Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag
tirsdag den 4. juni 2019
Lækkert madbrød med kryddersalt
Den anden dag fik vi lammekoteller , GRÆSKE KARTOFLER, MOJO og salat, og dertil skulle der altså også et lækkert brød til at dyppe i mojoèn.
Det blev bikset sammen af fri fantasi, og blev ret så lækkert. Jeg havde heldigvis fået skrevet ned hvad jeg puttede i dejen.
Jeg brugte kryddersalt ovenpå, men man kan jo bruge de krydderier/krydderurter man har lyst til.
Madbrød:
25 g gær
3 dl lunken vand
1½ tsk salt
3 spsk neutral olie ( jeg bruger raps)
300 g tipo 00 mel
150 g durum mel
1 tsk bageenzym ( kan undlades)
Oreganoolie ( alm. olivenolie kan også bruges)
kryddersalt
- Rør gøren ud i vandet.
- Tilsæt salt og olie og rør rundt
- Tilsæt mel og enzymer og ælt dejen godt igennem i 5-10 minutter.
- Lad dejen hæve 45-60 minutter.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og tryk den flad. Jeg vil tro jeg lavede dejen 3 cm tyk.
- Læg dejen over på en bageplade beklædt med bagepapir eller en smurt hulplade ( jeg brugte hulplade).
- Tryk lidt lette "huller" med fingerspidserne. Dryp lidt olie udover dejen og drys med kryddersalt.
- Bages ved 225 grader i ca. 20 minutter.
tirsdag den 12. marts 2019
Råkost med 2 slags kål
De fleste dage får vi grønt af en eller anden art til aftensmad, det er kun et par få gange hvor den står på f.eks boller i karry eller anden mormor-mad, at vi måske springer det grønne over.
I dag har vi fået denne skønne råkost, som blev serveret til pandestegt laks og ovnkartofler.
Jeg spiser meget sjældent dressing, og gør jeg er det uden mejeriprodukter og eddike, så derfor er der ingen dressing på denne, men man kan jo putte lige den dressing på man ønsker. Skulle jeg putte dressing på, ville jeg vælge at lave en af olivenolie, acaciehonning, og citronsaft.
Råkost:
1/4 af et spidskål
1/3 af et blomkål
2 gulerødder
140 g ananas ( jeg brugte en lille dåse, hvor den drænede vægt er 140 g )
ca. 2 dl ærter.
Jeg vælgte at snitte kål og gulerødder på min foodprocessor, men man kan jo også sagten snitte den i hånden hvis man ønsker det :-) Det hele blandes bare sammen i en skål/et fad, og så er det klar til servering.
fredag den 8. marts 2019
Langtidsstegt ribbensteg
Jeg har aldrig været særlig vild med ribbensteg , da jeg syntes det er alt for fed. Men efter et besøg hos min far, hvor vi fik langtidsstegt ribbensteg har jeg ændret mening, nu elsker jeg ribbensteg, og vil faktisk hellere have det end f.eks kamsteg. Det meste fedt smelter væk, og man får super saftig og mørt kød, og så selvfølgelig sprøde svær :-)
Jeg bruger samme metode, uanset hvor stor stegen er, dog vejer mine stege altid mellem 1-2 kg.
Langtidsstegt ribbensteg:
Ribbensteg
Groft salt
Vand
- Gnid sværene godt ind med groft salt, og læg stegen i et ovnfast fad og hæld vand i bunden.
- Sæt stegen i en forvarmet ovn på 100 grader, og lad stegen være i ovnen i 4 timer.
- Tag fadet med stegen ud, og hæld væsken fra fadet. Tilsæt nyt vand til fadet( ca.5 dl), og sæt stegen i ovnen igen, og lad den stå der og passe sig selv i 1 time og 45 minutter.
- Tag fadet med stegen ud, og hæld den lækre stegesky over i en skål. Sæt stegen tilbage i ovnen, og skru op på 225 grader med grillfunktion, så sværene bliver sprøde. Husk at holde godt øje, så den ikke pludselig bliver brændt.
Sovs:
Stegeskyen fra stegen
2½ dl mælk eller fløde
Ribsgele
Kulør
Jævning
Salt
- Hæld stegeskyen og mælk/fløde i en lille kaserolle/gryde, og bring den i kog under jævnlig omrøring. Tilsæt ribsgele efter smag, kulør, og jævn sovsen. Smag til med salt og evt mere ribsgele ( jeg bruger ca. 2 tsk gele til 5 dl stegesky )
Agurkesalat:
1 agurk skåret i tynde skiver
2 dl eddike
1 dl vand
2-4 spsk sukker alt efter hvor sød man ønsker dem ( jeg bruger 4 spsk )
- Pisk eddike, vand og sukker godt sammen.
- Læg agurkerne i et skoldet sylteglas/skål, og hæld eddikelagen over. Sæt låg på og sæt den i køleskabet. Lad det trække i min, 1 time.
Tip: Hvis man ikke får spist agurkesalaten i løbet af et par dage, kan man evt tilsætte en lille smule atamon, så kan det holde sig i lang tid på køl, bare man huske at bruge en ren gaffel hver gang man tager fra glasset/skålen.
Server med kogte kartofler, og evt, rødkål, franske kartofler og brunede kartofler.
Etiketter:
sovs/sauce/dip,
svinekød,
syltning,
tilbehør
onsdag den 6. februar 2019
Krydderbøffer med sesamkartofler og bønnesalat
Her til aften har vi fået disse lækre ting, krydderbøffer, sesamkartofler, bønnesalat, mojosauce, og så fik vi også lidt godt brød til. Nemt, lækkert og forholdsvis sundt :-)
Krydderbøffer ( 4 stk) :
500 g. hk.oksekød
3 tsk tørret persille
2 tsk cajunkrydderi
1 tsk salt
1 lille finthakket løg ( jeg bruger min minihakker til løg og hvidløg)
3 fed finthakket hvidløg
- Kødet æltes godt igennem med krydderier, løg og hvidløg, og formes derefter til 4 bøffer-
- Steges på panden i lidt fedtstof til de er færdige.
Sesamkartofler:
Kartofler skåret i både
Sesamfrø
Cajunkrydderi
Salt
Olie
Jeg målte og vejede ikke ingredienserne, men til 2 personer bruger jeg ca. 2 spsk olie, og så ellers bare hvad jeg finder passende af de andre ting.
- Kartoflerne vendes med de andre ingredienser, og hældes i et smurt fad.
- Bages i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 45-60 minutter. Udover at de skal være lækre gyldne, tjekker jeg også lige med en kådnål om kartoflerne har fået nok.
Bønnesalat:
Grønne bønner ( kogte og afkølede)
Rødløg ( skåret i halve ringe)
Grøn peberfrugt ( skåret i tern/ stykker)
Cherrytomater ( skåret i halve)
Lidt god olie ( jeg bruger olivenolie med oregano, har jeg ikke det bruger jeg olie og oregano)
Salt ( bare ganske lidt)
Igen målte og vejde jeg altså ikke mængden, men det er bare at blande den mængde grøntsager der er passende til ens familie, og så lige vende dem med ganske lidt salt og olie, og vupti lækker og nem salat :-)
Opskriften på mojosauce kan du finde lige HER
Bagt kartoffelmos
Jeg gør hvad jeg kan, for at have så lidt madspild som muligt. Derfor blev resterne af den sundere brændende kærlighed, tryllet om til denne bagte mos.
Vi fik kalkuninderfilet og en omgang salat til, men man kan jo servere det til lige det man ønsker :-)
Resterne af mosen og den brændende kærlighed blev bare rørt sammen i en skål, og så blev der rørt 2 æggeblommer i, og til sidst blev det vendte med 2 stivpiskede æggehvider.
Efter det var kommet i et smurt fad, puttede jeg et par smørklatter på toppen, og så var det ellers bare en tur i ovnen ved 175 grader varmluft til det havde en fin gylden overflade :-)
Opskriften på den sundere version af brændende kærlighed kan du finde lige HER
torsdag den 22. januar 2015
Peberfrugtsovs
I dag har vi fået denne skønne omgang mad, græske frikadeller, græske kartofler, salat, og så peberfrugtsovsen.
Sovsen er lavet ud fra fri fantasi, men blev faktisk ret lækker. Og man kan helt sikkert krydre den efter lyst, den kan den sagtens bære.
Peberfrugtsovs:
1 stor rød peberfrugt ( skåret i små tern)
1 løg ( hakket)
2 fed hvidløg ( skåret i skiver)
2 tsk paprika
2½ dl madlavningsfløde
Olie ( jeg brugte en god olivenolie)
Hvidløgssalt
Vand.
- Hvidløg og løg svitses i lidt olie, og efter et par minutter tilsættes peberfrugten. Lad det svitse ved middel varme i nogle minutter, det må ikke tage farve.
- Paprika hældes i, og der røres godt rundt. Herefter tilsættes fløden,. og der røres igen rundt.
- Lad fløden koge godt ind, gerne så sovsen bliver god tyk.
- Blend sovsen med en stavblender, og tilsæt lidt vand til den ønskede konsistens.
- Smages til med hvidløgssalt og evt. lidt grøntsagsbouillon.
fredag den 16. maj 2014
Kyllingruller med flødekartofler
Igår fik vi denne skønne ret til aftensmad, det smagte super lækkert, og det er helt sikkert noget jeg skal lave igen, både sammen og hver for sig.
Næste gang vælger jeg dog nok at lave kyllingen i ovnen , det tror jeg altså er nemmere og så sviner det heller ikke så meget :-)
Kyllingeruller:
2 store stykker kyllingbryst
8 stk. bacon i skiver
Tomatpesto
Frisk revet parmesan
Frisk oregano
- Kyllingbrysterne skæres over på langst, således at de bliver til 2 filetèr. Derefter bankes de flade mellem to stykker plastik ( jeg skar en frysepose op, og bruge kagerullen til at banke med)
- Der smøres pesto ud på kyllingen, sørg for det ikke bliver et for tykt lag, da det så bliver besværligt at rulle.
-Riv noget frisk parmesan udover pestoen, og læg friske blade oregano på ( jeg brugte 4 store blade oregano pr. stk. kylling).
- Rul forsigtigt med stramt kyllingen sammen , og sno 2 stk. bacon omkring hvert stykke kylling. Sørg for at bacon samlingen er på samme side af kyllingen
- En pande varmes op, og kyllingrullerne lægges med baconsamlings-siden nedad, og vendes jævnligt og steges på alle siderne til kyllingen er gennemstegt.
- Inden servering skæres de ud i skiver.
Inden kyllingrullerne skæres ud, ser de sådan her ud:
Flødekartofler:
Kartofler ( skåret i tynde skiver, jeg ved ikke lige hvor mange jeg brugte)
1 stort forårsløg (skåret i tynde skiver)
2½ dl. fløde
Friskrevet muskatnød
salt/peber
6 små folieforme ( dem man kan bruge til muffins, chokoladefondant osv)
Lidt til at smøre formene med ( jeg bruger sprayen fra ama)
- Smør folieformene, og læg et læg kartofler i. Drys lidt forårsløg udover, læg et lag kartofler mere på, og fortsæt sådan til formen er fuld. Krydder med salt/peber og muskat, og hæld fløden over.
- Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i 30-45 minutter. ( sørg for at have noget under formene, da det godt kan "koge over" .
Når kartoflerne skal vendes ud af formen, tager man bare en ske eller kniv, og lige køre langs kanten hele vejen rundt. Derefter vendes formen på hovedet, og ved et let tryk på bunden af formen, kommer kartofler ud.
Når kartoflerne kommer ud af ovnene ser de altså ikke super kønne ud, i hvert fald ikke hvis fløden er " kogt over", men det kan man jo heldigvis ikke se når de bliver anrettet :)
torsdag den 15. maj 2014
Bulgursalat
Jeg har helt glemt at få blogget om den skønne bulgursalat jeg lavede for et par uger siden, så det må jeg hellere få gjort nu.
Til salaten fik vi en lækker lammekølle, som havde fået masser af hvidløg stukket i sig, gnedet med groft salt, og "toppet" med frisk timian, den smagte simpelthen SÅ skønt. Det ser ikke ligefrem særlig kønt ud, når det ligger på tallerkenen, men smagen mangler heldigvis ikke.
Denne bulgursalat er lavet uden dressing , men man kan sagtens lave en olie/eddike dressing og hælde over, man kan putte citronsaft og god olie på , eller noget helt tredje. Man kan også vælge lige de grøntsager man har i køleskabet, eller hvad man lige har lyst til.
Bulgursalat:
2 dl. bulgur ( i ukogt tilstand)
1 rød peber ( skåret i tern)
1 lille bundt persille ( de der små potter fra supermarkedet, hakket)
2 store forårsløg
2 håndfulde grønne bønner.
salt/peber
- Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Lad den køle af.
- Vend bulguren med alle grøntsagerne og persillen, og smag til med salt og peber.
søndag den 25. august 2013
Syltede kirsebær
Jeg havde for et stykke tide siden, smidt 1 kg kirsebær i fryseren, og i dag blev de så tryllet om til syltede kirsebær, som jeg regner med at bruge til forskellige desserter.
Jeg har ikke brugt nogen opskrift, men har bare sjusset mig frem. Jeg var i tvivl om jeg skulle lave en "klassisk" version dog med vanilje, eller om jeg skulle lave en mere funky version med smæk på krydderierne, men blev til sidst enig om at lave den "klassiske", da bærene så bedre vil kunne bruges til forskellige desserter.
Syltede kirsebær:
1 kg kirsebær
5 dl vand
200 g. sukker
1 vaniljestang ( både kornene og selve stangen).
Atamon
- Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes ud. Brug lidt af sukkeret til at "tværre" vaniljekornene ud i, så de bliver jævnt fordelt i hele lagen.
- Hæld vand, sukker og vaniljekorn i en gryde, når sukkeret er smeltet tilsættes de udstenede kirsebær og vaniljestængerne.
- Bring det i kog, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
- Tilsæt et lille skvæt atamon , vil tro jeg brugte ca. ½ tsk.
- Hæld bærene på glas, og dæk helt med væden. Luk låget og stil glasset på køl .
Jeg tænker at bærene kan bruges både i desserter, bagværk og f.eks ovenpå ymer til morgenmaden.
.
søndag den 12. august 2012
Kyllingestykker med mojo og bulgursalat.
Beklger stilheden herinde for tiden, men jeg har simpelthen haft så meget om ørene, så har ikke lige rigtig kunne overskue at blogge, men nu begynder det forhåbentlig at gå den rette vej igen :-)
For et par uger siden havde vi besøg af en ven, og jeg lavede dette til aftensmad. Det smagte simpelthen så lækkert. På billedet ses kyllingebryst skåret i tern, og stegt på panden med en god karryblanding, smørstegte brunde champignon , mojosauce og bulgursalat. Jeg vil kun skrive opskriften på bulgursalaten da kyllingen og svampene jo siger sig selv, og mojo saucen er der opskrift på herinde i forvejen :-)
Bulgursalat:
2 dl. groft bulgur
4 dl vand
1 rødløg i tern
1 rød peber i tern
Saften fra ½ citron
2 gode håndfulde bredbladet persille ( hakket)
salt
- Bulguren koges i vandet, og køles herefter af.
- Når bulguren er kold blandes den med resten af ingredienserne og smages til sidst til med salt.
-Der kan bruges lige de grøntsager man ønsker, eller hvad man lige har i køleskabet. Jeg bruger ind imellem også bla.tomat uden kerner, agurk, forårsløg og grøn/gul peber. Tørrede abrikoser i tern er også lækkert at putte i, eller ristede pinjekerner :-)
fredag den 13. juli 2012
Jordbærmarmelade
Da jeg havde nogle jordbær i køleskabet som jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle bruge til, besluttede jeg mig for at lave en portion jordbærmarmelade, det er simpelthen noget af det letteste at lave, og så smager det jo himmelsk. Det er langt fra første gang jeg laver marmelade selv, desværre tror mange det er besværligt og tager lang tid, men det er slet ikke tilfældet. Det er simpelthen noget af det mest simple, og det smager så englene synger..
Jeg fik 3 glas ud af det, og må sige etiketterne på de bagerste glas passer meget godt, for det blev nemlig dejlig cremet.. Ved ikke hvad den gamle fabrik har gjort med deres etiketter, men jeg kan simpelthen ikke få dem af, men så længe vi selv ved der er hjemmelavet marmelade i, så går det nok :-)
Jordbær marmelade:
1 kg. jordbær
500 g. sukker
1 tsk. rød melatin rørt op i 2 spsk. sukker
- Smid bær og sukker i en gryde, og hæld sukkeret over. Man kan evt, lade det stå og trække til sukkeret har trukket saften ud af bærene, men det behøves man altså ikke..
- Stil gryden på komfuret ved lavt blus, og rør jævnligt rundt. Når alt sukkeret er smeltet kan man skrue lidt op.. Bring bærene i kog, og lad dem småkoge i 20-25 minutter, under jævnlig omrøring.
- Hæld bærene igennem en sigte så du sier bærene fra ( så kan man lettere skumme væden af) . Fjern skummet fra væsken og hæld væsken tilbage i gryden. Blend jordbærene og rør dem i væsken..
- Tilsæt melatinèn rørt ud i sukker, og lad marmeladen koge i ca. 2 min.
- Hældes på rensede og atamon skyllede glas. Luk straks glassene og stil dem på køl..
Der er altså ikke meget bedre end en hjemmebagt bolle med smør og sommer på glas :-)
mandag den 9. juli 2012
Mojo sauce
Må altså nok erkende vi er blevet MEGET forfaldne til mojo sauce, efter vi var på Lanzarote.. Det smager simpelthen SÅ fantastisk, er let at lave, og kan bruges til et hav af forskellige ting. Vi bruger det til både fisk, svinekød, oksekød, fjerkræ og ovnstegte kartofler.. Som med så mange andre ting, så kan man jo lave den på et hav af forskellige måder, og i min googlen efter en opskrift fandt jeg ikke en hvor jeg tænkte YES, så jeg laver den efter hvordan VI mener den skal smage.. Dernæst er opskriften jo også anderledes alt efter hvor i verden man nu får den , ja bare på Lanzarote varierer den afsindig meget fra restaurant til restaurant.. Men her er mit bud på den, og sådan som vi syntes den skal smage :-)
Mojo sauce:
4 røde peberfrugter
3 store fed hvidløg
½ tsk. stødt chili
1 tsk spidskommen
Olie ( 2-3 spsk sådan ca. tilsæt lidt ad gangen)
salt
- Peberfrugterne skæres ud i 4 stykker hver, og de hvide membraner og kerne fjernes. Peberfrugterne puttes herefter på en bageplade og i ovnen ved fuld skrald og med grillfunktionen sat til. Husk at holde øje med dem inde i ovnen.
- Når peberfrugterne begynder at blive sorte på overfladen, tages de ud og smides i en frysepose der foldes sammen.
- Efter lidt tid når peberfrugterne er kølet ned, tages de ud af posen, og skindet kan nu let fjernes.
- Alle ingredienserne pånær salt puttes i en blender og køres godt sammen, eller en skål og derefter tur med en stavblender.
- Smages til med salt, og er nu klar til servering.
onsdag den 16. maj 2012
Krydrede oksekødsruller med små krydrede kartofler.
Den anden dag fik vi disse skønne krydrede oksekødsruller med baconsvøb, små krydrede ovnbagte kartofler , en tomatsalsa/salat og så en omgang knorr caberet sovs.. Jeg erkender gerne at jeg ind imellem bruger knorr sovs, og jeg skammer mig ikke over det. Det er super let at lave, og jeg syntes det smager ganske fint.. Ved godt det for mange madbloggere ikke er velset at bruge sådanne produkter, men jeg erkender gerne at jeg gør ind imellem. Tomatsalsaen/salaten er bare tomater skåret i små tern ( uden kerner) , løg, persille , lidt salt og olivenolie.
Jeg var lidt nervøs for om jeg havde fået krydret kartoflerne for meget, men de smagte simpelthen så skønt, og er klart en kombination jeg vil huske at bruge igen... Tror faktisk den skal bruges i morgen, hvor jeg får en veninde på besøg til tapas :-)
Krydrede små kartofler:
Små kartofler ( jeg brugte en pose af dem der hedder " nemme kartofler" )
olie
paprika
karry
græsk krydderi ( købt i tiger)
salt
- Kartoflerne skylles godt , og puttes i en frysepose... Olie og krydderier pånær salt hældes oveni kartoflerne, og de rystet godt sammen i posen, til alle kartofler er dækket i "krydderolien" .
- Hældes i et smurt fad, og stilles i ovnen på 175 grader varmluft i 45-60 minutter , til de er sprøde og møre.
Krydrede oksekødsruller:
500 g. hakket oksekød
1 æg
mel
3 fed hvidløg
1 finthakket rød chili
En god håndfuld hakket persille
1 tsk salt
1 pakke bacon i skiver
- Alle ingredienserne pånær bacon røres godt sammen til en ensartet fars...
- Formes som ruller , og bacon vikles omkring...
- Steges i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter, til baconen er stegt sprød, og kødet er gennemstegt.
onsdag den 9. maj 2012
Madbrød med rosmarin.
Den anden aften fik vi dette skønne brød til aftensmaden, det smagte virkelig godt. Det havde en fin sprød overflade, og så en dejlig blød midte.. Jeg kunne også forstille mig det ville være lækkert med f.eks oregano , eller med tomat, olie og salt ovenpå... Men jeg lavede det som opskriften sagde, bortset fra jeg puttede tykmælk i, i stedet for youhurt naturel.
Opskriften fandt jeg på Arla`s hjemmeside, efter en google søgning.. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Madbrød:
50 g. smør
2 dl mælk
½ dl. tykmælk
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
ca. 350 g. hvedemel
Rosmarin
Mælk til pensling.
- Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
- Hæld blandingen i en skål og rørgæren ud heri.
- Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Ælt dejen godt igennem.
- Form dejen til et rundt, fladt brød (ca. 28 cm i diameter) og læg det på en plade med bagepapir.
- Pensl brødet med mælk og drys med rosmarin.
- Sættes ind i en kold ovn, som tændes på 225 grader. Bages i ca. 20 minutter.
mandag den 7. maj 2012
Kyllingespyd med bouillonkartofler
Jeg er godt nok bagud med indlæg,. men det gør da at jeg kan oprette et indlæg hver dag de næste mange dage, selvom vi ikke får noget spændene at spise hver dag :-) I sidste uge fik vi disse skønne kyllingespyd og kartofler, det smagte rigtig lækkert.. Kartoflerne er nogle jeg laver igen og igen, og også de samme jeg bruger når vi skal have lammekølle, så steger de bare under lammet i ovnen, så de suger alt saft og kraft til sig :-) Kyllingespydene var altså ikke så brændte som på billedet, men jeg har ikke et særlig godt kamera, så det er lidt svært at tage de bedste billeder lysmæssigt..
Kyllingespyd:
400 g kyllinge inderfilet
1 rød peberfrugt i store tern
1 stort løg ( skæres i både, og halveres derefter)
1 rød chili ( finthakket)
saften fra ½ citron
olie
salt
frisk hakket rosmarin
- Olie, salt, rosmarin, chili og citronsaft blandes sammen , kyllingen skæres ud i mundrette bidder, og det hele hældes i en frysepose og blandes godt sammen. Lægges i køleskabet i 1 times tid, så det kan trække..
- Spydene lægges i vand, så de ikke brænder på grillen ( jeg brugte en grillpande).
- Kød og grøntsager sættes skiftevis på spydende, og de grilles på alle sider til de er færdige.
Bouillonkartofler:
Kartofler
løg
timian
salt
bouillon ( opløst i vand)
- Kartoflerne skrælles og skæres i skiver. Løgene pilles og skæres i ringe..
- Kartofler og løg lægges skiftevis i lag i et smurt fad, der drysses timian over, og bouillonen hældes over. Til sidst drysses der med lidt salt.
- Steges i ovnen i ca. 1 time ved 175 grader varmluft..
søndag den 6. maj 2012
Laks med græske kartofler og mojo picante sauce.
Efter vi har været på Lanzarote, er jeg blevet total hooked på Mojo sauce, og det skal være den røde der hedder Picante, ellers er det ikke rigtigt *Gg* . Jeg har prøvet at google mig frem til opskrifter, men jeg syntes der manglede noget i dem alle, så derfor har jeg selv bakset en opskrift sammen, efter at have fået lidt inspiration på nettet.. Og oh sikke en fryd, det smager simpelthen så lækkert, dog er det ikke noget for dem der ikke kan lide hvidløg, for det smager det ret kraftigt af.. Den kan bruges som kold sauce/ dip, til alt fra grøntsager og brød til forkelligt kød.. Det smager virkelig himmelsk.. Da vi var på Lanzarote fik vi flere forskellige udgaver af denm nogle var mørkere end andre, nogle mere olierede, nogle tykkere end andre osv.. En af min svigermors veninder som bor dernede, fortalte at man kan bruge avokado til at tykne den med, hvis man ønsker en tykkere dip..
Laksen vi fik fik bare noget salt og citronsaft, og blev så grillet på grillpanden. Salaten er bare tomater skåret i tern ( kernene er fjernet) , hakket løg, persille , lidt olivenolie og lidt salt. Simpel salat, men super lækker... Brødet er bare et købe naan frza føtex med koriander og hvidløg, men de smager altså rigtig godt..
Græske kartofler:
Kartofler
Hvidløg ( jeg brugte 3 fed til 2 personer)
saften af ½ citron ( Igen til 2 personer)
salt
timian
olie
- Kartoflerne skrubbes, og skæres i både. Derefter hældes de i en frysepose, og resten er ingredienserne pånær salten hældes derned, og posen rystes godt igennem så det hele bliver godt fordelt..
- Kartoflerne hældes ud på en bageplade med bagepapir, og der drysses lidt salt over.. Bages ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter.
Mojo picante:
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
3 stykker grillet peberfrugt ( jeg brugte nogel fra et glas , hvor de er i olielage)
olivenolie
salt
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt chili ( frisk kan også sagtens bruges, havde desværre bare ikke flere).
- Peberfrugten skæres i tern, og blendes sammen med de resterende ingredienser, det gør ikke noget at der er lidt små klumper i, men det kan man jo justere som man selv ønsker.
- Trækker i min. 1 time inden den serveres..
Abonner på:
Opslag (Atom)