torsdag den 31. december 2009

Godt nytår!

Godt Nytår til alle jer søde mennesker der læser med på bloggen:)
Jeg håber i får en rigtig dejlig aften og kommer godt ind i det nye år:)

Nytårsforsætter er ikke noget jeg dyrker, men jeg har da nogle ønsker og mål for det nye år, som jeg håber der vil blive opfyldt:
  • At Kristians lejlighed bliver solgt, så vi kan få det hus vi drømmer om
  • At der bliver råd til, at vi kan komme på sommerferie i år, gerne til Italien
  • At jeg ikke spiser Nutella hver dag(virkelig dårlig vane)
  • At vi vinder i Lotto
  • At jeg får overtalt Kristian til at kolonihaven bliver malet pastelgrøn
  • At jeg bliver bedre til at se alle mine dejlige veninder noget oftere
  • At jeg lærer at hækle og/eller strikke
  • At mine tomater i kolonihaven bliver bedre en Pap's
  • At jeg lærer at stå på rulleskøjter

Så må jeg se om et års tid, om bar noget af det går i opfyldese:)

Ha en dejlig aften allesammen:)

Langstidshævede hvedeflutes...

Så er der bagt flutes til i aften.
Jeg har bagt dem flere gange og selvom de aldrig bliver særligt pæne og slet ikke ligner dem på billedet, så er jeg godt tilfreds med dem, for de smager bar rigtig godt!
Opskriften er fra Amo's "Den store bagebog 2".
Jeg er ret sikker på at det vil være nemmest at lave dejen i en røremaskine, for den er lidt hård at arbejde med, da den er ret klistret.

Langtishævede hvedeflutes(3 stk)
15-20 g gær
½ liter iskoldt vand
1½ tsk groft salt
675-700 g hvedemel

Rør gæren ud i det kolde vand.
Tilsæt salt og melet lidt af gangen. Rør til en sej, elastisk og temmeligt klistret dej- den bliver mindre klisteret under hævningen.
Smør en stor skål med olie og kom dejen deri. Dæk den godt til med film og lad den hæve natten over i køleskabet. Dejen kommer til at fylde en del, så sørg for at skålen er stor nok:)
Vend dejen ud på en meldrysset bord og del den i 3 stykker uden at ælte den.
Tril dejen til 3 lange pølser og sno dem. Forsøg at lave dem så tynde som muligt, for de trækker sig lidt sammen og hæver en del.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket 45 min.
Bag dem ved 230 gr. varmluft i 8 minutter. Skru derefter ned på 180 grader varmluft og bag dem yderligere 12 min. De tager ikke så meget farve, men de skal lyde hule når du banker på dem i bunden.

Forberedelser...

Emma snorker igennem i hendes kurv og jeg sidder bar i den gode stol og fiser den af.
Snart må vi vidst hellere videre i programmet, for de skal li laves lidt inden vi kan slappe af..
Kagen til desserten blev bagt igår, så den er faktisk klar. Dejen til flutesene har hævet sig enormt stor inde i køleskabet, så dem skal jeg li have bagt. Filopakkerne til forretten skal jeg også have kigget på, men så er det vidst også det. Så er der vidst tid for en middagslur og et bad:)
Selvom Emma ikke er bange for fyrværkeriet, så bryder jeg mig ikke om hun er alene hjemme. Fordi hun er så gammel og tvær, kan hun ikke komme med op til Charlotte og Carsten, for hende og Ollie æder hinanden. Så hende skal vi li have smidt af i Voerså på vejen, så kan hun bo på min lillebrors værelse til vi kommer efter hende igen imorgen..
Hvad jeg skal ha på har jeg heller ikke opklaret endnu- kun at det ikke må stramme, for der skal være plads til al den lækre mad:)

onsdag den 30. december 2009

Frække sager:)

Der er forbud mod kalendere med nøgne damer herhjemme, så Kristian må nøjes med de her frække tegninger:)
Jeg faldt over dem i en mærkelig butik her i Nørresundby og overraskende nok skulle de ikke have en hel formue for dem, som de oftest skal når jeg har fundet dem på loppemarkeder og ligende steder. Det kunne bedst betale sig at købe 12, så det gjorde jeg, men kun en 3-4 stykker skal i sorte rammer og op at hænge. De resterende må jeg se om veninderne vil have, ellers skal jeg nok finde på et eller andet de kan bruges til.
Hende her er april, så der er en fra hver måned i året.
Jeg synes de er sjove, så nu skal jeg bar lige have fundet nogle passende rammer til dem.

Nytårsmenu 2010

Puha, efter en tur i hele 4 supermarkeder, er det nu lykkedes at hive ingredienserne til nytårets forret og dessert hjem. Lotte og Carsten står nemlig for hovedretten, så det skal jeg ikke tænke på.


Nytårsmenu 2010
------------------------------------------------------------------------
Forret:
Filopakker med parmaskinke, mozzarella og krydderurter
------------------------
Hovedret:
Oksecuvette med flødekartofler, salat og hjemmebagte flutes
--------------------------
Dessert:
Kastanje-chokoladekage med hindbærsorbet og frisk frugt
------------------------
Hvis jeg husker det vil der komme billeder og opskrifter dertil en af dagene, nu må vi se:)

Onsdag..

Emma insisterede på at skulle ud at gå her til morgen, så det måtte vi så. Eller retter sagt, vi skøjtede rundt og jeg var ved at ryge på røven flere gange. Nøj, hvor er der altså glat ude!
Luften er kold og frisk og dufter af kanelsnegle. Det gør den hvertfald her i Østergade, hvor bageren bor. Sån en fristelse måtte betyde rundstykker, så jeg måtte li en smut forbi bagefter:) Uhm, rundstykker med Nutella:)
Kristian sover stadig, han har et godt sovehjerte. Så må vi morgenfriske være stille lidt endnu. Ikke fordi jeg har planer om at lave noget, for det eneste der er på programmet idag er vores del af indkøb til nytårsaften imorgen.
Forretten skulle være hummer, men det bliver det ikke alligevelle. Så foreslog jeg en opskrift med stegt feta, men så var der en kræsen deltager der nærmest besvimede:p Så nu ved jeg ikke rigtig hvad det skal være. Nogen forslag(helst uden rejer)...?

tirsdag den 29. december 2009

Skralderbang...

På den anden side af vejen lå der for år tilbage en folkeskole, som nu er omdannet til en kommunal forvaltning.
Da Østergade er ret trafikeret, blev der lavet en gangtunnel under vejen, så skolebørnene kunne komme sikkert i skole. Idag bruges den vidst af de færreste og jeg syns den er vildt uhyggelig(og lugter af tis!), så jeg går sjældent derned igennem.
Lige de her dage bander jeg den og byens møgunger langt væk!
Hvis der sprænges ulovligt fyrværkeri i sån en tunnel, så siger det BANG. Faktisk så meget bang at ruderne vibrere og glassene klirrer ude i køkkenet.
Emma rører det heldigvis ikke, men jeg må indrømme at jeg hopper en halv meter i sofaen hver gang.. Hele aftenen er der nogen, der med jævne mellemrum har sprunget noget dernede og det irritere mig virkeligt. Lidt raketter og sager hidser mig ikke op, men det der er både ulovligt, farligt og pisse frækt at fyrer sådan noget skidt af.
Nu håber jeg ikke de fortsætter hele natten, så må jagten gå i pyjamas, for det er bar belastende!

Hurtigt tur-retur...

Puha, Storcenteret er et sandt udsalgs-bytte-nytårs-helvede idag!
Jeg nåede heldigvis det jeg skulle, så jeg kunne flygte i god tid inden allle mennesker er stået op. Lidt julegave-penge havde jeg et øjeblik glemt, at jeg havde, men de blev fornuftigt brugt på 2 par jeans og en lille lodden hue. Fornuftigt og måske lidt kedeligt, men jeg mangler så frygteligt. Hårbøjler, silketoppe og glimtende smykker(nå ja, og kogebøger, blomster og magasiner) er normalt det jeg kaster min sparsomme elevløn efter, så bukser er ikke det der findes mest af i mit skab.
Dejligt!

Kogebogen blev Trine Hahnemanns "365 hverdagsretter", selvom det var svært at vælge. Jeg ville egentligt have haft Claus Meyers nye bagebog, men den havde de ikke flere af. Denne her er fuld af spændende opskrifter på hverdagsmad og hverdag er der jo mest af, så den skal sikkert nok blive brugt rigtig flittigt:)

Nu skal jeg fise den af i sofaen et par timer med te og chokolade mens den bliver kigget igennem:)

Tirsdag..

Kristian kører bilen på værksted idag, den har li et par småskavanker der skal følges op på og hans mekaniker kunne li klemme ham ind idag. Så kan han også tage min computer med på værksted, for den er købt i samme by..
Lidt sne er faldet her i nat, men heldigvis ikke noget af betydning...
Jeg tror, at jeg vil tage mig sammen og få byttet de gaver der skal byttes idag. Den ene er en kogebog, som jeg har i forvejen, så nu må vi se om jeg kan bestemme mig for hvilken en jeg skal ha i stedet:)
En masse udsalgs-shopping bliver det vidst ikke til, for julen har gjort mig fattig. Men skidt, jeg mangler vidst heller ikke noget. Måske li en buket blomster, men den finder jeg næppe på udsalg:)

mandag den 28. december 2009

Grøntsagsgullash..

Grønt og vitaminer skal der til ovenpå al den her julemad, slik og sodavand, så idag har vi fået grøntsagsgullash, også en opskrift fra det nye nummer af BoligLiv.
Kristian er ikke særligt vild med hverken rodfrugter, salat eller kylling, så jeg tror han synes det var lidt hårdt, men jeg synes det smager ganske godt:)
Opskriften er egentligt tiltænkt som en vegetarret og jeg kunne sagtens forestille mig den smager super godt bar med brune ris og salat til, men nu fik vi li lidt kylling til.
Der er mad til mange i den her portion, så næste gang vil jeg kun lave halvdelen.

Grøntsagsgullash(4-6 pers)
1 løg
2 store gulerødder
½ lille knoldselleri
2 persillerødder eller pastinakker
400 g kartofler
1 fed hvidløg
2 tsk spidskommen
1 tsk paprika
2 ds. hakkede, flåede tomater(den ene blev med basilikum/oregano)
1 dåse tomatpure a' 70 g
1 dl fløde
1 bdt persille
50 g mandler
salt, peber
olivenolie, lidt chili og citronsaft

Pil løget og hak det fint.
Skræl rodfrugter og kartofler og skær dem i tern.
Varm lidt olivenolie i en stor gryde og steg løget heri, til de er klare og bløde.
Tilsæt grøntsagerne og presset hvidløg- vend godt rundt.
Tilsæt paprika, spidskommen og evt. lidt chili sammen med dåsetomater og tomatpure.
Lad det hele simre under låg i ca. 30 min til de er møre.
Tilsæt fløde og smag til med alt, peber og citronsaft.
Hak persille og mandler og drys over ved serveringen.

Havreboller med æble og tranebær...

Lidt brød skal der til her i juleferien og der er flere spændende opskrifter på brød i det nye BoligLiv.
Idag blev det disse saftige boller med en dejlig spørd skorpe, som passer rigtig godt til Nutella eller ost:)
Næste gang vil jeg nok rive æblet groft i stedet for at skære det i tern, for de svulmer godt op undervejs og bliver en anelse for tydelige...

Havreboller med æble og tranebær(ca. 10-12 stk)
Havregrød:
1 æble
2 dl vand
2 dl mælk
60 g havregryn

Dej:
2 dl A38 eller yoghurt naturel
50 g gær
1 spsk honning eller sirup
2 tsk groft salt
75 g tørrede tranebær(jeg havde dog kun 55 g )
100 g rugmel
500 g hvedemel

Skræl æblet, fjern kernehuset og skær det i små tern eller riv det groft.
Kom æble, vand, mælk og havregryn i en lille gryde og kog ved jævn varme i ca. 2 min. til en lind grød.
Tag grøden af varmen og lad den afkøle til den er fingervarm.
Rør gæren ud i yoghurten og tilsæt honning, salt, tranebær og havregrøden.
Rør derefter rugmelet i.
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt den igennem til en fast og klistert dej.
Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.
Fordel dejen i 10-12 klatter- dejen er ret klistret og ikke til at forme, men bollerne bliver ganske nydelige alligevel:)
Bag bollerne 15-20 min ved 2oo grader.

søndag den 27. december 2009

Sløvhed i Østergade...

Så er alt julepynten blevet pillet ned, med må vente til imorgen med at blive gemt væk.
Troldegrenen med snefnug og prismer får dog lov at blive hængende, for den er jeg blevet for glad for:)
Ellers er her lidt tomt og bart.
Efter jul og nytår skal der vidst fyldes op med masser af potteplanter og friske blomster, for dem har jeg ikke for mange af for tiden. Nu er det snart tid til primula igen, de er nogle skønne forårs-bebudere, men jeg modstog fristelsen i Bilka idag. I min verden hører de sig ikke helt til endnu og jeg har stadig ikke fået nok af hyacintherne:)
Bagekartoflerne bager i ovnen og sender dejlige dufte ud.
Snart skal der laves advocadosalat og tzatiki, inden at peberbøfferne skal på panden...
Slut med julemad for denne gang, det ligger altså for tungt i maven:)
Ikke meget er blevet bedrevet her i Østergade denne eftermiddag. Lidt vasketøj er vidst det eneste og så ellers film på sofaen for resten. Måske, og kun måske, vil jeg lokke Kristian med på en lille gåtur efter aftensmaden for at gå julemaden af, inden sofaen igen kalder. I aften kommer en af ynglingsfilmene nemlig, når TV2 sender Pirates of the Caribien...

Søndag...

Emma nyder, at vi har ferie og især, at dynerner har været med i sofaen. Så snorkes der igennem:)
Selvom jeg er tidligt oppe føler jeg mig nærmest lige så træt, som da jeg gik i seng, selvom jeg har sovet ganske godt. Julemaden gør mig tung og dvask:)
Så idag vil vi på tilbudsjagt for lillebror og hvis det er til, så vil vi også lige have handlet lidt, så der kan komme frugt, grønt og groft på menuen igen..
Kristian stemmer vidst på afslapning for resten af dagen, men jeg er ved at være lidt træt af julepynt, så det skal gerne ned idag og efterfølges af en rengøring.. Men det kunne selvfølgeligt også vente til imorgen, for vi har jo heldigvis begge juleferie i år:)

lørdag den 26. december 2009

Pakkeleg..

Puha, igen er vi temmeligt forspiste!
Mormor diskede op med masser af lækkerier, bla. hjemmebagt leverpostej med bacon. Uhm...
Efter rugbrød med sild og pålæg, grønlangkål og stuvet hvidkål med alverdens tilbehør og risalamande var det tid for en omgang pakkespil.
Kristian er ikke vant til at spille pakkespil i hans familie, så mon ikke ikke det var lidt et chok første gang, hvor hele familien forvandler sig til blodtørstige deltagere. Nu ved jeg snart ikke, om han selv er den værste:)
Idag var der stor rift om de pakker, der kunne tænkes at indeholde mormors hjemmestrikkede sokker:)
Jeg havde ikke meget held med mig idag, men alligevel blev det da til et par pakker...
Nu skal vi vidst bar slå mave for resten af aftenen og igen tidligt i seng.

Imorgen vil vi nemlig bevæge os ud i butiks-helvede. Ikke for at bytte, det venter vi lidt med endnu, men fordi lillebror er løbet over et godt tilbud, som vi har lovet at hente for ham..

Frittata med løg, broccoli og peberfrugt...

Anton har foræret mig Baronessens kogebog og selvom jeg synses, at hun er temmeligt frygtelig, så må jeg sige, at der er et par spændende opskrifter imellem:)
Juleaftensdags startede vi med denne frittata for at få noget solidt i maven inden det store gilde skulle stå og den smagte rigtig godt.
Den skulle nok ha været lavet i en noget mindre pande, men det gik. En anden gang vil lidt friske krydderurter, fx. purløg havde løftet den rigtig meget.
Vi spiste den med rugbrød, stegt bacon, friskpresset juice og lidt frugt til.

Frittata med løg, broccoli og peberfrugt
5 æggehvider
2 spsk. revet ost
2 spsk. hakket løg
½ kop rød peberfrugt i små tern
½ kop broccoli i små buketter
olivenolie
½ tsk. salt

Pisk æggehvider og ost i en skål.
Steg løgene i en smule olivenolie til de er bløde og klare.
Tilsæt broccoli og peberfrugt og svits dem med et minut.
Hæld æggemassen over grøntsagerne og drys salt over.
Lad frittaten stege færdig på panden under låg i 8-10 min, ved svag varme.


Her er så de mislykkede rugbrød. Som i kan se er skorpen temmeligt solid og revnet. Ingen succes. Jeg må finde en anden opskrift. Disse blev bagt efter "Mors rugbrød" fra "Varm på Brød og "Lun på boller"... Øv altså, det var mange goder sager der røg li i skraldespanden..

fredag den 25. december 2009

Nogle gange skal man bar la vær'...

Jeg havde jo dømt fuld afslapning for idag, men jeg sku bar liii bage de der rugbrød og koge risengrød til risalamanden.
Og hvad sker der? Rugbrødet bliver så hårdt i skorpen at tænderne kan knække og smager oveni ikke er noget som helst. Risengrøden brænder på, så jeg panisk må på tanken efter mælk og plage naboerne for risengryn.
Der er ikke andet for end at blive i sofaen, nyde duften af tulipanerne og lave absolut ingenting, indtil jeg skal i seng- tidligt i seng:)
Her i det nordjyske sner der og vejene er meget lidt pæne. Nu håber jeg på det bliver bedre, for imorgen skal vi nordpå til årets julefrokost hos mormor og morfar i Sæby...

1. juledag...

Jeg er først li stået op. Sån en omgang tung julemad og efterfølgende gaveorgie tager hårdt på kræfterne:)
Jeg har fået masser af fine julegaver og bedst er nok det nye digitalkamera Kristian har givet mig. Det skal jeg hvertfald lege lidt mere med idag:)
Nattøj, kogebøger, smykker, bageforme, tøj, Ole Henriksen produkter, musik, sko, julepynt og meget andet ventede under træet på mig, så jeg er hvertfald ikke blevet snydt:)
Maden var også rigtig god- jeg fik hvertfald al den sovs og kartofler jeg kunne spise:)
Dagen idag skal til bringes i nattøj, for der er dømt totalt afslapning. Vi skal nemlig spare på kræfterne til imorgen, hvor der skal spilles pakkespil hos mormor!
Jeg skal li ha bagt mit rugbrøds-forsøg og have kogt risengrød til endnu en omgang risalamande, men det kan vidst li gå. Måske Emma oss li skal have sig en gåtur...

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul!

Kære Allesammen
I ønskes en rigtig glædelig jul!
Jeg håber I går en dejlig aften sammen med familie og venner.
Knus MissMuffin

onsdag den 23. december 2009

Må jeg præsentere:


Den afskylige sne-pekingeser:)
Vejret er så dejligt ude, så Emma fik mig overtalt til at vi godt kunne gå en tur. Og hun nød det! Jeg ved ikke hvad det er sneen gør ved hende, men hun bliver helt overstadig:)
Bagefter gik jeg en lang tur med mig selv, men det endte i noget værre roderi.
Der går nogengange en lille dame rundt med en 2 store schæfere her i området og hun plejer ikke at have sån vildt meget kontrol over dem. Idag gik det så galt!
Hun kunne ikke holde dem, da de ville angribe en gammel dames rullepølse af en cockerspaniel, så de væltede hende og den ene slap løs.
Den gik li til angreb på cockerspanielen, så jeg måtte løbe gennem snedriverne i mine moonboots(ikke nemt) for at hjælpe. Det kom til at koste et par ødelagte vanter og 3 knækkede negle at få skildt dem af, men heldigvis stoppede en bil med 2 håndværkere og kom til undsætning, for jeg kunne heller ikke holde den.
Hvor var det synd for den gamle dame, hun blev så forskrækket og cockerspanielens skulder var revet helt op. Heldigvis var de 2 håndværkere så søde, at de puttede den ganle dame og hunden ind i bilen og kørte hende til dyrelægen- jeg havde ellers li set jeg måtte ha båret den tyksak hele vejen der ned selv..
Nu er jeg helt udmattet og iskold, for jeg blev temmeligt våd af kampen..
Nu vil jeg tø op til slutningen af Nigellas julekøkken på TV3Puls og så kalder rengøringen vidst...

Dagen før dagen...

Det er ikke til at forstå at det allerede er jul imorgen- men det syns man vidst hvert år:)
Turen til Lotte er uskudt, for vejene er ikke lige sjove at køre på og jeg er ikke særlig modig, men heldigvis kan det komme til at passe med at vi kigge indenom imorgen ..
Dagen idag skal gå med rengøring og støvsugning og så skal der koges risengrød. Ellers er der helt styr på min del af juleaften..
Kan jeg samle mig om det tror jeg at jeg vil gå en lang tur i sneen med mig selv og få lidt luft. Der er ikke meget gåtur til Emma i de her dage, for det kolde vejr og al sneen kan være hårdt for ryggen. Det er lidt synd for hende, for det er ikke meget hun oplever de her dage...

tirsdag den 22. december 2009

Adventskys..

Det lille hæfte der fulgte med et jule-nummer af "Alt for Damerne" var altså et godt køb! Der er stadig masser af opskrifter jeg ikke har fået afprøvet, men idag skulle den sidste for denne jul li bages. Nemlig de her små søde "Adventkys":)
Her er dejen også lidt træls at arbejde med, men efter en tur i fryseren var den nem nok at rulle ud mellem 2 stykker film.
Opskriften siger der er til 20 stk, men der så bliver dej i overskud, der kan bages som alm. småkager ved 190 gr. Derfor forbagte jeg kun de 20 stk, for at sikre der var marengs nok. Der var marengs til meget mere end den her portion kager, så det er bar med at forbage alle kagerne og så vil du få 40 adventskys, hvor jeg fik 20 stk + 20 alm. mandelkager og for meget marengs.

Adventskys(20-40 stk)

Mandeldej:
50 g smuttede mandler
250 g mel
150 g blødt smør
100 g flormelis
1 æg

Vaniljemarengs:
½ vaniljestang
4 æggehvider
150 g sukker

Blend mandlerne til mel.
Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej.
Kom den i film og frys den ca. en halv time.
Rul dejen ud mellem 2 store stykker film og udstik små kager i den form du nu har.
Kom kagerne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem 4-5 min ved 190 grader og afkøl.
Imens laves marengsen.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem godt med ca. 1 spsk sukker, så det fordeles jævnt.
Pisk resten af sukkeret sammen med æggehviderne til en sej marengs.
Tilsæt vaniljesukkeret og pisk igen.
Kom dem i en sprøjtepose med stjernetylle eller bar en plasticpose med hul og sprøjt små toppe ud på de forbagte kager.
Bag kagerne ved 100 gr i 35-40 min.
Afkøl dem helt, inden de kommes på tætsluttende kagedåser.

Tip: Dejen kan rulles til en stor pølse og skøres i skiver ligesom specier.
Bag dem gyldne og sprøde ved 190 grader og så er der mandelkager:)

Vaniljehjerter...

Disse hjerter er lavet efter opskrift fra NBH, som har bagt dem som en slags vaniljekranse. Nu hvor der ingen mandler er i, så synes jeg ikke de er rigtige vaniljekranse:)
Dejen er noget klistret at arbejde med, men jeg syns det hjalp efter en god tur i fryseren.
Ikke alle hjerterne blev lige pæne, men de skal jo oss bar ende i maven:)
De smager godt og sødt og med en fin eftersmag af marcipan..

Vaniljehjerter (20-30 stk)


150 g marcipan
125 g lys muscovadosukker
1 stang vanilje
275 g mel
175 g smør
2 tsk. flydende vaniljeekstrakt(kan udelades)
1 æg



Del marcipanen i mindre stykker og kom den i en foodprocessor sammen med mel, muscovadosukker og vaniljekorn.
Hak det hele godt sammen, til det bliver helt grynet.
Tilsæt smørret og hak igen.
Tilsæt vanilieekstrakt og æg, hak til dejen samler sig.
Tag den ud på bordet og saml den helt- den er noget klistret.
Pak den ind i film læg i køleskab i 1 times tid- eller fryseren lidt kortere tid.
Tril derefter dejen i pølser og form dem til hjerter, der lægges på bageplader med bagepapir. Bag dem på nederste rille ved 175 grader i ca. 6-8 minutter.
De skal være helt lyse, når de tages ud, også selvom de virker bløde og ubagte. Når de får lov til at køle af på bagerist, bliver de sprøde som de skal.
Lad dem blive helt KOLDE, inden de lægges i en dåse med tætsluttende låg.


Den store lillebror overnatter hos farmor og farfar pga sneen og han gik totalt i barndom da han opdagede jeg var ved at bage. Så resterne af dejen blev lavet til små slanger
og så fik den ellers ikke for lidt med glasur, frugtfarve og kagepynt- utroligt at han er 21 år, haha!

Der kom en tidlig julegave..

Jeg var en af heldige vinder af Mettes konkurrence og idag kom det fine lille billede af pigen fra kaffepakkerne. Mette skal have ros for sin indpakning, for jeg havde nær ikke fået den pakket ud:) Jeg håber ikke hun pakker sine julegaver ligeså godt ind, så får børnene hvertfald kamp til stregen:)
Jeg har altid godt kunne li motivet, så nu er spørgsmålet bar, om hvor det skal hænge. Måske i entreen, den er så trist og kedelig og kunne sagtens trænge til et fint billede...
Tusind tak Mette!
Jeg fik handlet sødmælk idag og der var ikke så mange mennesker inde i byen som igåt. Nu ønsker jeg mig bar et større køleskab, for 6 liter sødmælk fylder altså en del. Nå ja, og så 20 æg, 3 liter skummetmælk, 4 pakker smør og 2 overfyldte grøntsagsskuffer hjælper heller ikke på pladsproblemerne..
Sneen er virkeligt kommet til Nordjylland igen og den bider i kinderne sammen med den kolde vind. Ikke mere udgang til os idag! Jeg skulle egentligt gøre rent, men rengøring passer bedre til regnvejrsdage. Snevejr og bagning passer bedre sammen, så det er det jeg vil gøre, nemlig kaste mig ud i lidt ekstra småkagebagning og starte op på en surdej til rugbrød..

2 dage tilbage..

Uha, julen nærmer sig godt nok hurtigt nu..
Jeg har stadig 2 pakker, som jeg skal have afleveret.
Hvis vejret nu vil være ordenligt regner jeg med at gøre det imorgen, ellers må vi gøre det på vej til juleaften... Lidt dumt det ikke er blevet gjort noget før!
Idag skal jeg videre med rengøringen og så må jeg hellere tage godt med tøj på og bevæge mig til Føtex for at købe sødmælk... Der loves mere sne og godt med vind, så det kommer nok til at føles frygteligt koldt!
Er i ved at være klar til jul?

mandag den 21. december 2009

Bilka-helvede!

Hvorfor sidder folk ikke hjemme i sofaen og ser julekalender med deres unger sån en mandag aften?!
I stedet var hele Aalborg i Bilka og jeg troede ellers li at vi var snedige og kom uden om det værste..
Sødmælk var udsolgt og de eneste æg der var tilbage var afskylige ikke-økologiske æg, som jeg stadig har dårlig samvittighed over jeg købte! Hvis julemanden hører om det, så får jeg ingen julegaver!!!
Sødmælken skal lige jagtes imorgen, men ellers har vi hvad vi skal bruge for at klare os julen over... Og det er faktisk ikke ret meget. Ingredienser til brød, frugt, mælk og pålæg er det eneste vi får brug for med al den mad vi ellers skal fylde os med!

Snart juleklar...

Den sidste julegave er købt og pakket ind.
Mandelgaven er også i hus..
Jeg nåede det heldigvis, inden for mange mennesker var stået op og taget til byen...
Hjemme igen fik jeg vasket op, støvsuget og vasket gulv, ryddet grundigt op, gjort køleskabet rent indvendigt og udvendigt(nøj hvor jeg fortryder, at jeg insisterede på et køleskab i stål) og nusset lidt om de evigt forsømte potteplanter...
Imorgen skal ovnen gøres rent(hadearbejde), der skal vaskes tøj og badeværelset skal have en overhaling. Så er jeg klar til et par dage med totalt afslapning:) Eller, jeg skal koge enorme mængder risengrød til risalamande, bage de sidste julesmåkager og så tror jeg også lige jeg skal prøve at bage rugbrød!
Nå ja, og så mangler vi også lige at få købt ind. Jeg har skrevet en huskeseddel og hvad Kristian ikke ved endnu er, at den skal bruges i aften, for så er det overstået:)
Nu vil jeg lige få skrællet kartofler og rodfrugter, så de kan smides i min römertopf med en kylling og passe sig selv til vi skal have aftensmad..
Godt jeg har juleferie:)

Juleferie-start...

Åh ha, juleferie!
Hvor er det tiltrængt med sån en omgang fridage til at få ordnet det sidste i.
Her til formiddag smutter jeg ind til byen og køber de sidste 2 julegaver, så kan de overståes i et fint og roligt tempo. Jeg håber ikke, at alt for mange med juleferie har fået samme ide:)
Imorgen skal der gøres rent, ryddes op og vaskes tøj, så dagene skal nok komme til at gå..
Min computer er stadig helt død, så den må vi få afleveret her i næste uge, for vi kan vidst ikke nå det inden jul. Det gør nok heller ingen forskel.. Så jeg roder stadig rundt på Kristians computer og gemmer billeder af kager og alverdens sager rundt omkring, haha...

søndag den 20. december 2009

Prinsessens æblebehag...

I et nummer af boligliv fulgte der et lille hæfte med opskrifter fra"Rollinger & roulader" med. Der er mange spændende ting i, så bogen kunne godt havne på min ønskeseddel.
I første omgang har jeg forsøgt mig med denne æblekage, som smager rigtig godt, men dejen er noget træls at arbejde med!
Desuden udskiftede jeg de 100 g rosiner med ½ dl ekstra mandler, for varme rosiner havde jeg ikke lige lyst til idag.

Prinsessens æblebehag
Dej:
175 g smør
250 g hvedemel
½ tsk salt
100 g sukker
1 æg
2 spsk piskefløde

Fyld:
1 kg æbler- helst coxorange, skrællede og i både
1 tsk kanel
3/4 dl sukker
1 dl hakkede mandler
(evt. 100 g rosiner og kun ½ dl mandler)

Remonce:
60 g smør
60 g sukker
50 g hakkede mandler

Smuldr smørret ned i melet.
Tilsæt resten af ingredienser og sammen det til en dej.
Lad den hvile koldt ca. 1 time.
Rul dejen tyndt ud og skær 2 stykker til, så de passer til en springform.
Beklæd bunden med det ene stykke og sidderne med resterne af dejen.
Bland fyldet sammen og hæld ned i formen.
Kom den anden bund over som et låg og pres kanten godt ned- jeg smurte dejen i bunden og lang siderne og kom resten over som en smudredej, da den slet ikke kunne udrulles.
Rør smør og sukker hvidt og tilsæt hakkede mandler.
Hæld det over tærten og prik huller i låget med en gaffel.
Bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i ca. 50 min(jeg gav den 40 min)

Gammeldags julekage med rosiner...

Da varmen blev fixet igår blev jeg også lidt mere omgængelig. Jeg fik endda så meget overskud at jeg fik lyst til at bage!
Møgungen bliver 18 imorgen, men gider ikke en masse fest. Så han har inviteret sin søster til frokost hjemme i Voerså og så kunne jeg passende bage lidt kage. Det ender med 2 slags endda!
Denne her er fra et nummer af Isabellas, men med lidt ændringer. Da jeg ikke havde kærnemælk brugte jeg 3 dl sødmælk + 1 dl græsk yoghurt. Da der kun var 200 g akaciehonning tilbage i min flaske kom der lidt mørk sirup og alm. honning i for den sidste slat og det ser nu ud til at virke fint.
Dejen er lidt hård at røre sammen, så jer blærerøve med en røremaskine kan med fordel bruge den:)
Det ville sikkert klæde kagen med striber af glasur lavet på appelsinsaft, men den får kun et drys flormelis. Der står nemlig, at bliver kagen lidt trist inden den er spist op, smager den rigtig godt ristet og med smør på. Så dur det ikke med glasur:)

Gammeldags julekage med rosiner:
500 g hvedemel
250 rørsukker
1-2 spsk kanel
2 tsk natron
3 tsk stødte nelliker
3 tsk kardemomme
100 g rosiner
250 g akaciehonning
4 dl kærnemælk
(smør og sukker til formen)

Bland alle de tørre ingredienser godt.
Sørg for at rosinerne er godt dækket af mel, så de ikke så nemt synker til bunds.
Kom kærnemælk og honning i og rør det godt sammen.
Smør en gammeldags randform godt med rigeligt smør og drys med et lag sukker.
Hæld dejen i formen og bag kagen ved 175 grader i 45-50 min- jeg gav den en hel time før den var færdigbagt.

Eftersnak: God, tung og saftig, med dejlig smag af julens krydderier- der er til mange mennesker i sådan en portion her:) Den kommer helt sikkert fast i sortiment til jul i fremtiden:)

lørdag den 19. december 2009

Jeg er her endnu..

... men oveni de sidste dages i forvejen ret belastende omstændigheder har min computer desværre valgt at gå fuldstændig kold! Typisk! Nu håber jeg den kan laves på garantien, for jeg har ikke råd til en ny foreløbigt...
Jeg har juleferie nu. Og hvor har jeg glædet mig til det lige siden jeg kom tilbage på arbejde. Lige de her dage hader jeg mit arbejde. og offentlige transportmidler. og gulvvarme, der står af pga. det kolde vejr...
Vi har bar sovet idag, efter et mislykket forsøg på julegave-shopping, men det var bar for koldt. Herhjemme kan fyret i kælderen ikke følge med og radiatoren er nærmest med frost på i stedet for varme. Så sengen er min bedste ven idag. Aftenen må gå med film, chokolade i enorme mængder og ikke meget andet..

fredag den 18. december 2009

Kragetæer....

Eller pekingeser-fødder er det vidst...
Emma elsker sneen, hun er helt hvid når hun endeligt kommer ind- jeg må stå og kalde og kalde, mens hun bar snøfter fornøjet rundt og kommer til at ligne en snebold mere og mere...
Idag har jeg simpelthen droppet at tage toget, for DSB og sneen kan slet ikke finde ud af det sammen. Selvom der ikke er meget sne her i det nordjyske har de mere eller mindre aflyst togene fra Aalborg og Nordpå. Jeg giver bussen en chance og kommer den ikke, så må min juleferie starte tidligere. Jeg gider hvertfald ikke bruge lige så lang tid på at komme afsted, som jeg gjorde igår..

torsdag den 17. december 2009

Det jul, det cool...

"Det jul, det cool, det nu man hygger sig bedst.
Det er julebal i Nisseland, familiernes fest.
Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertjet,
til den årlige folkevandring op og ned af Strøjet.
Der bli'r handlet pakket ind, og der bli'r købt og solgt,
tøsne snot i næsen det er pissekoldt.
Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne;
men det' er da klart at så'n en sag kommer bag på DSB.
Intet vrøvl har de forsvoret, det de helt sikker på;
men ved den første rim på sporet går møllen i stå.
Folk de tripper, skælder ud, ser på deres ure,
og sparker efter invalide, ynkelige duer.
Der er intet man kan gøre og de sure buschauffører, gør det svært at praktisere julehumøret.
"Gå så tilbage, for helvede," råber stodderen hæst.
Men det jul, det cool, det nu man hygger sig bedst."

Det må siges at passe med DSB idag!
Halvanden time forsinket blev jeg imorges, inden jeg endeligt kunne komme med en bus på arbejde. 1½ times flex lige ud af vinduet!
Nu er alle tog aflyst hjem, så jeg må håbe på bussen og så ellers bar vente på at der dukker sån en op. Ufatteligt!
Nok nød jeg sneen igår og var vældig fornøjet, men det har jeg glemt alt om nu!

Hyakinthos..

"Apollon og Zefyr havde en ting til fælles: De var begge fuldstændig forgabte i den samme smukke ungersvend Hyakinthos. Apollon, der er den græske gud for kunst og musik, var en dag i færd med at kaste diskos med den skønne yngling og da Zefyr så det, blev han syg af jalouxi. Som hersker over vestenvinden skulle der ikke andet end et lille pust til, før diskossen skiftede kurs og da det belv Appollons tur til at kaste, gik det galt. Diskossen ramte den uskyldige Hyakinthos i panden med stor styrke og hans styrtede livløs til jorden. Apollon tog sin døende elsker i armene og udbrød fortvivlet "ai, ai".
Og det siges, at netop disse to bogstaver er aftegnet i hyacintens små blomster"

Denne lille fortælling om Hyacintens oprindelse kommer fra Rie Elise Larsen julebog og jeg kunne ikke stå for denne lille fortælling. Hyacinter dufter fantastisk og det utroligt at der på et par uger kan komme sån en smuk lille blomst ud af sån et kedeligt løg!

Ha en god dag allesammen!

onsdag den 16. december 2009

Hvor heldig kan man være?

Nu sner det igen her i Nørresundby, fine små snefnug i store mængder sammen med en lidt frisk vind, så der er bestemt ikke vejr til udeliv:)
Turen i Føtex forvandlede sig fra pligter til masser af held til mig. Da jeg stod og gloede temmeligt uinspireret ned i køledisken foreslog Kristian at han ville stå for en omgang hjemmelavet pizza med masser af serrano, frisk tomat, champignon og mozzarella- lige efter min smag:) Jeg gider ikke rigtig lave mad for tiden, energiniveauet er lidt lavt og det eneste det kommer frem inde i mit hoved er: JULEFERIE!
Bagefter gjorde jeg lidt så lidt af en julekup i bogafdelingen:)

Rie Elise Larsen: Julefryd - 49 kr
Inge Skovdal mfl.: Hjerterum og juleknas - 39 kr
Bo Bedre 2007: Den store Julebog - 15 kr.

Så efter en lækker aftensmad kan jeg bar slå benene op i sofaen, bladre igennem de nyindkøbte bøger og fylde mig med juleskum. Så må Kristian og hans fodbold passe sig selv helt uden mig:)
Nu vil jeg gå ind og hoppe i blødt tøj og mormors de hjemmestrikkede sokker, mens pizzaen bager derud af. Ah...

Onsdag eftermiddag mellem pakker og sne...

Haven er stadig fuld af sne og luften er kold og klar.
Hvis det ik var så mørkt allerede, så skulle vi helt sikkert ha været en tur i skoven og kigge på al den smukke sne... Vi nøjes med en runde i haven i stedet...
Emma har slet ingen uheld haft mens jeg var på arbejde og virker næsten helt frisk. Hun ville hvertfald gerne med ud i haven og kigge på sneen nu her og ligende til sidst den afskylige snemand:)
Vi var 50 mennesker fordeltt over 2 borde til at spille pakkespil og det var et værre cirkus og noget af en hønsegård! Jeg endte med en enkelt pakke som indeholdt "Bjæsken", som er en samling humoristiske tegninger og fortællinger fra det foregående år i Nordjylland, primært omkring Hjørring og Brønderslev. Det er ikke lige min interesse, men min kollega Jørgen fik julelys i øjenene da han så det, så jeg byttede det væk for chokolade og lys:)

Dækket i hvidt...

Haven er bar så smuk og dækket af ren hvid sne:)
Meen, sån en omgang sne blir jo oss til noget sjap og så begynder det at blive lidt træls. De store støvler er hvertfald fundet frem idag, for jeg hader at fryse om tæerne!
Vi har ikke været oppe en eneste gang i nat og Emma har snorket derud af, så det er et godt tegn. Hun er hvertfald træt, men mon ikke de var det traumatiske besøg hos dyrelægen der har tappet hendes kræfter:)
Så jeg skal afsted på arbejde idag og blive mobbet lidt over at jeg blev hjemme hos hunden, men skidt, det overlever jeg:)
Der er et fællesarrangement på Rådhuset idag ifm. med at det er jul og jeg er kommet i tanke om, at jeg skal have en pakke med til pakkespil, så jeg har været ude i skabet og grave en æske chokolade frem. Ikke særligt kreativt, men jeg glemte alt om det igår..

tirsdag den 15. december 2009

Kære julemand...

... send li lidt ekstra sne, så vi kan blive hjemme fra arbejde imorgen og passe pekingeser- vi klarer os, der er mad i køleskabet:)
Ej, den smukkeste tykke sne vælter ned fra himlen her i Nørresundby, det er virkeligt en dejligt syn og meget af aftenen er blevet brugt i vindueskarmen med at kigge.
Christina har været en tur for at gøre håret juleklar og endnu engang er jeg blevet lige lidt kortere. Hvis vi fortsætter i det her tempo blir jeg skaldet om et års tid, hehe:)
Jeg har ingenting nået idag, ikke engang en lur på sofaen, så jeg er noget træt nu. Aftensmaden blev noget hurtigt pasta med grøntsager og kylling i flødesauce og det er vidst også det eneste der er nået idag. Nå ja, og så lige den håndklædevask...
Nu må jeg hellere hoppe i bad og tidligt i seng, for jeg bliver nød til at på arbejde imorgen. Dyrlægen mener vidst oss jeg er lidt hys hvis jeg bliver hjemme, men Emma har heldigvis også fået det bedre, så jeg håber ikke vi skal rende ude i sneen i nat...

Stakkels lille Emma....

Så er vi kommet hjem fra dyrelægen med lidt blandet besked..
Blodet er en omgang tarmkatar pga. en virus- den er der vidst mange hunde der er ramt af heroppe de her dage, men med hendes alder skal der lidt hjælp til at komme ovenpå. Så for en sikkerheds skyld hun fik en lille indsprøjtning og skånekost med hjem, så skulle hun være over det på et par dage..
Så bange hun var for dyrelægen og med alle de kræfter hun brugte på at flygte og sende mig tryglende blikke, mente vores dyrelæge nu heller ikke, at der var nogen fare for, at det havde taget alt for hårdt på hende:)
Værre er, at Emmas hjerte har fået det dårligere og hun skal derfor starte op på hjertemedicin for resten af hendes tid, for at holde hendes kredsløb igang. Desværre betyder det også, at Emma ikke kommer til at slå nogen aldersrekorder, for medicinen har ikke ubegrænset virkning..
Nu må vi se hvordan tingene går, det hvertfald dumt at tage sorgerne på forskud. Vi vil bar så nødigt undervære hende, hun er jo blevet vores lille "barn" herhjemme:)

Sådan noget møg...

Nå, det startede jo fint med at komme tilbage på arbejde, for jeg måte ringe idag og sige, at jeg tog en feriedag. Det kommer til at betyde overarbejde den her uge, hvis jeg skal nå min tidlige juleferie...
Emma er stadig dårlig, så jeg har rendt rundt ude i haven flere gange i nat iført morgenkåbe, gummistøvler og lommelygte- sikke et syn...
Her til morgen er det stadig ikke helt godt og nu hviler damen i håndklæde(igen igen).. Hun har fået mit sidste skud Prokolin, så jeg må hente noget mere når dyrelægen åbner.. Skånekosten vil hun ikke have, men ellers virker hun frisk nok..
Nu vil jeg sætte en vask våde hunde-håndklæder over og forsøge at indhente lidt søvn...

mandag den 14. december 2009

En syg hund...

Åha... Det er ikke blevet til megen julekorts-skrivning eller gaveindpakning i aften, for vi har en syg hund, så ruten er nærmest gået fast mellem haven og efterfølgende vask i bruseren lige siden jeg kom hjem...

Mandag...

Puha, det er godt nok tidligt:)
Nu er det slut med de lange, hyggelige morgener i denne omgang, nu skal jeg tidligt op og blive færdig i et ordenligt tempo... Men, det er jo kun for 5 dage her i første omgang, så holder jeg en omgang juleferie:)
Idag skal nok komme til at gå hurtigt, for der ligger sikkert en million e-mails der skal kigges igennem og bunker på bordet der skal sorteres.
I aften er jeg sikkert godt træt, men der skal de sidste julekort altså skrives færdig og julegaverne fra de sidste dage skal pakkes ind..

søndag den 13. december 2009

Når dagen flyver afsted..

Søndagen idag er bar fløjer afsted- måske ikke på helt så afslappet vis,som Emmas søndag, men i et roligt tempo..
Vi har været ude at kigge til kolonihaven og gået tur, handlet og gjort rent, vasket op og vasket tøj og pludseligt ringer Dianna. Så afsted og finde et juletræ til hende og shoppe et par julegaver. Nu koger en ret i den store gryde med rodfrugter, timian, bacon og kalvekød, som om lidt endnu skal blive vores aftensmad med en omgang kartoffelmos til..
Jeg når ikke at få skrevet det sidste julekort eller få pakket gaver ind. Ovnen og kølekskabet må vente et par dage endnu med en overhaling, og de indiske køb har endnu ikke fundet deres plads, for nu er der ikke mere energi at tage af for denne søndag.
Imorgen starter jeg jo på arbejde igen og det betyder lange dage..

Mårup kirke...

Når vi nu var på de kanter måtte vi også lige op og se den meget omtalte Mårup Kirke, der ligger helt ude ved skrænten og truer med at falde i.
Der er heller ikke meget tilbage af kirken, kun en lille ruein bestånde af murerne og en lille klokke, for resten af kirken er pillet ned, så den kan opføres et andet sted.
Der har virkeligt været meget debat om kirkens fremtid, så nu må vi se om de nogensinde bliver enige om hvor den kan genopføres henne:)
Som den er nu, kunne ruinen virkeligt danne ramme og smukke bryllupper en varm sommerdag, men det får man næppe en præst til at udføre(ikke fordi jeg går i de tanker!)
Behøver jeg at fortælle, at da jeg vendte ryggen til 2 sek. stod Kristian på den forkerte side af afspærringen, trods de tusind skilte der forbød det grundet farer for skred og belastning af naturen?
Der er langt ned, men det ser utroligt smukt ud!
Jeg har aldrig været særlig vild med kirker eller kirkegårde, men alligevel kan jeg ikke lade være med at blive lidt facineret af alle gravstenene på sådan et sted. Kirkegården ved Mårup var meget anderledes end de fine, velholdte kikregårde jeg før har set. Alt var slidt og vejrbidt af de hårde forhold som vesterhavet byder, der var ingen grusstier og blomster og mange af gravene så der ikke ud til, at der havde været nogen af besøge i meget lang tid.
Dog var der enkelta grave, hvis beboere var døde for både 50 år og 70 år siden, hvor der i anledningen af julen var lagt smukke kranse.
Tænk og ligge begravet helt derude ved vandet- det ville jeg gerne når jeg kommer så langt, men til den tid er Mårup kirkegård nok forsvundet helt i havet.
Gad vide hvad der skal ske med gravene, om de får lov at styrte i havet eller om de skal forsøges at reddes..

Lønstrup...

Lønstrup er en fantastisk dejlig lille by et godt stykke på den anden side af Løkken.
Selv en dag i december som igår, var der masser af liv i byen, hvor gallerierne, gavebutikkerne, tøjbutikkerne og et par spisesteder holdt åbent.
Om sommeren er vrimler der med liv, for sommerhuse er der masser af i Lønstrup og de ligger overalt i det bakkede landskab, nogle med en helt fantastisk udsigt.
Jeg er jo selv vokset op på østkysten, så det er ikke meget jeg er kommet på vestkystens strande. Kristian derimod er kommet meget i Løkken og Blokhus(hvor vi mødtes) og første gang vi kørte til Lønstrup, var jeg bar solgt.
Selvom det er langt ude og langt væk fra min familie, så ville jeg godt nok gerne bo der! Nu er vores planer for fremtiden ikke så afklarede, hvad det angår arbejde, så det er vidst dumt at flytte så langt væk nu, men engang skal jeg bo i Lønstrup:)

Vi nød det dejlige vejr igår og fik travet byen igennem, kiggede på vandet fra de meget høje skrænter og endte med at spise på "Slugten" , som det vidst nok hedder. Ikke fantastisk mad, men god stemning, der bærer præg af, at "Slugten" også er byens værtshus, hvor der kan nydes hjemmelavet "Bjædsk", som må være en slags snaps- jeg skulle hvertfald ikke nyde noget:)

Så jeg er godt og grundigt forelsket i byen, men som tingene er nu, er den vidst lige langt nok fra alting, især når jeg ikke helt ved hvad jeg skal "være når jeg blir stor". Der er lidt over 60 km fra Aalborg til Lønstrup via motervej, så det er noget at skulle kører hver dag for Kristian også. Det må vente:)

lørdag den 12. december 2009

Risengrød i ovn..

Inde hos Sifka så jeg noget smart! Risengrød lavet i ovnen!
Herhjemme skændes vi altid om, hvem der skal rører og hvor længe:) Denne metode løser problemet og virker ganske fint.
Jeg rørte i det 4-5 gange undervejs, men det er først til sidst det går stærkt. Af vane tog jeg desværre fat i grydens håndtag, så je har brændt to fingre- AV! Så vær forsigtig med de der vaner!

Risengrød i ovn(2-3 pers)
2½ dl vand
2 1/4 dl grødris
1 l sødmælk
en smule salt

Kog vandet op i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen- mine grydelåg er af glas, så jeg lavede et af et par lag stanniol.
Når vandet koger tilsættes grødrisene og salt og koger 2 min under omrøring.
Tilsæt mælken og kog det op.
Dæk gryden til og kom den i en 200 gr. varm ovn i ca. 1 times tid.
Rør et par gange undervejs.
Serveres med kanelsukker og smørklat:)