onsdag den 29. maj 2024

Jeg kan høre græsset gro

Indtil for en uge siden havde vi næsten ingen regn fået i denne måned, men det er der lavet om på, og nu står måleren på 46 mm - og jeg kan høre græsset gro. Det våde vejr med torden og kraftige byger har fået alle planter til at skyde til højre og venstre, men det har været helt umuligt at slå græsset mellem bygerne, da det ikke kan nå at tørre. I dag håber jeg på en mulighed inden det næste regnvejr rammer os. 


Jeg klager ikke for regnen var velkommen - og så morsomt er det jo heller ikke at slå græs:-)



I denne tid er det de rosa farver der dominerer blomstringen. Geranierne er nærmest eksploderet, og sammen med dem blomstrer pudenelliker og akelejer, mens masser af fingerbøl står i knop rundt omkring.



Jeg bruger tiden til at få skåret kanter på bedene, for græsset arbejder ihærdigt på at overtage hele haven, men det bliver ikke med min gode vilje.






Da de første 15 mm regn var faldet i sidste weekend, fik vi plantet det halve af køkkenhaven i kolonien til - og siden har det regnet meget mere, så det var helt ideelt. Under de hvide insektnet står kål og selleri, og i pallerammerne er der squash og basilikum, mens tomaterne stadig venter lidt. 




Vi har sået radisser, gulerødder, rødbeder, spinat og ruccola, og i de resterende stumper jord hestebønner og sommerblomster. Majs og resten af bønnerne kommer i juni måned.


Regnen kom lige da vi havde mest brug for den, så jeg er tilfreds!


onsdag den 22. maj 2024

Status i maj

Et par pinsedage med familiebesøg, hygge og udflugter, har gjort godt i kroppen. Efterhånden var vi ret slidte, og den (foreløbigt) sidste dag med klargøring af køkkenhaven var virkelig trættende, da vi gravede den midterste runde havegang igennem og fjernede tonsvis af kvikgræs og mælkebøtter. Her var jorden sandelig hård, men det var det eneste rigtige at gøre, når vi nu havde renset resten af haven.

Da vi tog det gamle hegn ned bevarede vi de bedste stolper, og dem lagde vi ud som trædestier i bedene. De passede fint i længden og kan nok holde et par år endnu. Vi har også hentet et læs champignon-muld, som nu ligger parat til brug i pallerammerne, så nu venter jeg egentlig bare på noget regn - og gerne stille vejr, så vi kan komme igang med at så og plante.


Vi har gjort hvad vi kunne for at redde fremtidige afgrøder og i den lille have ser man nu fra bur til bur uanset hvor man står. Det er jo ret grotesk, men vi må få det bedste ud af det, og i mellemtiden kan jeg glæde mig over rådyr ikke spiser hverken bregner eller lavendel, men heller ikke skvalderkål:-)




Den hjemlige have bare vokser og vokser, selvom der nu er tydelige tørketegn rundt omkring. De sidste træer (den ægte kastanje, papirbarkløn og den gule tretorn) er sprunget ud i solen, og Sorbus Dodong pisker rundt med sine hvide blomsterduske i den kraftige østenvind, mens Viburnum Mariesii breder sine hvide arme ud i læsiden af haven.




Storkonval, bonderose og vortemælk er dominerende, mens bronzeblad, Hosta, bregner, dagliljer og fingerbøl strækker sig i vejret - og akeleje og forglemmigej putter sig i alle mellemrum.



På terrasserne blomstrer timian, geranium og sommeranemoner.



Det siger sig selv at haven trænger til lidt opmærksomhed efter flere uger med havearbejde i kolonien, men man skal jo også have tid til at trække vejret og bare nyde. Sommervarmen ligger stadig i de vestlige egne, mens vi må arbejde os varme, men man kan da nyde sin have på afstand, og glæde sig over det overordnede billede:-)




onsdag den 15. maj 2024

Fremskridt

Nu er det 3 uger siden vi for alvor gik i gang med at sikre køkkenhaven i kolonien mod rådyr, så nu nærmer vi os et tidspunkt hvor vi kan begynde at putte frø og planter i jorden.



Da alle rionet var sat fast, konstruerede John to interimistiske låger af de gamle smalle stykker net, som sagtens kan bruges foreløbig, og det betyder at vi fra nu af har hele den runde køkkenhave for os selv.
   - Så var det tid til at grave og løsne jorden, som vi har travet rundt på i et par uger. Samtidig får vi selvfølgelig også fjernet alt ukrudt. Vi har gravet i flere dag nu og undervejs har jeg allerede sået og plantet sommerblomster i den yderste del af cirklen. Tagetes og morgenfruer i den ene halvdel, fingerbøl og valmuer i den anden.





I midten af køkkenhaven står der krydderurter, men jeg har flyttet lavendel-hækken rundt om urterne til et par murerbaljer på hver side af lågen, da de ikke rigtigt trivedes blandt merian og timian. I baljerne stod to laurbærbuske som rådyrene gnavede af til de lignede fastelavsris, men rådyr gider ikke æde lavendel, så nu får de en chance her ude i den stadig åbne have, og vi flankerer indgangen til haven med dejlig duft.



Og for at det hele ikke skal handle om knokleri og værkende lemmer, må jeg hellere fortælle at asparges-sæsonen er i gang og vi nyder de store saftige stængler til de fleste måltider. Det er jo noget vi glæder os til hvert år, og her bliver man aldrig skuffet.


Man skal også huske at holde pause ind imellem, men de ældgamle plastikstole, som har holdt i 30 år er efterhånden ved at bryde sammen under os, så vi har ofret nogle nye (billige) stole på os selv, og synes nu vores pauser er blevet meget mageligere - og måske også lidt længere:-)


fredag den 10. maj 2024

Overflod

Selv i en forholdsvis ung have kan man føle sig omgivet af overflod, som her i maj hvor alle frugttræer blomstrer. Fra min stue har jeg udsigt til 6 æbletræer i denne tid, og de blomstrer allesammen nu. 3 af træerne stod her i haven da vi overtog den, og det er almindelige æbletræer som giver fine æbler, de 3 andre er paradisæbler som vi selv har plantet.
   Jeg elsker dem allesammen, og navnlig i maj!





Professor Sprenger er et bredtvoksende dejligt paradisæbletræ som senere får små orange æbler.



Freja her i forgrunden er flerstammet og mest valgt på grund af de mahognifarvede blade, og Rød Ananas herunder giver tidlige gule æbler med røde kinder - i de gode år - men har været skrantende længe. I år giver den gas med blomsterne.




Filippa herover er et dejligt robust æbletræ, som giver fine store æbler og har overlevet mine kraftige beskæringer med overlegen ro. Jeg er ved at omdanne det til et højt luftigt træ i stedet for det lille træ vi overtog i nærmest knudebeskåret stil.
   Herunder et sent men ukendt æbletræ som giver saftige mørkerøde æbler.


Endelig er der Golden Henry som også blomstrer overdådigt nu på sine himmelstræbende grene. Et slankt hurtigvoksende paradisæbletræ som senere får masser af gule æbler. Nu hvor det er helt udsprunget er grenene dækket af hvide af blomster, men jeg holder så meget af det tidlige udspring hvor de lyserøde knopper kan ses endnu.


Vi har haft lune dage med ret rolige vindforhold, og det har været dejligt at være i haven. Mange stauder strækker sig i højden og lægger an til blomstring, som f.eks. storkonval, vortemælk, knopurt og akeleje, men den allerførste er altid den gule gemserod, som hvert år stikker næsen frem midt i en Hosta.






Også bladplanterne er med nu, og her gode kombinationer, som den røde hassel sammen med bispehue - og bronzeblad på den anden side, som endelig er ved at folde sig ud.



De sene tulipaner i det nye græsbed skal nydes. 



Jeg tror i øvrigt nok jeg fået blandet nogle navne sammen. Denne hvide er nok Spring Green, og ikke Greenland som jeg troede, men til efteråret vil jeg sætte nogle elegante Greenland, som både har hvidt, grønt og lyserødt i blomsten. De vil også klæde de mørke Ronaldo og Queen of Night.



Jeg nyder at haven derhjemme er nogenlunde selvkørende i denne tid hvor kolonihaven er midt i en opgradering og trækker tænder ud:-) Dejligt at vende hjem til alle de blomstrende æbletræer!



onsdag den 8. maj 2024

Fremad med små skridt



Med maj kom det grønne lys som hvert år føles som et mirakel. Vi kørte i skoven med min gamle far og en æske chokolade, og sad i bilen for at nyde de nyudsprungne bøgetræer, og mens vi sad der kom disse forårsfriske piger og heste forbi.




Man kan ikke blive træt af denne lysegrønne farve, men til gengæld kan vi godt blive ret trætte i hele kroppen af havearbejdet i kolonien her for tiden. Det er dog opløftende vi kan se der sker fremskridt, men samtidig giver det lidt stress at foråret skrider fremad uden vi har fået noget i jorden endnu. Det bliver en sen start i år, for vi er nødt til at få hegnet på plads først.



Først fik vi alle 14 stolpespyd i jorden, og dernæst gik John videre med at sætte stolperne i spydene - det krævede visse tilpasninger.




Jeg fik gravet den yderste halve meter af køkkenhaven igennem og fjernet ukrudtet. Vi har jo trampet rundt og rundt i den 'onde cirkel' i dagevis og komprimeret den fine køkkenhave-muld, mens vi fik stolperne på plads...



I søndags fik vi sat det halve hegn op ved en fælles sammenbidt indsats, og nu har man bare lyst til at få den anden halvdel på plads, så vi kan få køkkenhaven i fred for rådyr.



Og i mellemtiden er de sene tulipaner sprunget ud på hver sin side af aspargesrækken, og vi har allerede spist asparges to gange i den sidste uge. Rabarberne er også fine og bliver til grød og kager. Det er altid godt!




Bregnerne ruller sig ud, blodribs og prydæble blomstrer og foreningens hegnsudvalg (som jeg sidder i) har foretaget endnu en opmåling og er ved at beregne prisen på et dyrehegn rundt om hele kolonien, så der er meget at glæde sig over.




Vi er blevet enige på generalforsamlingen om at vi selv sætter hegn op og at vi nøjes med at stoppe de huller der er rundt omkring. Det bliver nok en løsning med armerings-net ligesom i vores have, da det er langt det nemmeste at få til at stå stabilt - det skal jo ikke strammes op - og på den måde bliver der råd til at få lukket hele kolonien inde bag både nye og gamle hegn. Når dette lykkes vil det atter blive muligt at glæde sig over både prydplanter og køkkenurter i alle haver.