Viser opslag med etiketten tærter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tærter. Vis alle opslag

lørdag den 19. april 2014

Tærte med kylling, rødløg og asparges.


I aften har vi fået denne skønne tærte, den er sådan et miks af tøm køleskabet, og så noget jeg har haft lyst til at lave i lang tid. Den blev super lækker, og er klart en tærte jeg skal lave igen. Og når man nu kun er to i husstanden, så er der jo mad til to dage i sådan en basse:-)

Tærte med kylling, rødløg og asparges:

1 rulle tærtedej ( du kan også bare lave din egen selv)
Kyllingkød ( jeg stegte en hel kylling i ovnen, og plukkede så kødet af, og brugte ca. halvdelen til tærten)
1 pk. bacon i skiver ( stegt sprødt, og hakket i tern)
2 små rødløg i skiver ( eller 1 stort)
8 asparges ( eller hvor mange du nu selv syntes)
6 æg
1 dl mælk
4 spsk cremefraiche 18 procent
Salt/peber
Parmesanost ( revet fint)

- Tærtedejen puttes i et smurt tærtefad, og prikkes med en gaffel ( overskyden dej kan enten foldes lidt sammen som kant, eller man kan også skære det af)

- Kylling, bacon og rødløg fordeles ligeligt i dejen, og asparges lægges ovenpå.

- Æg, cremefraiche og mælk piskes godt sammen, og der kommes lidt salt peber ( pas på med salten, da baconèn altså giver en del salt til tærten).

- Æggemassen hældes over fyldet, og der drysses med et tyndt lag parmesanost.

- Bages ved 175 grader varmluft / 200 grader alm. ovn i ca. 30-45 minutter. Når tærten er fin gylden overalt, og æggemassen er stivnet, er tærten færdig.

Serveres evt. med en lækker blandet salat.


søndag den 24. marts 2013

Æbletærte med marcipan


Den anden dag bagte jeg denne skønne tærte, og den smagte virkelig himmelsk. Til selve kagedejen brugte jeg samme opskrift som jeg normalt bruger til bærtærte, og det var bestemt ikke noget dårligt valg.
Dernæst er det simpelthen så let og hurtig en dej at bakse sammen, og det gør jo bare det hele meget sjovere. Hvis man pludselig får uventede gæster, tager det ikke lang tid at få smidt en kage i ovnen, og så kan man jo servere den med en klat creme fraiche rørt med vaniljesukker, eller med en lækker klat vaniljeis.

Æbletærte:

250 g. marcipan
200 g. sukker
3 æg
100 g. hvedemel
2 æbler
kanelsukker

- Riv marcipanen , og bland marcipan, sukker og æg godt sammen. Til sidst røres melet i.. 

- Hæld dejen i et smurt tærtefad, eller en mindre springform/ rund form som på billedet.

- Skær æblerne i tynde både og skær kernehuset fra. Fordel æblerne ovenpå dejen, og tryk let ned. Drys til sidst med kanelsukker.

- Bages ved 175 grader varmluft i 30-40 minutter, tærten skal være let gylden.


tirsdag den 28. august 2012

Taco tærte vol. 2


Jeg er i live , hehe... Energien har bare ikke været særlig stor det sidste lange stykke tid, og så har vi egentlig heller ikke fået så meget spændene mad, det meste har været noget jeg har blogget om før, men nu har jeg da et par opskrifter på lager hertil , og forhåbentlig forbliver energien der til at blogge :-)

Vi er KÆMPE fan af taco tærte herhjemme, som jeg også tidligere har blogget om. I dag har jeg så lavet den i en lidt anden version, men stadig med en del af de samme elementer...  Det blev også en rigtig lækker tærte , og klart en version jeg også vil lave igen, bortset fra det skal være med det almindelige taco krydderi, og ikke den stærke som kæresten havde købt med hjem i dag, jeg må jo nok erkende jeg er lidt en kylling hvad angår stærk mad :-) Jeg valgte igen at springe over hvor gærdet var lavest, og brugte en maizena tærtedej, men man kan jo bare lave sin egen ,hvis man hellere vil det ..

Taco tærte vol.2 :

1 pakke maizena tærtedej
500 g. hakket oksekød
1 grøn peber ( i tern)
1 rød peber ( i tern)
1 løg ( hakket)
1 pakke taco krydderi
3 æg
2½ dl. mælk
2 tomater i skiver
Fedtstof

- Lav tærtedejen,  rul den ud, og læg den i et smurt tærtefad. Stik med en gaffel rundt omkring i dejen.

- Svits løg og oksekød i lidt fedtstof i en gryde, når kødet er brunet tilsættes tacekrydderi, og til sidst vendes peberfrugten i.

- Hæld fyldet i tærtedejen.

- Pisk mælk og æg godt sammen, og hæld det over tærten, rør lidt rund så det bliver blandet godt sammen.

- Til sidst lægges tomatskiverne på, og tærten bages i ovnen i 30-45 minutter ved 175 grader varmluft.

tirsdag den 12. juli 2011

Tærte med skinke, porre og grøn peber


Her for en uges tid siden, fik vi denne skønne tærte.. Jeg elsker simpelthen tærter, man kan lave dem i så mange forskellige variationer, både med og uden kød, med masser grønt, med lidt grønt osv osv... Denne gang skulle det bare været noget hurtigt, og derfor indrømmer jeg gerne at jeg snød *Gg* Jeg gad ikke til at stå og bakse en tærtedej sammen, så jeg købte bare en maizena tærtedej, som bare lige skulle blandes med vand, og rulles ud... Jeg syntes nu de smager ganske fint de tærtebunde, så jeg tyer altså let til den løsning ..

Tærte med skinke, porre og grøn peber:

1 bundt porre ( skåret i skiver)
1 pakke skinke strimler
1 grøn peber i tern
3 æg
2,5 dl. mælk

Porrene svitses et par minutter på en pande med lidt fedtstof, derefter tilsættes peberfrugt og skinke, og det hele svitses lige et par minutter...

Mælk og æg piskes godt sammen...

Tærtedejen rulles ud, og puttes i et smurt tærtefad... Fyldet hældes i, og til sidst hældes mælke/ægge blandingen over... Jeg dryssede meget lidt salt over, da skinken er så salt, at det næsten ikke er nødvendigt med mere..

Bages i ovnen i 30-40 min..

mandag den 4. april 2011

Taco tærte.


Igår fik vi denne skønne tærte til aftensmad, og i dag står den på resterne.. Dertil fik vi en salat af blandede salat typer, halve stenfrie druer og halve cherry tomater...

Tacotærte:

Bund ( Jeg bruger bare en maizena tærtedej)
4 dl. hvedemel
½ tsk salt
2 tsk. bagepulver
½ dl. flydende margarine
1½ dl. minimælk

Fyld:

400 g. hakket oksekød
1 løg
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 pose tacokrydderi
1 dl. vand

Garnering:

2 dl. creme fraiche 9%
2 spsk. letmayonnaise
1 knivspids peber
1 dl. revet ost
4 tomater.

Tænd ovnen på 200 grader.

Bland ingredienserne til tærtebunden og rul den tyndt ud. Læg den i et smurt tærtefad og forbag den 10-15 minutter.

Hak løg og skær peberfrugt i små tern.

Svits hakkekød og løg.Tilsæt tacokrydderi, peberfrugt og vand og lad det småkoge i 10 minutter.

Læg fyldet i tærtebunden.

Bland cremefraiche, mayonnaise og peber og fordel blandingen over tærten.

Skær tomater i skiver og fordel ovenpå. Drys med ost og bag i ovnen i ca. 20 minutter.