Mere naturlighed med græsser i sommerhushaven

Jeg har gjort det før: vist eksempler med græsser og andre planter der hører til de slægtninge, der naturligt gror i nogle af sommerhusområderne i Danmark. Nu gør jeg det igen og fra samme lokalitet som tidligere. Blot for at vise den store variation i farverne.

"Vi vil have læ og udsigt til engen!!" var ejerens krav.
"Det er umuligt, men vi kan måske komme i nærheden af det, hvis du er villig til at slippe de indbildte forestillinger om haver i al almindelighed." lød mit svar.
Ret hurtigt fik jeg ham overtalt til at vi kun arbejdede med planter der havde forbindelse til omgivelserne. At vi så at sige: "trækker planterne fra engen op til huset".
Jeg fik ret frie hænder, hvilket pumper ekstra energi til opgaven og man forsøger at yde sit bedste og give ejeren noget man tror han vil blive glad for.
"Det lykkedes", siger han selv.

Sommerhuset med annekset ligger på toppen af grunden der skråner mod vest og tvinger vestenvinden op så der altid er luftigt omkring huset. Men her skulle også være lidt læ uden at sløre udsigten for meget.



Landskabet fortsætter rent farvemæssigt ind på sommerhusgrundens terrasse og planterne i forgrunden er en smal strimmel af græsser og stauder der skærmer terrassen og som, har slægtsskab med de vilde nede i engen.

Ved sommerhuset har jeg tegnet en øvre og nedre terrasse, adskilt af et terrænspring med beplantning som er holdt på plads af en jernramme for at skabe præcision som kontrast til den naturlige beplantning. Jeg fik samtidig lov til at placere annekset, så grund og bygninger "spiller" sammen.



Opgaven blev løst på den simpleste måde man kan tænke sig: en regulær terrasse med helt almindelige, kedelige rektangulære cementfliser, der ligger i husets længderetning, omkranset af en bedstrimmel med græsser, bynke, og rølliker etc. Planter der har slægtsskab med omgivelserne.


Calamagrostis og Artemisia danner et transparent gardin, så man stadig fornemmer landskabet udenfor terrassen.


Imellem sommerhuset og det lille anneks er der en passage med udsigt til et storslået kulturlandskab. Her skaber de høje sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora læ på terrassen.


Farverne er smukke i efteråret og holder langt hen på vinteren. Arbejdet består i at skære det hele ned i februar - marts og luge bedet. Så begynder det hele forfra igen, med en enorm vækstdynamik fra ca. 10. cm. over jordoverfladen i foråret til godt og vel 2 meter i højden når efteråret indfinder sig igen.

Mærkværdighedskvaliteter ved Vallø Slot

En ny lindealle "drøner hastigt" forbi det gamle slot og fortsætter ind igennem en oprindelig lindeallé, der fører videre ud i intetheden? - Et mærkværdigt haveindslag, der ikke har referencer til hverken fortid eller nutid. Men måske vil det være et bud på hvorledes man anvender fremtidens alléer.

Forleden var jeg igen på besøg i Vallø Slotspark. Som landskabsarkitekt er det særlig sjovt og interessant at hente inspiration og indtryk i de store anlæg og finde de overordnede linjer, retninger, flader, og punktnedslag i form af de frit placerede træer, der komponerer den slags legendariske anlæg. Vallø slotspark er et særligt studie værd hvad angår mærkværdigheder. Det er oprindeligt en gammel barokhave, der senere er omlagt i landskabelig stil. Renoveringen tager fortsat afsæt i både barokanlægget og landskabshaven. Men haven er også betinget af de økonomiske forhold der er tilstede. Mange af de mærkværdige indslag bevares og fastholdes, og er kendetegnende for parken. Men ikke nok med det. Den eller de personer, som har omlagt den og de som i dag vedligeholder den, føler sig også helt frie til at kunne både bevare og frit nyfortolke som de lyster. Det kommer der ofte noget morsomt ud af. Andre gange kan det måske blive lidt for lystigt!?


En gammel vakkelvorn træbro fører over voldgraven og er hovedadgangen fra slottet til haven. Broen danner en diagonal akse fra en af slottets fire hjørner og ud i haven.

Godt 300 meter borte på denne akse, ser man en imponerende granittrappe, der er et indgangsparti til et fyrstepalads værdigt. Men her findes ikke noget palads, - trappearrangementet fører op på landskabshavens sneglebakke med en obelisk, kranset af høje lindetræer. Underligt!


Dronning Ingrid forærede i sin tid slottet en rosenhave. Den blev anlagt som en lille særhave ud for en af slottets facader, men ikke symmetrisk og uden formmæssige referencer til det gamle renæssanceslot. Roserne havde det svært i skyggen af de store træer og vedligeholdelsesarbejdet var vel for stort til at gartnerne kunne overkomme det? - I dag ligger der en fin, mørk nyreformet taksformation på plænen og udgør et abstrakt haveindslag der ikke har rødder i noget af det øvrige anlæg. Et mærkværdigt kunstværk måske!? - Og helt moderne.


Et stråtækt skovhus, der giver mindelser om noget skov-ridder-agtigt fra skovenes lysninger.


Hytten er her placeret i midteraksen for et rektangulært vandbassin omkranset af nye og gamle lindetræer, - et bassin, der trænger til at blive renset op, så siderne igen kan blive præcise. Men det alt for lille hus, er alt for alene i det alt for store landskab. Her er der skalaforvirring og stilblanding så det basker. Mærkværdigt og interessant!


Gamle og nye lindetræer, der aldrig "når hinanden i udtryk", da tidsforskellen i al fremtid vil kunne aflæses. Trærækken langs stien fører heller ikke op til slottet men forbi og er en del af en inddæmmet rektangulær sø, der ikke korresponderer med slottet, men ligger forskudt herfor. Både mærkeligt og interessant!


En af fire stenbelagte stier, der stråler ud fra en obelisk, men vejene fører ingen steder hen og der er ingen åbning for enden af beplantningen, så gæsten ledes videre ud i haven. Mærkeligt men interessant. Og næsten helt moderne!

Det pastorale landskab. En betegnelse for noget fredfyldt og landligt eller som har med præstegerningen at gøre. Pastoralis/ pastor = `hyrde´.

I går var jeg på besøg i Martin A Hansens fødeby Strøby på Sjælland. Nærmere betegnet i præstegården. Der er rigtig meget interessant historie forbundet med stedet. Men de senest praktiserende præster, har ikke ligefrem været stærkt angrebet af havesyge. Tværtom. - Det bliver der med al sandsynlighed lavet om på nu.

En ung præstefamilie er forholdsvis for nylig, flyttet ind i boligen fra 1930´erne. Og under besøget i går fornemmede jeg en stor lyst til at få pustet nyt liv i den gamle have. Det kan blive et meget spændende projekt og opgaven får ikke kun karakter af design og formgivning. Der ligger også en pædagogisk opgave i at få samlet alle aktørerne: præsten, familien, menighedsrådet og gartnerne, så alle kan se en idé i at det er på tide vi sætter nye spor på stedet. Men under skyldig hensyn til de som er der i forvejen.


Hullet i hækken: En åbning i trærækken, giver et lille kig fra præstegårdshaven og ud i Strøbys landskab ved Stege på Sjælland.


Præstegården i Strøby, gennemgår en kraftig renovering både udvendig og indvendig. Derfor er det naturligt at haveanlægget også ses efter i sømmene.


En solid bænk, der kan tåle vejrliget, signalerer menneskets tilstedeværelse året rundt. Men der er ingen garanti for at det er et havemenneske.


En smuk nøddegang er et velkendt haveelement, der hører sig til i en rigtig præstegårdshave. Med en foryngelses-beskæring kan eventyret fortsætte og præsten stadig finde en gåtur at gruble på, inden næste søndags prædiken.


En blodbøg, en gammel opstammet lind og en forvokset thuja, er alt hvad der er tilbage af solitære haveelementer på plænen i Strøbys gamle præstegårdshave.


En gammel sølvlind, knejser på engstykket udenfor nøddegangen.