Er du en af dem (ligesom mig) der ikke er så god til at få spist fisk, så er det her en nem og lækker måde at få fisk indenbords på.
Du må endeligt ikke snyde dit frokostbord for denne lækre og nemme lakserilette.
Den smager skønt på en rugbrød (især ristet rugbrød), i en sandwich eller som en del af et ostebord. Den tager kun 5 min. at røre sammen og kræver ikke ret mange ingredienser. Jeg er fan :) Den kunne sikkert også være lækker som del af en salat med sprøde salatblade, lidt rucola, tomater, pinjekerner og rugbrødscroutoner. Det tror jeg skal på menuen herhjemme en dag :)
Figensennep har en virkeligt lækker og sød smag, men kan du ikke lige få det, så brug en hel almindelig sød sennep.
Lakserilette (2 personer)
125 g. varmrøget laksefilet
1½ spsk. yoghurt naturel
1 spsk. mayonaise
½ spsk. citronsaft
½ tsk. figensennep
½ bdt. purløg, finthakket
salt, peber
Fjern skindet fra laksefileten og mos den godt med en gaffel.
Tilsæt alle ingredienserne og smag til med lidt salt og peber.
Den smager bedst efter en times tid i køleskabet.