Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
mandag den 25. marts 2013
Kylling i fad med grønt
Den anden dag fik vi denne skønne ret til aftensmad, det er ikke ligefrem det kønneste , men det smagte fantastisk. Det er en rigtig god måde at få brugt grøntsager på, og man kan jo vælge lige dem man har lyst til, eller har i køleskabet. Jeg brugte bare det jeg havde i køleskabet, bla. 2 porre og ½ fennikel der var ved at være lidt slatne :-)
Kyllingen var en hel fersk kylling, hvor jeg skar bryster og lår af, resten af kræet røg i en frysepose og i fryseren, så har jeg til en god omgang fond .Det er ganske let at partere en kylling, selvom jeg nu var lidt nervøs, jeg har nemlig ikke gjort det siden jeg gik på kokkeskole, hvilket er 10 år siden :-)
Brysterne fjernes ved man med en skarp kniv skære ned langs brystbenet , og så skære brystet fri hele vejen rundt, på den måde får man et lækkert stort stykke kyllingbryst uden ben . Lårene skæres også let af ved at vende kyllingen med lårene peget opad, og så trykker man bare ned på ledet, og kan derefter let skære dem af :-)
Fonden jeg brugte til retten, er en jeg selv har kogt på benene fra en kylling, fennikel, gulerod, løg og porretoppe, hvis man ikke har tid eller lyst til at koge sin egen fond, kan bouillon også sagtens bruges.
Kylling i fad med grønt:
½ fennikel skåret i tynde skiver
2 store gulerødder skåret i skrå skiver
2 porre skåret i skiver/ringe
kartofler efter behov , skåret i både ( jeg vaskede bare kartoflerne grundigt, og lod skrællen være på)
1 ds. hakkede tomater
2 dl kylling fond / 2 dl hønsebouillon
2½ dl fløde
2 stk. kyllingbryst, og 2 stykker kylling lår. ( man kan også sagtens bare bruge kyllinglår)
Smør
Salt.
- Grøntsagerne lægges i et smurt ovnfast fad, og tomater , fløde og fond hældes over. Der røres godt rundt i det.
- Kartoflerne lægges ovenpå, og der krydres med salt.
-Til sidst lægges kyllingen ovenpå, og der lægges tynde skiver af smør ovenpå kyllingen ( jeg brugte bare en kartoffelskræller), og der drysses med lidt salt.
- Tilberedes i ovnen på 175 grader varmluft i ca. 45 minutter. ( tjek evt. med en kødnål om kartofler og kylling er færdig)
søndag den 24. marts 2013
Æbletærte med marcipan
Den anden dag bagte jeg denne skønne tærte, og den smagte virkelig himmelsk. Til selve kagedejen brugte jeg samme opskrift som jeg normalt bruger til bærtærte, og det var bestemt ikke noget dårligt valg.
Dernæst er det simpelthen så let og hurtig en dej at bakse sammen, og det gør jo bare det hele meget sjovere. Hvis man pludselig får uventede gæster, tager det ikke lang tid at få smidt en kage i ovnen, og så kan man jo servere den med en klat creme fraiche rørt med vaniljesukker, eller med en lækker klat vaniljeis.
Æbletærte:
250 g. marcipan
200 g. sukker
3 æg
100 g. hvedemel
2 æbler
kanelsukker
- Riv marcipanen , og bland marcipan, sukker og æg godt sammen. Til sidst røres melet i..
- Hæld dejen i et smurt tærtefad, eller en mindre springform/ rund form som på billedet.
- Skær æblerne i tynde både og skær kernehuset fra. Fordel æblerne ovenpå dejen, og tryk let ned. Drys til sidst med kanelsukker.
- Bages ved 175 grader varmluft i 30-40 minutter, tærten skal være let gylden.
Abonner på:
Opslag (Atom)