THERE´S JOY IN REPETITION - GENTAGELSENS MAGI

 

Gentagelse af ellipseform som haverum, langs en hovedakse (til venstre) og hvor de hvide gang- og sigtelinjer, er trukket med viskelæderet hen over skitsen.

Tekst fra udstillingen "There's joy in repetition" er venligst udlånt af Helle Hove og i denne sammenhæng, underbygger den en skitse og billedserie, der kredser om min egen have.

 

Trykt første gang i "Kunstuff - art-craft-design" No.1 2004

Hvilken virkning har det når kunsthåndværkeren gentager figurer og former? Keramiker Helle Hove går på opdagelse i gentagelsen, som den kan ses i mønstre og ornamenter og finder både meningsfylde og fornedring, hverdag og guddommelighed.

Jeg blev advaret mod den - gentagelsen. Af min gamle højskolelærer. "Lad den figur stå alene", sagde han, "Den er unik, kraftfuld i sig selv. Hvis du gentager den, bliver det en dekoration" Og ordet dekoration lød på en ildevarslende måde af noget mindreværdigt.
Og det kan ikke nægtes: Gentagelsen er farlig. Gentagelsen er fornedrende.
Jeg gjorde det alligevel. Gentog figurer i borter og på rækker, over fladen i mønstre, omkring et centrum som en blomst, rundt om krukkens cylinder, i symmetriske formationer som kors og trekløver og i forskudte størrelser som en slanges skæl. - Og jeg havnede på den måde i en af kunsthåndværkets kernediscipliner.
Tekstiltrykket, vævningen, pottemageriet, smykkefremstillingen - ja, langt de fleste håndværk - alle benytter de sig traditionelt af gentagelsesprincippet i det visuelle udtryk. Fra de helt primitive tommelfingertryk hele vejen rundt om en lerkrukke til det ægte tæppes komplicerede forgreninger af mønstre og spejlinger.

 

Gentagelsen af varierede ellipseformer, tænkt som strukturgivende element i staudehaven

Fra enkeltdel til helhed
Gentagelsen er fornedrende. Den er meningstømmende. En figur, der mangedobles mister automatisk sin unikke identitet, sin værdi. Den ene eller den anden, det bliver hip som hap, de er jo ens alle sammen. Også placeringen virker underordnet, for selv hvis man står med et trykt stykke stof med en helt konkret afgrænsning, så virker det i princippet som taget ud af et idealmønsters uendelige udstrækning.

mønsterforslag til buksbomparterre

For sådan er det også: På forunderlig vis virker gentagelsen også idealiserende og meningsgivende. Ligesom det berømte billede med den hvide vase, der pludselig kan ses som to sorte ansigtsprofiler, kan man også slå en opfattelsesmæssig kolbøtte ved gentagelsen. Pludselig oplever man det, der ikke er håndgribeligt. Mønsterets princip, geometrien, den bagvedliggende orden. Nogen ser måske ligefrem en guds styrende hånd, som man fornemmer det i de islamiske mønstre. På den måde bliver enkeltdelene først tømt for deres individuelle mening og derefter ladet med en ny - helhedens.

18 søjler langs en krum gang i et ellipseformet sort rum

 

17 søjler på koncentriske ellipseformede cirkler

Alt kan gentages

Det vigtige bliver nu mellemrummene, organiseringen, rytmen. - Rytmen, hvor hvert enkelt tommelfingertryk på krukken ses som et taktslag, og hvor ornamentets slyngninger opleves som billedmusik. I princippet kan man gentage alt - fra den strammeste form til en hvilken som helst snotklat og frembringe mønstre, der er som skudt op af en arketypisk ur-grund.
Det arbejder jeg med for tiden: Jeg bruger tusindvis af små identiske keramiske "skaller" og lægger dem op efter et simpelt kalejdoskopisk mønsterprincip. Ved at dreje enhederne lidt i det tænkte kalejdoskop, ændres hele mønsteret. Det er en selvforglemmende, årtusindgammel leg. Superenkel. For mig handler projektet om at skære ind til benet i en udgravning af mønsterverdenens dinosaurusskeletter.

Mønster af skrå, krumme bede med to rækker ellipseformede klodser

Livets pulsGentagelsen giver en øget følsomhed overfor de små udsving. Den er den underliggende takt, der kan spilles op til, nøjagtig som i musikken. Afvigelsen kræver regelmæssighed for at have noget at afvige fra. Systemet skal være der for at kunne brydes. Variationen kan først opstå, når der er en gentagelse at variere over.  - Det er slående hvordan gentagelsesprincippet i mønsteret, rækken og ornamentet afspejler livets egen formgivning af dyr og planter. Hele tilværelsen er bygget op over en puls af gentagelser: Hjertets slag, døgnets rytme, kroppens genkommende behov for mad og for søvn.

Froutage: 9 ovale blade fra parykbusk i formation

Hverdagen er gentagelse.

Ritualet, bønnen, meditationen bygger på gentagelsen. Vores egen folkekirke gør det, som biskop Jan Lindhardt udtrykker det: "Gentagelsens tid er den hellige tid". Hverdagen og det hellige. Tænk over det. Er det de medbetydninger, der hænger ved, når gentagelsen bruges visuelt?

5 ellipseformede pletter af højt græs på en klippet flade

Gentagelsen som ideal

I vores moderne samfund har vi et anstrengt forhold til gentagelser. Vi hylder det modsatte: Nyheden, forandringen, oplevelses-kicket. Men gentagelsen er et livsvilkår, vi som mennesker er piskede til at forholde os til.
Psykolog Henrik Høgh-Olesen fra Århus Universitet understreger, at enhver udvikling bygger på gentagelsen: Hvis man kan overskride det umiddelbare kedsomhedspunkt og fortsætte ned i fordybelsen vil der åbne sig døre til helt nye oplevelseslag. Tag kærligheden. Igennem gentagelsen - f.eks. hverdagen med en ægtefælle - når man dybere lag, end nok så mange nye forelskelser nogensinde kan føre til.
Allerede i 1800-tallet pegede filosoffen Søren Kierkegaard på noget af det samme (hvis det skal fortælles så kort). Han brugte begrebet "gentagelsen" om den idealtilstand, der kan opnås ved at vælge det konkrete daglige liv og være fuldt til stede i hele livets række af øjeblikke.

Ellipseformede ligustersøjler langs randen af dobbeltbede med græsser og stauder

Tilbyder den billedlige gentagelse samme mulighed for transcendens og gennembrud til nye oplevelseslag? I hvert fald har vi her opskriften på den bedste måde at opleve et mønster: Den meditative, selvforglemmende måde, hvor man slipper sin angst for monotoni og følger mønsterets musik. - Hvor man mærker gentagelsens magi.

Klik ind på Helles Hoves site og se hvorledes hun repeterer.

 

GÅR DU IND FOR FORHAVER....

og synes at emnet er interessant, så klik ind på Ministeriet for by, bolig og landdistrikters hjemmeside. Linket går igennem Danske Landskabsarkitekter, og her finder man både inspiration og viden, hvis man er lidt nysgerrig på feltet. Illustrative fotoeksempler, opbyggende tekster, tankevækkende historie, men også lettere sørgelig læsning. Sidstnævnte kan man jo bare springe over. - Jeg går ind for forhaver. Men jeg synes mange af slagsen er dødkedelige. Det er ikke så meget det der proppes i dem, der er noget galt med. Det er de forhaver hvor ligegyldigheden har fået lov at blomstre, jeg tænker på.
Rapporten er bl.a. udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitekt Niels Lützen.

CRIMES AGAINST HORTICULTURE:

 

- WHEN BAD TASTE MEETS POWER TOOLS

 

Denne Facebookside kan virkelig afløse harmen over gartneriske tåbeligheder med smil. Jo længere man scroller ned på siden. des flere krampetrækninger af grin får man over den ene, helt uigennemtænkte hortikulturelle, katastrofe efter den anden. Manden bag siden  harcelerer over forkerte planter på forkerte steder, der lokker til indgreb på forudsigelige tætte beplantninger, på alt for lidt plads. Og generelt har han det sådan, at beskæringer helt skal undgås. Han kan også opleves på youtube, hvor han i sin iver, minder mere om en temperamentsfuld brugtvognsforhandler, end en afbalanceret personlighed, der beskæftiger sig med planter.

Men der er vel også rigeligt at hidse sig op over?

 

Dagens billige grin - før vinterbeskæringen går i gang!

PLANTING TREES

Jeg har før skrevet om træer og vigtigheden af dem i vore haver og landskabet. I en klumme i HAVEN har jeg forsøgt at provokere lidt med opfordring til civil ulydighed; at plante store træer i parcelhuskvartererne.
Måske skal man slet ikke provokere.
Det klarer de fleste af os selv ved egen hjælp at blive, og helt uopfordret. Men skulle man have lyst at få sat tankerne i sving, så kan jeg varmt anbefale at læse THE MAN WHO PLANTET TREES af Jean Giono. Det er en fantastisk fabel om fårehyrden Elzeard Bouffier, der omkring år 1900 samler agern og hver dag på sine vandringer med flokken, planter træer i en region af Provence. Hans vedholdende indsats med at plante agern får vidtrækkende konsekvenser.

Bogen er smukt illustreret med grafiske tryk af Harry Brockway.

Den oprindelige historie blev til i 1953 som en bestillingsopgave af Reader´s Digest der bad Jean om at skrive en historie under titlen `The Most Extrordinary Character I Ever Met´.

Jean Gino elskede bestillingsopgaver og i redaktionen var de begejstrede da de modtog teksten. Et par uger mere gik og Jean modtog nu et brev, der havde en ganske anden tone og med beskyldninger om at være en bedrager. Reader´s Digest havde ikke kunnet verificere historiens korrekthed og ville derfor ikke trykke den.

Jeg ved ikke hvor man skaffer denne lille bog, men en og anden må kunne opdrive eksemplarer fra THE HARVILL PRESS i London.

 

 I disse tider hvor begreber som bæredygtig, urban farming, vedvarende og grøn energi bliver brugt som plusord og Udkants-Danmark og `Den Rådne Banan´ som, noget man skal gå i en stor bue uden om, - da kan denne gamle værdifulde historie være en idé at genoptrykke.

Jeg kan samtidig garantere at man ikke bliver det mindste provokeret.

Tværtimod.