søndag den 27. december 2015

Små Glimt


Jeg deltager sjældent i konkurrencer på Facebook, men jeg elsker Cleans parfumer.
Og de må elske mig, for jeg vandt favoritten Clean Skin, som er den parfume jeg oftest bruger.




Når der er udsalg går jeg altid efter basis-ting som strik, støvler, læderjakker og frakker i god kvalitet og med gode procenter.
Min skab er blevet to gode strik rigere allerede og jeg har planer om lidt mere udsalgs-shopping i løbet af ugen, hvor turen går til Århus.
Julefri betyder god tid om morgenen og pandekager med masser af blåbær..
Lækre julegaver. Jeg har ikke fået mange julegaver, men de var alle rigtigt fine.
Prisen har afholdt mig lidt fra Rudolph Care, men nu må vi se om jeg bliver afhængig.

Tulipaner er så smukke, men holder ikke længe i min varme lejlighed.
De helt lyse lilla er min favorit, så ind imellem køber jeg et bundt med hjem alligevel.
Hver uge køber jeg en buket friske blomster- vigtigt selvforkælelse efter min mening.

Hele vinterhalvåret hænger der fast et tørklæde om min hals. Dette her fra Pieces er en ny og tilmed billig favorit. Jeg kan bedst lide når mine tørklæder fylder lidt og det her er ret stort.

fredag den 18. december 2015

En lille hyggekrog...


Duftlyset er købt i Bahne. Jeg er vild med det! Jeg har også en makker i sort der dufter af "Fresh Water". De kan anbefales, for de er ikke for tunge og parfumerede.


Lørdagen starter næsten altid med en hyggestund i mit vindue i køkkenet. Lige nu er Dolly her jo, så først skal der lige morgenluftes, men så indtages kaffen efterfølgende i blødt tøj og med udsigt over torvet. Her er der gang i den fra tidlig morgenstund og der handles frugt, grønt, kød, fisk, ost og æg her et nogle timer hver lørdag.
Olivia afleverede vi i søndags. Det var både en stor sorg og en stor lettelse. Jeg knytter mig meget til de steder jeg bor og sammen med min første lillebitte lejlighed i Frederikshavn har Olivia en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg kommer til at savne alle krummelurene, stemningen i huset, den skønne have og mine høns.
De nye ejere er sååå søde og glædede sig så meget til at flytte ind og det lettede mig helt vildt. De passer bare godt til Olivia og jeg ved, at de vil nyde at bo der.
Her i Ågade er tingene noget anderledes, men jeg trives med min lille lejlighed og placering midt i byen. Her bliver aldrig lige så hyggeligt, men her er rart at være og det passer godt til hvor jeg er lige nu. En dag skal jeg i hus og have igen, men lige nu er det bare lækkert ikke at have så mange forpligtelser og midtbyen lige uden for døren :)

fredag den 11. december 2015

Små Glimt


Min nye roomie..
Ny lejlighed betyder mange gæster og dermed også masser af lækre (spiselige) værtindegaver..
 Mit køkken er ikke stort, men det fungerer super godt og jeg laver mere mad end jeg har gjort længe.. På torvet koster persillen ingenting, så der har været pesto i mit køleskab hele ugen..
 Søde veninder har været her til morgenmad, julegaveshopping og hygge..
Tiden har været knap, så heldigvis har jeg en alletiders bager lige om hjørnet. Min KitchenAid skal snart motioneres noget mere!
 Ost, ost, ost! Jeg elsker en god ostemad eller endnu bedre; ostebord :)
Marmeladen med mango er en ny favorit.
Fra mig til mig :) 

mandag den 30. november 2015

Små Glimt

Nybagte boller og friskpresset appelsinjuice med udsigt over torvet, der hver lørdag ryddes for biler og i stedet fyldes med grønt, kød, ost og andre lækkerier..

Julegaveindkøbene er så småt begyndt... Jeg pakker altid selv ind, for jeg synes det er hyggeligt med pæne pakker, der kan pynte igennem december måned..

Verdens hyggeligste og største natskjorte. Vi kommer til at tilbringe mange morgener i hinandens selskab..

Billige roser og æg hjemme fra haven. Om 2 uger er det slut med friske æg fra mine små hønsebasser..

Har været forbi Nespressos flotte butik i Århus og har tanket op på favoritterne- og den nye limitid edition med vanilje og amaratto..

Min ytring om ikke at pynte op til jul i år blev ikke taget vel imod, så veninderne kom med så fine, hjemmelavede værtindegaver den anden dag. Dem må jeg nok hellere få sat op inden de kommer næste gang :)

lørdag den 28. november 2015

Inspiration: Adventskranse fra arkivet





Adventskrans 2014

Adventskrans 2013

Lige om et øjeblik er det første søndag i advent. I år har jeg valgt ikke at lave en dekoration. Ja, faktisk gider jeg ikke rigtigt pynte en masse op. Nu er jeg lige kommet på plads i lejligheden og der mangler stadig en masse ting, så det vil jeg hellere bruge lidt krudt på. Så det bliver nok kun til en lyserød julestjerne og min gamle yndlings-julemand :)
I stedet vil jeg bage vaniljekranse, spise masser af risengrød og æbleskiver, julehygge med veninderne og bare nyde den søde juletid.

Adventskrans 2012
Adventskrans 2011

søndag den 15. november 2015

Et lille sneakpeak på mit nye hjem..




Jeg har også allerede haft fint besøg af  Dolly flere gange :)

Så er jeg flyttet ind i mit nye hjem. Her mangler stadigvæk en helt masse af både kedelige og knapt så kedelige ting, men jeg føler mig allerede rigtigt godt tilpas her.
Der er virkeligt travlt med hussalg, flytning, oprydning, papirsnusseri og al den slags der ellers hører sig til, når man har solgt et hjem og flytter hvert til sit.
Kristian har købt en fin ejerlejlighed, men der kan han først flytte ind til februar, så han flytter ind her når huset er overtaget- nogen skal jo også passe hønsebasserne ind til da. Heldigvis er vi så gode venner, at vi kan hjælpe hinanden, så det skal nok gå for de par måneder.

mandag den 2. november 2015

Flytte-tilstande..

Flyttekasserne en sen eftermiddagstime..

I dag fik jeg nøglerne til mit nye hjem og jeg kan så småt begynde at flytte.
Jeg skal dog lige have taget målene, så jeg kan bestille komfur og køleskab, for det skal jeg desværre selv have med. En ny seng bliver leveret og jeg skal tage en beslutning om en sofa. Det er åbenbart svært at finde en til rimelige penge, som jeg kan lide og som samtidig er nogenlunde praktisk.
Lige nu går dagene mest med arbejde og så nedpakning. Min nye lejlighed er ikke lillebitte og har endda et fint, opvarmet depotrum, men jeg kan ikke have andet end en lille del af mine ting med. Så jeg sortere med hård hånd. Faktisk har jeg næsten sorteret mere fra- ind til videre- end jeg har pakket ned.
Kig også oppe på "Sælges-fanen". Der kommer løbende til. Jeg har allerede solgt en del, men der kommer løbende mere til.
Her bliver nok lidt stille, for jeg skal lige på plads og have bestilt noget internet:)

fredag den 30. oktober 2015

Julemarked på GenbrugNord

 Imorgen er der igen Julemarked på GenbrugNord med masser af fine sager:

GenbrugNord (GPS'en)
Sundsholmen 20
9400 Nørresundby
Kl. 10.00-15.00

Udover en masse fint julepynt er der også masser af fine møbler, glas, vaser, nips osv. Jeg synes især, at de har rigtigt mange fine vinglas lige i tiden.
Når du ikke forbi imorgen er der åbent onsdage 12-15, torsdage 12-17 og fredage 12-15.


søndag den 25. oktober 2015

Små Glimt- sidste omgang fra smukke Olivia

Loppefund. Jeg har en svaghed for grønne glas og service..


Tomme skuffer skal udforskes..

Grøntsagsinspiration fra dygtige Vanløse Blues. Tiden ha ikke været til afprøvelse, men den står nr. 1 i køen. (Sponsoreret)

Jeg kommer til at savne frisklagte æg. Hønsedamerne får heldigvis lov at blive i haven..



Genopdaget kærlighed til små tasker. Jeg slæber altid rundt på alt for meget skrammel..
Mælkefri yoghurter fra Alpro til nye morgenmads-eksperimenter (Sponsoreret)

Smukke efterårsfarver i haven..

søndag den 18. oktober 2015

Boligdrømme



Nu hvor jeg endeligt ved hvor jeg skal bo er drømmene i gang :)
Jeg drømmer virkeligt om den fine, rosa sofa, men jeg ved, at jeg bliver træt af den, så valget falder på denne sofa fra Ikea i stedet.
Tæppet har jeg allerede købt :) Ja, og så har jeg købt et fint sofabord på bagagerumsmarked og kedelige ting som bestik, en støvsuger og sengetøj..
Jeg skal desværre selv have komfur og køleskab med, så det er temmelig kedelige penge at skulle bruge, når jeg hellere ville købe en ny lampe.
Jeg har bestilt en ny seng og når målene kommer fra Boligselskabet skal jeg have bestilt de hårde hvidevarer.
Det virker som et fuldstændig uoverskueligt projekt at begynde at pakke alt vores skrammel i Olivia ned, så der tager jeg stadig tilløb. I dag fik jeg ryddet godt ud- bla. i mine kogebøger- så jeg regner med at leje en reol hos Guld og Rod.
Jeg har allerede fået solgt godt ud i nogle af vores ting og nu mangler sofaen bare at blive solgt. Så er de af de møbler, der ikke skal med os videre, også blevet solgt.


tirsdag den 13. oktober 2015

Jeg sælger ud..

Jeg sælger ud af nogle af alle mine ting- bla. mine dejlige vitrineskabe, som jeg desværre ikke får plads til.

Fra midt november får jeg for første gang adresse syd for fjorden.
Jeg har fået lejlighed i Aalborg midtby. En helt anden stil end smukke Olivia, for konkurrencen om lejlighederne er vild og jeg valgte at gå lidt på kompromis. Havde forestillet mig en gammel lejlighed, men i stedet bliver det i et byggeri fra 90'erne, der ikke har den samme charme. Til gengæld har den de lækreste store vinduer med et smukt lysindfald, dybe vindueskarme og en fin udsigt lige inde midt i byen. Og elevator, opvarmet depotrum, festlokale, stort fællesvaskeri og aflåste opgange/svalegange. Lige i det område, som jeg gerne ville bo i.
Især vinduerne er et hit med de store vindueskarme- der skal jeg nok komme til at tilbringe noget tid med kaffe, bøger og bare at kigge på udsigten.

Selvom den er næsten 80 kvm, så er der ikke plads til ret mange af mine møbler, da der er skråvægge og vi i Olivia har valgt store, solide møbler. Så jeg sælger ud af mine ting- se fanen i toppen- den vil løbende blive opdateret.
De næste uger skal jeg så i gang med at sortere kraftig ud i resten af mine ting, for jeg kan ikke have andet end det halve med. Især mit køkkengrej og kogebøger skal sorteres., for mit nye køkken er ikke så stort.
Og så skal jeg ud at have ny sofa og nyt spisebord, for det vi har nu er alt for stort.
Det er jo mega svært at finde et pænt spisebord (helst kvadratisk) med en pæn bordplade, når det skal være med mulighed for plader eller udtræk. Ønsker mig en i noget lækkert træ med hollandsk udtræk/alm. udtræk, men det findes ikke rigtigt. Så jeg lurer på det her. Andre gode forslag?

mandag den 12. oktober 2015

Urtesalt

Brug en glas urtesalt som en lille venindegave. Her har jeg bundet en lille saltske i træ ved. Jeg mener, at den er købt for et par kroner i Søstrene Grene.

Højbedet med krydderurter har været nogenlunde forskånet for mine udbryder-høns, så lige nu står de fleste af krydderurterne så flot. Jeg har estragon, oregano, rød syre, rosmarin, brøndkarse, persille, purløg og så nogle krukker med forskellige slags mynte.
Et par store håndfulde blev sammen med en øko-citron og noget groft salt forvandlet til et par gode krukker med aromatisk urtesalt.
Udover de friske æg fra hønsene er krydderurterne min største luksus i haven. De er relativt billige at anskaffe, nemme at passe, smager meget bedre end butikkernes udvalg og så er der mange penge at spare, når man som er vild med at brug krydderurter i madlavningen. Så har du en have vil jeg anbefale dig at starte med at anlægge et krydderurtebed! Øv, hvor jeg kommer til at savne den have :(
Du kan bruge lige de krydderurter du vil, men vær opmærksom på, at nogle af dem smager meget kraftigere end andre. Jeg brugte mest persille, purløg og oregano og sparede lidt på estragon og rosmarin, da de er meget kraftige i smagen.
Jeg tilsatte citronskal, men hvidløg eller et stykke selleri kan også anbefales.

Urtesalt
3 store håndfulde friske krydderurter
1 kg. groft salt
1 øko citron

Skyl krydderurterne, dup dem tørre og fjern de store stængler.
Kom dem i foodprocessoren sammen med halvdelen af saltet og skal af citronen. Jeg skræller den af med min tyndskræller, da det er meget nemmere end at rive den.
Blend til krydderurterne er helt findelte. Kom resten af salten i og blend det hurtigt sammen.
Bred urtesalten ud på 2 bageplader med bagepapir og tør det ved ca. 50 grader varmluft i 35-45 minutter. Vend rundt et par gange undervejs.
Lad køle helt af inden det kommes på lufttætte glas.

fredag den 9. oktober 2015

Olivia er nu solgt..


Mit smukke, lille Olivia nåede at være på nettet i 4 dage og så var hun solgt.
På stedet! Ugen var fuldt booket med fremvisninger og åbent hus, så der var rift om den gamle dame og et ungt par slog til inden de havde forladt matriklen.
Uha, det gjorde altså lidt ondt at skrive under og jeg kommer nok også til at knibe en tåre den dag jeg skal aflevere nøglen..


Jeg knytter mig meget til de steder jeg bor og Olivia er noget helt særligt, for hun er mit første hus- mit første hjem som jeg selv valgte og puttede en masse penge i.. Vi havde jo kigget på huset når vi gik forbi med vores gamle Emma og en dag var det til salg. Så var der ikke andre muligheder end at købe det!
Heldigvis varmer det mit hjerte lidt, at de er så vilde med huset og ikke vil lave helt vildt meget om, selvom jeg jo egentligt kan være ligeglad. Jeg synes jo bare, at hun er ligesom hun skal være :)


Så fra december er jeg boligløs og det er virkeligt stressende! Jeg har besluttet mig for, at jeg vil ind til Aalborg midtby, men lejlighederne på boligportal osv. ryger uden jeg så meget får chancen for at se dem. Puuhhh...
Så kender i nogen, der kender nogen, der har en lejlighed til leje fra midt november/start december, så sig endeligt til! Jeg er lidt kræsen og vil gerne have ordenligt toilet og køkken. Ja, og så vil jeg gerne bo i centrum, ikke Vestbyen osv.. Ok, jeg ender nok som hjemløs, men det må jeg tage til den tid :)

søndag den 4. oktober 2015

Små Glimt

Pandekager, friske bær og ny-slynget honning..

Min meget mode-rigtige plante stortrives som en af de få planter under mine mangelende grønne fingre..

Puderne i sofaen er ikke kun for menneskenes skyld..

Jeg elsker de elegante orkideer, men de holder sjældent så længe herhjemme..

Bare en lille brøkdel af de mange krydderurter fra haven..