PLANT ET TRÆ - ELLER 60

Det er et stykke elitært havekunst. Det er unyttigt og det er frås af plads til en snæver form for beplantning. Men det er også generøst, antallet af træer (66) på så lidt plads, er vitalt og stort tænkt, alene med det mål; at ville opnå en helt bestemt stemning. Det er guldregnhaven i gårdrummet ved Byggecentrum i Middelfart. Et ikonisk haverum og som ikke er kendt af ret mange, ud over de folk der har den daglige gang på arbejdspladsen.

Haven er tegnet af C. Th. Sørensen og blev anlagt i 1968, tiden hvor danske landskabsarkitekter blev verdenskendte for de mange gårdhaver ved offentlige byggerier, der opførtes fra slut 50´erne og helt op til slutningen af 1970´erne.

I Sørensens lille bog, 39 haveplaner figurerer den som en af de 39 forslag over havetyper han giver til den samme grund med det samme hus og med et foto på højre opslagsside af træer med paraplyformede kroner på en engelsk græsplæne.

I dag er den slags asketisk brug af planter en form for behovsudsættelse uden særlig mange aktører. Og de fleste af dem der kan lade være, foretrækker pacourbaner og hvide striber på udbredt asfalt. Almindeligvis er det inkarnerede havemenneskes største ønske, at omgive sig med så mange forskellige plantearter som overhovedet muligt og hvor de mere særegne havefolk nørder med smalle plantesamlinger.

  På indledningen til bogen HAVER – tanker og arbejder, skriver C. Th. sin idé med stedet, bag et lille indsat farvefoto (det eneste i bogen) fra Guldregnhaven:
”En lille gårdhave, 28x15 meter.

Et eventyr når guldregnen blomstrer.

Derefter kommer farverige dahlier.

Og de stedmoder der bebuder foråret,

giver også flor efterår og vinter.

Stedet er Byggescentrum i Middelfart, på vej ud til Hindsgavl"

Løvsalen er her stadigvæk, om end i en knortet og mere grøn udgave der sikkert, om nogle år, fortjener en respektfuld restaurering.

 På motivet herover giver betegnelsen løvsal virkelig mening. Men det er sikkert de færreste der ville vove at lade sig inspirere og anlægge noget lignende i sin egen have, selvom resultatet kunne blive både personligt, markant og karakterfuldt.

RAINBOWBORDERS

I den forgangne uge blev der placeret godt og vel 4500 stauder og prydgræsser i et nyt aflangt græs- og staudeforløb på skrånende terræn mod en stor sø, i Sommerland Sjælland i Odsherred.

 Det er det tredje af flere store planteindgreb på stedet, og ønsket har også her været, at give de besøgende endnu en blomster- og farverig oplevelse inde i parken.

 Der blev fældet en del træer og herefter afsat i alt 16 store nyreformede bede. Og ja, - det er ikke en fejl at bedenes former ligner amøbernes. Bedenes former spejler sig i søernes amorfe konturer, men for at holde sammen på dem, er der anlagt fire x fire bede omkring fire selvstændige cirkler i et udstrakt forløb der spænder over et par hundrede meter.

 Det ser man kun fra luften, eller hvis man får det hvisket i øret og holder øjnene åbne. Troen på at selv amøber befinder sig godt i geometrisk formstærkt landskabsarkitektur, gør at der også her er arbejdet helt bevidst med linjerne på det krumme terræn.

 Billedet herover viser begyndelsen af den aflange strækning ned mod søen, med ét stort krumt bed indskrevet i en cirkel.

 Planterne er fordelt hen over hele arealet ud fra en tolkning af regnbuens farveforløb. Har ikke arbejdet så skarpt med et farvekodeks siden mine dage som keramiker, og det har faktisk været morsomt at placere planterne på jorden ud fra at farveforløbet er det dikterende, mere end noget andet. Forestillingen om farverne forbliver i fantasien og man skal holde tungen lige i munden når man går rundt og placerer disse småplanter i minipotter, der ikke fremviser ret meget mere end grønt i forskellige nuancer. Generelt er jeg af den opfattelse at farvekoordinering i både multicrome og monocrome bede, godt kan blive en tand for kedsommelige. Det er først når en vis portion tilfældigheder får lov at spille med i hele billedet at det kradser behageligt i "det æstetiske center".

 Derfor er der også droppet enkelte eksemplarer i andre sorter af småplanterne ned i de lidt større og mere sammenhængende grupper af samme slags planter, for at "forstyrre" det over-planlagte.

 

 

 

Herunder en oplistning af plantesorterne, men uden fordeling af antallet:

The Rainbowborders - Regnbuebedene - Sommerland Sjælland 2016

Græsser:

Pennisetum o. `Karley Rose´ (lys lilla)
Panicum virgatum `Heiliger Hein´ (blågrøn maroon)
Stipa gigantea (gylden)
Sesleria autumnalis (gulgrøn)
Sesleria nitida
Imperata cylindrica `Red Baron´
Hokonecloa macra
Hakonekloa macra `Aureola
Stipa calamagrostis – græs blandes ind imellem de mørklila og violette

Stauder:

Maroonrød:

Salvia nemorosa `Amethyst´
Knautia macedonica
Persicaria amplexicaulis `Fat Domino´
Sedum spectabile `Matrona´
Sedum (H) `Purple Emperor´
Origanum laevigatum `Herrenhausen´
Salvia officinalis `Purpurascens´

Lilla:

Achillea `Lilac Beauty´
Centaurea scabiosa
Monarda `Scorpion´
Phlomis tuberosa
Salvia verticillata `Endless Love´
Salvia  nemorosa `Schwellenburg´
Stachys monieri `Hummelo´
Astilbe `Purpurlanze´
Agastache `Heatwave´

Pink/ rosa:

Echinacea pur. `Magnus Superior´
Astilbe `Vision in Pink´
Persicaria amplexicaulis `JS Caliente´
Stachys monieri `Rosea´
Malva `Park Rondel´
Lavatera `Red Rum´

Hvid:

Agastache `Alabaster´
Pycnanthemum muticum
Anaphalis triplinevis `Sommerschnee´
Agastache pur. `White Swan´
Sedum spectabile `Stardust´
Leucanthemum vulgare
Lavatera `White Angel´

Creme:

Achillea `Taygetea´
Agastache `Kudows Yellow´
Echinacea pur. `Aloha´
Dechampsia cespitosa `Goldtau´ - (gyldent græs)

Orange

Achillea `Walter Funcke´

Achillea `Terracotta´

Blå  og violet:

Agastache ´Blue Fortune´,
Agatsache `Blue Boa´ 
Agastache `Black Adder´
Agastache  ´Purple Haze´
Agastache `Litlle Adder´
Salvia n. `A´Little Bit´ ?
Salvia n. `Mainacht´
Amsonia tabernaemontana var. salicifolia eller A. hubrichtii
Nepeta fassenii `Six Hills Giant´
Perovskia `Little Spire´eller `Blue Spire´
Veronica spicata `Dark Maetje´

 

Blomsterløg:

Allium aflatunense

Allium sphaerosephalon

Allium senesens `Lisa Blue´

 En opfindsom medarbejder udtænkte en anordning som et piskeris på en lang stang, skruet fast på en boremaskine så hullerne i jorden blev "boret ud" i nøjagtige pottestørrelser, og planterne passede som fod i hose.

 

Og den blå spray var også et uundværlig værktøj i arbejdet med placering og dimensionering af de arealer de forskellige planter optager i grupperne.

 

TID TIL FORANDRING

 Man kan lære meget af at bladre i sine billedarkiver. De fleste havefotos man falder over, er ganske givet snuppet for at fange et smukt motiv. I sig selv et mål med de mange knipserier vi går rundt og foretager os med mobilen, lommekameraet og de mere avancerede af spejlreflekstypen. Ja man kan vel ligefrem påstå, at billeder i dag er blevet nutidens kommunikationsform, selvom mange nok ikke fortæller særlig meget? Tit og ofte er det bare noget skidt man får samlet op, og det meste er ofte tomt og indholdsløst og fortjener at blive kasseret igen. Men en del af de gamle billeder man har i sine gemmer, kan anvendes til noget andet end at vise hvor dygtig man er med et fotografiapparat. De kan give os nogle oplysninger om hvordan situationen har været før dagen i dag. Og i en hel serie af billeder kan de fortælle os om et udviklingsforløb fra noget udefinerbart til noget meget konkret.

Øverste billede og det næste herover, er ikke taget fordi det skulle være nogen skønhed for øjnene, men for at registrere eksisterende forhold og for at dokumentere en tid. Den have vi overtog i foråret 2005, afgrænsedes af grantræer og buske og som man ser de tilbageværende stubbe fra, i forgrunden på billedet herover.

 Ambitionen var at lave en noget større have, så marken nedenfor haven blev inddraget.

Og der skulle være gennemtænkte linjer og smukke vægge og frem for alt; rum.

- det gamle moreltræ tæt på huset skulle bevares.

Og allerede første vinter kunne man ane konturerne af noget, der ganske givet ville adfærdsregulere os de næste mange år og styre blikket i bestemte retninger.

Samtlige fotos herover er taget efterår og vinter 2005-06 og meningen med dem var som sagt; at dokumentere og registrere virkeligheden.

I de første år efter plantningen af 2500 bøgeplanter til 650 meter hække, synede stedet sådan lidt på afstand, mest af alt af en tilgroet brakmark med lidt klippede plæner imellem.

Men efter et par år og særligt i vinterhalvåret, kan man fornemme at det var ved at udvikle sig til noget der kunne minde om havearkitektur.

 Og i de følgende år begyndte de spæde linjer i haven at gro til vægge, med henblik på at skabe de rum der var tanken fra starten og som begyndte som blyantslinjer på en plantegning over godt 7000 kvm.

Motivet; det lange rumforløb ned i haven, skulle være det levende havebillede vi kunne se ud på, fra stuehusets vinduer morgen, middag og aften, - forår, sommer, efterår og vinter, - så det skulle kunne en del.

 Vinklen fra modsatte side (fra bunden af haven og op mod huset) blev kun aktuel når vi gik ture i haven. Arealet skulle desuden også fungere som plantelaboratorium.

 Det aflange rum der spidser til i bunden af haven for at forstærke perspektivet voksede frem hen over årene. Det projekterede spejlbassin kom til og et par dusin ligusterplanter, udviklede sig i tæt samarbejde med hæksaksen til 9 cylinderformede voluminer i dobbeltbedene længst borte i haven.

 Det gamle moreltræ på plænen foran huset spiller stadigvæk hovedrollen den dag i dag, men det har fået en mere markant og fritvoksende fremtoning efter at hækkene og takspullerten er modnet i udvokset tilstand og strammet op.

De 7 bærmispel Amelanchier laevis er begyndt at ligne træer. 

Det som i begyndelsen var en mark med et læhegn, fik efter 11 år meget mere havekarakter.

Den billedserie man kan have samlet sammen over en årrække, kan meget vel gå hen og blive et godt værktøj for hvorledes havens retning skal fortsætte, samtidig med at den kan dokumentere både tiden og de forandringer der er sket hen over årene. Den kan også hjælpe til fornyelser eller måske vække forundring? I sig selv en værdi, hvis man kan lide at arbejde med planter, som et grundmateriale til at forme med, skabe rum, justere med farver og iagttage hvorledes vejret skifter og glæde sig over årstidernes indvirkning på `det som gror´.

 Billederne herover og herunder illustrerer en anden form for tidsforandring, nemlig den vi selv går ind og er hovedaktører på.

Billedet herover er krydderurtehaven i 2008 og nederste billede viser hvorledes den kom til at se ud i sidste uge. Stedet er nu kun bare et rum, hvor grundstrukturen af vægge, gulv, flisegange og den gamle kumme står tilbage. Vi har følt at det var tid til forandring og at arbejdet med lugning i urtehaven tog om sig. Nu skal der ske noget andet her.

Billedet bliver ganske givet et førbillede, hvis ikke det bliver kasseret næste gang der ryddes op i arkiverne, - selv om det også kan være svært at få tid til!

 

 

GRÆSSER - PRYDGRÆSSER - HØ

For tiden arbejdes der med beplantninger, rent skitse- og tegnemæssigt. Størstedelen af de haveplaner der udfærdiges, indeholder større eller mindre områder, hvor prydgræsserne udgør en stor del af plantearterne. Det er sjovt, når den type vækster tiltaler en, og morsomt hvis man kan få nye kunders øjne op for de mange kvaliteter de har, og at de erfarer hvor nemt og naturligt de glider ind i eksisterende landskaber og de mange forskellige havetyper der findes.

Forleden mødte jeg en gammel ven, som jeg ikke havde talt med i flere år; Hva´så!  spurgte han " - er du stadigvæk besat af de græsser der" hvortil jeg jo måtte svare "ja".

 Både tæt på og på afstand mener jeg vi har at gøre med en plantetype der kan give smukke oplevelser hen over det meste af året.

 For tiden gør de måske ikke meget væsen af sig, - man må tæt på for at se nogle af de mange kvaliteter.

Tekstur og farvespillet i stauderne - hvis man altså har valgt dem der holder sig selv oprejste på den her årstid - smelter sammen til en helhed der har en anden form for skønhed, end den vi ser på de glittede sommerkataloger.

 På den måde kan man udvide havesæsonen og forlænge fornøjelsen. Nogle taler om forfald. Man kan sikkert også kalde det for et andet stadie i en cyklus.

 Lige nu er det staudefrøstandende, der er værd at bemærke, rent formmæssigt.

 De varierer fra spir til kugler og aks over tallerkenformede skiver, der illustrerer en stor mangfoldighed af skeletter.

 Men det er fladerne og bunkerne af græsserne, der giver det farvemæssige bagtæppe og som fremhæver de visne plantetoppe, der er så stærke at de fleste står oprejste til hen i marts.

Iagttagelsen af nogle af de anlæg jeg har fået udført er guld værd. Det giver en indsigt i hvorledes planterne udvikler sig, hvorledes de trives, under hvilke jordbundsforhold og hvilke sorter og arter der spiller bedst sammen.

 Det er også nu man virkelig kan se vigtigheden i at arbejde med kontraster, når det gælder lystoner i mørkt og lyst og hvorledes formerne indvirker på udtrykket.

 Og selvom vi skriver 3 november, så har indianermynten her ikke helt sluppet sine blå farver,

 og staudehirsen Panicum virgatum `Heiliger Hein´ (som burde findes i en hver have) spiller en af hovedrollerne lige nu og har gjort det meget længe.

 Astilbe chinensis ´Purpurlanze´, er den mindst sarte af de mange sorter der findes og i sin smukke vintervisne tilstand kan den godt minde lidt om syrens rødbrune frøstande, som man ofte ser i grøftekanten, den her tid

Mosebunken er den græs der kan mest, længst - først og sidst.

I vores egen have er græs- og staudebedene, længst nede i haven, mere eller mindre selvkørende. Vi gør i hvert fald ikke mere ved dem og de får lov at passe sig selv. I slutningen af marts er det meste kollapset og området behandler vi som en brakmark der skal renses for hø.
Hvor længe det varer vil tiden vise.