søndag den 31. oktober 2010

Sengetid...

Puuuh, kan godt mærke, at jeg er vandt til at side på min flade hver dag, for mine ben er noget smadrede nu og meget taknemmelige for, at være landet i den gode stol.
Kristian havde endda en rigtig lækker overraskelse til mig, da jeg kom hjem: nye dyner!
Tykke, fede, lækre dyner med moskusandefjer fra Flora Danica.
Åh, som jeg glæder mig til at komme i seng:) Vi har længe snakket om, at vi trænger til nye dyner, men jeg holdt på, at vi skulle afvente januarudsalget, men Kristian kunne ikke stå for dette tilbud.
Dynerne var sat ned fra 2.650 kr. til 1.000, men jeg synes også det er mange penge:) Når man så tænker på, at man bruger dem hver dag og de gerne skulle holde nogle år, så er det jo ikke så galt alligvel.

En time mere...

Det der med at stille uret tilbage giver mig aldrig en ordenlig nattesøvn, hvis jeg skal noget dagen efter.
Idag skal jeg på arbejde. Bare en kort vagt, så det skulle være til at klare, men så skulle jeg heller ikke så gerne komme for sent. Min telefon kan dog selv finde ud af at stille sig tilbage, men nu er jeg oppe:)
Først en ostemad, så en gåtur med hende den sure pekingeser..
Vi kunne ikke lade være med at grine lidt af hende igår..
De sidste mange nætter har Emma larmet helt vildt og jeg har været oppe for at skælde hende ud hver nat. Udover den sædvanlige smasken og snorken har hun vandret hvileløst rundt, skrabet i gulvet og sukket højlydt. Igår fandt vi forklaringen, for under et af møblerne lå en totalt tør hundkiks:)
Det må ha været den, som hun er kommet i tanke om de sidste nætter.
I nat har hun hvertfald sovet ganske roligt i sin kurv inde ved siden af mig! Skøre hund!

lørdag den 30. oktober 2010

Done...

Nu har jeg igen rene, flødefarvede vægge i stuen og soveværelset.
Næsten alt er kommet på plads, en let rengøring er taget samtidig med og jeg har været i bad.
Vasketøjet er endda også igang. Dejligt at være lidt produktiv!
Jeg vil nu også nok tilstå, at vi begge er temmeligt kvæstede.
Derfor er der også bestilt junk, så vi venter bar på pizzamanden nu, for sån noget maleri giver en god appetit!
Film og udfladning på sofaen er vidst på programmet for resten af aftenen.
Emma? Hun har været hos farmor og farfar under roderi og maleriet, så hun er gået i seng for idag:)

MissMuffins pinjekernebrød...

 Brød skal der til, når man hungre efter ostemadder.
Hvidt brød, men alligvel med lidt knas.
Jeg er vild med brød og jeg er vild med pinjekerner, så det måtte lige prøves af.
Brødet er bagt i sån en ovnfast skål, så det har fået en fin og rund form, men det kan sagtens bages i en almindelig brødform eller en rund form, bar den ikke er for stor.
En dejligt lille brød for 2, med en saftig krumme- smager rigtig godt med ost på, nyhentet fra torvet:)


MissMuffins pinjekernebrød
25 g. gær
3½ dl. lunken vand
½ spsk. groft salt
1 spsk. olivenolie
1 pose pinjekerner (40 g)
200 g. sigtet speltmel
300 g. hvedemel


Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt pinjekerner, salt og olivenolie.
Rør speltmelet i.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt det hele sammen til en let klistret og elastisk dej.
Lad den efterhæve lunt og tildækket, ca. 45 min.
Smør en form med lidt olivenolie og drys med lidt mel.
Hæld forsigtigt dejen herover i uden at trykke luften ud af den.
Pensl det med lidt olivenolie og drys med lidt mel.
Lad den efterhæve mens du varmer ovnen op på 200 grader varmluft.
Skal bages ca. 20 min.

fredag den 29. oktober 2010

Weekend...


Vi er landet i sofaen for resten af denne fredag. Mætte, glade og trætte, som man nu engang er hver fredag.
Aftensmaden skulle være god, men hurtigt. Denne gang efter Kristians smagsløg, nemlig med tigerrejer- jeg er ikke den store fan af rejer, men kan da godt spise dem.
Så pasta, tigerrejer og resten af grøntsagerne fra køleskabet i en omgang flødesauce, så var der mad.
Imens blev der bagt brød. Mere om det en anden gang, for nu vil jeg flade helt ud, nusse Emma lidt på hendes varme mave og bladre i det magasin, som Kristian havde med hjem til mig.
Ha en dejlig fredag allesammen:)

Endelig fredag..

Nogle gange skal man lede lidt, før en lille tot hale afslører Emmas gemmested (ellers gør hendes snorken/smasken). Hun elsker alle puderne i sofaen, det lille dovendyr.
Det er nok også en god ide at starte weekenden med afslapning, for lørdag går den løs herhjemme.
Stue og soveværelse trænger til at blive malet, så vi skal male hele lørdag. Ikke noget vildt, bar samme farve som der er nu, men efter 2 år trænger der til en opfrisker.
Det er ikke just noget jeg ser frem til, men det skal bar overståes og så bliver det også dejligt.
Har en del der skal hænges op, men Kristian har udskudt, fordi det jo ikke kunne betale sig når der skulle males snart, haha..
Vågner jeg ikke for sent imorgen, så vil jeg altså på torvet!
Jeg har drømt om fuldfed ost hele ugen, haha!
Så må vi se hvor godt et sovehjerte jeg har:)

torsdag den 28. oktober 2010

Fougasser..

Lise kom til aftensmad igår, da madklubben blev aflyst.
Menuen stod på tomatsuppe og så skulle der selvfølgeligt bages brød til og valget faldt på "Fougasser"  fra "Rollinger og Roulader" af Sif Orellana.
Skønne og nemme brød, men måske jeg skal øve mig lidt mere på udformningen- de skal forestille (ahorn)blade til dem der er i tvivl:)
Lise kunne heldigvis godt se hvad de forestillede, haha..
Det er selvfølgeligt ikke de sundeste brød du kan bage, nu hvor de kun er lavet på hvede, men det er vidst nogen man kunne blive slemt forfalden til, så pas på:)

Fougasser (6 stk)
15 g. gær
3½ dl. vand
500 g. hvedemel
½ tsk. salt
majsmel til udrulningen

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt mel og salt og ælt dejen rigtig godt.
Lad den hæve lunt og tildækket en lille times tid.
Drys majsmel ud på bordet og hæld dejen ud herpå. Del den i 6 stykker.
Rul hver stykke ud til en trekant. Skær 2 snit ind i bunden og så har du en stilk.
Skær et snit i midten  og 3 små snit i hver side uden at skære helt ud til kanterne.
Del snittene lidt med fingrene og løft brødene over på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt majsmel.
Bag dem ca. 15-20 min ved 200 grader varmluft til de er lysebrune.


"Brødbanken"

Har du hørt om Nationalmuseets Brødbank?
Jeg fik en sød mail  fra Signe fra Nationalmuseet, hvor hun bla skriver:

"Den 20.10.2010 åbner Brødbanken for offentligheden.
Brødbanken er en blog, hvis formål er at formidle og indsamle viden om brød i Norden og det liv, der er æltet ind i brødet – både historisk og i dag. Med Brødbanken, der er Nationalmuseets nyeste tiltag indenfor samtidsdokumentation, ønsker vi at nå bredere målgrupper. Samtidig ønsker vi i højere grad at gå i dialog med de besøgende og lade dem invitere os indenfor i deres verden og hverdag med brød"

Jeg er jo vild med at bage og er blevet inviteret til at bidrage med opskrifter og indlæg på deres blog, hvilket jeg jo selvfølgeligt gerne vil.
Alle kan være med på bloggen, hvor der er mulighed for at uploade billeder, opskrifter, bagetips og måske komme med en fortælling om et godt brød-minde.
På den måde vil "Brødbanken" med tiden blive en stor database med viden, historie og opskrifter om råd, som vi allesammen kan få glæde af.
Så har du et god historie om brød, en opskrift at dele eller bar mangler inspiration til dit næste brød, så kig forbi Brødbanken.

onsdag den 27. oktober 2010

Nutella Fudge Brownies...

Ferrero Rocher burde snart blive min sponsor, så mange gang som Nutella nævnes på bloggen:) Nu sker det endnu engang:)
Under en omgang oprydning i køkkenet faldt jeg over en udskrift, som jeg ikke kan huske hvor jeg har fra.
Opskriften på Nutella-Muffins! Og så på kun 4 ingredienser! Hvordan kunne jeg fortrænge den?!
De er så nemme at lave og smager virkeligt godt og meget intenst, så det er fint, at de kun skal laves i små muffinsforme. Kan anbefales med iskoldt mælk til:)
Alletiders lille projekt på sån en trist regnvejrsdag som idag!

Nutella Fudge Brownies (9-10 stk)
115 g. nutella
115 g. hakkede hasselnødder
5 spsk. hvedemel
1 stort æg

Bland alle ingredienser godt sammen med en ske, men gem lidt af de hakkede nødder.
Dejen skal være glat, blank og ikke alt for fast. Jeg tilsatte lidt ekstra æggehvide.
Kom 9 små muffinsforme ned i en muffinplade og fyld dejen heri. Drys resten af nødderne over.
Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 10 min.
Tag dem op af muffinpladen og lad dem køle af på en rist.
Kan holde sig 3 dage ved stuetemperatur.


Eftersnak: Er bedst når de er lune, da de er ret bastante når de bliver kolde:)

At sove over...

Hmm... Jeg er sku ik for heldig med mig selv de her dage!
Først en søvnløs nat igår og så en alt for søvnfyldt nat idag, for jeg er først lige stået op for et kvarter siden!
Sån ca. på det tidspunkt, hvor jeg plejer at sidde uden i bilen..
Jeg hader at sove over, men det sker da heldigvis sjældent..
I stedet for at få en dag fuld af stress, så har jeg bestemt mig for at holde en fridag idag. Så er der tid til at vågne ordenligt og samle lidt sammen på mig selv, så resten af ugen ikke ender i samme kaos...
Selvom jeg er et morgenmenneske og godt kan li at være tidligt oppe, så er jeg en langsom starter og kan godt li at følge morgenens faste gøremål stille og roligt.
Kunne sagtens komme ud af døren på halv tid, men jeg kan godt li, at der er plads til at vågne og mentalt forberede sig til dagens opgaver..

Lidt godt til kroppen...

Ja, altså til mig og ikke en baby!
Jeg bruger ikke særligt mange penge på hudpleje, udover min ynglings-creme fra Biotherm engang imellem.
Det der virker bedst på min hud er nemlig babyprodukter!
Især disse 2 fra Natusans "first touch"-serie er favoritter, der både har Astma-Allergi Forbundets mærke og Svanemærket. Ingen parfume og andre slemme sager.
Jeg har tør hud og når vinteren kommer, så får jeg også eksem, så jeg bruger gerne tunge fugtighedscremer, men de her kan også sagtens klare opgaven.
Jeg bryder mig heller ikke særligt meget om alt for meget duft udover min parfume. Hvis både bodylotion, ansigtscreme, hårprodukter, renseprodukter, parfume, shampoo, hårkur og badesæbe dufter, så bliver da alt for overvældende for mig.
I denne uge har Netto produkterne til 21 kr. pr. stk, så det er til at have med at gøre.

tirsdag den 26. oktober 2010

Endnu et rugbrøds-forsøg:)

Jeg bagte rugbrød efter denne opskrift igår.
Det blev lidt klægt, men skorpen blev bar så god og sprød. Eneste ændring var, at jeg tilsatte 2 spsk maltmel og så brugte jeg knækkede rugkerner istedet for hele rugkerner, fordi der alligvel stod en hel pose i skabet.
Som de andre gange jeg har bagt rugbrød, så synes jeg altså ikke at det smager af ret meget, nærmest lidt fersk og kedeligt.
Aner simpelthen ikke hvad der går galt, men rugbrødsbagning bliver vidst aldrig min stærkeste side, haha:)
Lidt ærgeligt, for jeg elsker rugbrød!

PS: Kræsne Kristian overrasker igen! Han synes at rugbrøddet smager super godt! Det havde jeg ikke troet, at jeg skulle høre ham sige:)
Vi har bar fået en fiskefilet med remolade og citron til aftensmad, for Kristian træner om tirsdagen.

...

Emma har holdt mig vågen hele natten + vores internet er nede, så der er ikke meget nyt herfra før i eftermiddag, når jeg har været hjemme og sove en times tid:)

mandag den 25. oktober 2010

Pasta med græskarsauce..


Alle er helt vild med græskar, men jeg er ikke helt overbevist om, at det er så fantastisk som alle siger. Alligevel fik jeg lyst til at prøve kræfter med et fint lille hokkaido, der ser så lækkert og sundt ud med sin orange farve.
Mild og cremet er denne pastaret, men den kunne måske godt bruge lidt mere persille og lidt sprødt baconknas på toppen. Så tror jeg også at den er der!
Jeg tilsatte ½ bdt. persille, men jeg kunne godt ha det dobbelte og så tilsatte jeg lidt mere væde, så det ikke kogte tør undervejs.
Opskriften er fra denne skønne bog, som virkeligt har været alle sine 49 kr. værd:)

Pasta med græskarsauce (4 pers.)
50 g. smør
125 g. hvide løg
800 g græskar- ikke gjort i stand
1 nip muskatnød
2 dl. kaffefløde (jeg brugte cremefine, er ikke glad for kaffefløde)
4 spsk. parmesan
4 spsk. hakket persille
salt og peber
350 g. tørret pasta

Tilbehør:
Groft brød
Friskrevet parmesan
evt. lidt tørristet bacon

Hak løgene fint og steg dem ved svag varme i 15-20 min. uden at de får farve.
Flæk græskarret, fjern kernerne og skræl det. Hak kødet groft. Jeg hakkede det fint i foodprocessoren for Kristians skyld:)
Kom det hakkede græskarkød og muskatnød op til løgene og svits det under jævlig omrøring i ca. 30 min- pas på det ikke brænder på, tilsæt evt. lidt vand undervejs.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og gem lidt af kogevandet.
Kom fløde, parmesan og persille i græskarsaucen og smag til med salt og peber. Bliver saucen for tyk kan der tilsættes lidt af kogevandet fra pastaen.
Kom den afdryppede pasta op i græskarsaucen og lad den lige varme igennem 1 minuts tid.

Opskriften lød egentligt på pastatypen "radiatori", men det lå Netto altså ikke lige inde med og jeg gad ikke til at køre en tur ud i Kvickly for at kigge efter det.
I stedet forelskede jeg mig i det her fine pasta i Netto i 5 fine farver.
15 kr. for 500 g. er ikke ligefrem billigt, men lidt spræl skal der også være plads til:)

Røjsere...

Efter sån en weekend med regn fra start til slut drømmer jeg virkeligt om sån et par Hunters her.
Men min. 600 kr for et par gummistøvler?! Jeg synes det er lidt mange penge.
Tror de bliver skrevet på ønskeseddelen- det er jo snart jul og man har jo lov at håbe:)
Alle de fine farver er svære at stå for, især de mørkegrønne eller marineblå, men tror jeg vil blive gladest for et par sorte. Gerne dem i "krokodille", jeg synes de er lidt seje...

søndag den 24. oktober 2010

MissMuffins burgerboller og en lækker tomatpesto..

Game over!
Puuh, hvor er vi mætte herhjemme nu! Kristian havde jo lidt ondt i håret efter sin bytur, så vi sku ha burgere og fritter til aftensmad idag og det fik vi!
Lækre burgerboller med store, spicy bøffer, tomatpesto, mayo, kethup, salat, agurk og tomat.
Billederne blev desværre lidt uskarpe, men jeg havde lidt travlt og har ikke helt vænnet mig til at ta billeder i kunstigt lys igen, men jeg håber at det går:)

Jeg er blevet ret glad for ølandhvedemel og prøvede derfor at bruge en rest i aftenens burgerboller med rigtig godt resultat.
Bollerne blev svampede, mættende og virkeligt lækre. De vil sikkert også være rigtig gode i madpakken.

MissMuffins burgerboller (6 store boller)
50 g. økologisk gør (tor der skal bruges lidt mindre hvis det er den almindelige)
4 dl. lunken vand
½ spsk. salt
2 spsk. rørsukker
25 g smeltet smør
100 g ølandshvedemel
400 g hvedemel

Rør gæren ud i vandet.
Kom salt, sukker, smør og ølandshvedemelet i og rør det godt sammen.
Tilsæt melet lidt af gangen til du får en elastisk og luftig dej.
Lad den hæve tildækket ca. 20 min.
Del dejen i 6 stykker og form dem til flade boller.
Lad dem hæve tildækket 10-15 min og rul dem så flade med en køkkenrulle.
Kom bollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 240 grader varmluft i 12-15 min.
Lad bollerne køle af på en rist.

Tomatpestoen er fra SpisBedre nr. 10/2010.
Jeg elsker jo pesto og denne her er også rigtig god.
Tomaterne giver psetoen lidt sødme og gør den mere mild, hvilket passede rigtig godt i burgerene.
Jeg justerede mængderne en smule, for de skulle lige passe med hvad jeg havde på lager.

Tomatpesto
40 g pinjekerner
1 stort fed hvidløg, pillet
1 stor potte basilikumsblade
1 dl. friskrevet parmesan
8 store cherrytomater
½ dl olivenolie
1 knsp. peber

Blend hvidløg, pinjekerner og basilikum til fint smulder.
Tilsæt de hele cherrytomater, parmesan, olivenolie og peber og blend til en jævn masse.
Smag til med peber og måske en smule salt.

Doven søndag....

Der sker ikke så meget her i Østergade denne weekend..
Jeg er faktisk først lige stået op, hvilket slet ikke ligner mig, men mit sovehjerte har det ret godt for tiden og vil bar gerne sove hele tiden..
Nu er vi oppe.
Emma er morgensur, fordi vi ikke skal ud at gå. Når hun skal ud at tisse vil hun dog ikke gå ud, fordi der regner, så jeg ved ikke rigtig hvad hun forestiller sig:)
Kristian blev hentet fra byen kl. 4, så der går nok lidt inden han står op..
Jeg skal li ta mig sammen til en tur under bruseren og så må jeg hellere få gang i vasketøjet og køre en tur i Netto efter friske forsyninger til ugen...
Så stor den på rengøring for resten af pengene hvis jeg gider...

lørdag den 23. oktober 2010

De udenlandske favoritter...


Jeg er ikke særligt god til engelsk og kører hurtigt træt i det hvis jeg skal læse længere tekster, men alligvel følger jeg efterhånden en del engelske og amerikanske blogs..
Der er virkeligt tit mange gode ideer og smukke billeder at hente, så jeg har mapper fulde af billeder med mad, indretning, mode, tatoveringer og alt muligt andet, som jeg har mødt på min vegn rundt i den store blog-verden..
Her kommer nogle af mine favoritter:

Cupcakes and cashmere: En smuk, ung amerikaner skriver om mode, mad og bolig.
Masser af rigtig flotte billeder og gode ideer- pigen bag lever faktisk af at blogge og det arbejde der kommer som følge deraf...

Smittenkitchen: En skøn blog fuld af lækker mad, spændende opskrifter og rigtig flotte billeder.
Leder du nok i arkivet finder du et billede af det lille bitte køkken maden laves i og det er svært ikke at blive lidt imponeret:)

Bakerella: Masser af sjove, smukke, lækre og overraskende kager og masser af dejlige billeder af fremgangsmåder, så alle har en chance for at være med.

Atlantis Home: Mest om mode og boligindretning, men også en nogle dejlige madopskirfter ind imellem.

The Wednesday Chef: En madblog fuld af lækre opskrifter og smukke, stemningsfyldte billeder.

Confessions of a Tart: Skøn madblog med smukke billeder, der dog li pt. ligger stille pga. en familieforøgelse, men der er masser af lækre opskrifter at hente tilbage i arkivet.


Sig endeligt til, hvis du har et link på nogle danske eller udenlandske blogs jeg burde kende til:)

Madbloggertræf...

Efter maaange overvejelser har jeg nu meldt mig til Birthes fine Madbloggertræf den 12. marts 2011:)

Jeg er noget spændt på det hele, for jeg har aldrig mødt nogen af de andre deltagere før- men så er det måske også på tide:)

fredag den 22. oktober 2010

MissMuffins råkost med mandler..

 Efter 3 travle dage med al for meget sukker og hvidt brød trængte jeg virkeligt til noget godt, let og lækkert aftensmad.
Så det fik vi: Kartoffelmos, stegte champignoner, en slags råkost med mandler og jordskokkeschips. Kristian fik også en stor bøf til, men det havde jeg ikke li lyst til idag.
Jordskokkechipsene er bar papirstynde skiver af jordskokker, penslet med olivenolie og lidt groft salt og så bagt et par minutter for fuld drøn i ovnen- pas på, de bliver lynhurtigt brændte!
Simpelt, men virkeligt lækkert!
Der var flere rodfrugter i køleskabet, som skulle bruges, så det blev til en lækker og sprød råkost, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Næste gang vil jeg nok bruge yoghurt naturel, for græsk yoghurt er jo noget tykkere og lidt sværere at røre i.

MissMuffins råkost med mandler (2-3 personer)
3 gulerødder
1 lille gul (eller bar en amindelig) rødbede
1 lille stykke selleri
ca. 15 usmuttede mandler
½ bdt. persille
1 stort fed hvidløg
½ tsk urtesalt
3½ dl geæsk yoghurt eller yoghurt naturel

Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
Kom alle ingredienserne undtagen yoghurt og citronsaft op i din foodprocessor og kør til det hele er hakket godt.
Hæld det op i en skål og rør yoghurten i.
Smag til med lidt citronsaft.


Lidt godt nyt..

Det er altid en god ting at starte dagen med at fortælle noget godt nyt:
Jeg overlevede torsdagen igår, men endte på en arbjedsdag på 12 timer..
Hjem, i bad, i seng, så der var ikke meget sjov ved den.
Men alligevel indeholdte den godt nyt.
Jeg er jo færdig som kontorelev d. 28. februar 2011 og der er desværre ikke mulighed for at jeg kan fortsætte det halve år inden jeg vil læse videre, da kommunen i forvejen skal spare 12 administrative stillinger.
Igår fik jeg arbejde for det halve år.
Jeg var inde at hjælpe et par timer igår og skal være assistance et par gange om måneden indtil jeg kan starte på næsten fuldtid.
Det bliver da noget hårdt med de 37 timer på kommunen og så ekstra timer i weekenden, men det er ikke nemt at finde arbejde og så må man ofre sig lidt.
Desuden kommer der ekstra penge i kassen og det er jo rigtig dejligt.
Der skal jo spares sammen til noget så kedeligt som bøger!
Men jeg glæder mig virkeligt til weekend lige nu!
Skal hjem og ha' en lille morfar på sofaen:)

torsdag den 21. oktober 2010

Hi Hat Cupcakes...


Et tidskrævende, men rigtig sjovt projekt: Chokolademufins med flødebolle på toppen!
Opskriften er fundet på denne skønne hjemmeside- tjek li de søde cake pops! Det må blive næste projekt!
Målene har jeg selv forsøgt at regne mig frem til og det ser nu ud til at være gået meget godt og fremgangsmåden har jeg vidst også forstået rigtigt- er virkeligt ikke for god til engelsk..
Det er nok ikke lige en opskrift jeg vil anbefale, at man kaster sig over hvis man nu ikke lige er så rutineret i et køkken. Det er tidskrævende, en lidt dyr opskrift at købe ind til og kræver lige lidt øvelse, men det er sjove kager at lave.
Mine toppe kunne godt ha været noget højere, så var de blevet endnu finere!

Opskriften indeholder "cream of tartar" og ifølge vores bedste ven google er det vinsyre, som også bruges som konserveringsmiddel. Jeg fandt det i mit ynglings-supermarked: Kvickly X i Nørresundby til en 5'er:)
Jeg synes ikke rigtig vanilje- og mandelessens passer ind.
Brug istedet en ½ vaniljestang eller tilsæt måske lidt lakridspulver:)
Kagerne kan fryses i op til 3 dage. Min plan var, at de stod i fryseren natten over og så kunne de stå i køleskabet til vi skulle have dem i eftermiddag og det gik rigtig fint..

Hi Hat Cupcakes (20 stk)

20 chokolademuffins- jeg brugte denne opskrift.

Skum:
340 g sukker
1½ past. æggehvider
50 g vand
1/4 tsk. vinsyre
½ tsk. vaniljeekstrakt
½ tsk. mandelessens

Overtræk:
ca. 300- 400 g mørk chokolade, ca. 65 %

Kom sukker, vand, æggehvider og vinsyre i en kogefast skål eller en lille gryde.
Pisk det sammen med en elpisker til det bliver skummende.
Sæt en stor gryde med vand over, så den småbobler.
Kom den kogefaste skål deri, men pas på at der ikke kommer vand deri.
Imens massen bobler over vandbadet pisker du massen ved højeste hastighed i 12 min- ja, alle 12 min!
Pisk til du får en stiv, fast og sej marengs- har du et sukkertermometer skal den nå 160 grader, men det prøvede jeg ikke at måle.
Kom essensen i og pisk marengsen godt igennem igen- den skal nærmest "stå" af sig selv.
Lad den køle af et øjeblik om kom marengsen i en sprøjtepose med en stor tylle.
Sprøjt flødebolle-toppe på hver muffins og stil dem derefter i fryseren.
Imens smeltes chokoladen i en høj beholder- jeg gør det altid i min microovn.
Tag så dine muffins ud af fryseren og dyp dem hurtigt i chokoladen, så marengstoppen er dækket.
Lad chokoladen dryppe lidt af, inden du sætter dem ned igen.
Når alle er dyppet sættes de i fryseren i min. 2 timer og serveres kolde.

Eftersnak: Idag har jeg serveret dem for mine kollegaer og sikken ros jeg fik!
Blev helt flov faktisk.
De blev super gode, men pas på at der ikke kommer for meget chokolade på papirsformen, for det giver lidt problemer:)
De sidste muffins blev pyntet med nutella-smørcreme, glimmer og krymmel og vakte stor begejstring- også da resterne blev delt ud på de noget ferie-ramte gange:)

T for....

Torsdag. Træthed. Tudefjæs.
 Længsel efter dynen.
Godt der snart er weekend!!
Lige for tiden glæder jeg mig godt nok altid ekstremt meget til weekenden og til at kunne sove.
Trætheden har det med at overmande mig hvert øjeblik..
Og så endnu en af de lange torsdage, som aldrig bliver en ynglings-dag!
Men det går nu nok, for vi er ferie-ramte på arbejde og der er tid til at indhente alt det jeg er kommet bagefter...

Og så li lidt mere brok: Hvem gider dog stjæle mit enorme græskar ude på trappen og så endda ved højlys dag mens jeg er på arbejde? Det er simpelthen for latterligt!!
Selvfølgeligt ved jeg, at der er en vis risiko ved at have ting til at stå ude på trappen, når man nu bor på en hovedgade, men alligvel.
Det var altså et rigtig stort græskar, det må ikke li ha været sån at slæbe uset afsted med..
Heldigvis blev min dørkrans og min buksbom efterladt tilbage!

PS: Hvad sker der li for at der ligger SNE når man nærmer sig Brønderslev?!

onsdag den 20. oktober 2010

Rikkes Chokolademuffins...


Helt tilbage i august fik jeg en rigtig sød mail fra Rikke, som er køkkenchef på en produktionsskole.
Rikke ville gerne dele en opskrift på chokolademuffins med mig. Jeg leder jo efter den perfekte opskrift.
Og tror den nu er fundet:) De smager akkurat som dem du får på cafeerne!
Jeg er li blevet færdig med et større kageprojekt hvor de indgår i, for jeg er kommet til at love kollegaerne kage i anledning af at der er efterårsferie. Mere om det imorgen:)
For de her muffins fortjener som sagt deres eget indlæg!
De er super nemme at lave og den eneste ændring jeg har fortaget er, at bruge smør istedet for magarine og så kun lave halv opskrift- som alligvel giver 28 muffins!
Tak for den gode opskrift Rikke!

Rikkes chokolademuffins (28 stk)
125 g. smør
375 g. sukker
3 tsk. vaniljesukker
½ liter kærnemælk
4 spsk. kakao
400 g mel
2 tsk natron
100 g god, mørk chokolade

Pisk smør, sukker og vanilje rigtig godt sammen med en elpisker.
Tilsæt kærnemælk, kakao, mel og natron og pisk til dejen netop er ensartet.
Hak chokoladen groft og vend den i lidt mel- så synker den ikke så godt til bunds.
Vend den i chokoladedejen.
Fordel dejen i muffinsforme og kun halvt op, da de hæver flot- dejen er meget tung, så sæt papirsformene i en muffinsplade eller brug silikoneforme.
Bag dem ved 175 grader i ca. 20 min.
Lad dem afkøle helt.
Rikke skriver, at de sagtens kan fryses.

TIP: Rikke forslår, at halvdelen af chokoladen kan erstattes af fx. nødder eller kokos.

At sove...

Jeg så den her søde lille ting på en anden blog- tror det var hos Anja - og hvor passer den dog godt:)

                   ------------------------------------------------------------------------------


Fosterstilling: Den mest almindelige måde at sove på. 41 procent – fortrinsvis kvinder – sover på denne måde. Personer, der sover i fosterstilling, er ofte følsomme personer, som hvor hårde de end måtte syne udadtil, er bløde som smør inderst inde.

Stokkestilling (strakt, på siden og med hænderne langs kroppen): 15 procent af alle sover i denne stilling. Personerne beskrives som sociale mennesker, som foretrækker at være en del af en gruppe..

På siden med hænderne frem for dig: 13 procent sover på denne måde. Der er tale om meget åbne personer, der dog kan være en smule kyniske og mistænksomme.


Soldaterpositionen (på ryggen med hænderne ned langs siden): Otte procent sover på denne måde og der er generelt tale om meget private og reserverede mennesker. De gør ofte ikke det store væsen af sig, men stiller høje krav til både dem selv og andre.

Frit fald-positionen (på maven med hænderne oppe): Syv procent sover på denne måde. Der er tale om udpræget selskabelige mennesker – ofte en smule skøre (på den gode måde, altså)


Søstjernen (på ryggen med hænderne oppe): Fem procent sover på denne måde. Der er tale om mennesker der har let ved at få gode venner og som altid træder til når andre har brug for hjælp.

                   ------------------------------------------------------------------------------
Jeg sover i fosterstilling, men er sikker på, at jeg er lidt sejere end teksten siger:)
Det er fx. umuligt at stjæle min dyne, for jeg holder krampeagtigt fast i den med arme og ben, selv når jeg sover ganske tungt.
Det kan tilføjes, at jeg sover bedst på min venstre side og Kristian bedst på hans højre side, så jeg skal plage rigtig meget få at få ham til at sove i ske:)

Kristian sover på siden, som beskrevet i nummer 3.
Det passer faktisk også ret godt på ham, men han er nu ikke særligt kynisk, nærmere blød som smør:)

Hvordan sover du?

tirsdag den 19. oktober 2010

Tirsdag eftermiddag...

 Katja skrev til mig for ikke så længe siden, at hun havde en kogebog til overs.
Den kogebog dumpede så ind i min postkasse i lørdags, så den vil jeg kaste mig over at gennemlæse nu, for der er kun blevet til kiggeri.
Taak Katja!!
 Emma er ikke glad for mig lige nu og ligger demonstrativt med ryggen til mig.
Efter endnu en aften hvor farmor ikke forstår, at Emma kun skal have den mad jeg har givet hende med, kom jeg hjem til en hund der var ved at eksplodere.
Stakkels Emma. Ondt i maven og så et bad oveni.
Tror hun søger nye forældre:)
Man må jo aldrig gå ned på udstyret, men ned i pris er en god ting.
Bilka har gode tilbud på bageudstyr denne uge, så jeg vovede mig en tur til Aalborg Storcenter trods bange anelser. Der var heldigvis ikke helt så mange skrigende børn som ventet:)

På toppen..

Emma elsker puderne i sofaen, de skal helst være lagt i en bunke allesammen, så hygger hun sig på toppen:)

Vi var hos Søren, Line og lille Bertram igår til god mad og hygge.
Køreturen til Brovst er alligvel lidt lang, så jeg kom ikke så tidligt i seng, som jeg ellers gerne ville, men istedet var vi i godt selskab på en kedeligt mandag.
Idag skal vi nøjes med vores eget kedelige selskab, men det er nu heller ikke så tosset engang imellem:)
Der skal ikke engang laves noget særligt til aftensmad, for vi skal bar have rester fra fryseren, for den er efterhånden godt proppet af alverdens sager...
Og så tidligt i seng...

mandag den 18. oktober 2010

200!!

Eller faktisk hele 201 faste læsere har jeg rundet idag!
Det så vildt!
Tænk at så mange læser med, det er jo slet ikke til at forstå- men dejligt er det:)

Verdens bedste chokoladekage...

Så kom opskriften på Madmagasinet- prøv den, den er såå lækkkker!

Lige nu ønsker jeg mig:

Brune snørestøvler fra Pieces til 400 kr.
Susan Liebes yndige fad til den flotte pris ca. 389 kr.
Pastamaskine fra Jamie Oliver til ca. 249 kr.
Lækker cardigan fra H&M til 249 kr.
Smuk skål til 149 kr. fra Pip collection
Smukt blomstret sengetøj fra H&M til 349 kr. pr. sæt.

Drakamöllans Køkken af Ingalil Thorsell, ca. 299 kr.