tirsdag den 31. maj 2011

Whole Wheat Banana Chocolate Muffins

Uhm, for en chokolade-bombe!
Og så endda en sund en! Eller, hvertfald en sundere en, end de fleste andre muffins.
Måske er der nogen, der kan hjælpe mig med kalorie-beregningen af sådan en portion?
Der er ikke tilsat fedt, men der er så stadig sukker og kakao heri.
Du skal nok ku li chokolade, hvis du skal synes om dem her, men kan du det, så er de også rigtigt lækre!
Næste gang vil jeg reducere en lille smule i sukkermængden og kakaoen, for det tror jeg sagtens, at de kan klare!
Efter arbejde eller efter træning skriger min krop efter en lille lækker snack, så nu kan jeg spise sån en her istedet for is eller guldbar:)
Næste gang vil jeg lave dem som mini-muffins, så vil størrelsen passe perfekt til en lille eftermiddags-bid uden dårlig samvittighed!
Opskriften er fra denne blog.
Jeg fik en stor portion sveskemos tilbage, men ifølge opskriften kan den holde på køl i en måned!
Ellers kunne man jo også bare lave 1/4 portion, så passer det nok sån ca.

Whole Wheat Banana Chocolate Muffin (6 stk)
Sveskemos (Lav evt. 1/4 portion):
250 g. svesker uden sten
1-1½ dl. vand

Muffins:
1½ moden banan
35 g. sveskemos
35 g. sukker
25 g. brun farin
1 lille æg
55 g. fuldkornshvedemel
25 g. hvedemel
55 g. kakao
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
100 g. god, mørk chokolade eller chokoladeknapper

Blend svesker og vand sammen til en tyk grød. Den skal ikke være helt findelt, men heller ikke nogle store klumper imellem.
Mos bananerne og bland dem rigtig godt med sveskemos, sukker, brun farin og ægget.
Tilsæt fuldkornshvedemel, hvedemel, kakao, natron og bagepulver og rør det godt sammen med en ske.
Hak chokoladen og vend dem i dejen.
Fyld dejen i 6 muffinsforme og placer dem i en muffinplade.
Bages 20-25 min. ved 190 grader.
Nu har jeg forsøgt at beregne kalorieindholdet på en af de her muffins på FRI.dk, men det er lidt svært at angive det helt præcist.
Min udregning viser dog, at der er omkring 300 kalorier i hver muffin og er det rigtigt, så er de bestemt ikke særligt sunde:)
En kvinde på min størrelse bør max indtage ca. 2.200-2.400 kcal om dagen, mindre hvis der ønskes vægttab, så sån en basse her fylder en del i regnskabet hvis man holder sådan et.
Jeg gør ikke:)
Gør du, så kan man lave dem i mini-forme ogs så nøjes med en enkelt, for så passer det nok bedre med en sund livsstil..

Morgensmoothie

Morgenmaden er meget vigtig herhjemme.
Jeg er en af dem, der ikke fungere uden morgenmad.
Her til morgen blev det en smoothie af annanas, jordbær, hindbær og banan, som blev toppet med muesli fra Urtekram, kokosflager og friske hindbær.
Det sundt og smager næsten som en dessert!
Jeg skal først møde kl. 10.30 idag, så der er tid til en stille og langsom morgen. Ah..

mandag den 30. maj 2011

MissMuffins foråsruller

Dej til forårsruller kan købes i Salling Super i flere forskellige størrelser.
Dejen er frossen og skal tøes op i køleskabet.

Uhm, her kan Daloon bestemt ikke være med!
Dejligt sprøde forårsruller med krydret og sundt fyldt uden en masse mærkeligt i.
De er slet ikke svære at lave, men det tager tid med at skrælle, hakke, svitse og rulle, så det kan bedst betale sig at lave en stor portion.
Jeg fik 16 forårsruller ud af portionen, men jeg har stadig halvdelen af dejen tilbage.
Måske jeg laver en portion mere imorgen med de wokgrøntsager og kyllingefars, som jeg har i fryseren.
De ruller, som vi ikke har spist har jeg pakket enkeltvis i husholdningsfilm og smidt i fryseren(ubagte).
Så er der nem mad til en travl dag.
Farfar elsker forårsruller, så jeg har også afleveret nogle stykker til deres fryser.
Ved at bage dem i ovnen sparres der på fedtet, men de bliver dog ikke så gyldne, som jeg ville ønske, men smag og sprødhed mangler bestemt ingenting.

MissMuffins forårsruller (16 stk.)
½ pk. forårsrulledej
600 g. hakket oksekød
1 lille spidskål
7 små gulerødder
2 rødløg
1 rød peberfrugt
100 g. bønnespirrer
1 grøn chili
3 fed hvidløg
karry, soya og fishsauce
2 spsk. maziena majsstivelse
olivenolie

Tilbehør:
Ris og karrysauce

Fjern de yderste blade og stokken fra spidskål.
Rens peberfrugten og skræl gulerødderne. Skræl løget.
Hak det hele fint i foodprocessoren.
Hak chilien meget fint og pres hvidløget.
Varm en lille smule olie op i en stor wok og svits chili og hvidløg et øjeblik.
Tilsæt oksekødet og svits et par min, til det er brunet igennem.
Kom de revne grøntsager og bønnespirrene ved og svits det igennem.
Smag til med karry, soya og fishsauce.
Er der meget væde kan du lave en jævning af maziena og lidt af væden fra wokken, så det bliver lidt tykkere- det må endeligt ikke være får vådt.
Lad det køle lidt af.
Tag forårsrulle-dejen ud af posen og placer dem under et fugtigt viskestykke, så de ikke tørrer ud.
Rul en forårsrulle ad gangen indtil der ikke er mere fyld.
Pensel hver forårsrulle med lidt olie på hver side og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 200 grader i ca. 12-15 min.
Sådan folder jeg forårsrullen- men det kan gøres som du nu har lyst til:)

BodyOil

Min hud er altid sart og tør, især når der er store skift i vejret, jeg er stresset eller hormonplaget.
Selvom jeg spiser fiskeolie, bruger parfumefri vaskepulver og produkter og drikker masser af vand, så skal min hud ha masser af fugt.
Jeg bruger ofte "Shower and bath oil" fra Decubal, for den er uden alt muligt skidt og fugter huden allerede inde i badet.
Kristian køber den altid til mig når han er på Apoteket, så jeg ved faktisk ikke helt hvad den koster, men den er vidst ikke så dyr og er meget drøj i brug.
Lotte kom for nyligt med denne nye favorit fra Avene, en skøn kropsolie med en diskret duft, som virkeligt fugter huden.
Jeg smørrer den godt ind i huden, lige når jeg træder ud af badet og stadig er våd.
Så skal den tørres af med et håndklæde, men vent lige med at ta tøj på, for når man bruger olie er tørre-tiden lidt længere:)
Bare lige et lille tip fra mig, hvis der nu sidder nogen derude med tør hud ligesom mig:)

PS: Olie giver huden et flot shine og er perfekt til brune sommerben:)

søndag den 29. maj 2011

Raspberry Brie Panini

Denne opskrift har længe været gemt, men nu skulle den altså afprøves, for det lød ret spændende og samtidig meget enkelt.
Dog må jeg indrømme, at jeg ikke var særligt begejstret for denne fancy udgave af toast, men det smagte bestemt heller ikke dårligt.
Tror nu bare hellere, at jeg vil foretrække lidt brie på et stykke ristet brød og så med masser af friske hindbær til, for hindbær og brie er altså en ret god kombination:)

Rasperberry Brie Panini (1 stk.)
2 skiver lyst brød
tynde skiver brie
friske hindbær
lidt honning
smør

Smør brødskiverne med en smule smør, og placer dem, så smørsiden vender ud af.
Kom tynde skiver brie på den ene brødskive sammen med friske hinbær og en smule honning.
Læg den anden brødskive ovenpå med smørsiden op.
Kom toasten i et toastjern og bag den, til den er sprød.

Lørdag og karneval

Jeg havde egentligt håbet på, at kunne vise jer nogle billeder af de flotte udklædninger igår, men vejret var ikke særligt kamera-venligt.
Hele optoget og den følgende fest foregik i kulde og regn, så det var rigtig synd for alle deltagerne, men de fleste havde stadig højt humør.
Hvor var jeg glad for, at vi ombestemte os og ikke deltog i karnevallet, for jeg er ikke god til regnvejr og kulde blandet med udklædning og alkohol.
Vi startede med at spise morgenmad hjemme hos Nicole og gik så ind til byen for at se det flotte optog.
Uh, hvor var der mange nærmest nøgne mennesker, men der var også nogle rigtig flotte udklædninger imellem.
Mine favoritter var nogle små gule kyllinger med hanekam, påfugle med en vildt flot makeup og en flok, der var klædt ud i gammelt tøj, hvide parykker og hvidpudret ansigt. Det var gennemført!
Bagefter smuttede vi på Penny Lane og fik en kop varm chokolade, for selvom vi var godt klædt på i strikketrøjer og regnslag, så var det en kold fornøjelse!
Nicole tog med mig hjem, så vi hentede kineser-mad og så film hele aftenen.
Virkeligt en dejlig lørdag:)

lørdag den 28. maj 2011

Hænger ud..

Emma hænger ud i den gode stol efter morgenens gåtur.
Det er hårdt at være blandt de morgenfriske:)
Idag rammer karneval Aalborg, men jeg deltager ikke, som ellers planlagt.
Jeg orker simpelthen ikke udklædning og alkohol på det niveau, så jeg springer over.
I stedet skal jeg sammen med et par andre piger mødes hjemme ved Nicole her til formiddag, hvor vi skal spise morgenmad og senere ind og se den flotte parade.
Karneval er en stolt tradition i Aalborg, så der er virkeligt en dejlig stemning i byen denne dag og utroligt mange smukke og fantasifulde udklædninger.
Allerede nu afslører trafikken i Østergade og hos bageren, at der er noget på færde, for normalt er der ikke meget at se eller høre udenfor på denne tid:)

fredag den 27. maj 2011

Oat and raisin cookies

Hvis der udbrød brand herhjemme ville jeg redde Kristian, Emma og min Hummingbird Bakery Cookbook:)
Eller det sku man da næsten tro, for jeg er ret glad for den og har lavet endnu en opskrift derfra:)
Bitten var her igår for at interviewe mig til hendes opgave, så jeg synes, at jeg ville servere lidt sødt når jeg nu fik chancen..
Hver eneste gang jeg bager cookies bliver de aldrig flade som de skal! Jeg ved ikke hvad jeg gør galt?!?
Selvom de ikke blev fine og flade, så smagte de ganske udemærkede:)
Havregryn og rosiner er altså et godt makkerpar:)
Jeg kunne godt bruge en idiotsikker opskrift på sprøde og tynde cookies, som jeg kan putte M&M's i, for sån nogle har jeg nemlig lyst til- så sig endeligt til hvis du har en god opskrift.

Oat and raisin cookies (10 stk.)
135 g. blød smør
80 g. sukker
80 g. brun farin
1 æg
170 g. mel
½ tsk. natron
1/4 vaniljeekstrakt
1/4 tsk. kanel
55 g. havregryn
110 g. rosiner

Kom smør, sukker og brun farin i en skål og pisk det sammen med en håndmixer.
Tilsæt vaniljeekstrakt og ægget og psik det godt sammen.
Bland kanel, mel og natron sammen og vend det i smør-blandingen.
Vend havregryn og rosiner deri.
Form dejen til 10 små kugler, som sættes på 2 bageplader med bagepapir- husk at der skal være plads til, at de kan flyde ud.
Pres dem let flade.
Bages 10-12 min ved 170 grader.
Lad dem køle af på en rist.

The "Fake" MissMuffin

Åååh... Jeg er virkeligt træt af det.
Bloggen ligger jo på blogspot og da jeg skulle oprette den, kunne jeg kun få adressen www.frkmuffin.blogspot.com, men den har jo altid heddet MissMuffin.
Den anden dag opdagede jeg så, at der er en anden pige, der bruger navnet MissMuffin og lige nu er ved at oprette en hjemmeside på www.MissMuffin.dk!
Øj, hvor har jeg været dum ikke at sikre mig det domæne.
Hun har også en fin side på facebook med alle hendes kager, men det er så irriterende.
JEG er MissMuffin!
Og der er bar ikke noget som helst jeg kan gøre ved det:(

MissMuffins Pizza Mexicana

Fantasifuldt navn ikke:)
Forleden fik jeg jo alle de her dejlige glas med salsa fra SantaMaria, men jeg har ikke haft tid til at lave ret meget mad på det sidste.
Idag var vi begge hjemme til aftensmad og det krævede lidt kreativitet, for at finde på noget aftensmad ud fra køleskabets indhold, men det endte rigtig vellykket med en dejlig spicy pizza med salsa.
Bunden var rigtig træls at arbejde med, men gav nogle luftige og sprøde bunde, så den opskrift vil jeg nok arbejde lidt videre med:)
Koriander er jeg dog ikke så vild med, det smager altså lidt af.... sæbe?!
Dog kunne jeg se, at de fandtes på mange af de opskrifter jeg kunne finde med mexicanske pizzaer, så det må jo høre til.

MissMuffins Pizza Mexicana (2 stk.)
Bunde:
25 g. gær
2½ dl. lunken vand
1 tsk. groft salt
50 g. majsmel
250-300 g. hvedemel

Fyld:
1 glas Sweet Red Chili Salsa fra
SantaMaria
200 g. hakket oksekød
3/4 pose burrito spicemix fra SantaMaria
1 forårsløg i skiver
1 lille grøn peber i tynde strimler
1 lille dåse majs
8-10 cherrytomater i halve
250 g. revet ost (mozzarella og cheddar fx.)
frisk, hakket chili
frisk koriander

Tænd ovnen på 225 grader- gerne med en pizzasten i.
Start med at lave bundene: rør gæren ud i vandet og tilsæt salt.
Rør melet i lidt efter lidt og ælt til en god, fast dej.
Lad den hæve i ca. ½ time.
Brun kødet i en smule olivenolie og tilsæt spicemix.
Tag det af varmen- det skal være lidt stærkt.
Når bundene er færdige med at hæve, så deles den i 2, som rulles til 2 flade bunde med en kagerulle og rigeligt meldrys.
Læg hver bund på et stykke bagepapir.
Fordel salsaen på de 2 bunde og drys halvdelen af osten udover.
Fordel kødet herpå og derefter grøntsagerne og chili efter eget ønske.
Drys den sidste ost over.
Bag hver pizza 6-10 min. til bundene er sprøde og let gyldne.
Server straks med frisk koriander på toppen.

torsdag den 26. maj 2011

Danmarks Bedste Madblogger

En af jer derude har stemt på mig, så jeg dermed er nomineret til FDB's konkunrrence om at finde "Danmarks Bedste Madblogger". TAK!
Nu er min blog jo ikke kun en madblog, så jeg sætter ikke mine forventninger særligt højt, men det er bar sån et dejligt skulderklap at få, at jeg ved, at der er en derude, der har stemt på mig.
Så må vi se om der er nogen der stemmer på mig i denne omgang- det er hvertfald en hård konkurrence, for der er mange rigtigt dejlige blogs imellem.
I kan stemme på mig HER og se alle de andre skønne blogs lige HER.
Der er faktisk også et par stykker imellem, som jeg ikke kender, så dem må jeg hellere lige få tjekket ud:)

MissMuffin som Hooligan


Nå ja, det er vidst noget af en overdrivelse, for man kan vidst ikke engang kalde mig fodboldfan:)
Sammen med Kristian og Nicole var jeg på stadion og se AAB spille igår.
Ikke fordi, at jeg pludseligt har bestemt mig for at ku li fodbold, men fordi at Nicole for nyligt er blevet kærester med en af spillerne, så vi sku ud at se hvad det var for noget.
Kristian var med som støtte-pædagog:)

Jeg synes faktisk, at det var en sjov oplevelse, for det er noget lidt andet, når man kan se det hele tæt på og mærke stemningen fra de ihærdige supportere.
Første del var dog noget hård, for bag os sad nogle virkeligt idioter.
Sån nogle halvgamle, halvfede brokrøve, der vidste alt om fordbold, selvom de højst sandsynligt aldrig selv har spillet andet end serie6 i deres lokale klub.
Nøj, hvor kan sån nogle lukke meget l*** ud!
Jeg styrede mig og sagde ingenting, for det gør man vidst ikke på stadion, for der skal den slags, der ikke kommer ud så tit, have lov til at føre sig lidt frem:)
Istedet fik jeg da udvidet mit ordforråd betragteligt; "mande-tackling", "pølse-spil" og "højrøvs-spark".
Jaa, hvad siger I så, det har været vise ord ikke?

Jeg tror desværre ikke, at jeg er en særligt god tilskuer.
Første mål opdagede jeg ikke helt, for jeg var ved at grine af en af spillerne, der havde tydelige balanceproblemer.
Andet mål opdagede jeg næsten heller ikke, fordi en af fodboldspillerne tørte ansigt i sin trøje, så jeg ku se hans nydelige vaskebræt.
Dog ved jeg, at kampen endte 2-1 til de forkerte og at det er noget skidt for AAB, som nok rykker ned i 1.division.

Sjovt nok var jeg ikke inviteret med på første række som fotograf, så jeg må nøjes med at bruge min Iphone:)

tirsdag den 24. maj 2011

Op af bakke....

Altså, det ligesom alting går galt for mig i disse dage..
Lige nu kom jeg til at slette alle billederne på mit kamera, så det tiltænkte indlæg må li vente...
Ellers kan følgende uheldigheder nævnes:

  • Kom for sent på arbejde mandag, fordi jeg ik li opdagede, at min vagt var anderledes.
  • Ødelagde mit helt nye armbånd ved at tabe det på gulvet, inden jeg overhovedet nåede at prøve det.
  • Blev næsten ædt af en rottweiler, der bare "ville lege" under min powerwalk tirsdag.
  • Glemte at købe mælk til vores havregryn.
  • Glemte næsten, at sende en meget vigtigt mail og kom først i tanke om det, da jeg var gået i seng, så jeg måtte stå op og sende den.
  • En sur kunde overfuste mig fuldtændigt tirsdag og var langt fra dagens eneste sure kunde den dag.
  • Lukkede tirsdag og kan nu huske alle de ting, som jeg glemte at gøre!
  • Der er noget galt med google/min computer, for jeg kan ikke kommentere hos jer andre..
Suk... Og vi har kun onsdag......

Tirsdag..

Lige efter jeg havde postet indlægget igår blev jeg ringet op fra arbejde, om hvor jeg dog blev af`?
Normalt møder jeg altid kl. 10.30 om mandagen, men igår var det lavet om, så det var noget værre rod og jeg måtte skynde mig afsted.
Øv, det gir altså en dårlig start på dagen!
Idag har jeg dobbelt-tjekket min vagtplan, så jeg er sikker på, at jeg møder rigtigt!
Hvis vejret holder tørt, så snupper jeg nok en lille powerwalk her til morgen, for jeg lever alt for godt de her dage og kan ikke rigtigt nå de yoga-hold, jeg gerne vil.
Jeg var på cafe søndag med Dianna og Randi, igår inden biografturen og i aften skal jeg på cafe og hygge med Lise. Puuh, al den usunde mad!

For nyligt var der en undersøgelse om, hvad vi danskere hader mest ved vores naboer.
På en af de øverste pladser var naboernes hunde.
Som hundeejer i en lejlighed burde jeg måske ikke ku forstå det, men det kan jeg.
Jeg hader vores naboers hunde!
De gør H-E-L-E tiden, så i nat er vi blevet vækket 2 gange af en af hundene.
Det er super irriterende, for det sker så tit at den lille hystade nedenunder gør pludseligt midt om natten eller at de andre naboers hund bliver lukket ud sent om aftenen, hvor han løber hele haven rundt 10 gange mens han bar gør og gør.

Emma gør, når der kommer nogen ind af døren, for det synes jeg er okay.
Hun er vel en vagthund:)
Ellers har vi lært hende, at hun ikke må gø, for jeg gider ikke høre på det, men det magter naboerne tilsyneladende ikke at lære deres hunde.
Øv, hvor er jeg træt af dem!

mandag den 23. maj 2011

Pirates of the Caribbean- on stranger tides

Her til aften har vi været i biffen for at se den nyeste af Pirates of the Caribbean-filmene, som jeg er ret vild med:)
Denne gang blev jeg lidt imponeret over 3D-effekten, men det er så fesent med alle 3D-film, at det kun er i starten af filmene, at effekterne er der.
Denne er ingen undtagelse; masser af fede effekter i starten, hvor det føles som tingene popper ud af biograflæredet, men der er nærmest ingen ting efter de første 10 min.

Johnny Deep imponerer mig virkeligt, han er simpelthen genial som den skøre sørøver Jack Sparrow, det må være en af de mest gennemførte roller nogensinde.
Filmen er god, men jeg synes, at der bruges meget tid på at fortælle historien istedet for action og historien var måske en anelse tynd.
manglede sq lidt kærlighed og lidt vinkel på det hele- og lidt Orlando Bloom:) Haha..
Ej, som i de første film er omgivelserne smukke, karakterene gennemførte og der er masser af eventyr, overnaturlige væsner, sjove replikker og flotte scener i filmen..
Kan du li de 3 første film ligesom mig, så kan du helt sikkert også godt li den her:)
Jeg skal hverfald ha den på dvd, så jeg kan se dem alle sammen en regnvejrsdag:)

Birchermysli

Jeg er altid på jagt efter nye morgenmads-opskrifter, for jeg synes nemt, at jeg bliver træt af at spise det samme.
Derfor prøvede jeg også denne opskrift på Birchermysli fra Gordon Ramsays "Spis Sundt" i sidste uge, men det var ikke nogen succes.
Jeg synes, at den var smagsløs og klistret, ikke noget for mig!
Så vil jeg hellere have en almindelig omgang havregrød eller en smoothie med musli.

Birchermysli (1 pers.)
50 g. havregryn
2-2½ dl. skummetmælk
½ æble, revet
½ dl. yoghurt naturel
2 tsk. flydende honning

Tilbehør:
Frugt eller bær
Ristede, hakkede nødder
lidt ekstra honning

Kom havregrynene op i en skål og hæld mælken over- der skal være nok mælk til, at havregrynene lige er dækket.
Dæk skålen til og lad det trække i køleskabet mindst 1 time, helst natten over.
Næste dag røres revet æble, yoghurt og honning i havregrynene.
Tilsæt lidt mere mælk, hvis blandingen bliver for tyk.
Server med bær, frugt, ristede nødder og honning på toppen.

søndag den 22. maj 2011

Game Over

Puuh... Jeg er flad!
Sån 8 drenge på 5-6 år og et par små prinsesser på 4 år er godt nok noget af en mundfuld for en med så skræmmende få pædagogiske evner som mig..
Fødselsdagen gik fint, men de to lege-tanter kom godt nok på noget af en opgave, for børn er sq noget mere fremmelige end da jeg var 5 år.
Vi burde måske ha set advarelses-lamperne lyse, da det vidste sig, at faktisk alle drengene havde en kæreste i børnehaven, men det gjorde vi ikke.
Da selskabet blev lidt støjende fik de små herrer så besked på, at dæmpede de sig ikke, så ville vi komme og kysse dem, i forventning om, at det ville være noget af en trussel.
"Mig først!" råbte Johannes og så udbrød der ellers ballade, for alle ville kysses.
Noget chokerede endte vi da med at måtte uddele kys til allesammen.
Senere spurgte de også, om vi ville være kærester og giftes når de blev store nok, så de var ikke skræmt at pigelus som forventet, haha!

Bagefter samlede vi smukke og meget gravide Randi op, til cafetur med uhyggelige mængder mad og is.
Jeg er SÅ færdig nu:)

På dybt vand..

Jeg er ikke særligt vild med børn eller har den mindste smule pædagogiske forståelse, så idag kommer jeg nok i problemer.
Sammen med Dianna skal jeg hjælpe til ved hendes nevøs 6-års fødselsdag for børnehaven.
Nevøen og niecen er nogle meget søde børn, som jeg før har lavet noget sammen med, men en hel flok drenge på 5-6 år fyldt med sukker, det blir vidst en udfordring!
Bagefter samler vi meget gravide Randi op og smutter ud og får noget mad sammen..
Så er jeg nok også træt når jeg kommer hjem i aften:)

lørdag den 21. maj 2011

Så er det på plads..

Først arbejde, så hjem, så en middagslur, aftensmad og så en kort tur ud i kolonihaven.
Vi har været derude for at hente de sidste ting, for idag har vi handlet det sidste på plads, så kontrakten skal bare underskrives, så er den ikke længere vores.
Den er solgt til en af Kristians gamle kollegaer, så vi kan stadig følge lidt med.
Lidt trist, men det føles stadig godt:)
Nu må vi se, om vi nogensinde når at finde en kolonihave i Kongelunden, for de er solgt dernede på et par dage.
Igen idag har vi ringet forgæves på det smukkeste spanskinspirede hus, men det var røget nærmest samme dag, som det var sat til salg selvom det var mega dyrt!
Øv også!
Efter turen i kolonihaven smuttede vi forbi Paradis for en lille is- chokolade og jordbærkoldskål til mig- og imens vi spiste kiggede vi lidt vinduer.
Lidt trøstespisning er som sagt godt:)

Lige nu ønsker jeg mig:

1: Ovnfaste muffinsforme fra Ib Laursen(Isabella), 2: Lyserød eller beige Kitchen Aid (Wupti.com) 3: Narciso Rodriguez "For her"(Strawberrynet) 4: Tærtefad fra Rice(Nordhjem) 5: Essie "Sugar Daddy"(Nicehair6: Hugo Boss Ur (DesignUre) 7: Reebook Easy Tone(Stadium) 8: Dessertvin-glas (Nordhjem) 9: Bird vækkeur (Livingsshop)
10: Rød satchelbag (Ebay)

fredag den 20. maj 2011

Den Dragende Citronmåne

Ja, det syns jeg nu ikke, at den er. Altså, dragende.
Det er måske nok fordi, at der gik et eller andet galt under bagningen, for den hævede helt vildt i den ene side og ville ikke blive færdig, mens den var rigtig fin i den anden side.
Det resulterede i en kage, der var lidt klæg og sammenfaldet i den ene side, mens den anden side måske blev en anelse for bagt.
Jeg brugte en springform på 22 cm. som angivet i opskriften, men jeg tror det er mere realistisk med en form på 24 eller 26 cm.
Smagen er dog ganske fin, syrlig og sød på samme tid.
Citronglasuren er meget tynd og nu hvor kagen ikke blev så pæn, så lavede jeg noget almindeligt glasur i et forsøg på at gemme det grimme:)
Opskriften er fra Sif Orellanas "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne".

Den Dragende Citronmåne
250 g. smør
350 g. sukker
4 æg
fintrevet skal af 2 citroner
ca. 325 g. hvedemel
1½ tsk. bagepulver
110 ml. mælk (110 g.)

Citronglasur:
saft af 1 citron
115 g. flormelis

Tænd ovnen på 200 grader.
Rør smør og sukker godt sammen.
Pisk æggene i et af gangen, så det bliver godt blandet.
Tilsæt citronskallen.
Si mel og bagepulver i og vend det rundt.
Rør til sidst mælken i.
Smør en springform eller silikoneform godt og hæld dejen heri.
Bag den 35-50 min.
Lad den køle af et øjeblik og fjern kagen fra formen.
Bland glasuen sammen og hæld den over den stadig varme kage- stik. evt lidt huller i kagen, så glasuren trækker ned deri.
Opbevares på køl.

Endnu en morgentur...



 Endnu en tidlig morgentur har Emma og mig været på.
Det er dejligt at gå i skoven, mens fuglene vågner og der ellers er helt stille.
Ok, idag var der ikke helt stille, for vi overrumplede et par kamplystne fasaner og jeg ved da ikke hvem der blev mest forskrækket, dem eller os:)
Emma skal være alene hjemme idag, måske lidt længe, så nu kan jeg ta afsted med god samvittighed, for hun er TRÆT!
Det er desværre sån, at mor og Pap har valgt at gå fra hinanden efter 12 år, så vi skal hjælpe mor med at flytte lidt idag.
Det er selvfølgeligt pissehårdt og mærkeligt, men det er vidst også det eneste jeg har lyst til at dele om det herinde.
Smukke, gamle Emma...
Emma er stadig frisk og glad, men vi kan mærke, at hun er ved at være gammel.
Turene skal være kortere end de plejer og hun skal løftes op og ned af trapperne, for ellers driller gigten lidt.
Men så længe, at hun elsker sine gåture (og det gør hun, hun synger fra start til slut under køreturen) og så længe at hun bliver ved med at tigge (dårlig vane, min egen skyld), så ved jeg, at hun har det godt...

torsdag den 19. maj 2011

Kender du de dage...

  • hvor man bar ik har sovet ret godt
  • hvor man så snart man ser sig i spejlet ved, at det bliver en dårlig hårdag
  • hvor det er ved at være den tid på måneden, så man er oppustet som var man gravid i 6. måned
  • hvor arbejde bar er træls og alle de irriterende kunder lige nøjagtig rammer dig
  • hvor ham der sidder ved siden af dig i bussen lugter
Kort sagt, de dage hvor hele verden bar er imod dig!
Sån en dag har jeg haft idag, lang og træls.
Så jeg har forkælet mig selv med iskold cola og en lækker salat fra Nadias.
Der er omskiftet til blødt og hyggeligt tøj og nu vil jeg overhovet ikke forlade den gode stol før jeg skal tidligt i seng.
Om lidt vil jeg gå ombord i min ynglings-chokolade og jordbær- trøstespisning virker altid:)

Kolonihave-drømme...

Kolonihaven er sat til salg og vi har en interesseret køber, som forhåbentligt melder tilbage i weekenden...
Jeg håber, at de vil overtage den, for det er en af Kristians gamle kollegaer, så der vil stadig være mulighed for li at se kolonihaven igen og høre til, om de er glade for den..
Så snart vores er solgt, så går jagten for alvor ind på en i Kongelunden.
Lige nu ser det ud til, at min ynglings-kolonihave dernede er til salg og det gør helt ondt, for den er alt for dyr i forhold til vores budget. Øv også.
Den er bar så fin... og lyserød:)
Det blir måske ikke i år, at vi får en kolonihave, men sån er det bare, for vi vil kun have i Kongelunden, for den ligger 3 min. fra hvor vi bor.
Så må vi vente til næste sommer...

onsdag den 18. maj 2011

Onsdags-investeringer..

Jeg har det lidt med at købe træningstøj- og sko, ligesom jeg har det med at gå til tandlæge; det er nødvendigt, kedeligt og det er hundedyrt!
Idag har jeg investeret i et par Nike Free Run-sko, så jeg har et par ordenlige sko til når jeg skal træne i Fitness. Det gjorde lidt ondt at smide så mange penge for et par grimme sko, for det synes jeg at de er!
Jeg har aldrig dyrket motion før og pjækkede oftest i idræt da jeg gik i skole, så jeg har virkeligt intet træningstøj og slet ingen velegnede sko.
Næste investering bliver så et par sko til udendørs brug, men der skal li lidt flere penge på kontoen først.
Jeg har nemlig forelsket mig i disse, som sidder dejligt på min fod, så jeg kan komme ud og powerwalke lidt..
Ender med at blive lidt bidt af den træning:)
Aftensmaden skulle være nem, og det er pasta (ja, vi fik også pasta igår:)).
En pakke ravioli fra Pastella med tomat og mozzarella og en dejlig sauce af køleskabets grøntsager, friske krydderurter og cremefine. Mums:)

Nude

 Lige for tiden er jeg vild med parfume og alt der dufter af roser!
Den nye Chloe-duft skulle eftersigende dufte af roser, så den var jeg i Matas for at snuse til, men den skuffede.
Den duftede bare som en mild version af den, som jeg allerede har.
Heldigvis var det en meget sød ekspedient jeg snakkede med og så snart jeg nævnte roser, så fløj hun hen til hylden efter denne her duft fra Stella McCartney.
Uhm, den er god!
Ren, mild og med den skønneste duft af roser. Lige det jeg ledte efter.

Helt klart en ny favorit, som kom med hjem, for jeg var så heldig at få et gavekort i fødselsdagsgave:)
Nu er jeg også dækket godt ind med de 3 Daisy-parfumer fra Marc Jacobs, Chloe by Chloe og en lyerød fra DKNY.
Hvorfor en parfume er din ynglings for tiden?

tirsdag den 17. maj 2011

Parpadelle med Spicy Thai Basil Chicken

En af de gode ting ved Foodgawker er, at man kommer vidt omkring på alle mulige spændende blogs.
Endnu engang faldt jeg over en pastaret, som bar måtte afprøves på bloggen Fuss Free Cooking:)
Super lækker ret, der er helt tilpas spicy uden at brænde i munden.
Den kalder dog på flere grøntsager, for det er lidt kedeligt kun med gulerødder synes jeg, men det er en smagssag.
Kristian synes det smagte dejligt og drømte ikke om flere grøntsager:)
Desuden tror jeg, at en omgang nudler ville passe bedre, men pasta kan også sagtens bruges.
Jeg havde helt glemt, at jeg har en virkeligt lækker Scanpan Wok, som jeg næsten aldrig bruger. Det skal der laves om på!

Parpadelle med Spicy Thai Basil Chicken (2 pers)
250 g. parpadelle e.lign
450 g. hakket kyllingekød
2 store gulerødder, i tynde stave
3-5 fed hvidløg, presset
1 rød chili, finthakket
1 bdt. basilikum
3 spsk. fishsauce
2 spsk. soya
1 tsk. brun farin
godt med peber

Bring en gryde med letsaltet vand i kog.
Varm en smule olie op i en wok ved høj varme og steg gulerødderne heri ca. 1 min.
Skru ned for varmen og tilsæt chili og hvidløg. Lad det simre 1 min under omrøring.
Tilsæt herefter det hakkede kyllinegkød og svits det til det er næsten færdigt.
Kom fishsauce, soya, brun farin og peber ved. Smag til.
Kog pastaen, men tag den fra lidt før tid, så den ikke er helt færdigkogt.
Bland pastaen i kødet og vend det godt rundt.
Lad det simre et øjeblik ved svag varme, så både pasta og kød bliver helt gennemkogt.
Kom basilikum ved og varm igennem til det falder sammen.
Serveres straks.