HERSKABELIGE RAMMER

 

I går var jeg på havebesøg ved Vemmetofte Kloster i nærheden af Faxe Ladeplads.

Lejerne bor i en del af den ene længe til højre med hoveddør i gavlen slottets voldgrav overfor. Bag det store træ til venstre ligger hovedbygningen

og de præcise voldgravskanter i hugget granit og den lille bro skaber en stringent ramme om vandet og et stærkt modspil til de bløde plantemassiver.

Til venstre for indgangen er der udsyn til fortsættelsen af voldgraven i den præcise vandflade som ligger nede under høje trækroner imellem bløde græsklædte volde.

Inde i gården ligger det enorme tapis vert (her et stort parterre med lave naurhække der omkranser bløde græsplæner. Bagerst ses den smukke ladebygning.

 Vest for den længe som det drejer sig om, har vi den store have på ca. 5000 kvm. omkranset af store fuldvoksne træer og som skaber en dejlig ramme. Her skal der arbejdes en del med detaljeringer og et brugbart indhold.

 Et stort cirkulært buksbomkranset bed tæt på bygningen huser en del roser i alle mulige farver, et skævt opstammet grantræ og en flerstammet guldregn. Det skal der nok gøres noget ved, men bedet forbliver på stedet i sin oprindelige form.

 Foran den røde facade skal der være café med servering for gæster og de mange smukke og store rum i bygningen vil fungere som et B&B i herskabelige rammer.

Og haven, - ja den skal med tiden indgå som en væsentlig del af den oplevelse lejerne forsøger at skabe for deres gæster.

 

PLANT TRÆER

I fredags var jeg på havebesøg syd for Kolding hos ejerne af en skøn gammel gård fra slutningen af 1800tallet. Det som fæstner sig stærkest, når jeg besøger sådanne steder er den akkumulerede tid man finder, - ikke kun i bygningerne, men også i stedets træer.

På den kæmpestore gårdsplads troner tre store lindetræer, der sikkert tæller samme år som udbygningerne.

Ude fra hovedvejen fører den gamle kastanjeallé op til gården, - alderen på dem trykker og inden længe skal man beslutte sig for om en ny bør afløse den gamle.

I selve haveanlægget skaber de enorme træer rum og parkkarakter og husets relativt høje facader får kvalificeret modspil.

 Vandet i en nylig udgravning gør både himmel, bygninger og have nærværende.

På afstand ser man at også den store parkplæne inden længe skal have nye solitære træer, der kan afløse de gamle og skabe rumvirkning.

 Det er således ikke for ejerne selv, men for de kommende generationer der skal plantes træer.

 Fire stammer danner portal til havens hovedakse,

 der (set den anden vej fra) fortsætter ind i skoven og videre ud i landskabet i et blåt hul.

Men når alt det så er nævnt, - så er her en helt fantastisk atmosfære. Den smukt patinerede veranda med trappe, kugler og søjler sender tankerne tilbage i en tid, hvor der her levede og arbejdede et helt lille samfund.

 Nu skal der etableres en ny beplantning foran den smukke facade, hvor sommerdagene kan nydes og udsigten fra stuerne være uhindret.

Langt ude i periferien af parken er et vældigt område indtaget af store mængder mosebunke, der giver en fin og overbevisende overgang til naturens egen frie vilje. Måske skulle man invitere mere mosebunke længere ind i haven, nu da den trives så godt på stedet her?