lørdag den 27. marts 2021

Sommertid

Det er i nat vi skal sætte urene en time tilbage, og så er det sommertid. Det fortæller dog ikke noget om temperaturen og vejret i øvrigt - og det er stadig til den kølige side. I denne weekend får vi lidt regn, men der har nu været fine soldage i den sidste tid, så alt i alt er det vel bare typisk forårsvejr.

I kolonihaven er Cornus Mas sprunget ud i strålende påskehumør



og eneste afgrøde i køkkenhaven er foreløbig en nydelig række hvidløg, som kom i jorden sidste efterår.


Vi var i kolonien i går for at prøve at redde tulipanerne fra grådige rådyr. Jeg synes det var svært at slappe af, hvis vi ikke i de mindste forsøgte at gøre noget ved problemet, og derfor gjorde vi hvad vi kunne med de forhåndenværende materialer. Nogle stumper rio-net i siderne og et fuglenet spredt ud foroven - så må vi se om det kan afskrække dem.


Inde mellem tulipanrækkerne kommer vores asparges, og det er klart vi må finde en mere solid løsning inden de melder deres ankomst på scenen.


Hjemme i haven sker der hver dag lidt i pergolabedet lige udenfor stuevinduerne. Det er bare en fornøjelse, selvom det vil vare et par år før jorden ligefrem er dækket af forårs-blomstring. Jeg tilføjer stadig forskellige løgplanter og her på det sidste er det blevet til nogle perlehyazinter og små hvide fuglemælk.





I de nye udvidelser af bede finder jeg også stadig planter der kan deles eller flyttes, så her er ikke mere helt bart, selvom det kan være meget svært at få øje på de små her inden væksten begynder for alvor.
   I denne ende er der sat nogle meget små stiklinger af Sedum og et rodskud af almindelig benved, som jeg fandt i kolonihaven. Som supplement er der drysset lidt hornvioler ud indtil jeg kan finde flere planter. 3 pæne lægesalvie, en jasminbusk og nogle myrtegedeblad er fundet i en planteskole.


Den venstre side af bedet på skråningen er nyt fra i vinters, og det er stort set tilplantet med planter jeg har stjålet fra andre bede og potter. Her er både stedsegrønne og stauder, f.eks. Hebe, dagliljer, løvefod, primula, forglemmigej, alunrod og Geranium. Der mangler stadig noget, men det kommer forhåbentlig i løbet af foråret.



Vi skulle få helt dejligt vejr i midten af næste uge og nok også sol i påskedagene, så jeg klager ikke. 
   I år holder vi lidt påske med den nærmeste familie i modsætning til sidste år, hvor vi var alt for skræmte af Corona. Nu er familiens mest udsatte heldigvis blevet vaccineret og man kan jo bare håbe turen snart kommer til alle os andre. 

Rigtig god påskeuge!


onsdag den 24. marts 2021

Giv tid! Giv tid!

"Giv tid! Giv tid! - den nynner glad, 
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer."

    B.S. Ingemann


Et lille vers fra den gode gamle sang der meget godt udtrykker vores længsel lige nu - og foråret kommer, når bare vi giver det tid.

Her er allerede flere gode tegn. Ikke alene er påskeklokkerne ved at springe ud, også årets første grønne larve sidder nok så smukt og nipper af blomsterne.



Der er dog også mindre gode tegn, som nu f.eks. tulipanerne i kolonihaven, som bliver ædt af rådyr. Dette er ganske forfærdeligt, for ikke alene ville jeg jo gerne bruge tulipanerne til buketter senere på foråret, men midt i alle blomsterne kommer jo vores gode asparges, og tanken om at de også bliver spist af rådyr giver mig helt dårlige nerver.


Begge rækker er græsset helt ned og flere knopper også forsvundet allerede. Jeg tror vi bliver nødt til at bygge et bur rundt om hele bedet, så vi kan få både tulipaner, asparges og blåbær i fred for sultne dyr.


Det bliver et stort bur, for der er højde på både asparges og blåbær, men det er måske havens allerbedste bed, så jeg tror det kan betale sig.



Flere af de herlige forårsbebudere er her jo allerede og dem kan man bare glædes over.


Kirsebærkornellen viser farve og dorthealiljerne er godt i gang i kolonien.



I den hjemlige have er der skønne farver på krokus og lidt mere diskret gang i primula. Jeg er endda kommet i påskehumør og har lavet en stor dekoration til terrassen. Toppen af juletræet indgår i rede-konstruktionen:)






Jeg har faktisk fuglene mistænkt for at hente redemateriale til deres egne reder her i "min" rede, men det er helt ok, for mos har vi nok af.
- Og ellers går dagene med at nusse rundt og lægge planer for årets gøremål alt imens store flokke af traner cirkler henover hovedet på os. Det er en fantastisk tid!




lørdag den 20. marts 2021

Tab og vind


Ikke alt kommer uskadt igennem en rigtig vinter, som den vi har haft i år. Den virkelige kulde satte ind i februar og da fik min nye vinter-viburnum et knæk. Den var ellers igang med masser af blomsterknopper, og var i øvrigt grøn og fin, men frosten kunne den ikke lide. Jeg har klippet det værste af det brune væk og flyttet den over i skyggebedet, hvor den forhåbentlig kommer sig i år. Heldigvis har jeg et par livskraftige stiklinger stående i en potte, og de har klaret kulden flot, men de kommer fra en anden plante, som nok er mere modstandsdygtig.

Sidste år i februar sprang rosmarinen ud med et hav af lyseblå blomster, i år ser den trist og grå-brun ud. Jeg har fyldt en potte med stiklinger af de friskeste grene og håber at kunne lave en ny plante til erstatning for den store kraftige busk. Det er formentlig den helt forkerte årstid at tage stiklinger, men man kan da håbe.

To forskellige vortemælk har også mærket kulden. Den gule lagde sig ned under vægten af sne, og rejste sig ikke igen, så den er blevet barberet, men som man kan se er der mange nye skud på vej inde fra midten, så det skal nok gå.
 

De røde vortemælk har fået en hel del frostskadede skud, som nu er klippet væk, men også her er der friske skud på vej. 



Lidt må man regne med at skrive på tabslisten ovenpå sådan en vinter - og jeg er sluppet nådigt. Det er sikkert fordi der ikke er ret meget eksotisk her i haven. Jeg prøver at holde mig til ret almindelige planter, som er blevet dyrket i haverne i mange år, og nu kan jeg gå og glæde mig over alt det der lever og tøvende er på vej i det stadig kolde forår. Vejret er meget skiftende med vind fra snart sagt alle verdenshjørner, men i sidste uge fik vi da også endelig noget regn. 45 mm blev det til over flere dage.


Her kommer noget af alt det der varmer mit bankende have-hjerte i denne tid. Tegn på liv!




Efter alt mit gravearbejde i vinter står jeg nu og tripper for at få nye planter i jorden, men det kniber stadig at finde noget af alt det jeg gerne vil have i planteskolerne. Jeg har forstået at havefolket har formeret sig ganske betragteligt (måske ved knopskydning:) henover det seneste krise-år, så nu er der øget konkurrence på plantefronten.

Vi kom alligevel hjem med et lille udvalg af mine ønske-vækster efter en tur rundt til 3 forskellige butikker og planteskoler her forleden, så nu er jeg igang med at plante.


Jeg genlæser for tiden Margery Fish lille bog "We made a garden", og der fik jeg en idé til nogle stedsegrønne buske, der kan fylde lidt i de nye områder jeg har udgravet. Myrtegedeblad (Lonicera Nitida) er en af de vækster hun lovpriser mest i sit kapitel om stedsegrønt. Ikke originalt, ikke fint og klassisk, men til gengæld driftsikkert, hurtigtvoksende og taknemmeligt at klippe. Desuden skulle det være nemt at lave stiklinger. Så jeg kom hjem med 12 af disse "mirakelbuske" i en kasse, mens 60 bittesmå hornvioler blev revet ned af hylderne i supermarkedet.

Nogle af myrtegedeblad-buskene står nu i potter på hylden her i skyggesiden af huset, og jeg har tænkt mig at klippe dem i kugleform ligesom buksbom.


En del af hornviolerne havnede i murerbaljerne, mens mange andre kom ud i de nye bede, hvor de kan fylde hullerne, mens jeg skaffer mere permanente løsninger. Det er en billig form for bunddække.


Her kan man måske lige akkurat ane at jeg har plantet en pæn stor jasmin-busk omgivet af myrtegedeblad, 


og her er et par af mine egne taks-stiklinger havnet mellem hornvioler.


Det kan godt være vi har tabt lidt i den kolde periode i februar, men vi indvinder det hurtigt igen. Med lidt opfindsomhed skal jeg nok få fyldt bedene op til sommer, om ikke andet kan man jo så nogle sommerblomster eller grønsager i hullerne, og på længere sigt er der nok nogle stauder der kan tåle at blive delt.

Tab og vind med samme sind!



onsdag den 17. marts 2021

De store linjer

Det har taget nogle år at komme fra dette billede af haven til det næste,


men nu føler jeg at de store linjer er på plads. 
   Processen har været lidt atypisk for mig, for jeg har gravet mig frem til resultatet uden at have en klar plan tegnet ned på papir, men selvfølgelig havde jeg en idé om hvor jeg ville hen.


Idéen handler om at lave en god have med læ til os og ly til fuglene og deres reder, mad til insekter og fugle, oplevelser af farve, duft og stuktur året rundt og samtidig bevare udsigten over markerne og fjorden i det fjerne. Ganske enkelt - ikke sandt?
   Nå nej, måske ikke helt enkelt alligevel, for dette skal også være en have vi kan blive gamle i. En have hvor græsset skal være nemt at slå (derfor de store organiske bede som man nemt kan komme omkring, og derfor er også skrænten op til huset blevet til bed) og hvor buske og træer med tiden overtager bedene og måske skygger stauderne og græsset væk, men hvor der stadig er dufte, blomster, bær, nødder og gode farver det meste af året.


I denne vinter har jeg gravet ganske meget og benyttet mig af de gode dage til at få skrællet en masse græstørv væk. Den seneste udgravning ligger her i højre side af billedet nedenunder. 
   Jeg har taget dette billede fra solbedet, og nu danner det sammen med skyggebedet overfor en næsten oval græsflade nærved huset. Jeg tænker dette vil være et godt sted at sidde med en kop kaffe, når bedene engang i fremtiden er vokset til og man er omgivet af blomstrende buske og stauder, eller gode høstfarver.


Her i starten er bunddække og stauder vigtige for at gøre vedlighold så enkelt som muligt, og der gælder det om at finde de rigtige planter til de rigtige steder. Dette giver også mulighed for at gøre bedene forskellige, så alle planter ikke blandes sammen i alle bede. Stedsegrønt planter jeg dog mange steder for at give haven en struktur hele året.



Linjerne i bedenes former er lagt så der er noget at se på inde fra huset, hvor vi trods alt tilbringer megen tid, men også udfra ønsket om at have gode lange kig i haven og ud af haven. Det har også været vigtigt at skabe en naturlig måde at bevæge sig rundt med græsslåmaskine og trillebør, så man ikke føler man skal gå lange omveje f.eks. til og fra komposten.


Der er stadig god plads til andre planer i den nederst ende af haven ud mod marken. Engang med tiden måske et lille havehus/pavillion/redskabsskur eller shelter? Man har jo lov at drømme.


- Og drømme det gør jeg stadig. Nu handler det først om at få tilplantet de nye udvidelser af bedene, så jeg er vældig utålmodig og glæder mig til planteskolerne lukker rigtigt op igen. Og dernæst glæder jeg mig til at se alle planterne vokser op så haven kan bevæge sig fra at være et to-dimensionalt billede til at blive tre-dimensionalt. Med andre ord at der kommer højde på træer og buske, så man får de gode kig under trækroner og mellem buske. 


Der er altid noget at glæde sig til i haven, og i år bliver der sikkert nok at at lave med alle de nye planter der skal i jorden. Det er et dejligt arbejde at plante, og samtidig prøve at forestille sig hvordan det hele kommer til at se ud. Jeg tror ikke jeg skal grave mere i år - i hvert fald ikke græstørv:)