DROP TRÆTERRASSEN HVIS DU KAN LI´ HAVE.

 I 2016 blev der anlagt ca. 90.000 terrasser i Danmark. Hvor mange af dem der var i træ vides ikke. Men sikkert en stor del, - og ganske givet alt for mange. Man bør fra starten gøre sig klar at træterrasser har flere ulemper end fordele frem for terrasser anlagt som stenbefæstelse på terræn,. De er mere kostbare i længden, da holdbarheden er begrænset, vedligeholdelsen mere krævende og ikke mindst: træterrasser i husets gulvkote skubber haven væk fra ejendommen, og udvider boligarealet. Er terrassen tilmed hævet over terræn ved en høj kælder, ja så får man i tilgift et let vindomsust sted der kun  kan benyttes på vindstille dage.

Har man oven i købet ønsker om at være i tæt kontakt med sin have og at haven skal kunne opleves fra husets vinduer, ja så er det ikke træterrassen koblet på bygningen, man skal vælge. Ydermere er det vanskeligt at undgå ødelæggelser af ældre byggerier, hvis de ikke er født med eller aldrig har været tiltænkt hævede `komandobroer´.

På de tre fotos illustreres, det hvorledes en simpel bred egetræstrappe med repos ved den dobbelte havedør skaber en nem og hurtig adgang ned til den frodige terrasse, som ligger omgivet af resten af haven. Hermed bliver terrassen en del af det øvrige haveanlæg og man kan selv bestemme hvor meget skygge og hvor lidt sol man vil nyde når man opholder sig der. En vamset hæk omkring danner en lav væg og er ydermere med til at understrege havestemningen. En havestemning der kan være yderst vanskelig at skabe på en træterrasse der tager udgangspunkt i boligen frem for i haven.

SOMMERHUSET - GRUND ELLER HAVE

Hvad stiller man op med det jord der ligger lige udenfor vinduerne i sommerhuset? Er det en byrde? Eller en fornøjelse? Hvad var den egentlige lyst, der gjorde at man i sin tid købte stedet? Huset, beliggenheden, eller begge dele? Var det specielt pga. udsigten, eller var det den opvoksede grund og dens udformning der stimulerede fantasien til at forestille sig alle de muligheder der pludselig lå foran en?

Uanset årsagerne er de fleste sommerhusejere sikkert bekendte med at vækstvilkårene på mange af landets sommerhusgrunde er stærkt betingede af at jorden er næringsfattig, ofte sandet og for det meste præget af et stort saltindhold, da en pæn del ligger i nærheden af vore lange kyststrækninger.

For mange er det friheden til at slippe for havearbejdet, - at komme nærmere noget der er naturligt og oprindeligt og som kan overlades til det mere vilde landskabs præmisser. Andre ser det som en oplagt mulighed for at kunne skabe en egentlig have, og dermed få afløb for dyrkningstrangen og den blomsterglæde som vanskeligt lader sig praktisere i en lille lejlighed i byen.

 Nærværende sted ligger ca. 35 meter fra Kattegats vandkant på Sjællandssiden. Huset er oprindeligt fra 1970érne og bliver nu renoveret og opdateret til de næste 50 år. Hybenroserne på klitvolden står på listen af de planter der karakteriseres som floraforurening og må dermed gerne fjernes til fordel for en strandeng med alle de smukke planter der kan gro på en sådan. Det er dog stadig en form for kulturlandskab. Der skal plejes, men i mindre omfang end i de fleste haver, ved at slette (læs: klippe) arealet i ny og næ.

 Den oprindelige terrassebelægning og lille stump mur fjernes, og strandengen føres helt op til de store glasfacader, så landskabet `begynder lige uden for de store vindueshuller´. Det er stik i mod den tendens der er så om-sig-gribende i disse år, hvor der anlægges kæmpeterrasser (specielt i træ), i den misforståede tro, at man vil komme meget tættere på det haveareal der ligger lige udenfor vinduerne eller havedøren. - Der sker præcis det modsatte: Man skubber landskabet længere væk fra huset og i stedet udvides den visuelle del af boligens gulvareal og såmænd også med dens indhold af alskens inventar.

Rød Tvetand gror normalt på næringsrig jord, men her har den åbenbart fundet nogle lommer i jordskorpen der giver den nok at leve af.

 

 Tættere på stranden gror der almindelig marehalm.

 Et langt raftehegn definerer skellet ind til naboen og et par almindelige vilde kaprifolier her, kan sagtens klare de barske forhold ved havet og afrunde den lange linje.

 Bag ved huset, ud mod vejen og i læ for vestenvinden bliver der indkørsel til to garager, og de mange skæve og krogede fyrretræer får lov at blive stående så man kan høre vindens sus i kronerne og mærke de bløde nåle på jorden når man ankommer til huset eller bevæger sig rundt omkring det.

I det hele taget er det vigtigt her på stedet at fange havets nærvær med den simple tilgang; at lade være hvad der kan lades være, og herefter tilføje noget der måske ville være kommet af sig selv, hvis det fik lov. Eller i det mindste noget der ligner.

Gårdrummet der omkranses af tre længer, skal blive et sted hvor man kan opholde sig i skyggen, solbade, kunne finde læ eller nyde dagens måltider. Men frem for alt, skal den stemning der allerede findes i omgivelserne bevares, - i en eller anden form. Indenfor denne snævre begrænsning er der masser af potentiale og masser af gode plantemuligheder. Det handler bare om at vælge.

MAGISKE CIRKLER

Der er noget meget magisk over en cirkel. Det har mennesker været helt bevidste om i århundreder. Til tider har det været alle grundformers moder og i andre perioder rent ”no-go” overhovedet at beskæftige sig med den som en mulighed. Specielt op igennem 1970 og 80érne, hvor det indenfor arkitektkredse skulle være formen der fulgte funktionen og ikke omvendt. Derved var det selve bygningens anvendelse, der dikterede hvorledes formen skulle se ud, og geometriske former som et overordnet hovedgreb, kunne man godt glemme alt om.

 

Cirkelbroen ved Sculpture by The Sea i Århus bugt 2013, blev en midlertidig installation til store protester fra et begejstret publikum.

Det har ændret sig markant. I dag er der snart ikke den bro, det friluftsbad, den bygning, det kunstværk eller det staudebed der ikke på en eller anden måde forholder sig til cirklen som grundtanke. Intentionen må være at indskrive funktionerne i en given form og uden at denne behøver at være dikterende for måden den anvendes på så nytteværdien bliver besværlig.

Cirklen, cylinderen og kuglen hører da også ind under idealformerne, ligesom kvadratet kuben, pyramiden, trekanten, keglen polygonen etc. - Idealform fordi den kan beregnes og indgår som et grundelement i geometrien og er helt ren i fladen uden afbrud. Idealform fordi man indenfor skulpturen anvender den som en let læsbar form, der samtidig er åben for tolkningsmulighed.

 

Det gør cirklen til en let anvendelig og meget stærk form, der kan ”samle” alle de andre omkringliggende former. En cirkel nedfældet som plæne i en have - hvor alle tilstødende objekter som huset, skure, nabobygninger, plantebede, træer og busketter etc., stritter i meget vilkårlige retninger, - kan give haverummet den nødvendige ro og styrke der skal til, for at opnå en god balance imellem det kontrollerede og det frie.

Og så er den let at læse fordi det er en passiv flade der er retningsløs. Blikket ledes blødt rundt og ind mod centrum og man kan opleve hele fladen uden at flytte øjnene i ryk. Opholder man sig sammen med andre indenfor en cirkelform, er der ingen hierarkisk opdeling. Alle er lige. På et kvadrat og en rektangel derimod, flyttes blikket fra hjørne til hjørne, på grund af de rette vinkler. På en trekant er der endnu mere fart på synsfeltet. De betragtes da også som dynamiske former og de har alle, aktive retninger i fladerne.

Badebro i Fredericia

Kunsteren Carl André´ todimensionelle installationer med cirkel som tema

 Alternativ flisebelægning

 Havekunstneren C. Th. Sørensen var ikke bange for at give sine brugere en form. Hans barnlige leg med grundformer blev hverken en hæmsko eller hindring for om folk kunne få gavn af hans anlæg eller ej. Man fik i tilgift en sanselig oplevelse, hvilket også var hans ønske.

 En plantegning med cirkel som grundfigur i en kolonihave

 Bed i belægning

 Cirklesn kurver anvendt i sti, bed og terrassens form

 

 Den runde grønne flade giver rum og plads for træets stamme og krone

 Det cirkulære bassin som et fokuspunkt

Cirkelrunde græsbede som flydende øer på en plæne

 

Trylletromlerne i Kongens Have af Fabric Achitecture bygger på cirkler i forskellige størrelser, der flettes ind i bløde kurver.

 Illustration over den nye HC.Andersen have i Odense bygger på cirkeltem både i bygninger og i haverum.

 Vores verdensberømte danske gartner og landskabsarkitekt Jens Jensen drog til Amerika og påvirkede hele nationen med sit natursyn. The Clearing var et af hans specialer; en lysning i vildnisset med en cirkelform, stablet af sten, hvor man kunne sidde og tale sammen. Tingsted måske?

 Porcinai gjorde cirklen til sit varemærke

 En ny Københavnsk etageejendom, sikkert med inspiration fra en stabel pandekager!

 Et kendt kollegium i København

 Fliseformen må indordne sig.

 Den krumme sti langs indersiden af cirklen lokker vandreren på vej videre.

Is på vandspejlet er punktum i haven.

HAVER I SKANDINAVIEN

En have er et rigtigt menneskeskabt værk, der ligger som en forlængelse af den bygning og det sted den udspringer fra, og med de planter, den jord, det vand og de sten som værket er betinget af.

Den præmis falder fint i hak i to ganske, fine svensksproget bøger om haver i Skandinavien, den ene ”Vandringar i Skandinaviska Trädgårdar” af fotografen Karl-Dietrich Bühler fra år 2000 og en nyere havebogsudgivelse fra 2014 ”Arkitektens Trädård” af fotograf Patric Johansson og skribent Kenneth Kauppi. Begge bøger koncentrerer sig om forskellige haver, der beskrives i tekst og fotos og med gode plantegninger til hvert enkelt værk. Rent indholdsmæssigt, ret så solide udgivelser og som giver læseren en god fornemmelse for skandinavisk havekultur, og at der er forskel i de vilkår der findes i regionen, fra fladt og frodigt agerland til nordiske fjelde med sparsom vegetation.  Endelig er det tydeligt, at der er tale om bestemte personligheder med bestemte intentioner, der ud fra de givne vilkår, har skabt forskelligartede haver.

 

Endnu en bog om skandinaviske haver, ser dagens lys i begyndelsen af april 2017; `New Nordic Gardens´ - Scandinavian Landscape Design på forlaget Thames & Hudson

Bogens forside med den yderst vitale og frodige vegetationssceneri varsler ikke om bogens indhold på det havemæssige designniveau og de steder vi besøger. Lokaliteterne som forfatteren beskæftiger sig med, ligger primært ved minimalistiske moderne husbyggerier i storslåede landskaber, befæstet med lækre belægningsflader. Udgivelsen har mange flotte fotos som er mange forskellige skandinaviske tegnestuer og privatpersoners optagelser, udlånt til fri afbenyttelse af bogens forfatter, havedesigner Annika Zettermann.

 

Når man bladrer bogen igennem virker det lidt vilkårligt hvor billederne er sat, og man opdager hurtigt at beplantningsmotiver og bygningsmotiver ikke er integrerede dele af hinanden. Der er både sakset og komponeret helt frit med billedmaterialet.

 Det har uden tvivl været et meget stort arbejde at lave denne bog. Ikke mindst adskiller bogen sig fra mange andre havebøger ved den megen tekst. Men størsteparten af den, har ikke en logisk relation til billedsiden, hvilket er en stor svaghed. Flere steder skrives der om haver og landskaber i overordnede termer, hvilket ville være fint for læseren at få sat billeder på. Men de mangler.

I stedet fornemmer man at billedmaterialet er hentet ind som en selvstændig disciplin for sig, og teksten skrevet som en anden. Og man stiller ofte spørgsmålet om de to er udformet uafhængigt af hinanden? Syletynde, grå bogstaver uden fødder er smukke i lay-outet og sikkert valgt for at understrege en vis nordisk kølighed, - men alle ved, at den slags bogstaver kræver ekstra opmærksomhed at læse. (du kan bare se hvad jeg har skrevet denne tekst med :-))

Et par store afsnit med vitale og frodige beplantningsscenerier og fra helt andre lokaliteter end ved de afbillede modernistiske byggerier gør, at de to verdener fra hver sin ende af stilskalaen ikke vil forenes og som også endnu mangler at finde sammen i virkelighedens nye skandinaviske havedesign. Det er sikkert derfor de er behandlet i adskilte afsnit. I stedet kunne man have vedkendt menneskenes og landskabernes haver i samhørighed med menneskenes huse, hvorved man ville have kunnet sortere og lave en bog der viser hvor mangeartet nordisk havestil i virkeligheden er. Men så skulle man have arbejdet med den præmis, at der også er ældre husbyggerier i Norden med nyere haver og i så fald accepteret; at den nye nordiske neomodernistiske coolness også har et mere frodigt modsvar, og at nordiske haver udvikler sig hele tiden. Selv ved gamle huse.

 

Marianne Folling er den danske plantepersonlighed der suverænt har leveret det største antal fotos til bogen. Og dem der kender hende, ved at de ligger helt i top, - både hvad angår billedkvalitet og plantesammensætningerne. Men måske er det fordi man ved, at hendes beplantninger i egen have, ikke ligger i forlængelse af modernistiske og minimalistisk privatboliger, at de derfor kommer til at virke som et postulat i denne sammenhæng?

Det er velkendt, at de havearkitekter der udformer minimalistiske haver og som her har stillet deres motiver til rådighed, anvender et meget sparsomt plantemateriale? Og de som gerne arbejder med de mere komplicerede beplantningssammensætninger, er måske ikke særlig interesserede i asketiske monokulturer eller funkisindretninger - og flere af os lever og bor da også  i ældre byggerier? – Nogen skal jo bo der!

Rådet kunne være at udgive en havebog, der vedkender sig nutidens moderne nordiske stil, og hvor tidssvarende bygningsarkitektur med international karakter og de haver og landskaber der omgiver dem, bliver præsenteret som samlede værker. Men det ville sikkert have afstedkommet en bog med langt mindre frodige beplantninger og et noget mere, både minimalistisk og monokromt udtryk, end det man har ønsket fra forfatterens side.

Bogen er inddelt i nedenstående afsnit (her oversat til dansk), og umiddelbart lægger de op til at der kan fortælles temmelig åbent, vidt og bredt om Skandinavian Landscape Design. Men der er altså også en fare for, at indholdet kan gå hen og blive en temmelig luftig affære.

Enkelthed, Stilhed, Skrøbelighed, Bleghed, Nøgenhed, Afstemthed , Blødhed, Åbenhed, Omsorgsfuldhed