KJELD SLOT: 01.03.2013

KUBEN OG PYRAMIDEN

- i skuret eller det finere havehus

Pavillon, skur, halvtag, lysthus, carport, vognly, havehus, veranda, havestue, vinterhave osv., hver i sær sætter de forestillingen i gang om hvorledes udformningen, anvendelsen, materialevalget, farverne og stemningen kan være væsensforskellig fra sted til sted. Og alligevel har de det til fælles, at de som ekstra bygninger, er kommet til ved en senere lejlighed, eller ved et tilfælde, - på grund af et ønske, - eller kort og godt, fordi man har manglet ekstra plads. Det kan både blive luksus eller blot skrabet nødvendighed.

- På DR2.´ Seernes Have i Økologiens Have i Odder, valgte jeg at tegne to identiske skure til redskaber og kaffepauser, og som samtidig skulle danne en indgang til haven. I forvejen var der ingen bygninger på området, så den nye have blev ´lænket´ naturligt til de to skure.

Som havearkitekt kommer jeg ofte ud for et krav fra mine kunder om at der skal gøres plads til et redskabsskur og at jeg gerne må komme med en skitse på hvorledes jeg synes det skal se ud.

- vores drivhus med høje sider og et højt tag giver en god plads- og rumfornemmelse og det står og danner fokuspunkt for enden af en havegang på et teglstensrepos med trapper op til.

- en facade på drivhuset vender mod haven og nedtones i en indpakning af klippet liguster

Lad det være sagt med det samme; jeg har ikke en standardtegning jeg kan hive op af skrivebordsskuffen. Men jeg er kommet frem til nogle ret holdbare konklusioner, der gør opgaven overkommelig, og som bygger på mange af vore forfædres erfaringer. Det handler om den kubeformede pavillon med pyramidetaget. To grundformer der kombineres til en bygning, hvor man frit kan vælge hvor hovedfacaden skal placeres på de fire identiske sider. I arkitektsprog kalder man den også for ”klumpen”.

- de høje sider på væggene og det løftede pyramidetag, gør de bare godt 9 kvadratmeter til en dejlig oplevelse at opholde sig på, med udsigt til himmel og have.

En af fire identiske facader på mit drivhus vender ud mod landskabet udenfor haven

Formen på et sådant hus har den fordel at den nemt kan indpasses som selvstændigt hus uden hensyn til de øvrige bygninger på grunden fordi den så at sige ”lukker sig om sig selv”

Og så kan man hæve og sænke den kvadratiske form som væggene danner alt efter størrelse og udtryk og det samme med pyramideformen i taget.

- Claus Dalbys nye drivhus som jeg har tegnet i tæt samarbejde med Claus´ ønsker om at få et hus, der kan bruges til mere end driverier og hvor omgivelserne kan spille med i alle de aktiviteter han ustandselig kaster sig ud i.

Endelig opnår man en ret solid konstruktion, da pyramidetaget nærmest låser væggene nedenunder i et fast greb, så huset bliver stabilt. Og på grund af det simple formgivningsprincip, får man en fin og elegant løsning, der let og naturligt falder ind i mange forskellige miljøer.

LAD MIG PRÆSENTERE...

Jeg har ofte vist fotos fra mine græs- og staudebede her i Ellipsehaverne og mange faste læsere, har derfor følt sig inspirerede til at nævne dem flere gange; Anne Stine og Finn Bruun. De har gjort et kæmpe stykke arbejde for at udbrede kendskabet til de naturnære beplantninger med prydgræsser og stauder, der ligger tæt op ad de vilde slægtninge.

Derfor er jeg også særlig taknemmelig over at Anne Stine har sagt ja til at komme her den 15 og 16 juni og stille sin plantebod op med deres mange skønne planter, i forbindelse med min lille havefestival i Ellipsehaverne 2013. "Finn skal blive hjemme og passe planteskolen", siger Anne Stine.

Finn er kendt for at have designet flere flotte anlæg i Danmark.

Se på hjemmesiden:http:
http://www.annestinestauder.dk/

I 2012 modtog parret Havekuturfondens hæderspris for deres arbejde:

"Annestine Stauder ved Anne Stine og Finn Bruun er modtagere af Havekulturfondens Hæderspris 2012 for "deres mangeårige og utrættelige arbejde med at udvikle viden om og eksempler på, hvordan planter spiller sammen i såvel æstetisk som vækstmæssig sammenhæng."

Hvor er det godt at vi har sådanne ildsjæle indenfor havekulturen, her i landet.

DEN FORMELLE HAVE

– Er renæssancehaver som typer, rastepladser ved havekunstens flersporede motorvej - fra oldtiden til i dag?

Qua mit arbejde som formgiver af haveanlæg er det en selvfølge, at jeg læser litteratur om historisk og nutidig havekunst og anlæg, samtidig med at jeg fortløbende skal opdatere min viden om samfundsstrukturer, og hvorledes mennesker anvender deres huse og haver. Jeg indrømmer gerne at selve haveanlæggenes udformninger har større interesse for mig, end den mere antroposofiske del. Men den sidste, er pine død nødvendig, for at jeg skal kunne tegne brugbare haver der også er holdbare. I den forstand er det jo ikke mine haver.

I min efterhånden omfattende bogsamling i havelitteratur, har jeg ofte konstateret at mange af principperne for oldtidens have-formgivning bliver genoptaget på ny og flere gange, op igennem historien, helt til vore dage. - Er her tale om, at der hældes gammel vin på nye flasker, eller er det i virkeligheden de grundlæggende geometriske principper fra oldtidens haveanlæg, der kan anvendes som en slags regneformel, når man vil skabe en formalistisk have, uanset tidsalder? – Opfordringen til at forenkle og se på de mere præcise formtyper i haverne, støder man gentagne gange på i tekster helt tilbage fra filosoffen Francis Bacons essay `Of Gardens´ og Hans Rasmussen Blocks `Ældste danske havebog´ i 1600tallet, til Christopher Bradley-Holes `Making The Modern Garden i det 21 århundrede