en flot fyr i haven.

En afstikker i juli

Sidst jeg besøgte Johns have var i juni måned, og der er sket ting og sager siden.

Det store staudebed har skiftet farve fra lyserød til gul med en overdådighed af løvefod...

... piftet op af dagliljer og staudesalvie. Hvilken overflod!

På trods af den store grokraft er der også problemer med snegle. Her er en kraftig laban på vej ind til jordbærrene gennem fuglenettet, og en ellers meget flot nøkketunge med mørke blade er helt afløvet i år. Vi forsøger med en ølfælde, og en time senere er 6-8 af de fede gået lige på hovedet i. 

   W.C. Fields fik ret igen: "Øllet blev hans skæbne".

Utroligt hvad der kan proppes ind i et højbed. Sådan ser det ud her i juli, hvor en enkelt honningurt væver sine fine blå blomster ind imellem dild, pralbønner, glaskål, rucola og hestebønner.

Til sammenligning er her billedet fra juni.

Og vi venter os meget af brombærrene, som nu er sat af.

Rart at have noget at glæde sig til.

Hjemme igen

Så overlader jeg Sverige til stærkere kræfter igen og vender hjem til kolonihaven, for selvom der ikke er gang i de store anlægsarbejder lige nu, er der såmænd nok at tage sig til.
   Vi har vel efterhånden underlagt os det halve af arealet (200 kvm.) og det skal jo vedligeholdes, hvis det skal virke overbevisende. Og det er faktisk meget godt med en lille entreprenør-pause, som giver ro til at se hvordan haven virker, når man opholder sig der. Der er allerede flere revisioner af den oprindelige haveplan og sikkert flere på vej.

Den sidst tilsåede og -plantede halvdel af køkkenhaven har det svært, for "nogen" spiser stadig af planterne så de stort set ikke vokser, og nu er jeg nået frem til at det ikke er snegle (der er ingen spor af sneglevirksomhed) men derimod fugle som nipper de grønne blade. Altså fuglenet!

   Så må vi se om det kan hjælpe, eller om de små stakler (kål og ærter) er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Til gengæld vokser den anden halvdel af køkkenhaven så voldsomt at den nu kræver opbinding og beskæring. Spinaten er lang og ranglet og hjulkronerne er ved at nedlægge morgenfruerne.

Der er en summen og hyperaktivitet i hjulkronerækken, så man tror det er løgn, men det lykkedes alligevel at få bundet planterne op langs en snor uden at forstyrre de flittige horder. Masser af bier og humlebier tumler sig fra blomst til blomst i en ren honning-rus. Det summer sig!

   Men også turnips og rucola er tyndet ud og skåret tilbage for at give plads til jomfru-i-det-grønne, hestebønner og gulerødder, og vi planter stadig nye og gamle planter omkring i udkanten af haven, beskærer og finder små juveler i vildnisset. Som nu denne fine daglilje godt begravet i en ribesbusk.

Der er god mulighed for dejlige buketter her midt i den ustadige danske højsommer.

Her indgår rucola og turnipsblomster...

... og her har jeg været ved åen og fundet mjødurt, kogleaks, hjortetrøst osv.

Endelig er der jo også tomater, majs og solsikker som vokser dag for dag og lover godt for sensommerens høst.

Danske fodspor

Jeg har ladet mig inspirere af Claus Dalbys omkringfaren i det svenske, hvor man virkelig finder mange dejlige steder for havefolket, og fortsætter her med lidt billeder fra Kristianopel.
   En lille idyllisk by på østkysten mellem Kalmar og Karlskrona. Her flager man stadig dansk og svensk foran kirken, for denne lille flække med de mange roser er nemlig oprindeligt en fæstningsby grundlagt af Christian IV, og byen putter sig bag en lang fæstningsmur langs kysten.

Den krigeriske fortid er nu (bortset fra efterladte forsvarsværker og kanoner) blot rammen om nusseri med skønne roser og almindelig livsstils-samling af dekorative effekter. De rigtige helte nu til dags tusser rundt og passer have i deres bedste hængerøvsbukser.

Gunillaberg

Og nu til noget helt andet...
   Der er jo en verden udenfor kolonihaven og noget af det mest inspirerende jeg har set de senere år er Tage Andersens herregård Gunillaberg i nærheden af Jönkjöbing i Småland. Her følger ganske enkelt en række billeder fra en dejlig dag på Gunillaberg, men tag selv derop og se. Der er sikkert sket en masse siden jeg var der, for hr. Andersen tilføjer nye elementer hele tiden og arbejder kreativt inde som ude. Heldigvis er her også masser af plads til den vilde flora.