tirsdag den 30. november 2010

Julegave-shopping..

Der er heldigvis ikke kommet mere sne her i løbet af natten...
Vi fik jo ikke den snestorm i weekenden, som de snakkede om, men der kom alligevel en hel del sne natten til mandag og så sammen med den onde vind igår, uf...
Så jeg var med bussen igår og måske også idag, for det der med at køre i sne og sjap er ikke lige mig- slet ikke når der er mørkt!
Igennem Kristians arbejde skal vi til et arrangement inde i byen iaften, hvor der kan købes julegaver med procenter og det er jo med at benytte sig af:)
Så vi blev enige om, at mødes inde i byen efter arbejde, shoppe alle de julegaver vi kan, spise på cafe og så shoppe resten af julegaverne til arrangementet om aftenen.
Så nu er jeg spændt på at se hvor mange julegaver jeg kommer hjem med idag!
Den sværeste er altid Kristians. Han ønsker sig aaaldrig noget!
Hvad skal din kæreste / mand have i julegave?

mandag den 29. november 2010

50 vaniljestænger og julebag..

2 kollegaer og jeg har bestilt vaniljestænger fra England, hele 50 stk. og så nogle små poser med tørrede vaniljekorn.
Jeg bestilte for en uges tid siden og idag kom de så- det er virkeligt en velduftende pakke at finde i postkassen:)
Det hele ser rigtig fint ud og har kostet ca. 206 kr inkl. forsendelse og det må siges, at være billigt.
Så mangler du vanilje til julebageriet, så kig forbi Vanillamart:)

Hvad skal du bage i år?
Jeg er gået lidt død for inspiration og udover mandelmakronerne, så ved jeg ikke rigtig hvad jeg gider bage.
Så send endeligt et link til nogle gode småkager:)

I mit arkiv findes der også et par lækre opskrifter på julebag:
Mandelmakroner (min mors ynglings)
Vaniljespecier
Brunkager
Vaniljehjerter
Gammeldags julekage med rosiner
Julekrydderkage med kaneltrøffel
Pistaciesmåkager

Tror også li, at jeg vil bage den gammeldags julekage igen, den var ikke helt tosset så vidt jeg husker:)

Shepards Pie

Ikke nogen særlig køn ret, men en meget velsmagende og hyggelig at få engang imellem, fx. en søndag aften sammen med lidt dampet broccoli:) Og så er der endda rester til imorgen:)
Opskriften er fra SpisBedre nr. 12/2010, men jeg lavede undervejs så meget om, at opskriften nærmest ikke ligner længere, haha:)

Shepards Pie (4 pers)
1 kg. kartofler
1 dl. mælk
25 g smør
salt, peber, muskatnød
500 g. hakket oksekød
200 g. revet gulerod
2 løg, hakkede
1 lille dåse tomatpure
½ dl. vand
salt, citronpeber, paprika og oregano
lidt olie til at stege i

Skræl kartoflerne og kog dem i rigeligt vand til de er helt møre.
Pisk kartofler, smør, mælk, salt, peber og muskatnød sammen med en håndmixer til en jævn mos.
Svits oksekødet i lidt olie til det har fået farvet.
Kom løg og gulerødder ved og lad det svitse med 2 min.
Tilsæt krydderier, tomatpure og vand og lad det koge sammen et øjeblik.
Smag til.
Kom kødsaucen i et ildfast fad og fordel karofffelmosen over.
Bag pie'en ved 200 grader i ca. 20 min. til at mosen har fået lidt farve.
Serveres med det samme sammen med dampet broccoli eller en grøn salat.

søndag den 28. november 2010

Brunkager..

Brunkager er ikke min ynglings-småkage, men Kristian er ret vild med dem, så jeg bagte en omgang idag- og nøøj, hvor de dufter godt:)
Opskriften er fra SpisBedre nr. 12/2010.
Nogle af kagerne blev li tykke nok, men ellers er de rigtig gode og sprøde, li som en brunkage skal være.
Dejen skal laves dagen i forvejen og så hvile i køleskabet, så bliver den lige til at skære i skiver.
Trods et efterhånden overvældende lager af krydderier og andet bagegrej opdagede jeg desværre, at jeg ikke havde potaske. Jeg har brugt natron istedet og det ser ud til at virke fint:)
Jeg fik 3 "ruller" af denne portion og har bagt den ene idag.
Dejen kan holde sig et par uger på køl, så der er li til at hive ud af køleskabet og bage en ny omgang en dag, hvor vi trænger:)
Måske den ene rulle bliver til en værtindegave. Det ville sikkert vække lykke hos de fleste tænker jeg og den kan jo sagtens pakkes rigtig fint ind:)

Brunkager (ca. 150 stk.)
1½ tsk. potaske (jeg brugte natron)
½ dl. vand
200 g. smør
200 g. sirup
200 g. sukker
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt ingefær
revet skal af en økologisk citron
500 g. hvedemel
75 g hakkede mandler
75 g hakket, syltet appelsinskal

Oplød potasken/natron i vandet.
Bring sirup, smør og sukker i kog i en gryde og tilsæt kanel, nellike, ingefær og citronskal.
Pas på, det bliver meget varmt!
Tag gryden af varmen og rør den opløste potaske/natron deri.
Lad siruppen køle af, til den er håndvarm.
Bland mel, mandler og appelsinskal og rør siruppen heri. Dejen skal være fast og klistret.
Del den i 3-4 stykker og tril dem til tykke pølser. Pak ind i husholdningsfilm.
Lad dem hvile i kølekskabet til næste dag.
Skær dejen i helt tynde skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 180 grader i 6-8 minutter.
Afkøl kagerne helt inden de kommes i en lufttæt kagedåse.

lørdag den 27. november 2010

Citronpasta med kylling, nødder og ost..

Denne lækre pastaret faldt jeg over hos Birthe og det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at vi er vilde med pasta herhjemme:)
Retten er mild, rigtig velsmagende og nem at lave.
Noget jeg helt sikkert vil servere for gæster i nærmeste fremtid!
Jeg havde en rest brune champignons, som jeg kom ved og havde jeg haft noget spinat, så havde jeg også tilsat en ordenlig håndfuld, for at få lidt ekstra grønt med.
Retten kunne også godt ha brugt lidt mere basilikum, men den jeg havde smagte nu heller ikke af så meget.
Opskriften siger oprindeligt hasselnødder, men jeg brugte valnødder.
Nu er jeg altså ikke vild med sån noget blå-grønt ost, så jeg brugte en cremehvid skimmelost fra Høng- det må være en smagssag:)

Citronpasta med kylling, nødder og ost (2 pers.)
1 pk. frisk pasta
2 kyllingebrystfileter
½ pk. mild skimmelost (ca. 75 g)
1 stort bundt basilikum, hakket
lidt nødder, hakkede
saften af ½ citron
revet skal af 1 hel økologisk citron
1 dl fløde
1 håndfuld brune champignon i skiver
salt, peber, olivenolie

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Lad den dryppe godt af, når den er færdig.
Skær kyllingen ud i små tern og steg den i lidt olie, til den er spørd og lækker.
Krydr med salt og peber.
Lad champignonerne stege med et øjeblik.
Smelt osten sammen med fløden og vend alle ingredienserne sammen med den nykogte pasta.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Server med det samme sammen med salat og godt brød.

Sne og kulde..

Puuuuh, der er koldt ude idag!
Her i Nørresundby er der stadig ikke sååå meget sne, men der er til gengæld en iskold vind, der flytter rundt på den sne, som vi har fået.
Emma og mig har været på en lille gåtur, for det skal jo til, men der er ikke mange steder at gå med sån en lavtbenet hund.
Det blev heller ikke bedre af, at hun blev tvunget i hendes candyfloss-farvede dækken, for jeg tror desværre godt at hun ved, at det ikke just klæder hende:)
Nu kan vi holde os inde i varmen resten af dagen, hvis vi vil.
Der er mad i kølekskabet og både film og bøger på lager.
Jeg har hentet rundstykker og tændt stearinlys.
Ahh...

fredag den 26. november 2010

Fredags-nydning..

Sån en fridag flyver afsted.
Kristian er ramt af en influenza og har sovet hele dagen, så jeg har tullet rundt hele dagen og snakket med Emma, så han fik ro.
Adventsdekorationen er lavet, en smule julepynt er kommet op, Emma og mig har været i haven og kigge på sneen og der er læst et par sider.
Hvis nu den der snestorm skulle ramme Nordjylland, så er jeg forberedt, for i formiddags var jeg en smut i både Føtex og Netto, så vi kan hvertfald klare os de næste dage uden problemer:)
Lad os nu bare håbe, at vi slipper i denne omgang.
Jeg er ikke vild med snevejr i store mængder!
For at forkæle den stakkels mand herhjemme har vi fået en oksesteg med flødekartofler og INGEN grøntsager til aftensmad, så han er vidst meget fornøjet:)
Nu tror jeg, at der skal ses lidt film, for der er en stak på lager, som vi endnu ikke har set.
Imorgen må vi så være lidt fornuftige og få gjort rent og bagt brød:)

Adventskrans 2010..



Fredag og snevejr..

Jeg har fri idag.
Lotte og mig skulle nemlig ha været til Lene Bjerre udsalg i Nibe lige her fra morgenstunden, for der er gode kup at gøre.
Her i ugen blev vi dog enige om at droppe det pga. vejret.
Det er ikke sjovt at stå i kø i 1-1½ time i snevejr.
Istedet ville vi tage op i Lottes fars sommer og hygge med god mad.
Så er der meldt snestorm for weekenden og vi blev hurtigt enige om, at så bliver vi hjemme idag, for ingen er os er særligt seje når det kommer til bilkørsel og snevejr.
Dagen idag skal istedet bruges på at få handlet til weekenden og så vil jeg så småt begynde at pynte op til jul herhjemme:) Mangler stadig li et par småting, men gider ikke ta ind til byen efter dem, så det må blive i næste uge, når jeg alligvel er derinde.
Årets julebag skal også planlægges færdigt, men det bliver nok ikke helt så meget, som sidste år. Lidt skal der dog fyldes i kagedåserne:)

torsdag den 25. november 2010

Torsdag...

Jeg er sent oppe denne morgen, for jeg skal til læge til et alm. tjek her i formiddag og så kan det ikke svare sig at køre på arbejde først.
Der er jo lang torsdag idag, så jeg smutter godt nok på arbejde bagefter.
Dejligt at have bilen lidt endnu, det giver altså noget frihed!
Aftenen igår var rigtig hyggeligt og vi fik dejlig mad.
Der blev mest snakket fagprøve, for det begynder at være tiden for de fleste af os hvertfald og det fylder lidt..
Jeg skal vidst have kigget lidt mere på min i weekenden, men hvis der kommer al den sne, som de lover, så bliver der vidst også tid til det, for så skal jeg ikke ud at køre!

onsdag den 24. november 2010

Masser af tøse-hygge...

Hmm... Har i også problemer med at uploade billeder her til morgen?

Nicole var her til en hyggelig aften med mad, snak og popcorn igår og i aften står den på mad hos en af pigerne fra Handelsskolen, så der er nok at se til. Hyggeligt!
Det betyder, at ugen flyver afsted og at jeg dermed kommer tættere på min ferie den 17. december.
Glæder mig til 14 dages ferie og så 14 dage hjemme til at skrive fagprøve:)

tirsdag den 23. november 2010

Snefnug...

Igen sner der her i Nørresundby.
Er det ikke lidt tideligt? Har hørt rygter om, at der kommer en del sne i weekenden.
Jeg er en af dem, der håber det kun er rygter:)
Dagen skal nok gå hurtigt idag, for jeg har et par møder på arbejde, af den slags, som mere fylder end gavner:)
Når jeg kommer hjem, så får jeg besøg af Nicole, så det er altid godt med noget at se frem til:)

mandag den 22. november 2010

Falafler...

Falafler er små, krydrede kikærtefrikadeller, som steges i rigeligt olie.
Denne opskrift er virkeligt god og giver rigtig sprøde falafler med masser af smag- den er fundet i bogen "Vegetarisk Vellyst", som er en rigtig god kogebog hvis man er til grøn madlavning!
Husk, at kikærterne skal sættes i blød dagen før- men dem fra dåse kan nok også bruges hvis tiden er knap:)
Falafler er ikke sund vegetarmad, men alligvel rigtig lækkert.
Vi spiste dem i pitabrød, men nogen var selvfølgeligt ikke så begejstrede for dem:)
Der er både pitabrød og falafler tilbage, så der er til en lækker madpakke imorgen, uhm..

Falafler (20 stk / 4 pers)
200 g. tørrede kikærter
1 stort bundt frisk persille eller koriander- eller en blanding
1 lille løg i kvarte
2 fed hvidløg, pillede
1½ tsk. stødt koriander
1½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. cayennepeber
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
2 spsk. hvedemel

½ liter smagneutral olie til stegning (raps- eller solsikkeolie)

Læg kikærterne i blød i en stor skål med vand natten over.
Dagen efter hældes udblødningsvandet fra kikærterne og de skylles godt.
Kom dem op i en foodprocessor sammen med resten af ingredienserne og kør, til dejen er ensartet.
Den skal være fast og ligesom en frikadellefars.
Form farsen til ca. 20 små kugler, som presses lidt flade.
Varm olien op ved middelhøj varme.
Steg kikærterne 4-5 stykker af gangen, så olien ikke taber varme.
Vend dem undervejs, så de bliver brune og sprøde på hver side- ca. 2-4 mim.
Falafler suger meget olie, så læg dem evt. på lidt køkkenrulle.

Mandag igen...

Mandag kommer altid hurtigere end forventet!
Søndag stod på alt det praktiske som rengøring, indkøb og vasketøj, men om aftenen var der plads til hygge:)
Kristian og Carsten skulle li ud og se lidt fodbold, så Lotte kunne passende blive smidt af hos mig til lidt tøsehygge:)
Nu er det hverdag igen, men har da heldigvis en fridag på fredag, så ugen er kun 4 dage i denne omgang!

søndag den 21. november 2010

Nougatcupcakes

Det her er nogle søde og syndige små bomber, som man kun spiser en af:)
Opskriften er fra Odense Marcipan, men med lidt moderationer, for jeg havde ikke nougat nok.
Det er fint nok med 100 g. nougat i muffinsene, men jeg tror at cremen ville være blevet bedre med alle 75 g. nougat i, hvor jeg kun brugte 50 g.
Jeg brugte også lidt mere mel, for jeg synes dejen var alt for flydende.
De blev gode, saftige og søde.
Lidt hakkede nødder eller appelsinsaft ville sikkert heller ikke være dårligt deri:)

Nougatcupcakes (12 stk.)
50 g. smør
150 g. sukker
100 g. nougat
2 æg
125 g. mælk
125 g. hvedemel
1½ tsk. bagepulver

Creme:
200 g. flormelis
1 spsk. kakao
50-75 g. nougat
50 g. blødt smør
ca. 2 spsk. mælk

Riv nougaten ned i en skål.
Kom smør og sukkker ved og pisk det sammen.
Kom æggene i et af gangen og pisk dernæst mælken i.
Vend mælk og bagepulver i og rør, til dejen netop er ensartet.
Dejen skal være sej og flydende, men ikke sån sjaskvåd, så skal der røres lidt mere mel i.
Sæt 12 papirsforme ned i en muffinplade og fordel dejen heri.
Bag dine cupcakes ved 200 grader i ca. 15 min.
Lad dem køle af på en bagerist.

Bland flormelis og kakao.
Riv nougaten heri og kom smørret ved.
Pisk først ved lav hastighed og tilsæt mælken lidt af gangen.
Pisk til cremen er let og luftig, mindst 5 min- det skal nok komme.
Pynt kagerne med nougatcremen inden servering.

lørdag den 20. november 2010

Vote for Nadia!!

Nadia fra foodfanatic deltager i en vildt spændende konkurrence om et ophold på den berømte "Ballymaloe Cookery School" i Irland.
Et ophold, som Nadia ikke vil have mulighed for at deltage i, hvis hun ikke vinder konkurrencen.
Støt Nadia ved med din stemme: Klik på dette LINK og tryk "Like"- alt det kræver er 2 sek. af din tid og at du har en facebookprofil:)
 Hver stemme er med til at Nadia kommer tættere på sin drøm. Så tryk løs!

Er du begyndt..

Om en måneds tid er der jul..
Her i ugen har jeg fundet mine julebøger frem for lidt inspiration til adventskrans og julepynt. Og lidt julegodter, selvfølgeligt.
Idag har mor og mig haft hundene med i "Professorens Plantage", en dejlig skov langs vandet mellem Lyngså og Sæby.
Jeg fik samlet lidt af den der hvide mos, som jeg skal bruge til min dekoration.
Vi har også løbet op og ned af klitterne sammen med hundene mens vi hylede og hvinede.
De synes heldigvis ikke, at vi er pinlige, tværtimod synes de vidst, at det var meget sjovt.
Jeg håber ikke, at nogen så os. Selv skovens dyr må være flygtet af al den spetakel:)

Nu sner det!

Æhh... Lidt slud synes jeg måske er en underdrivelse, for her er da helt hvidt!
Fik lidt en overraskelse da jeg stod op og kiggede ud i alt det hvide:)
Det er den rigtig kolde og våde slags sne der er kommet, så det er ikke lige mig.
Nu vil jeg li klaske nogle muffins sammen og så køre hjem til Voerså en tur. Når jeg har støvet de store støvler af:)
Er der sne, der hvor du er?

fredag den 19. november 2010

Madbloggertræffet...

Så er deltagerlisten til det store MADBLOGGERTRÆF d. 12. marts 2011 sendt ud og nøj, hvor kommer der mange jeg glæder mig til at møde i den virkelige verden!
Virkeligt et godt initiativ:)

Manglende mad...

Der er ikke meget mad-blogger over mig for tiden, men overskuddet er ikke så stort og så er det de gamle retter der kommer på bordet herhjemme og nogle gange lidt hurtige løsninger som salat eller sandwich.
Fiskefrikadeller, pasta bolognese og suppe har været på menuen...
Idag blev det en omgang italiensk kærlighedsmad, som må være en af mine livretter.
Enkel forberedelse, hurtig tilberedning og så er der lige plads til at tænde et par stearinlys og trække en flaske vin op inden der er serveret. Mums.. Idag jævnede jeg med lidt piskefløde, det skader ingenting:)
Normalt craver jeg efter nogle bestemte ting; pasta, fisk, tomat, pesto osv og det er ligesom der min inspiration kommer fra, men lige for tiden er det eneste jeg craver efter chokoladekage og mandariner, men det er der nu ikke så meget at skrive om, haha...
Jeg håber at appetitten og lysten til at lave mad snart vender stærkt tilbage sammen med lidt overskud:)
Nu vil jeg se en lille film og nyde en flødeskumskage!

Fredag..

Helt på toppen er jeg ikke, men der er weekend lige om hjørnet, så det må bar være om at bide tænderne sammen og vente på, at klokken bliver 14 og peugoten kan vendes mod Nørresundby igen.
Vi havde egentligt spændende planer for weekenden, men det er droppet igen, for jeg vil helst bar dovne herhjemme.
Go' weekend!

torsdag den 18. november 2010

Syg...

De sidste dage har jeg følt mig temmeligt dårlig og igår ramte det også Kristian- ikke godt, når sygehjælperen også er syg!
Idag er derfor bar tilbragt i sengen. Det er ikke mange vågne timer vi har haft.
Jeg er stadig noget slatten, men det går da fremad og jeg er i det mindste ikke vildt træt mere, kun lidt træt og sån lidt forvirret, som man nu engang er, når man ikke rigtig opdager at dagen nærmest er gået..

onsdag den 17. november 2010

Blogger-hjælp...

Æhm... Nogen der ved hvordan jeg kan få billedet i toppen til at fylde hele sidens bredde?

Onsdag aften..

Varme. Hygge. Stearinlys.
Risalamande til dessert.
Sån skal en onsdag aften være efter en hård dag på arbejde og et lidt skrantende helbred, der ikke helt vil som jeg vil.
Kristian forkæler mig virkeligt og idag er mit første nummer af SpisBedre kommet, for han har bestilt mig et abonnement.
Så nu vil jeg synke heeelt ned i den gode stol med tæpper og sokker:)

5 ting...

Her i vintermørket, hvor alt er lidt gråt, trist og kedeligt er det godt at huske sig selv på, hvad der gør en glad, så det hele ikke forsumper:)
5 ting der gør mig glad i november:

1: Friske blomster
2: Frostvejr
3: En varm hund, der snorker
4: Chokoladekage
5: At sove i ske

Hvad gør dig glad i november?

tirsdag den 16. november 2010

MissMuffin tester: Coolstuff


Ligesom mange andre bloggere har jeg taget imod tilbuddet om at blive test-blogger hos Coolstuff, så jeg modtog et gavekort på 200 kr, som jeg fluks måtte ha brugt:)
Straks faldt forelskelsen på dette seje kagestempel til 99 kr., men så skulle Kristian også lige tjekke siden og så endte det med denne her:


Yep, jeg har li bestilt en fjernstyret helikopter til legebarnet herhjemme:)

Coolstuff har rigtig mange fine og sjove sager.
Disse sjove bageforme eller denne super fine computertaske blev jeg også hurtigt forelsket i:)
I disse dage (16-18 november) er der fri fragt til køb over 250 kr.
Eneste minus er, at bruger man et gavekort, så tæller de her 200 kr. altså åbenbart ikke som et køb og der er derfor ikke fri fragt- for så havde jeg nok købt begge dele, men så bliver jeg nærig hvis fragten også skal oveni:)

Skulle du også have lyst til at blive test-blogger for coolstuff, så kig li forbi HER og læs mere:)

Tirsdag...

Tirsdage som idag burde holdes hjemme under dynen.
Føler mig noget mat og slatten, men  ikke  dårlig. Bare sån lidt ved siden af mig selv..
Det er ikke sån med den vintertid.
Vi var i madklubben igår, til 3-retter mad og en omgang Besserwisser i en væmmelig pædagogisk udgave- fik hvertfald endnu engang bekræftet, at jeg er totalt tonedøv, haha.
Idag er det bar arbejde og så hjem og lave ingenting!

mandag den 15. november 2010

En nye uge..

Hyacintherne er noget af det bedste ved vinteren.
De er smukke og velduftende.
Blomstermanden på torvet sælger 3 for en 20'er, så jeg snuppede 3 af de lyserøde i lørdags.
Nu er det bar at vente på, at de giver et par dage med velduft:)
Jeg forstår ikke, at det allerede er mandag igen.
Hvor bliver de weekender af?!
Madklubben blev aflyst sidste mandag, men nu prøver vi om det ikke kan lykkes idag.

søndag den 14. november 2010

Dejlig lørdag..


Lørdag var bar en af de skønneste dage jeg længe har haft..
Der blev virkeligt snakket igennem, både store emner og et par røverhistorier, men vi spiste os igennem al den dejlige mad og kage Lotte havde lavet til os.
En dejlig gåtur blev det til både idag og igår og masser af hygge foran brændeovnen.
Det er skønt at være i sommerhus i godt selskab!

lørdag den 13. november 2010

Sommerhus...

Nu pakker jeg Emma, gaver og en lækker chokoladekage sammen med varmt tøj, gode sko og godt humør, for nu smutter jeg en tur i sommerhus!
Søde Lotte fejre fødselsdag, så nu vil jeg tilbringe et døgns tid med at hygge, snakke og spise sammen med en flok dejlige damer.
Håber vejret klarer lidt op, så vi kan komme til stranden og gå bar en smule af kalorierne af os, haha..

Inspiration...

Smukke billeder, som inspirere mig lige for tiden- boligmæssigt, madmæssigt og tøjmæssigt:)

fredag den 12. november 2010

Boots...

Jeg har længe sukket over de her støvler og idag blev de mine, endda doneret af Kristian:)
De er fra Pieces og har kun kostet 400 kr, men så er de selvfølgeligt heller ikke i læder, men det gør mig ikke så meget, for det var bar li helt præcis den model jeg bedst kunne li...
En lille pakke til fødselsdagsbarnet kom også med hjem, så nu må vi se om det er noget hun kan li:)
Nu skal der steges fiskefrikadeller og holdes weekend. Ahh....

Sweet dreams...

Hvad mon hun drømmer om hende Emma? Gåture ved stranden, søndag morgen under dynen eller måske ostepops?
Det er ikke godt at vide, men sov godt, det gjorde hun:)

Nu er der endeligt weekend igen.
Idag med lidt shopping, for jeg skal ind og kigge lidt på nogle støvler, som jeg har været forelsket i længe..
Et smut forbi Søstrene Grene kommer jeg nok også, for der skal indkøbes bånd og papir til julens mange pakker. Der ligger allerede et par stykker og afventer indpakning.
Lørdag byder på sommerhus-hygge for Emma og mig sammen med dejlige damer..
Søde Lotte holder fødselsdag i sommerhuset, så det bliver noget med gåtur ved stranden, hygge foran brændeovnen og masser af god mad. Jeg glæder mig!
Er jeg frisk, så smutter jeg nok li på torvet lørdag morgen efter det obligatoriske: ost og blomster.
Nu må vi se. Det bliver en god weekend!

torsdag den 11. november 2010

Madbloggerne i TV:)

Husk at se Aftenshowet på DR1 i aften kl. 18.00.
Lars Bachmann fra Madmagasinet, hvor jeg jo skriver lidt for, skal deltage og der vil være flere madbloggere til stede, som vil blogge live.
Spændende for sån en madblogger-nørd som mig hvertfald:)

(Desværre må jeg nøjes med genudsendelsen på nettet, for jeg har lovet at være chauffør for Kristian pg nogle venner til noget koncert og da vidste jeg ikke, at der kom et spændende program li på det tidspunkt! )

Grove rugbrød med surdej

Sidste gang jeg bagte rugbrød blev resultatet faktisk helt ok.
Ikke så meget smag, men Kristian kunne godt li det.
Jeg fik en masse gode råd til rugbrødsbagning og blev også opfordret til at prøve denne opskrift, hvilket jeg så gjorde den anden dag.
Opskriften drillede mig dog noget kun, den ville blive alt for tør hvis al rugmelet skulle i, så jeg måtte droppe det. 
Jeg har også tilsat lidt mere væske og et par andre små ændringer så det virkede rigtigt.
 Resultatet er dog stadig blevet okay, lidt klægt og svært at skære, men med en lækker skorpe og rigtig god smag.
Jeg havde en surdej på lager, men har du ikke det så følg opskriften fra Arlas hjemmeside:)

Grove rugbrød med surdej (2-3 stk)
Dag 1:
1 portion surdej (ca. 275 g. surdej)
4 dl. vand
1½ dl. ymer, ylette eller tykmælk
2 spsk. mørk sirup
4 spsk. groft salt
500 g. rugmel
500 g. knækkede rugkerner
500 g. knækkede hvedekerner (brugte en blanding af hvedekerner, 5-kornsblanding og solsikkefrø)
1 liter vand

Dag 2:
20 g. gær
1 spsk vand
1 hvidtøl
3 dl. vand
500 g. rugmel

Dag 1: Tag 1 spsk. af surdejen og kom det i en skål sammen med kernerne og vandet.
Dæk det til og lad skålen stå på løkkenbordet et døgns tid.
Kom surdejen op i en meget stor skål. Rør vand, tykmælk, sirup, salt og rugmel i.
Dæk skålen til og lad den stå på køkkenbordet i et døgns tid.

Dag 2: Opløs gæren i vandet og rør blandingen i grundejen sammen med øl, vand, rugmel og de udblødte kerner. Rør den godt sammen- det er hårdt arbejde.
Tag så surdej fra til næste rugbrødsbagning- ca. 275 g. Opbevares i en lufttæt beholder med låg i køleskabet- den kan holde sig ca. 3 uger og derefter skal den fodres med lidt vand og mel.
Fordel resten af dejen i 2-3 smurte rugbrødsforme og lad dem hæve tildækket på køkkenbordet i ca. 3 timer.
Stil rugbrødene i en kold ovn og bag dem 2 timer ved 200 grader.
Tag dem ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.
Kommes i plasticposer mens de stadig er lune.

onsdag den 10. november 2010

MissMuffins rødkålssalat med appelsin og valnødder..

Mortens aften er ikke noget vi har tradition for i min familie, men nu kan jeg godt li and, så jeg greb muligheden for at få and og SOVS idag:)
Tror faktisk, at sovsen er den bedste ting ved at få and, haha..
Vi fik bar et par andelår med kogte kartofler, sovs og så en knasende rødkålssalat til.
Rødkålsslaten er der vidst ikke noget nyt i, men god det er den og salat skal der altså til den tunge mad!
Emma synes vidst også at det er en fest, for hun har fået en klat sovs i hendes hundepiller idag og det er noget der passer de kræsne smagsløg:)

MissMuffins rødkålssalat med appelsin og valnødder (2 pers)
1/4 hoved rødkål
½ appelsin
50 g valnødder
1 spsk. finthakket persille
1 spsk. olivenolie
½ spsk. citronsaft
lidt salt

Fjern det yderste blade på rødkålen og snit det meget fint.
Skræl appelsinen og fjern hinderne. Skær appelsinkødet i små stykker.
Hak valnødderne groft.
Bland det hele sammen i en skål og lad det trække 5 min inden servering.

Abstinenser..






ÅÅÅÅhaaaa, det der væddemål er begyndt at holde lidt hårdt.
Har seriøse kogebogs-abstinenser for tiden og gramser lystigt på alle dem jeg møder på min vej.
Men jeg er ikke faldet i!!
Ovenstående måtte meget gerne komme hjem til mig at bo.
Nu er der snart jul, så mon ikke de ryger på ønskeseddelen- man har vel lov at håbe:)

Morgensur:)

Et meget gammelt billede af Emma:)

tirsdag den 9. november 2010

Lidt af hvert...

Altså det der snevejr, det har jeg altså ikke meget fidus til. Det er alt for dejligt, det vådt og alt for koldt..
Så vi strejker, Emma og mig. Inde i sofaen, med sokker og pyjamas.
Nu hvor Kristian ikke var hjemme, så blev det bar til en rest tomatsuppe fra fryseren.
Nemt, nærende og varmende.
Snart er mine rugbrød færdigbagte, så her dufter skønt af nybagt brød, mandariner og shampoo, for jeg har lige været i et velduftende og skoldhedt bad..
God tirsdag:)

Søvnig tirsdag...

Ynglings-morgenmaden lige for tiden: Ymer, hjemmelavet müsli og æblegrød.. Uhm...
Kunne godt nok li ha brugt 5 min. mere under dynen, men det går vidst ikke, for så kommer jeg ikke op igen idag...
Kristian skal igen igen igen ud at se fodbold i aften, så Emma og mig er alene hjemme. Måske vi laver aftensmad, måske vi bar snupper en suppe fra fryseren og så elleres flader ud for resten af pengene...
Nå ja, vi skal selvfølgeligt også li ha bagt en omgang rugbrød mere, for der står hele 2 skåle og hygger ude i køkkenet.
Nu skal arbejdsdagen bar overståes, så jeg kan komme hjem igen:)

P:S: Hvad sker der li for det snevejr der har ramt det nordjyske?!!
Syns godt nok li at det er lidt tidligt på den...

mandag den 8. november 2010

MissMuffins Kastanjeboller...


Kastanjer er ikke noget, som jeg rigtig har prøvet før, men jeg købte alligvel en lille portion i Sallings supermarked i sidste uge og så var det bar med at finde på noget, som de skulle bruges til...
Spisekastanjer er IKKE det samme som de kastanjer, som man kan samle i naturen og lave kastanjedyr af. Hestekastanjerne er giftige, så lad dem endeligt ligge:)
Det er svært at beskrive, hvad kastanjerne smager af. De er ret nøddeagtige og har en svag sødme, som jeg synes minder lidt om.... svesker!
Bollerne blev rigtig gode og er perfekte til den søde tand, når jeg kommer træt hjem fra arbejde- men det er ikke nogen man bliver tynd af, haha..
Har lige spist ½ med ost og ½ med nutella som en lille dessert og de smagte dejligt med begge dele.
Hvis du ikke lige kan komme i nærheden af kastanjer, så brug valnødder i stedet.

MissMuffins kastanjeboller (10 stk)
10 kastanjer
25 g. gær
2½ dl. danskvand
½ dl. sukker
1 dl. brun farin
1 stort æg
50 g. smeltet smør
150 g. sigtet speltmel
300-350 g hvedemel

Skær et kryds i kanstanjerne  (pas på fingrene) og læg dem i en stor gryde.
Kom vand ved, så kastanjerne lige er dækket og ikke mere. Kog dem ved svag varme i ca. 30 min- pas på de ikke koger tør!
Lad kastanjerne afkøle lidt og pil så skallen og den brune hinde af hver kastanje.
Hak dem groft.
Rør gæren ud i danskvandet og tilsæt de hakkede kastanjer, sukker, farin og ægget. Rør det godt sammen.
Tilsæt speltmelet og rør dejen glat.
Rør hvedemelet i skiftevis med smørret, til dejen har en passende konsistens.
Den skal være fast, glat og elastisk- sørg for at ælte den godt.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
Del dejen i 10 lige store stykker uden at ælte den igennem.
Form hvert stykke til en bolle og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Lad efterhæve ca. 15 min under et fugtigt viskestykke.
Pensel bollerne med vand og drys med sukker inden de bages ca. 10 min ved 200 grader varmluft.
Lad dem køle af på en rist.