Porten til de hængende haver

Det imponerende bygningsværk, Ishtarporten i fuld størrelse, for enden af en lang processionsgang.


Den ene væg i processionsgangen, der oprindeligt var ca. 24 meter bred og omtrent 250 meter lang.

På en tur til Berlin var det bl.a. museumsøen (Museums Insel)- Berlins kronjuveler, der gjorde et stort indtryk, - foruden den pulserende by, der også er kunstens og kulturens hovedstad selvfølgelig.
Jeg har læst om kong Nebuchadnezzar II og paladset i Babylon ved Eufrat og de hængende haver, men aldrig set spor af nogen af delene. Det var derfor et længe næret ønske at opleve de gamle mure i Pergamonmuseet, som var verdens første museum opført til arkitektur og vestasiatisk kunst. Selve museumsøen er usædvanlig, med ikke mindre end fem kæmpestore museer - en preussisk udgave af Acropolis, er den blevet kaldt.


Her er der ikke tale om hverken Ishtarporten eller Babylon, men det er tankevækkende at hver ny generation lader sig inspirere, bygger videre eller kopierer fortidens storladne værker i andre materialer. - Jeg kan ikke prale af at holde løver, selv om de er så meget smukkere end køer. - Og porten fører ikke ud til hængende haver, - de hænger kun når de trænger til lidt vand fra oven.

Det gyldne snit

Mosebunken lægger et romantisk slør hen over haveafsnittet i `Det gyldne snit´

I "Det gyldne Snit" (det gule område i min have) findes der meget andet en netto-gult, som rigtig mange ikke bryder sig om. Men selv har jeg det sådan at der i det tidlige forår gerne må være fest og solskin. Indrømmet! - den gule farve kan selvfølgelig blive for meget, hvis der kun er den, og i så store mængder at det blænder fuldstændig. Man kan jo også få for meget sol!!

Rosen `Buff Beauty´ og Deschampsia cespitosa `Bronzeschleier´/ mosebunke, ser man yderst sjældent anvendt i selskab med hinanden. Men det fungerer fint.


Lupin `Chandelier´ og Phlomis russeliana/ løvehale er heller ikke så skarpe i tonen.


De cremegule gåseurt kan man ikke plante for mange af.

Og jeg må også indrømme at farvesammensætningen har ændret sig fra det skarpt gule til det mere cremefarvede, - stærkt inspireret af Claus Dalby, som har udviklet sig til mer end ekspert indenfor dette felt.

Piet Oudolfs hække er væk.

Noel Kingsbury skriver på sin blog: BREAKING NEWS – Oudolf rips out hedge shock.


Disse smukke billede eksisterer kun digitalt og på papir. Piets hække er borte.

Stubbene fra Piets berømte hække stikker fælt op af jorden.
De så velkendte bølgehække i Piet Oudolfs berømte have i Holland er væk. De er blevet kopieret i hobetal og så dårligt, at de efterhånden fremstod som rene klichéer.- De ikoniske takssøjler i haven er også væk.
En helt anden sag, men som er hovedårsagen til misseren: nålene var blevet stadig mere brune på grund af den megen regn og et stigende grundvandsspejl. Vådt jord er taks´værste fjende:
Det skal blive spændende at se hvad Piet Oudolf finder på som det næste.
Læs hele historien på Gardening Gone Wild eller på Noels blog.

Primær, sekundær eller komplementær

Den smalle sti i "Det gyldne snit" deler det aflange bed op i to.



Gylden liguster og Allium aflatunense.

Vita Sackville-West skrev engang: `Enhver som har arbejdet med monocrome bede (tone i tone)ved at det er mere end almindelig interessant at udforme bede med kun en enkelt farve i blomster og bladværk og at der kan opnås meget smukke virkninger hermed, når blot man ikke kører idéen til døde, rundt i hele haven´
Vores egen Johan Lange sagde engang: `Undlad en af primærfarverne i dit staudebed, - så er du ret sikker på at opnå en smuk farvekombination.´ Og den legendariske Gertrude Jekyll var en sand mester i staudebede, men det er ikke hendes udtalelser om farveteorier der slår mig mest. I en af hendes sætninger som jeg bruger jævnligt siger hun: `I havearrangementer skal man ikke kun tilegne sig en viden om, hvad der er godt at gøre, men også opnå en visdom og erkende, hvad der er godt at lade være.´

For min del handler det ofte om kun at tilføre lidt ekstra eller fjerne en smule af det der ikke fungerer optimalt frem for at rydde hele bedet. Bevares det kan være nødvendigt ind imellem.
I min gule have "Det gyldne snit" har jeg plantet mange allium af selve arten og som ikke er så anmassende i farven som sorten `Purple Sensation´.
Efterhånden er der også kommet en del akelejer til i komplementære nuancer til den gule guldregn. Den gule farve bliver mere gul og de violette og lilla farver forstærkes af det gule. De komplementerer hinanden. Her har også sneget sig lidt blå og lidt lyserøde akelejer ind. De sår sig selv hen over årene og afkommet er man ikke herre over.
Derfor er det ofte kun lidt der skal til, - ind i mellem, - alt imens det hele blomstrer, kan man plukke og skære og fjerne og køre bort.