Akser og sigtelinjer

I haver, uanset typer og stilarter, arbejder man blandt andet med retninger, åbninger, gangarealer og linjeføringer. Det kan selvfølgelig være bevidst eller ubevidst, enten i form af en krum sti, en præcis og lige havegang eller den linie der tilfældigt opstår der hvor græsplænen møder blomsterbedet. Men betragter man haven som et tredimensionelt rum (højde, bredde og længde) så må vi forholde os til andet og mere end blot de linjer og flader, der ligger på jorden. Vi må så at sige; "have rummet med". Den simpleste måde at lave en sigtelinje på, der også tager hensyn til havens højde, - næstefter den klippede sti i det høje græs, - er den klassiske havegang med vægge på begge sider. Den er brugt siden oldtiden, anvendt i forbindelse med de persiske gårdhaveanlæg og genbrugt i mange af de toscanske rennæssancehaver. Lawrence Johnston anlagde flere forskellige med smukke og varierede beplantninger på Hidcote, bl.a. "The Long Walk", - og Harold Nicholson og Vita Sackville-West kopierede den på Sissinghurst med taks. Den findes, i snart sagt et hvert klassisk haveanlæg. Og det er da også havegangen her i Ellipsehaverne, eller rettere Kavalergangen, som vi kalder den, - der får den største opmærksomhed blandt vore gæster, trods de sparsomme midler der er anvendt: et græsgulv og to lange bøgevægge.





Næste projekt med en havesti kunne være den lige gang, men med diverse beplantninger på begge sider. Ovenstående er Økonomihaven i Ellipsehaverne (køkkenhaven), som i midten af stykket er forsynet med fire tårne (a la´boreplatforme) til roser klatrebønner, lathyrus, tallerkensmækker, brombær, klematis og hvad man ellers kan finde på. I siderne er der rød grønkål, dild og sortrøde dahliaer til pynt.



Når man først har forsøgt sig med de lige, stringente og præcise havegange, er det tid at avancere og forsøge at lave variationer. Man kan for eksempel sløre stien lidt og gøre retningen mere utydelig. Havegangen får straks et mere drømmende udtryk, med planterne der slører sigtelinjen og specielt i kraft af, at den hårde belægning, som det ses på billedet herover, - stadig er "ankeret" på stien.




Endelig er der de elementer der i kraft af deres placering skaber sigtelinjer, som her i Ellipsehavernes græs-og staudehave, hvor elliptiske trommer af skarptklippet liguster danner retninger for øjet og samtidig virker som rumskabende elementer. Nærmest som kølen af skibe der bryder igennem det oprørte hav. Man kan også betragte dem som elementer midt i al høet, (som stauder jo er), - der skaber stilstand, soliditet og kontrast til de bølgebrusende planter der næsten altid er i bevægelse. Sidst, men ikke mindst, har de faste klippede former den langsomme vækst, hvorimod "høet" har den eksplosive vækstdynamik fra 10 cm i marts til 2,5 meter i september.