Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
tirsdag den 29. marts 2016
Bøf i fad
Det er så nemt at falde i fælden, og lave en af de samme retter man altid laver, og syntes altså fantasien til tider svigter, men igår lykkedes det at lave noget anderledes, og samtidig både velsmagende og nemt.
Som det ses på billedet fik vi små ovnbagte kartofler og kogt grønt til, men det kunne også være lækkert med ris og en salat til.
Bøf i fad:
500 g. hakket oksekød
1 pk bacon i skiver ( skåret i tern)
1 stort løg eller 2 små ( i ringe)
½ lille dåse majs
1 dåse hakkede tomater
2½ dl fløde ( jeg brugte madlavningsfløde)
Salt
Fedtstof
- Form kødet til 4 bøffer og krydr med salt/peber, og brun dem godt af på panden. Læg dem herefter i et smurt ovnfast fad.
- Steg baconen på panden, det skal ikke blive helt sprødt, men må gerne få noget farve. Fordel det herefter i fadet .
- Svits løgene et par minutter på panden. Fordel herefter også dem i fadet. Majsene fordeles også i fadet.
- Hæld de hakkede tomater og fløden på panden, og lad det småsimre i ca. 5 minutter under jævnlig omrøring. Smag til med salt ( husk på at der er bacon i fadet også) .
- Hæld sovsen over de andre ting i fadet, og sæt det i ovnen på 175 grader varmluft ( 200 alm. ovn) , i ca. 30-45 minutter ( kommer an på hvor tyk du ønsker sovsen.)
Man kan helt sikkert også tilføje en masse grøntsager i fadet, men vores køleskab var ret så tomt, så det var med lige at bruge hvad vi havde, så jeg kunne slippe for at gå op og handle ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)