Rooms with views - værelser med udsigt

Det meste af min have blev anlagt ud fra den idé; at der skulle være mange rum, lange gange med udsyn og sigtelinjer der synsmæssigt kunne `binde haverne sammen´.  Haven er på vej ind i sit syvende år og hækkene af de 2500 bøg, har nået en højde fra 1,5 til over 3 meter og er blevet så faste i formerne at der nu er tale om vægge. Fra begyndelsen var det meningen at landskabet omkring skulle være en del af haven altså ingen hortus conclusus her, men alligevel er der over 7 rum i min have som lukker omkring sig selv. For at de kan ånde og for at der kan komme luft ind, har jeg forsynet dem med smalle og brede døre og små og store vinduer. Ens for dem alle er, at de har et formål: de skal enten forstærke en udsigt, forbinde to haver, eller føre et bestemt sted hen.
Ingen er lavet kun for pyntens egen skyld.

For enden af min staudehave har jeg klippet et hul i det gamle hegn og lavet en dør. Nu er den gul, da kornet på marken er ved at modne. I foråret var den grøn, og når høsten er færdig i august bliver døren brun en kort overgang, når bonden vender jorden med ploven.
Indgangen ned til køkkenhaven ude fra `Mindelunden´, fortsætter i en lang korridor videre ned igennem de andre haver.
Hækkene er efterhånden blevet så høje at jeg kan lave døre med overkarm, der forstærker udsigten ned igennem haven
 Bag ved cementkummen er der en lille døråbning med udsigt til kirsebærhaven.


 Fra haven `Det Gyldne Snit´ er der skåret en dør igennem tre hække med udsyn til de gamle træer i hegnet mod vest.
 Fra `Mindelunden´ er der et fint kig ind i `Hasselhaven´ med solstrejf på plænen.
 Igennem den dobbelte hæk `Kavalergangen´ er der klippet to ellipseformede vinduer så man kan kigge på tværs igennem haven.
 Et ovalt vindue med udsigt til hjortetrøst.
 Den 100 meter lange `Kavalergang´ ender i en lysport af solbeskinnet gult korn.
 Et andet kig igennem et vindue.
To døre igennem `Det tomme rum´
 Udsigten fra `Måneskinshaven´ op igennem tre andre haver.
 I den grønne væg bag stolearrangementet er klippet et lille vindue med udsigt til staudebedet.
Køkkenhavens hovedsti med ligusterklodser, styrer udsigten ind igennem tre lag hække til staudehaven.

17 kommentarer:

  1. Dine haverum er alle fantastiske og haven som sådan et overflod af oplevelser og overraskelser. Du kan godt gi' dig selv et skulderklap :)

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg gøre...:-)
      /Kjeld

      Slet
  2. Flott opplevelse å besøke din hage sist søndag tross regnværet. Det er utrolig at hagen bare er 7 år gammel, den er til de grader etablert og hekkene tette og høye.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glad og fornøjet over at du fandt herned helt fra Norge.
      Ret imponerende!
      /Kjeld

      Slet
  3. Glæder mig til at se det i morgen.

    SvarSlet
  4. Værelse med udsigt, er også et dogme jeg forsøger at forfølge herhjemme.
    Jeg er helt enig med dig i, at denne regel er vigtig at have in mente, når man skaber rummene udenfor.

    For et dage siden kiggede jeg forresten på et billede fra "Det lange kig".
    På billedet kaster skyggerne sig, som markante striber op igennem hele gangen.
    Jeg har aldrig tænkt over det før, men sol og skygge må egentligt være spændende elementer, at arbejde med.
    Ikke i forbindelse med planternes trivsel, det gør vi jo allerede, men for skyggeeffekterne alene

    Tak for rundvisningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja solstriber og skyggevirkninger på plænen og i gangene, rimtåger, så man kan se lysporten for enden af gangen som en sløret bleg dør, i tæt tåge er den nogle gange næsten helt væk og gangen fortsætter ned i ingenting. På rimfrostdage hvor der er overskyet er der ingen nævneværdige dybdevirkninger, men det hele er hvidt. I det hele taget er det forunderligt hvordan vejret kan blive en væsentlig del af det at opleve en have.

      Bedst
      Kjeld

      Slet
  5. (For et par dage siden) mente jeg naturligvist)

    SvarSlet
  6. Skønne billeder - glæder mig så meget til at gense haven i morgen sammen med blandt andet Hanne, Tilst.
    Min mand og jeg var nogle af de få, der så heldige at se den sidste år - en fantastisk dejlig aften :-)

    SvarSlet
  7. Velbekomme, - håber den levede op til forventningerne.:-)

    mvh
    Kjeld

    SvarSlet
  8. Hej Kjeld.
    Tak for rundvisningen i din have.
    Jeg havde meget svært ved at løsrive mig da jeg så den "live", for der er så mange detaljer, både i plantesammensætninger, rum, sigtelinier og små kig. En frodig og spændende have, og dog så struktureret. Jeg er vild med kontrasterne og samspillet på samme tid. Det har du virkelig gjort godt. Og der ventede hele tiden nye overraskelser og indtryk i det næste haverum.
    Jeg er meget inspireret, både af din nuværende have og din have på Østertoft, som jeg jo har læst om i havespor.
    venlig hilsen
    Malene, Lad romantikken blomstre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig rigtig meget Malene, - og tak for sidst.

      Bedst
      Kjeld

      Slet
  9. Ja hvem kan gå forbi et vindue uden at dreje hovedet og kikke ind? Man bliver så nysgerrig. Vinduer med og til udsigt og især lange kik er jeg dybt misundelig på, det er ikke lige til i min villahave for jeg er ikke vild med at kikke ind til min nabo - men jeg arbejder på at finde muligheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god jagt. Er temmelig sikker på du nok skal finde nogle gode løsninger.

      bedst
      Kjeld

      Slet
  10. Åhhh.... Tak for altid god inspiration. Din have er virkelig velkomponeret og smuk.
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  11. WOW fantastiske kig, former og strukturer. Fed grøn enkelhed, der på ingen måde virker kedelig, men tvætimod opfordrer til at kigge rundt om næste hjørne eller gennem hækken. Herligt at opleve haverum uden 1000 vis af blomster. Skønne navne; Kavalergangen, Det Tomme Rum, Ligusterklodserne og Det Gyldne Snit. Super inspirerende tak! Har forsøgt mig med rum i min egen have, men ak - både bøg, taks og thuja bliver barberet af rådyrene :/
    Kh Helle

    SvarSlet