En god sæson

I år skulle det være! Det var udgangspunktet da vi i april efter en meget våd vinter endelig kunne komme i jorden igen. Kolonihaven skulle have en rådyrsikker køkkenhave.

Hele april måned gik med at fjerne det gamle lave espallier rundt om køkkenhaven og sætte høje stolper op til et nyt bestående af rionet i ca. 1,80 meters højde. Samtidig skulle to af åbningerne ind til urterne sløjfes og de to sidste have en låge, så hele køkkenhaven kunne lukkes af når vi ikke var der. Det betød en voldsom beskæring af æbletræer og brombær som voksede på det gamle hegn, men mon ikke de vokser til igen?
   I maj var vi klar til at så og plante.

I år har haven været inddelt i 8 afsnit adskilt af nogle trædestier og et par pallerammer fyldt med squash og tomater. I felterne havde vi ærter, bønner, majs, rødbeder, ruccola, selleri og kål.

Ærterne var det første vi kunne høste. De var gode så længe de varede - siden blev der sået blomsterfrø.
I bedet ved siden af blev majsene først plantet ud i juni, og inden da havde vi hestebønner der.

 

Spinat og rødbeder blev en skuffelse. Det er ellers afgrøder vi tidligere har haft held med, men måske var der bare for mange snegle i år. Bønnerne var også længe om at komme i gang, og der måtte sås i flere omgange før de fik kræfter til at løbe fra sneglene, men da de først var i gang gik det strygende. Vi har spist bønne-tomat-salat i hele eftersommeren hver eneste dag, og det smagte bare dejligt!

Ruccola og radisser har vi haft glæde af det meste af sæsonen - det er åbenbart ikke det første en sulten snegl sætter tænderne i. De røde grønkål har stået flot hele sommeren, og de skal bruges i vores vinterkost. Hverken sommerfuglelarver eller snegle har gjort 'kål' på dem:-)

Knoldselleri afprøver vi for første gang, og de skal have en del opmærksomhed. Vi har gødet flere gange og vandet mange gange, og nu har vi også spist den første og største, som måske ikke ligefrem var stor, men til gengæld gav megen god smag til en rigtig efterårssuppe.

Meget er altså faldet heldigt ud i år og køkkenhaven og grønsagerne har givet glæde og smagfulde oplevelser fra juni til nu.

Brombær blev der ikke noget af, men til næste år binder vi dem op i så stor højde at rådyrene ikke kan nå dem. Æbletræerne gav faktisk æbler på trods af den voldsomme beskæring (eller måske netop derfor?) og til næste år får de også en ny etage i højden.

Her i oktober står den på oprydning i køkkenhaven, og nu er der sået honningurt i alle de tomme felter.

Vi har høstet frø af de sommerblomster som stod rundt i kanten, de sidste tomater ligger til modning i vindueskarmen derhjemme, og de sidste bønner ligger i fryseren. Tilbage står blot kål og selleri, og på hegnet hænger druerne som ikke når at modne i år.

Vi har virkeligt været glade for hele sommerens og efterårets gode måltider med egne grønsager, og ikke et øjeblik fortrudt det store arbejde med indhegningen i foråret. Nu er det blevet efterår for alvor, og snart er der stille i kolonihaven, men vi synes det har været en god sæson.