søndag den 23. februar 2020

Skotske sommerbilleder


Jeg griber ned i arkivet - til sommerferien 2019 - hvor vi på bilferie i England og Skotland drog fra Lake District til Ayr på vestkysten af Skotland. Her ovenfor et billede taget fra vinduet på vores B&B med udsigt til havet og Aran i det fjerne. Tættere på kan man se en stor demonstration af skotske nationalister som blokerede hele byen samme dag. Det var jo før Brexit blev endeligt vedtaget og skotterne ville have selvstændighed, så de selv kunne bestemme om de ville ud af EU. - Det vil de i øvrigt stadig...  


Ayr brugte vi ikke megen tid på. Vi kørte i stedet langs kysten sydpå til et stort gods som nu er i National Trust's eje, Culzean Castle.


Slottet er bygget i slutningen af 1700-tallet og balancerer på kanten af klippekysten bagtil, mens adgangsforholdene er gjort så indviklede som muligt på landsiden, som det fremgår af billederne her.


Men toiletterne var fint skiltede...


Et stort slot, og i læ af den imponerende bygning, en smuk etagedelt have med stauder og palmer.


Men indenfor porten kunne en imponerende våbensamling nok afskrække enhver uvelkommen.


Culzean er bygget på ruinerne af et tidligere borganlæg og tegnet af arkitekten Robert Adams for den 10. Earl of Cassilis, og slottet har prydet Skotlands 5-pundsedler indtil for nylig.
   Den ovale trappe er et af Adams originale indslag og trappen leder op til en etage som blev stillet til rådighed for general Eisenhower efter 2. verdenskrig, som tak for hans indsats i krigen. Nu til dags drives et Hotel Eisenhower der.


Vi ville helst ud i det fine vejr og kigge på haven, så slottet blev hurtigt overstået. I forlængelse af palmehaven lå der et flot orangeri


- men uden meget indhold. Man kan godt fornemme at National Trust først og fremmest er skabt for at redde bevaringsværdige bygninger. Haveanlæg og plantninger kommer i anden række, eller også er man ikke nået så langt endnu.


Sydpå langs havet skulle man lige forbi dette arsenal


- før man dukkede ind mellem krogede egetræer i et lille stykke troldeskov.




Inde i skoven lå denne store kunstigt skabte sø, Swan Pond, med en vandresti hele vejen rundt. Et meget dejligt område med en fin stemning.




Ved sydenden af søen lå der en ottekantet bygning til ænder og én svane


samt en ottekantet bygning med en dejlig gårdhave i midten. Her kunne man nyde lidt mad og studere blomsterbedene hele vejen rundt.


På plænen ved siden af holdt børnefamilier picnic i stor stil.



En walled garden er der selvfølgelig også i sådan en stor park. Her var både sommerblomster,


staudebede


og køkkenhave. Alt under restaurerering og opbygning,


men heldigvis også et gammelt parkanlæg med herlige store træer.


Hvis man synes de hjemlige Thujaer er blevet kedelige og barbenede og ligner en ren kirkegård, så skulle man måske bare sætte sig ned og vente på de når op i denne størrelse. Som træer betragtet er det virkeligt smukke planter med den fineste rødbrune bark på de mange stammer.


Vi sluttede af ved Camelia House, som er en meget dekorativ bygning indeholdende nogle få potter med Kamelia, som end ikke blomstrede.


Det lyder måske som om jeg er skuffet, men vi havde en dejlig dag i denne park med flotte udsigter til havet på den ene side og skov med dyrehave til den anden. I det dejlige vejr var der nok at se på, men jeg håber da der bliver midler til at fylde de fine rammer helt ud hen ad vejen.

På hjemvejen stoppede vi op for at se Alloway i den sydlige udkant af Ayr. Her blev den skotske nationalpoet, Robert Burns, født og hans forældre ligger begravet ved denne ruin af en kirke, Auld Kirk.



En gammel bro over River Doon - Brig o'Doon -


gav udsigt til en flot formklippet krohave og i baggrunden et mægtigt monument til Burns ære. Som jeg har forstået det, var Burns blandt meget andet ophavsmand til "Auld Lang Syne" (Skuld gammel venskab...) og fejres over hele verden, men selvfølgelig specielt i Skotland.



 I næste omgang af vores skotske rundtur gælder det den mere vilde natur, som der naturligvis er nok af når man bevæger sig nordpå i landet, men borge og ruiner er der sandt at sige heller ikke mangel på. De skotske nationalister har en rig og omfattende historie at bygge deres nationalisme på, og det bliver man mindet om mange gange på sådan en lille ferietur.





lørdag den 22. februar 2020

Intet nyt fra os -

- her på "østfronten". Nu er det 20 dage siden sidste indlæg, og jeg synes ikke rigtigt der er noget nyt at fortælle. Forårsløgene strækker sig og nogle springer ud, men i det våde vejr forbliver blomsterne lukket, for insekter er der jo ingen af.



Påskeliljerne i vores have er stadig i knop, men jeg har da set indtil flere rundt omkring der er sprunget.



For et par uger siden kom der et drys sne, som forsvandt i løbet af en time. Det er det eneste sne vi har haft i denne vinter.



Pæoner og dagliljer viser sig i jordoverfladen



mens vortemælk har blomsterknopper,


og jeg planter primula under den røde troldnød.


Der er dage med sol af og til, men det overvejende indtryk i månedsvis er dette grå og blæsende milde vejr, hvor man dagligt kan hælde 5-10 mm ud af regnmåleren. Jeg går bare og venter på enten vinter eller forår, men foreløbig fortsætter efteråret blot i det uendelige. Ret trivielt.



søndag den 2. februar 2020

Mere af det samme

I dag fik vi pillet lyskæden af juletræet, for selvom det stadig er hyggeligt med lys om aftenen i haven, så føltes det som juletræet havde overskredet sidste salgsdato. Og ved et tilfælde opdagede jeg at tulipanerne i murerbaljen var ved at løfte julegrisene op over hovedet, så de måtte også væk. Men grangrenene som isolerer sartere vækster i krukker og bede får lov at ligge februar med - i hvert fald. Man kan jo ikke vide om det skulle blive vinter lige pludselig.



Endnu er det forår, om jeg så må sige, og nu er påskeklokkerne sprunget helt ud.



Jeg sad ved vinduet med min frokost og nød lidt sollys i haven.


Spurvene skulle også have frokost, og de kommer altid i flok. De samler sig i kirsebærtræet eller hækken og styrter frem på et fælles signal, propper sig med kerner og hurtigt væk igen. Frem og tilbage nogle gange, og så er der pause en halv times tid, mens de slår mave eller hvad de nu gør.


På denne årstid er de ualmindelig godt kamuflerede - både gråspurve og skovspurve.


Den gule troldnød er god til mellemlanding.


I dag var fuglelivet ret ensformigt, men så kunne jeg glæde mig over at jeg har fået fjernet en del græs fra flisebelægningen, og vejret var da også ret pænt.


På denne enestående dato - 0202-2020 - burde jeg måske have foretaget mig noget ekstraordinært, men faktisk er det bare skønt at tilbringe en fredelig søndag i vindueskarmen.