EN GRØN PAUSE

Det handler i korte træk om et nyt, lille (vellykket, synes jeg selv) halvtagsdrivhus, jeg har skitseret, og som nu ligger mellem to fredede bygninger på Lindvedgaard. Ønsket var et glashus man kunne opholde sig i og kigge ud til vandet i voldgraven fra, - få et glimt af den gamle vandmølle, eller se over mod hovedbygningen og ellers nyde udsigten til den gamle have, der nu fremstår som et pastoralt landskab med gamle træer og græssende får. 

Havens ældste spor er de gamle træer, der står tilbage efter en kraftig udtynding, og terrænet skråner jævnt ned mod en lille å. Herover er det et overløb fra voldgraven, der i den gamle have var lagt ind som et haveelement i anlægget.

Fra hovedhuset kan man se det lille glashus spejle sig i vandet.

Og helt med vilje er det gravet lidt ned og vendt med ryggen til den gamle mølle, for at få gavn af solens varmende stråler på den høje mur, og så den lange tagflade af glas, korresponderer bedst muligt med møllens enorme stråtækte tagfacader. 

Gulvet er en kombination af nye røde og gamle gyldne tegl 

Huset står på en støbt sokkel under jordoverfladen og på denne er der placeret nogle store borduresten, der indrammer gulvet og støtter glasvæggene.

 Nu mangler kun det sidst af udendørs befæstelsen, nogle gamle vinduer, en høj genbrugsdør mod landskabet og et langt smalt bord man kan arbejde ved når der skal laves mad, koges vand til kaffe eller plantes blomster om i nye potter.

 Meningen med det hele var, at skabe en grøn pause til ophold og selskabelighed. En pause, som de fleste ved er værd at snuppe, når det hele bliver lidt for hektisk.

Jeg har også besluttet mig for at holde en grøn pause her fra bloggen.
I første omgang for at holde ferie.
Dernæst for at overveje, hvad der mon skal ske senere.
Tak for alle kommentarerne.