Ikke alt kommer uskadt igennem en rigtig vinter, som den vi har haft i år. Den virkelige kulde satte ind i februar og da fik min nye vinter-viburnum et knæk. Den var ellers igang med masser af blomsterknopper, og var i øvrigt grøn og fin, men frosten kunne den ikke lide. Jeg har klippet det værste af det brune væk og flyttet den over i skyggebedet, hvor den forhåbentlig kommer sig i år. Heldigvis har jeg et par livskraftige stiklinger stående i en potte, og de har klaret kulden flot, men de kommer fra en anden plante, som nok er mere modstandsdygtig.
Sidste år i februar sprang rosmarinen ud med et hav af lyseblå blomster, i år ser den trist og grå-brun ud. Jeg har fyldt en potte med stiklinger af de friskeste grene og håber at kunne lave en ny plante til erstatning for den store kraftige busk. Det er formentlig den helt forkerte årstid at tage stiklinger, men man kan da håbe.
To forskellige vortemælk har også mærket kulden. Den gule lagde sig ned under vægten af sne, og rejste sig ikke igen, så den er blevet barberet, men som man kan se er der mange nye skud på vej inde fra midten, så det skal nok gå.
De røde vortemælk har fået en hel del frostskadede skud, som nu er klippet væk, men også her er der friske skud på vej.
Lidt må man regne med at skrive på tabslisten ovenpå sådan en vinter - og jeg er sluppet nådigt. Det er sikkert fordi der ikke er ret meget eksotisk her i haven. Jeg prøver at holde mig til ret almindelige planter, som er blevet dyrket i haverne i mange år, og nu kan jeg gå og glæde mig over alt det der lever og tøvende er på vej i det stadig kolde forår. Vejret er meget skiftende med vind fra snart sagt alle verdenshjørner, men i sidste uge fik vi da også endelig noget regn. 45 mm blev det til over flere dage.
Her kommer noget af alt det der varmer mit bankende have-hjerte i denne tid. Tegn på liv!
Efter alt mit gravearbejde i vinter står jeg nu og tripper for at få nye planter i jorden, men det kniber stadig at finde noget af alt det jeg gerne vil have i planteskolerne. Jeg har forstået at havefolket har formeret sig ganske betragteligt (måske ved knopskydning:) henover det seneste krise-år, så nu er der øget konkurrence på plantefronten.
Vi kom alligevel hjem med et lille udvalg af mine ønske-vækster efter en tur rundt til 3 forskellige butikker og planteskoler her forleden, så nu er jeg igang med at plante.
Jeg genlæser for tiden Margery Fish lille bog "We made a garden", og der fik jeg en idé til nogle stedsegrønne buske, der kan fylde lidt i de nye områder jeg har udgravet. Myrtegedeblad (Lonicera Nitida) er en af de vækster hun lovpriser mest i sit kapitel om stedsegrønt. Ikke originalt, ikke fint og klassisk, men til gengæld driftsikkert, hurtigtvoksende og taknemmeligt at klippe. Desuden skulle det være nemt at lave stiklinger. Så jeg kom hjem med 12 af disse "mirakelbuske" i en kasse, mens 60 bittesmå hornvioler blev revet ned af hylderne i supermarkedet.
Nogle af myrtegedeblad-buskene står nu i potter på hylden her i skyggesiden af huset, og jeg har tænkt mig at klippe dem i kugleform ligesom buksbom.
En del af hornviolerne havnede i murerbaljerne, mens mange andre kom ud i de nye bede, hvor de kan fylde hullerne, mens jeg skaffer mere permanente løsninger. Det er en billig form for bunddække.
Her kan man måske lige akkurat ane at jeg har plantet en pæn stor jasmin-busk omgivet af myrtegedeblad,
og her er et par af mine egne taks-stiklinger havnet mellem hornvioler.
Det kan godt være vi har tabt lidt i den kolde periode i februar, men vi indvinder det hurtigt igen. Med lidt opfindsomhed skal jeg nok få fyldt bedene op til sommer, om ikke andet kan man jo så nogle sommerblomster eller grønsager i hullerne, og på længere sigt er der nok nogle stauder der kan tåle at blive delt.
Tab og vind med samme sind!