Det var juni

Juni lakker mod enden, og det blev jo en rigtig sommermåned. 

Først med varme og herlige dage, dernæst gled vi langsomt men sikkert op i det røde felt på tørkeindekset - enhver haveejers frygt - og siden 20. juni er vi ganske langsomt faldet tilbage til en ringe tørkerisiko. Med andre ord ganske gode dyrkningsforhold.

Junibuketten er sammensat af to slags merian, løvefod, astilbe, storkenæb, fløjlsgræs og dårende duftende kaprifolier.

Forneden en fyldig omgang clematis.

Alt i alt et fint farvel til den første spændende sommermåned, og et optimistisk goddag til den næste.

Året vender

Lyset vender og vejret vender, ja det er midsommer.

   Skt. Hans aften kom den regn vi har længtes efter i halvanden måned. Præcis som vi satte os i bilen for at besøge et stemningsfuldt heksebål nogle få km væk, satte regnen ind med utrolig styrke. Vi måtte tilbringe et kvarter på en parkeringsplads, da man ikke kunne se ud af ruderne. Som at sidde i en bilvask.

   Som bål-optakt var det jo ikke optimalt (selvom vi fik set det) men i haven var det ren genoplivning. 27 mm på én gang batter. Nu er jorden sort af væde og grøde, blød og behagelig at arbejde med, og ukrudtet får travlt (så det gør jeg også).

Samtidig er hedebølgen afblæst for denne gang og tordenskyerne afløst af mere gennemsnitlige grå skyer, som flintrer ind fra vest. Vi er tilbage i den danske sommer.

Hækken er klippet færdig for denne gang og alle planter strutter af grokraft, så det nu er blevet tid til at tynde ud og plante om. Jeg har fjernet en række hestebønner, som stod i vejen for kartofler og ærter, samt en skrantende række spidskål som blev erstattet med flerårige rucolaplanter fra Johns have. Jeg har også forsøgt mig med udtynding og opbinding af vinen, og tiden vil vise om det var til gavn for nogen.

   Desværre måtte jeg også skære det meste af de nye asparges, da de var helt opædt af asparges-bille-larver. En ren elendighed.

Ellers er her bare billeder fra en have i trivsel.

Timian og geranier blomstrer og merian er på spring.

En mængde selvsåede valmuer lyser op i det grønne hjørne

og samtlige Hosta klarer sig.

Vi vil fred her til lands

Sankte Hans Sankte Hans

Halleluja!

En livgivende regn har ramt min egn i onsdags, og kolonihaven ser pludselig helt ok ud. Jeg var ellers ved at blive nervøs da bregnerne og selv skvalderkålen begyndte at hænge slapt og opgivende ned. 15 mm bringer håb om overlevelse på kort sigt, og sparer lidt på det dyre vandværksvand. Det må være nok for nu.

De 6 forskellige rævehaler (Amarant) er spiret i hver sin farve og form, og jeg har planer om at plante dem ud, når de er blevet lidt kraftigere. Lige nu er de på størrelse med karse og faktisk lidt svære at få øje på, men nogle af dem skulle jo kunne blive 1,5 m høje, så der skal skabes plads.

 

På plussiden er også ærterne, hvoraf de fleste har fået tag om rionettet og kravler opad ved egen hjælp efter tylgardinet er fjernet. De har bestemt også haft godt af regnen.

Den sidste ugestid har ellers budt på hækklipning flere aftener i træk. Først indersiden - for ligesom at komme i træning igen - og i dag blev ydersiden færdig. Så kan man hvile armene med lidt hakkearbejde igen. Toppen af hækken lader jeg stå til John, for ellers skal jeg op at stå på en ølkasse, og det er lidt for bøvlet.

Min have ligger på et hjørne og det forpligter. Nå man ser hækken sådan på langs ser den jo ganske fin ud, men der er rigtig meget andet end liguster i den og temmelig mange huller rundt omkring. Meget af det grønne er vedbend og omkring 10-12 andre arter af bl.a. humle, berberis, stikkelsbær, rose og ahorn, men idag fandt jeg for første gang også en taks. Man kan virkelig botanisere her.

Vinen er foreløbig i fin form, og idag har jeg givet en stor stak blade til en kvinde, som forstår at lave rigtig lækre vinbladsruller. Sidste år kom der jo intet ud af druerne, så i år satser jeg på bladene.

Grønkål, bønner, bladselleri og porrer klarer sig også godt sammen med hestebønner og kartofler. Jeg klager ikke - endnu.

Haven er den samme og alligevel altid ny. Hver dag byder på små overraskelser, glæder og overvejelser. I denne tid med de lange lyse aftener nyder jeg roen og fuglesangen, flagermusenes flaksen, lidt myggesang og byens baggrundsstøj ovenpå en aktiv arbejdsdag. Det er sandt for dyden ren terapi.

Høvblege - Møn

Selvfølgelig skal man tage til Høje Møn og trave rundt i det flotte landskab, hvis man er vild med orkideer. Der er stadig blomster at se her i starten af juni. Jeg har ikke megen forstand på disse fantastiske blomster og deres navne, men synes de er vældig fine og eksotiske.

Men der er jo bare også så meget andet spændende. F.eks. de blå hør, som spejler himlens farve, røde ærteblomster - og gule, fine kolonier af akeleje i alle farver og former, enebærbuske og lysegrønne bøge i den kalkhvide jord, og ikke mindst udsigt til alle sider. Da vi var forbi med madpakker og kaffe kunne vi se helt til Rügen i Tyskland.

Møn byder på nærmest al slags natur, så det er synd at "nøjes" med Klinten.

Eksperimentet lykkedes

Se bare her, ærterne er reddet fra duernes lækkersult, og nærmer sig det punkt hvor jeg kan fjerne tyl-gardinet igen. Altså en succés af de store med meget små midler.

Rundt omkring i haven vokser purløg i kraftige tuer, og nu har jeg samlet nogle af dem på en pæn række i køkkenhaven, hvor vi nemt kan skære gode bundter til madlavningen. Jeg skar toppen af da jeg plantede om og fik en flot buket til havebordet. Det er endnu en succés for bierne, som har boltret sig i blomsterne lige siden.

De fleste purløg står stadig blandt stauder og buske og pynter lige nu.

Og så er Ruden på vej i blomst:

Her er såmænd så meget at glæde sig over...

Valmuer og primula f.eks.

Kornelbusken ovenfor viser sig at være en klokkebusk med lyserøde blomster, og der er også lagt an til et par brombær i den nye busk.

John har klippet resten af græsset med en hækkesaks (på sine grædende knæ) og alt ånder fred og idyl under inspektion af lørdagens arbejde rundt omkring.

God grundlovsdag!