mandag den 31. december 2012

Nytårs-middagen

GODT NYTÅR ALLESAMMEN!!
 
Vores nytårsaften skulle egentligt bare være helt stille og roligt, for i år ville vi gerne tilbringe det første nytår i vores nye hus uden en masse ballade. Nicole ville gerne komme og så skulle vi bare hygge med lidt god mad.
Nu er vi endt med at blive 7, så måske der bliver lidt mere fest i Olivia end først beregnet:)
Gæsterne medbringer velkomstdrinks og snacks, forret og dessert, så jeg skal bare selv stå for hovedretten. Det er lige til at overskue:)
Menuen bliver således:
 
Velkomst: Boblevand med jordbærsirup og lidt salte snacks
Forret: Bruchetta med røget krondyr, feta og granatæble.
Hovedret: Kalveculotte og kalkunbryst med rosmarinstegte kartofler, hjemmelavet rødvinssauce og en salat med blåbær, granatæble, avocado, feta og pinjekerner.
Dessert: Tallerken med ricottakage, tiramisu og creme brulee med lakrids.
 
Dertil skal vi selvfølgeligt have masser af dejlig vin og boblevand.
Vi har droppet kransekagen til fordel for lidt minicupcakes og lidt chips, da de fleste ikke rigtigt gider kransekagen.
Der bliver heller ingen natmad, men jeg er dog igang med at bage en omgang boller, så man kan nemt lave sig en sandwich med rester af kødet hvis nogen skulle gå hen og blive sultne:)

søndag den 30. december 2012

Berlin

Om en uges tid tager jeg på studietur med Uni til Berlin- ikke så dårligt:)
Vi skal være 4 dage i Berlin, hvor vi skal besøge nogle spændende sociale projekter, som er noget anderledes end hvad vi kender fra Danmark. Derudover er der arrangeret et par spændende frivillige ture, som byder på rundtur i Berlin og besøg i en koncentrationlejr.
Selvom vi skal nå alt dette er der heldigvis også lavet godt med plads i programmet til, at vi kan udforske Berlin på egen hånd.
SÅ: Hvad skal vi se i Berlin, hvor finder vi de bedste shopping-muligheder og måske endnu vigtigere; Hvor skal vi spise i Berlin?!
Vi skal på på A&O Hostel Mitte, som ligger ret centralt.

lørdag den 29. december 2012

Ny stol :)

 Nede i Danmarksgade (Aalborg) ligger der en super fin lille butik, der hedder ReUse. Fyldt med genbrug af den virkeligt fede slags, hjemmestrik, nips og egen vagthund:) Her er gamle møbler- både i oprindelig stand og malet i fine farver, hjemmestrikkede børnefutter, gamle våbenskabe, coca cola skabe og en masse fint nips. Noget er i den lidt dyere ende, andet er til rigtigt fine penge. Jeg har for noget tid siden købt 2 små taburetter dernede, som skal slibes og males engang når der bliver varmt nok til at stå ude med det.. Så kan jeg også lige nå at bestemme mig for farven.
ReUse har desværre ikke nogen hjemmeside, men findes til gengæld på Facebook, hvor der opdateres flittigt. Jeg har en aftale med hende om, at jeg kommer derned med mit kamera i nærmeste fremtid og så kan i se mere til de fine ting:)
Jeg er virkeligt gået bolig-amok efter vi er flyttet herned, men sån er de nu engang og lige for tiden laves der ikke så meget mad, så det bliver boligindretningen der fylder:)
Jeg måtte dog lige forbi idag, for der var 25% på de fede klapstole fra Trademark Living.
Stolene er i metal og har det helt rigtige, slidte look. Jeg valgte den i poleret stål med "sølvfinish", som passer så godt ind herhjemme. Stolene fåes også i flere blå, grønne og gule farver og koster 400-500 kr. pr. stk. De er nemme at folde sammen og kan nemt hænges op, så de næsten ingen ting fylder.
Må indrømme, at jeg er blevet lidt forelsket i den der "factory-stil", men også i "Nordisk-stilen". Ja, men min "mormors kolonihave-stil" er heller ikke lagt helt på hylden, så hernede i Olivia hersker der efterhånden lidt et "stil-kaos". Heldigvis fungere det alligevel sammen efter min mening:)
Stolen skal først og fremmest stå inde i "Høkassen" , hvor overnattende gæster kan ligge tasker og tøj på i det lille rum. Samtidig har vi engang imellem brug for en ekstra stol omkring spisebordet og så er den nem lige at flytte ud i køkkenet. Med tiden skal den vidst have selskab af et lille lammeskind :)

fredag den 28. december 2012

Udsalgs-shopping i Århus

Der er lidt stille på bloggen i disse dage, for der sker ikke så meget herhjemme. Hvertfald ikke af den slags, der kan deles eller er særligt spændende:)
Efter alle julefrokosterne er der blevet gjort rent, fjernet julepynt og bandet en milliard gange over det gamle møg-tag! Lidt ekstra tid er tilbragt i Hjerterummet og idag har den stået på udsalgs-shopping i Århus. Puuuh, hvor var der mange mennesker til sidst! Vi var der heldigvis tidligt, men det blev lidt anstrengende og vi kørte tidligt hjem til gåtur med Emma og lur på sofaen:)
Høsten af dagens udsalg var ikke så stor for mit vedkommende, men Kristian fik noget lækkert tøj. Et sort tørklæde fra Stylesnob, en ny Moleskine kalender og nogle fine lysestager/vaser var alt jeg slæbte med hjem.
Jeg er ret glad for tørklæderne fra Stylesnob, så dette er mit tredje. Det var sat ned med 30%, hvilket de sjældent er og så måtte jeg jo slå til. Kalenderen for Moleskine er til gengæld blevet temmeligt dyr med sine 190 kr. (!), så jeg tror jeg næste år finder et andet alternativ.
Vi spiste igen på Cafe Viggo og købte brød med hjem fra Emmerys, som blev aftensmaden idag.

torsdag den 27. december 2012

Julen 2012

Juleaften var hos moster ude på BØH-landet med kalkun, and, risalamande, "juleevangueliet", skøre hunde, snoller og alt for mange pakker.
Både 1. og 2. juledag bød på julefrokost, men jeg nåede også lige en tur i Hjerterummet. Godt vi skal tilbage til normale tilstande igen, med mere søvn og mindre mad:)
Julegaverne har igen været gode. Fælles fik vi tallerkner, endnu et smukt lyshus fra Kähler, penge og den fine plakat. Selv fik jeg bla. lækker strik, endnu et favorit-tørklæde, parfume, creme, fine sukkerskeer og andet godt. Ikke så dårligt:)

Nu melder hverdagen sig for en kort bemærkning.
Kristian er på arbejde idag, men har fri igen imorgen. Jeg skal først i skole til februar igen! Dagen idag byder dog på massive mængder vasketøj, nedpakning af julepynt, rengøring og en tur i Hjerterummet. Så jeg keder mig nu ikke:)
Alt er også kaos herhjemme, for taget har vist sig at være temmelig utæt på det her gamle hus. Først kom der beskedne mængder vand ind igennem entre og badeværelse, men nu er loftet i soveværelset ovenpå gennemvædet af vand, så jeg skal endnu engang se om jeg kan få fat i en håndværker og forsikringen. Suk.

mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul

Alle mine søde læsere ønskes en glædelig jul:)

Herhjemme tilbringes morgenen i nattøj, morgenhår og sokker med rundstykker, friskpresset juice og tændte stearinlys. Nå ja, efte jeg selvfølgeligt er stået tideligt op for at skovle sne. Det er lidt hårdt at være husejer nogen gange:)
Senere skal der afleveres småkager og konfekt i Hjerterummet inden vi bevæger os hjem til moster for at tilbringe juleaften sammen med familien:)

Som en lille frosinket julebonus kan jeg oplyse, at det blev ANNE der løb med Santa Marias store pakke med krydderier. Jeg synes simpelthen, at hendes søde kommentar om hendes dagplejemor indeholdte den helt rigtige juleånd. Så Anne, kontakt mig lige på [email protected].
Tak til alle jer andre for jeres søde, sjove og lækre historier om julens krydderier:)

søndag den 23. december 2012

Mandelmarengs med vaniljecreme og kirsebærsauce

Lige siden jeg fik den her kage hos Line, har jeg haft lyst til at lave den selv og det blev så idag, hvor farmor, farfar, onkel Brian, Sus og min fætter Emil kom til kaffe og kage. Både for at sige god jul, men også for at se huset.
Opskrift og billede har jeg tyvstjålet inde hos Line, for jeg orkede ikke lige til at forotgrafere osv. mens hele familien var der. Min kage kom ikke til at se helt lige sådan ud, for jeg valgte at lave en mandelmarengsbund i stedet og den bliver lidt fladere og brun. Virkeligt lækker kage!
Kom til at tænke på, at sån en mandelbund med en rest risalamande og kirsebær på toppen må smage vildt skønt. Det må altså prøves- måske som en julet alternativ til den sædvanlige risalamande til julefrokosten?
Jeg brugte som Line også et glas af Sellebergs kirsebærsauce. Den er altså virkeligt god og den eneste kirsebærsauce, som jeg bryder mig om- kan endda spise bærrene, som ellers plejer at være særligt forhadte. Derfor medbringer jeg også et par glas til juleaften hjemme hos moster!

Mandelmarengs med vaniljecreme og kirsebærsauce (6-8 pers.)
Mandelmarengs:
3 bæger past. æggehvide
100 g. mandler
200 g. sukker

Fyld:
1 glas Selleberg Kirsebærsauce
400 g. kvark
1/4 l. piskefløde
½ dl. flormelis
1 vaniljestang.

Kom mandlerne i en foodprocessor og blend dem godt. Ikke helt så fint som mandelmel, men stadig rimeligt fint.
Pisk æggehviderne helt stive.
Pisk derefter sukkeret i og pisk til en sej og luftig marengs.
Vand de hakkede mandler deri.
Bred dejen ud i en høj cirkel på en bageplade med bagepapir.
Bag den ved 160 grader i 1 time.
Lad den køle helt af på en bagerist.
Imens laves vaniljecremen, da den gerne må stå og trække lidt inden kagen samles.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem godt sammen med flormeliset.
Pisk fløden til en god, fast skum.
Bland vaniljesukkeret sammen med kvark og flødeskum. Smag til med en smule flormelis hvis du synes.
Inden servering placeres kagen på en fad og vaniljecremen fordeles derover.
Fordel kirsebærsaucen over og server straks.

Boliginspiration

 





 
Efter vi er flyttet herned i Olivia er interessen for indretning hvertfald ikke blevet mindre, så der bruges en del tid på at søge inspiration på Pinterest og på diverse interiørblogs. Sååå hygligt:)
De her billeder er jeg helt vilde med; masser af hvid maling, råt træ, et strejf af romantik, bløde tekstiler og skind, en smule genbrugssager og flotte, grønne planter i anderledes beholdere:)
Sån vil jeg hvertfald gerne selv bo:)
Her mangler stadig rigtig, rigtig meget, men det går i den rigtige retning:)
Nå, jeg må hellere lige ud og kigge til kagen i ovnen og få bagt endnu en omgang kaneljulekiks(dobbelt portion) inden der kommer gæster over middag!

lørdag den 22. december 2012

Jule-travlheden er begyndt

Vi går nogle travle dage i møde de næste dage.
Det startede igår med den lille møgunges fødselsdag, hvor dagen først blev brugt på at købe fødselsdagsgaver og bage kage, inden turen gik nordpå.
Igen idag skal vi nordpå. Charlotte og Carsten har inviteret på gris på gril til frokost og det kan jeg altså ikke stå for, for Carsten er simpelthen så god til det der grilleri. Uhm, min ave glæder sig allerede:) Carsten og Kristian tager til hockey i Frederikshavn i eftermiddag og så triller mig og Lotte nok lige lidt konfelt, så der kan sendes lidt ned i Hjerterummet til juleaften. Tror nok det skal blive en god dag:)
Julen er helt kommet bag på mig i år, så der bliver nok noget at se til de næste par dage!

Søndag byder på gæster til kaffe, børnepasning og et lille smut ned i Hjerterummet. Skulle så os gerne lige nå at bage nogle flere kaneljulekiks, farve hår og have købt det sidste ind til juledagene. Mon ik jeg når det...

Jeg har ikke glemt at trække en vinder af konkurrencen om den lækre pakke med krydderier, men tiden har lige været imod mig. Det gøres i aften eller imorgen tidlig. Så har du endnu ikke deltaget, så skynd dig da lige forbi HER:)

fredag den 21. december 2012

Tøseråkost med tahin-dressing

Efter at have læst de positive ord om denne salat og især dressingen hos Maria måtte den prøves. Den var ganske god, men ikke noget særligt efter min mening.
Jeg synes nu også, at den tahin jeg havde købt smagte af ikke ret meget, men sån skal det måske smage. Det er ikke noget jeg bruger så tit...
Salaten fungerede super godt i en hjemmebagt burgerbolle smurt med stærk hvidløgsmayo og skiver af kalkunbryst, som jeg serverede sidst madklubben var her.
Min råkost bestod af finsnittet rødkål, gulerødder, rødbede og et syrligt æble. Ja, og et ekstra drys persille og lidt sesam. Jeg skar det hele med min tyndskræller, så jeg fik tynde, sprøde skiver. Skal altså ha købt mig et mandolinjern!

Tahin-dressing
50 g. tahin
1 fed hvidløg, presset
Saften af 1 citron
1 lille håndfuld persille, finthakket
Salt og peber
1/2 dl vand

Bland tahin, hvidløg, citronsaft og persille godt sammen.

Pisk vandet i til du har en cremet og ikke al for tyk konsistens.
Smag til med salt og peber.
Hæld den over salaten lige inden servering.

torsdag den 20. december 2012

Æble-og kanelmuffins med flødeostfrosting

Hermed sidste portion af de kager, jeg bagte da TV2Bord var her, nemlig en omgang æble- og kanelmuffins.
De er pyntet med lidt forskelligt marcipan, som er indfarvet med pastafarve, sukker og røde m&m's. Nemt og enkelt..
Når jeg bruger æbler i kage kan jeg godt li at bruge nogle, der er godt syrlige, så der kommer lidt modspil til al sukkeret, men det er op til en selv hvad man synes er bedst- og mske også, hvad frugtskålen nu rummer:)

Æble-og kanelmuffins med flødeostfrosting (10 stk.)
180 g. mel
185 g. sukker
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
1 spsk. kanel
185 g. kærnemælk
1 lille æg
1/4 tsk. vaniljeekstrakt
35 g. smeltet smør
2 syrlige æbler, groftrevet

Frosting:
100 g. flødeost
50 g. smør
3-3½ dl. flormelis
½ tsk. vaniljesukker


Bland mel, sukker, kanel, bagepulver og natron i en skål.

Bland mælk, æg og vanilje sammen og pisk det herefter langsomt i dejen med en håndmixer.
Pisk til sidst smørret i- pisk kun til, at dejen netop er ensartet.
Vend æblerne i dejen.
Kom 10 muffinsforme i en muffinplade og fordel dejen heri.
Bag dem ved 170 g. i 20-25 min.
Lad dem køle af i pladen 5 min, inden de tages ud og afkøles helt på en rist.
Lav frostingen ved at piske alle flødeost, smør og vaniljesukker godt sammen. Pisk flormelis i lidt af gangen til konsistensen er passende.
Når kagerne er helt kolde smøres frostingen på toppen af hver kage og pyntes efter eget ønske.

onsdag den 19. december 2012

Marcipancupcakes med blåbær og nougatskum


Opskriften her er fra Amos "Dens Store Julebagebog", men med en del ændriger. For lige sent nok opdagede jeg, at de faktisk skulle bages som mini-muffins, men jeg tog chancen og lavede dem store. Det gik også nogenlunde:)
For at friske den lidt op valgte jeg at fylde dem med lidt blåbærmarmelade, for marcipan og nougat er tunge sager:)
Da jeg skulle lave ret så mange slags kage til samme dage valgte jeg at lave nogle lidt små portioner, så denne her giver altså kun 6 store cupcakes.

Marcipancupcakes med nougatskum (6 stk.)
100 g. hvedemel
60 g. sukker
50 g. smør
1 æg
3/4 dl. mælk
100 g. marcipan
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron

Fyld og pynt:
Blåbærmarmelade
50 g. mørk chokolade

Nougatskum:
50 g. blød nougat
1 dl. piskefløde

Smelt smørret og lad det køle af.
Pisk æg og sukker luftigt. Pisk det afkølede smør i.

Bland mel, bagepulver og natron. Pisk melblandingen og mælk i dejen lidt af gangen. Pisk kun til, at dejen netop er ensartet.
Riv marcipanen groft og vend den i dejen.
Placer ca. 6 papirsforme i en muffinplade. Fordel dejen heri.
Bag kagerne ved 180 grader (varmluft) i ca. 25 min. De skal være let gyldne, men stadig lidt bløde.
Lad dem køle helt af på en bagerist.
For at lave nougatskummen smeltes fløde og nougat sammen over svag varme. Lad det køle helt af i køleskabet. Lav det gerne dagen før og lad det så køle af natten over.
Smelt chokoladen over vandbad og kom den i en Decopen eller i en sprøjtepose med et lille hul i. Tegn stjerner på et stykke bagepapir og lad dem stivne.
Inden servering skæres et lille hul ned i hver muffin og ca. 1 tsk. tages fra. Fyld med 1 tsk. marmelade.
Pisk nougatfløden til en luftig creme. Kom den i en sprøjtepose med en stor stjernetylle og fordel skummet på hver muffin. Pynt med en chokoladestjerne.
For at lave de fine stjerner af chokolade brugte jeg denne Decopen fra Lékué, som jeg har fået tilsendt. Den er altså ret smart og meget nem at håndtere.
Der medfølger flere forskellige mundstykker, så man kan lave forskellige effekter alt efter om man bare vil lave noget sjovt pynt eller skrive en tekst. Den smeltede chokolade fyldes så i den lille lomme og så er det bare at gå igang. Du kan endda smelte chokoladen i selve pennen ved at komme den i microovnen, for den kan både tåle ovn, microovn, fryser og opvaskemaskine.
Jeg synes, at den er rimeligt nemt at styre, den begrænser svineriet lidt og den er rimeligt nem at rengøre. Så jeg er fan.
Den koster 199 kr, fåes i 4 forskellige farver og der medfølger 4 mundstykker.

Decopennen får små 6 stjerner ud af 6 mulige.

Jeg synes måske, at den er en smule dyr i forhold til hvad den kan, men samtidig synes jeg den er nem at arbejde med, så nu hvor jeg har den vil jeg ikke undvære den:)

tirsdag den 18. december 2012

Små juletræer (Cupcakes)

Nu blev det lidt sent inden vi blev færdige med at filme, så I må desværre nøjes med de her lidt overbelyste billeder af en af de slags kager jeg bagte til TV2N udsendelse.
Vil I se dem (og mig) i ordenligt lys, så findes udsendelsen lige HER.
Ideen med disse små juletræer er da ikke til at stå for og er oplagt til julen brunch-borde eller aftenskaffen. De består af en mini-chokoladecupcake, et jordbær og så grøn creamcheese frosting pyntet med lidt sølvkugler og en stjerne.
Opskriften på chokoladecupcakes er Rikkes Chokolademuffins, for de bliver gode hver gang. Her er de så bagt som mini-muffins, så de skal kun have omkrin 8-10 min.
Jeg har lånt tyllen af Camilla, som havde en meget lille en med tydelige riller, men jeg fik ikke lige skrevet ned om den havde et bestemt nummer- det kan Camilla måske hjælpe med?

Små juletræer (10 stk.)
½ portion Rikkes Chokolademuffins
10 små, friske jordbær
Flormelis
Sukkerkugler og andet krymmel

CreamCheesefrosting
100 g. flødeost
50 g. smør
3-3½ dl. flormelis
½ tsk. vaniljesukker
Grøn frugtfarve

Følg opskriften på Rikkes Chokolademuffins, men fyld dejen i små muffinsforme og bag dem 8-10 min. Lad dem køle helt af på en bagerist.
Imens laves frostingen. Pisk flødeost og smør luftigt. Pisk flormelis i til den er fast og ensartet.
Pisk vaniljesukker og grøn farve i.
Stil den i køleskabet i ½ times tid.
Skyl jordbærrene, dup dem tørre og skær så toppen af.  Dyp dem i et tyndt lag flormelis. Det tager fugten, så glasuren ikke løber af.
Placer et jordbær på hver kage, så der dannes en lille top. Står de ikke godt nok fast kan du bruge en lille smule frosting som lim.
Kom frosstingen i en sprøjtepose med en lille stjernetylle. Tryk små toppe ud over hele jordbærret.
Pynt med sukkerkugler og en lille stjerne på toppen.

Tirsdags-TV

Puha, så er det i aften at min TV-debut sendes:)

Mandag var stop-prøve på Uni og endda en rigtig træls en af slagsen. Fredag får jeg afvide, om den er bestået eller ej, så kryds lige fingre. Det var nemlig noget skidt, så tror jeg har brug for det!
Nu har jeg juleferie og det skal altså nydes.
Først går turen ind til byen efter den sidste julegave og et par andre småting og så er jeg ved at være klar til jul. I aften kommer Madklubben til lidt aftensmad og Tv-kiggeri, så det skal nok blive en rigtig god dag.
Først må jeg nok hellere lige få skrevet den huskeseddel og smidt en dej sammen til boller, inden tur går til centrum.. Hvis jeg er lidt effektiv når jeg måske også lige en maskine vasketøj og en omgang kaneljulekiks mere:)

mandag den 17. december 2012

Drømme-kontoret :)

Vores kontor er på nuværende tidspunkt temmeligt kedeligt og består kun af 4 flyttekasser, vasketøjsstativ og et par små møbler, som vi ikke ved hvad vi skal gøre med, men heller ikke vil af med... Der er bare ikke lige flere penge at gøre med:)
Kunne jeg bestemme helt selv, så skulle det se sådan her ud med skrivebord fra Ikea, metalreol fra Ikea, sovesofa fra Ikea og den fine Ghost stol. Tilsat bløde puder, kontorgrej fra House Doctor, lampe fra Housedoctor, bakke fra Hay, papirkurv fra Ferm Living og så den fine Grass Vase fra Norman Copenhagen.

Jeg er vild med skrivebordets farve, men ved at Kristian aldrig går med til det.
Bænken er han derimod med på, for den kan trækkes ud til ekstra sovepladser- og så kan man da også altid lige hvile sig der hvis at lektierne bliver for strenge)

Normalt er jeg slet ikke til en masse farver i min boligindretning, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan li det. Jeg trives bare bedst med naturlige og lyse farver. Kontoret vil jeg ikke tilbringe så meget tid på, at jeg ville nå at blive træt af farverne, så jeg synes det kunne være skønt med det lilla bord..
Bordet kan sagtens tones ned ved at tilsætte en mere rustik stol, bløde tekstiler og nips i mere nedtonede farver hvis det bliver for meget med lilla bord, plasticstol, grøn vase og lyserød papirkurv.

søndag den 16. december 2012

Hos Bitten

 Nu hvor vi alle sammen (undtagen Kristine) er flyttet eller skal flytte er der selvfølgeligt en masse gode lejligheder til at besøge hinanden, så vi kan se de nye hjem.
Lørdag aften inviterede Bitten på hjemmebagte æbleskiver (vildt gode!), lidt knas og gløg. Uhm...

Som altid var det super hyggeligt at se pigerne igen, men vi savnede Camilla, der ikke havde mulighed for at være med. Til gengæld hvde vi selskab fra Bittens ene kat, der rigtigt skruede charmen på:)
Nu nærmer vi jo os afslutningen af Santa Marias lækre konkurrence, hvor du kan vinde krydderier til en værdi af 1.000 kr. Så husk lige at smid en kommentar her og klik forbi Santa Marias hjemmeside her, så fordobler du nemlig dine vinderchancer:)

lørdag den 15. december 2012

Sådan noget TIS!!

... Et klik og så har jeg lige slettet hele mit opskriftindeks!
Det hele! Uden at kunne gøre noget som helst!
Sådan noget......
Godt jeg har fri hele januar!!!
Så I må lige bære over med, at der ikke er noget det næste stykke tid :(

JUBIII:
En sød læser har fundet siden til mig via noget google-system, så det er lykkedes mig at genoprette siden. Sikke en masse arbejde det sparer mig.
Tusind tak for hjælpen Michael:)

MissMuffins nemme Æbletærte

I sidder sikkert nogen derude og tænker, at jeg både er ret så flittig og kreativ. Det er jeg også. Nogen gange. Nogen gange er jeg også temmeligt doven. Men selvom jeg er lidt doven, så kan jeg godt lige overskue at lave denne æbletærte, hvis der skal serveres lidt sødt. For den er super nem at lave og smager bare rigtig godt- især med rigelige mængder creme fraiche:)

MissMuffins nemme Æbletærte
1 rulle fersk butterdej
2-3 røde æbler
1 dl. groftrevet marcipan
½ dl. grofthakkede nødder
skal af ½ citron

Fold butterdejen ud og læg den på en bageplade med bagepapir.
Drys marcipan og citronskal ned langs midten af butterdejspladen. Der skal være ca. 2 cm. ud til kanten i hver ende.
Fjern kernehuset på æblerne, skær dem i både og herefter i helt tynde, fine skiver.
Fordel æbleskiverne over marcipanen. Fold siderne ind over og tryk samlingerne godt sammen.
Drys med de hakkede nødder.
Bag æbletærten ved 200 grader i ca. 20 min til butterdejen er gylden og sprød.
Serveres lun med cremefraiche eller flødeskum til.

fredag den 14. december 2012

"Høkassen"

"Høkassen" er ikke just det største rum her i huset Olivia.
Det er en gammel entre, som man har valgt at lukke af. Istedet for at bruge den som fx. virtualierum eller kontor, så har sælger simpelthen bygget en seng derinde!
Det er ikke stort, men et ganske fint gæsteværelse med den indbyggede seng og ca 1,5 x 1 m. "værelse". Der er faktisk kun lige plads til gæsternes baggage:)
Olivia er egentlig klar til gæster, men der mangler lidt lys derinde. Både i "værelset", men også inde i selve "Høkassen", hvor det er lidt svært at regne ud hvilke lamper der er bedst.
Nu må vi se om vi ikke lige pludseligt finder et eller andet der duer.

torsdag den 13. december 2012

Julebrød

 Julebrød er vidst så meget sagt, men det er da bagt i december og indeholder lidt nisseøl, så navnet er sikkert godt nok:) Det passer da også ganske udemærket til julens lune leverpostejer, osteborde og hvad vi nu ellers servere til en god, dansk julefrokost.
Opskriften er fra Amo's "Den Store Julebagebog". Et ganske nemt og godt brød, der dog fik en lidt tør skorpe. Det skyldes nu nok, at jeg glemte at skrue ned:)
I bogen var der påsat et juletræ, men jeg havde ikke sådane en udstikker og lavede i stedet et par små stjerner. Jeg ved nu ikke, hvor kønt jeg synes det blev:)

Julebrød
25 g. gær
2 dl. vand
½ flaske hvidtøl
20 g. blødt smør
1 spsk. groft salt
150 g. fuldkornsmel (rug eller hvede)
ca. 450-500 g. hvedemel

Varm øl og vand op til det bliver lidt lunt. Det må endeligt ikke blive for varmt.
Rør gæren ud i den lune væske og tilsæt så smør, salt og fuldkornsmel.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt til en fast dej.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
Ælt dejen igennem og tag en lille klump fra.
Form dejen til et stort, rundt brød og stil det på en bageplade med bagepapir.
Rul den overskydende dej tyndt ud og udstik et juletræ eller en stjerne. Pensel den med lidt vand og pres den fast på brødet.
Lad brødet efterhæve lunt og tildækket i 30 min. Skær 8 lodrette snit i siden af brødet.
Kom brødet i en 250 g. varm ovn. Skru straks ned til 220 grader og bag brødet i 35-40 min.
Det skal lyde hult når du banker på det.
Lad brødet hvile mindst 30 min. på en bagerist inden der skæres i det.


onsdag den 12. december 2012

Marcipanspecier

 Der er kommet lidt gang i julebageriet herhjemme, men jeg har holdt mig til de nemme slags i år, for det er hvad der er tid og overskud til.
Kaneljulekiksene er ind til videre største favorit, men de her specier er også rigtigt lækre og smør-agtige:)

Opskriften er fundet hos Anne au Chocolat, som også skriver, at de vidst oprindeligt hedder Håkonskager. Jeg er ligeglad hvad man kalder dem, for de smager rigtig godt af vanilje og smør, med en lille snert af marcipan. Jeg synes nu nok, at de kan bære lidt mere marcipan, men jeg er også lidt af en marcipangris:)
 Dejen er ganske nem at lave, men skal ligge på køl gerne natten over, så den bliver fast og nem at skære. Jeg havde ikke så meget rørsukker, så de sidste fik en omgang almindeligt sukker. Rørsukkeret er altså bedst, så sørg for at have rigeligt på lager inden du kaster dig over denne opskrift:)

Marcipanspecier
200 g. blødt smør
90 g. flormelis
75 g. marcipan
1 vaniljestang
250 g. hvedemel
1 æg
rørsukker


Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk smør, flormelis og vaniljekorn til, at smørret er helt blødt og luftigt.
Riv marcipanen groft og tilsæt den sammen med melet.
Ælt det hurtigt sammen og lad dejen hvile 30 min.
Del dejen i 3-4 stykker og rul dem til tykke ruller. Pak dem i husholsningsfilm og lad dem hvile natten over i køleskabet.
Næste dag rulles de først i sammenpisket æg og derefter i rigeligt rørsukker.
Skær rullerne i ca. 5 mm. skiver, som ligges på en bageplade med bagepapir. De må ikke ligge for tæt, da de flyder lidt ud.
Bag dem i 12-15 min ved 175 grader til de er let gyldenbrune i kanterne.
Lad dem køle helt af inden de kommes i en tætsluttende dåse.


tirsdag den 11. december 2012

Braided Chicken Broccoli Bread

 Butterdej er min ven i disse dage, hvor jeg er lidt doven eller bare har nok at se til.
Dette lækre "brød" fandt jeg inspiration til på Pinterest og lavede så bare min egen, simple version. Det er ikke såå sundt med alt butterdejen og osten, men det smagte virkeligt godt og Kristian var også ret begejstret. Det skal laves igen, men nok med en hjemmelavet grovdej i stedet. Måske min yndlings-pizzadej ville fungere?

Braided Chicken Broccoli Bread (3-4 pers.)
1 rulle fersk butterdej
1 broccoli
225 g. kyllingeinderfilet
125 g. revet cheddarost
1 æg til pensling
salt, peber

Steg kyllingen i en smule olivenolie. Krydder med salt og peber og lad det køle lidt af.
Skær broccoliet i små buketter, skyl det godt og lad det dryppe helt af.
Placer butterdejen på en bageplade med bagepapir.
Fordel kylling og broccoli derpå. Drys med ost.
Flet eller fold dejen, så brødet lukkes til.
Pensel det med sammenpisket æg.
Bag brødet ved 200 grader i ca. 25-30 min til det er gyldent og sprødt.

Serveres lunt med en sprød salat til.
Til det syndige brød serverede jeg to salater, som blev mixet sammen efter hvad køleskabet nu indeholdte.
Den ene blev til en råkost af rødbede, gulerod, syrligt æble, en smule yoghurt, citronsaft og sesamfrø.
Den anden var babyspinat, appelsin, hakkede mandler, granatæbler og en simpel dressing af olivenolie, granatæblebalsamico, salt og peber. Sundt og godt:)

mandag den 10. december 2012

E-bøger


Kristian har fået sån en lækker lille Ipad-mini.
Den er virkeligt lille og handy, så jeg tænkte, at den ville være oplagt at læse bøger på. Især de bøger, der er 3-4-5 månders ventetid på hvis jeg skal på biblioteket.
Jeg synes bare ikke rigtigt, at jeg kan finde ud af det / finde nogle gode steder at hente de her bøger som e-bog?!
Er der nogen af jer der bruger jeres Ipad til at læse bøger på og som lige vil hjælpe mig lidt igang?
Lige nu vil jeg fx. rigtig gerne læse "Vrede er mit mellemnavn" af Lisbeth Zornig Andersen, men der er simpelthen såååå lang ventetid på den.
Det er lid kritisk, for jeg er igang med "Det syvende barn" af Erik Valeur og den er simpelthen så kedelig ind til videre og meget lang, så jeg mangler noget at hoppe videre til..

Kaneljulekiks

 Søndag sneede vi jo godt og vel inde ligesom resten af Danmark og der blev dømt totalt hygge, morgenhår og nattøj hele dagen. Altså, for mit vedkommende, for stakkels Kristian var ude at skovle sne mere end en gang!
Udover at sove længe, sove til middag, se film, spise lidt godt og læse lidt, så fik jeg bagt de her rigtig lækre kaneljulekiks. En kiks er de vel næppe, men uanset hvad er de rigtigt sprøde, har masser af kanelsmag og en lille snert af karamel. Mums. Herhjemme er det hvertfald en ny jule-favorit:)
Dejen er lidt træls at arbejde med når den skal rulles ud, men derudover er de ganske nemme at lave og kræver heller ikke en masse ingredienser. Jeg havde hvertfal det hele på lager:)
Opskriften er fra tillægshæftet "Alt for Damernes Julebag 2012", hvor der er masser af lækre opskrifter i.
Ifølge opskriften skulle der blive 20 stk, men jeg fik altså det dobbelte. Jeg brugte et lille glas og en stor hjerteudstikker, men man kan bruge hvad man nu lyster og så tilpasse bagetiden dertil.



Kaneljulekiks (ca. 35-40 stk.)
200 g. blødt smør
175 g. flormelis
250 g. mel
50 g. mandelmel
2 spsk. kanel

Rør smørret blødt med flormelis.
Kom de øvrige ingredienser ved og ælt til en fast dej. Bliver den for fast tilsættes en smule vand.
Del dejen i 3 og lad dem hvilke i kølekskabet i 30 min.
Tag en klump dej ud af gangen, så den ikke bliver for blød.
Rul dejen tyndt ud med en kagerulle. Drys med lidt flormelis hvis den hænger meget ved.

Stik figurer eller cirkler ud og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i 6-8 min ved 200 grader til de er gyldenbrune.
Lad dem køle helt af på en bagerist inden de kommes i tætsluttende dåser.